Skal du ha en flad...?

Tja, det nu ikke fladskærme jeg har tænkt mig at dele ud her, men øretæver til uselvstændige og svage kvinder.
Helt ærligt,,,, jeg fatter stadig ikke at nogle kvinder finder sig i at få tæv af deres mand/kæreste. Hvorfor gør I det? Er i dumme? dovne? handlingslammet? eller bare uden selvværd?
Jeg kunne ALDRIG acceptere, så meget som en antydning af vold imod mig/min person eller mine kære.... børn mm.
Hvorfor finder I jer i det og samtidig forlanger/forventer at hele samfundet står til tjeneste med tudekiks og tilmed tilbyder at hyggespise disse tudekiks med jer?
Hvorfor giver i disse "mænd" lov til at drive deres sygelige spil?
Sig dog fra aldeles omgående, ved den mindste antydning!
Dammmmmm...i er underlige.
;-))

tiltrukket af psykopater og vildmænd.
Emnet har været oppe herinde talrige gange efterhånden, og der er intet at gøre ved det, da det er urinstinkterne der taler og ikke den sunde fornuft.

klynkeri? De får varen de vil have!
;-))

hvorfor er der nogle mænd der så gerne vil slå på kvinder...
damn i er underlige jer mænd.....

eneste gang,og jeg skal lave dig om til lirekassemand.V;lger nu at ringe efter politiet og s[dan en idiot fjernet...hej hej med dig.
Kh.Drude

Hvilket belæg har du for den påstand?
Jeg er aldrig blevet slået, udover en historielærer, der engang stak mig en lussing, fordi jeg var næsvis.
Men hvorfor mener du, at kvinder føler sig tiltrukket af psykopater og vildmænd(?). Er vi følelsesmæssigt retardere, eller hvad? Urinstinkter? Mener du, vi er gået i stå? Uden evne til at ræsonnere?
Mine 2 mænd skal da nok have været underlige på en eller anden facon, men psykopater var de nu ikke. Ej heller voldelige. Lidt vildmand var der da i dem (heldigvis) - ind imellem, men det er næppe det du hentyder til.
Vh jette-

- Har det fået colainfluenza?

- Men det er ikke uvæsentligt, hvad vi lærer vore døtre de skal finde sig i. Noget af kunsten er ikke selv at overskride deres grænser, mens læringen står på.

Hej hej, her slår vi ikke, her debatterer vi. Jeg mener der er en forskel! Men godt at se der er handlekraftige kvinder på banen!
;-))

Eller føler jeg mig tiltrukket af dine provokationer?
Har du nogensinde prøvet at noget kom snigende?
At stå i en situation, som langsomt har overmandet dig, uden du selv vidste af det, så var den der bare?
En gang force Majeure?
Prøv i det mindste at forstil dig en eller anden situation, som du uforskyldt er havnet i, uden at lægge mærke til det.
Men nu må du undskylde mig, der er en udsendelse om løver i fjerneren, den er mere interessant end dine fantasiløse udgydelser
Løvemor

Det er med vilje jeg provokerer, det fornemmer du vist!
Der kommer ikke noget "snigende" ind på mig mere.... slet ikke noget der vises i fjerneren ;-)) Dertil forholder jeg mig alt for meget til virkeligheden og dagligdagen. Samt handler på de ting der påvirker mig og bekymrer mig,,, jeg gemmer mig ikke bag et tv-program.
Jeg bekymrer mig meget over at mennesker, mænd eller kvinder, kan leve i et parforhold hvor der optræder vold....som undertryggende middel eller andet. Jeg forstår det bare ikke..... men at jeg ikke fatter det, behøver jo ikke betyde det ikke forekommer. For det gør det helt tydeligt.....
OG så lad da for helvede være med at stikke snuden ind i den fjerner, den tingest indeholder ikke nogen løsninger.... Hvorfor ignorer voldsramte deres problemer i den grad?
Du kan så vælge at kalde mine indlæg for fantasiløse.... eller vælge at forholde dig til den virkelige verden. Valget er dit....Træf det!
Venligst og kærligst Lars.

Jeg har levet i den virkelige verden og gør det nu, eller er igang med en vidunderlig opvågnen til hvordan et liv også kan være.
Jeg har oplevet volden komme snigende ind på såvel den fysiske som den psykiske, jeg vidste at der var noget der ikke var "helt" rigtigt, men var så kuet, at jeg blindt adlød min psykopat, dels af frygt, dels af en altoverskyggende kærlighed til en mand jeg troede var den eneste ene!
Og det var så ikke systematisk vold, men en systematisk manipulation, dulmet af en hel del alkohol, for tro mig, der skal noget til at overleve sådan et forhold igennem mere end 10 år. Og engang imellem har man det jo også morsomt!
Det var tydeligt for alle undtagen mig selv, og det var faktisk først, da børnehaven brød ind og sendte en bekymring til kommunen at min opvågnen startede.
Men der skal utroligt meget til, og du skal vide at det kræver en KÆMPEANSTRENGELSE at bryde ud.
Mit første forsøg på at flygte hjem til mor, varede kun en uge, for hån fra psykopaten, fik mig til at flytte "hjem" igen. - Stædig er jeg jo også. Det holdt dog ikke så længe, for han begyndte , efter bod og bedring, at drikke støt igen, han var arbejdsløs på det tidspunkt.
Dramatiske omstændigheder, som jeg end ikke ønsker at nævne her, og som jeg egentlig helst vil glemme, gjorde at jeg tog min datter med hjem til min mor igen. Det var ikke holdbart, kommunen synes at det var OK at min gamle mor kunne have os boende. Jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at finde et sted at bo og var ligeved at ryge i armene på ham igen, da jeg selv fandt en dejlig men hamrende dyr lejlighed. Så flyttede vi for alvor.
Jeg skal aldrig glemme den dag da min dengang 5 årige datter efter en kanotur på Mølleåen med hendes far, sad på trappen og mens han sad i en stol i mit hjem, skidefuld og med en øl og Gl.Dansk indenfor rækkevidde, råbte; "Så fat det dog far, jeg bor hos mor nu!"
Det var ikke ham der fattede det, men mig! Min kloge lille datter, var allerede der ved at lægge afstand til ham. Hans handlinger efter bruddet har kun stadfæstet at hun har ret.
Da vi boede sammen, var gift, med gode indtægter, stort hus, have, hunde og 2 biler, havde vores datter det med at væde sengen om natten. Efter jeg flyttede med hende, holdt hun op. Der skete kun et uheld, når hun havde været på samvær hos sin far, eller da han kom dalrende beruset og opsøgte hende i skolegården.
Undskyld mig Sjover, men nu orker jeg ikke mere, for jeg kunne blive ved, men jeg påtager mig gerne en del af skylden, som jeg håber du fornemmer, for jeg lod det stå til alt for længe, og i den tid var der bestemt ikke meget løvemor over mig!
Løvemor

Godt du kom væk og vidre,,, det jo det der skal til, ingen skal eller bør finde sig i den slags livsvilkår som jeg fornemmer en del kvinder...og måske en mand eller to, lever med.
Du erkender at, du selv har lidt skyld i at det pågik så længe, du gav muligheden for det! Ikke at jeg vil bebrejde dig det, men din erfaring bør du vidregive til andre i den situation. Dem der er usikre og i vildrede. Fortæl dem at det ikke nytter at tilgive. Fortæl dem at det ikke bliver bedre. Fortæl dem de skal væk, uanset hvor besværligt det lyder... nu og her! Fortæl dem..... det er bedre idag end imorgen. Fortæl dem, at deres usikkerhed og handlingslammelse giver mere næring til vold end deres afstandtagen og fuldstændige afvisning!
Nå.....så var der squ lidt løve i dig trods alt! Godt ;-))

Kære Lars!
Jeg nævnte vist i mit indlæg i den tidligere tråd, min norske veninde?
Vi begyndte at ride sammen sidste år ved denne tid, hvor hun af en eller årsag betroede sig til mig, jeg fik nok trykket på den rigtige knap. Men hun var udsat for vold og tror du ikke hun beskyldte Gud for hendes skæbne.
Jeg brugte al min viden og erfaring, og hjalp hende ved at lytte og rådgive, sendte hende til de rigtige offentlige myndigheder, jeg har været med hende hele vejen rundt og for et par måneder siden, flygtede hun hjem til Norge med deres søn, og er landet rigtigt godt.
Men tro mig, det var ikke skægt for hende heller. Hun vil altid være min bedste veninde for hun gjorde det næsten umulige.
Man kan vel kalde det ridende terapi, jeg slap sammen med min gale nordmand et eller andet vilddyr løs, og vores heste fik lov at flippe ud, mens vi hylede og skreg og grinede som sindsyge!
Nej sig det blot, jeg er vist ikke helt normal, men alle poter har jeg beholdt på jorden og når jeg igen støder på en person der er i den situation, står jeg parat. Men jeg skylder mig selv, at leve mit liv og jeg skylder mit barn at tænke på mine før jeg tænker på andre!
Løvemor

Du bruger lirekassemand-udtrykket skrupforkert. Men lad nu det ligge.
Jeg synes bare, at du er ynkelig, hvis du får din mand arresteret for vold, bare fordi dit lille ego ikke kan klare en sølle lussing. Det er efter min mening grund nok til at jeg ville være på hans side, hvis han efterfølgende pyntede dig godt op som hævn.
Det betyder jo ikke, at jeg er tilhænger af vold. Jeg er bare endnu mindre tilhænger af at svigte sin partner på den måde. Jeg kunne sgu da aldrig politianmelde min kæreste for noget som helst. Alene tanken om at nogen vil svigte deres partner på den måde gør mig i dårligt humør.
Efter min mening er du helt på afveje. Men det styrer du selv.

Du da dum at høre på, skull tæskk stå over partnersvigt?
Hvem svigter, den der tæver eller den der anmelder?

Hvad vil du opnå? Fik du mere ret af at svine mig til? Selvfølgelig ikke. Dine egne fordomme og din fjendtlige tone hjælper overhovedet ingenting.
Du skriver "tæver". Jeg skriver "lussing" (som oplægget startede med). Man skal sgu da ikke finde sig i at få tæsk, men én på hovedet er faktisk ikke så slemt. Det burde jeg vide. jeg har fået klaps flere gange.
Jeg har været sammen med en pige, som jævnligt slog på mig og kastede med tingene herhjemme, når hun ikke fik sin vilje. Det var ikke derfor, vi gik fra hinanden. Alle kan ikke være lige kontrollerede og velopdragne, så det tog jeg da ikke som verdens undergang. Gu' er det da ydmygende at blive slået, men det er ikke det samme som "vold" i min bog. Det er bare frustration og lav selvkontrol og man kan blive bedre til at klare det med tiden, men det kræver enten tryghed eller frygt at være motiveret. Jeg tror på tryghed. Fx tryghden ved at vide, at man kan træde forkert overfor sin partner og stadig være elsket bagefter.
Og ja efter min mening er det et større svigt at politianmelde sin partner end stort set alt, der kan foregå i et hjem. Der er enkelte undtagelser, men en lussing er ikke engang i nærheden.
Kald mig bare dum en gang til. Men du ændrer ikke en skid med den barnlige opførsel.

Hej du...
partnervold skal være extremt grov før den er politianmeldbar. Du kan ikke, som du skriver, komme igennem med fx. en lussing.
Faktisk er det så enormt svært at komme igennem med bare at anmelde partnervold, at du helst skal sørge for:
AT det er sket flere gange
OG med vidner af den slags som dommeren anerkender som vidner (dvs. offentligt ansatte personer, og helst af en hvis position)
OG at dine skader skal være så grove, at de er kan udløse en erstatningssag.
... så kan du måske komme igennem med en anmeldelse af partnervold.
Hvorfor det er så svært? Fordi der i det danske system ikke er viden om hvordan man dokumenterer hvem der er offer og krænker ud fra de psykologiske profiler og symptomer hhv. offer og krænker har. Så kun "tekniske beviser", gyldige vidner og skader af en tung og uomstvistelig karakter tæller i DK.

Godt, for det er vist det de udsatte har brug for, hjælp, råd og ikke mindst vejledning, som jeg ser det pt.
For et par år tilbage havde jeg datterens veninde boende i et par dage. Min datter ringede en aften,,,,,veninden havde fået tæsk og ville væk hjemmefra...men hun turde ikke være ved min datter, da hun jo nok ville blive søgt der. Jeg kørte til København en sen aften, hentede hende hjem til sjoverhytten,,,,på vejen forbi skadestuen....hun var pyntet med blå øjne,,,nogle overfladiske skræmmer og en brækket næse...
Hun blev lappet lidt sammen, men ville ikke anmelde ham,,,, så hjem i hytten og installeret på gæsteværelset........3. dagen ville hun hjem til København og fjolset igen!
De er ikke sammen mere, men det er lidt af min baggrund for at være totalt uforstående...
Hun havde min datters fulde opbakning og støtte rent moralsk, min hjælp mht. økonomi og tryghed, alligevel vælger hun helt.......anderledes.
Mvh..

Det er ikke min påstand, men talrige psykologers og psykiateres påstand.
Der er skrevet flere hyldemeter bøger om emnet, og det stammer fra dengang vi gik rundt og gokkede hinanden i hovedet med trækøller og smed sten efter hinanden.
Det skyldes simpelthen at en mand der er istand til at banke fjenden, eller konen... er en god forsørger, som kan skaffe mad på bordet. Dengang købte man ikke maden i døgneren eller netto, men måtte selv ud og skaffe den, enten ved jagt eller ved at nedkæmpe nabostammen og tage deres mad.
Jeg mener ikke kvinder eller mænd for den sags skyld er gået i stå. Det er slet ikke det jeg vil sige. Jeg forsøger bare at forklare at sådan er det, og sådan har det været længe og sådan vil det være længe endnu.

jeg er blevet anmeldt til politiet for at stikke en velplaceret lussing på min ex. kind.. han gik på skadestuen og fik skadesanmeldelse og den tog pol. imod.. Jeg slog ham kun 1 gang men han fik en revne på indersiden af kinden.. det var en fornøjelse og det hele værd, det er ikke alt man skal finde sig i - hverken som kvinde eller mand.. Jeg ved det er hykleri MEN jeg er ikke tilhænger af vold jeg kan bare godt forstå det sker! hit me!

Det er jo den der "lortespiral" som kvinde40 har forsøgt at få dig til at forstå, med alle hendes henvisninger osv.
Den er svær, havde min eks nogensinde formået at brække næsen på mig, var jeg nok daffet noget før.
Men der er jo forskel på folk og vold.
Min eks udøvede vold på mig efter seperationen, som altså ikke kunne ses, og derfor heller ikke bevises. Jeg anmeldte det 2 gange, men fik at vide at der ikke kunne rejses tiltale, når der ikke var blå mærker!
Synes du det er OK?
Min advokat var rasende på politiet, da det faktisk var ham der havde gennet mig afsted den ene gang.
Nå, men jeg kan jo bruge det i næste uge, når jeg skal i forvaltningen, fordi selvsamme eks, søger forældremyndigheden over vores datter, skønt hun ikke vil vide af ham.
God dag fra Løvemor

Vold er helt udenfor min grænse. Jeg har opfattet div. forklaringer ;-)) Men må sige og det mener jeg,,,at jeg stadig ikke fatter visse kvinder finder sig i det så længe.......
Måske fordi kvinder oftest vil snakke om problemer, diskutere dem og finde forklaringer, derved opstår den omtalte spiral,,,,som jeg opfatter den, er det en "undskyldning" for ramte kvinder, til at fortsætte forholdet...!

og uvidende at høre på!
Det er trist og sørgeligt at nogle få ikke er stærke nok til at sige fra eller gå fra deres mænd/kærester hvis de får tæv, men det er da latterligt du skal gøre de mennesker til grin!!
Tror du ikke de har problemer nok?!
Og når jeg nu er igang, kunne jeg måske lige fortælle dig at de kvinder/piger som "finder" sig i dette IKKE stå med skilt eller banner om hvad de har været ude for(bla. pga folk som dig, gør det til en ting at skamme sig over,og derfor har de ikke mulighed for at få hjælp)hverken fortæller de eller kræver noget af nogle!!
Og lige en ting mere: de mæd/drenge som gør dette er mestre i at manipulere, så tro ikke det er fordi kvinderne gerne vil finde sig i det!
Hvad med at du måske skrev noget til disse "mænd", istedet for at gøre pigerne/kvinderne til syndebukken?!
Syntes du er meget grov og ikke spor fair!