Skal du have børn?
få svaret her ;)
http://www.momlogic.com/upload/2010/04/should-you-have-kids-pop.php
http://www.momlogic.com/upload/2010/04/should-you-have-kids-pop.php
BØRN er fandens forbandelse og
🙂´
... og Guds velsignelse.
En ting skal man være klar over, når først barnet er der, er det slut for forældrene med at være egoistiske indtil barnet er godt på vej. Kan man ikke indordne sig under det, skal man lade være.
Fra konen bliver morgensyg, og indtil manden har vist sit værd som far, er han en sekundær person, set fra konens og alle andres sider, for her er spørgsmålet konstant: »Hvordan går det med konen?« Det er konen der får barn, og det er Konen der lider, selv hvis mandens halve nat går med at finde et eller andet konen vil dø uden, hvis hun ikke får det her og nu!
At følge et barn vokse op, er simpelthen bare lykken (hvis man har smidt egne egoistiske vaner), Og der er ikke noget mere skønt og frustrende at opleve, at komme hjem fra arbejde, og blive mødt af barnet med ynglingslegetøjet difinitivt gået i stykker, og barnet med store bedende øjne siger »FA-AR - FA-AR LAVE« - Jo det er en GUDS VELSIGNELSE!
TRO MIG INTET PÅ JORD SLÅR ET SÅDANT PÅ DET NÆRMESTE TILBEDENDE ANSIGT -
TRO MIG INTET ER MERE FRUSTRERENDE END AT MÅTTE GIVE OP - MEN LYKKEN AT KUNNE TRØSTE! 🙂
Hvis katastrofen skulle ske at barnet mistes, er manden = nul og nix - ikke eksisterende, det er konen det er synd for,
ymter manden noget om sorg, lyder parolen, at en mand forstår INTET, - Altså om hvor svært det har været for konen! [:|]
Kan man acceptere, og se med glæde hen til ovenstående er/bliver man en lykkelig og kompetent far og ægtemand! 😉
jalmar
m/46 år og 2 børns 🙂 + "mistet" erfaring på bagen!
... og Guds velsignelse.
En ting skal man være klar over, når først barnet er der, er det slut for forældrene med at være egoistiske indtil barnet er godt på vej. Kan man ikke indordne sig under det, skal man lade være.
Fra konen bliver morgensyg, og indtil manden har vist sit værd som far, er han en sekundær person, set fra konens og alle andres sider, for her er spørgsmålet konstant: »Hvordan går det med konen?« Det er konen der får barn, og det er Konen der lider, selv hvis mandens halve nat går med at finde et eller andet konen vil dø uden, hvis hun ikke får det her og nu!
At følge et barn vokse op, er simpelthen bare lykken (hvis man har smidt egne egoistiske vaner), Og der er ikke noget mere skønt og frustrende at opleve, at komme hjem fra arbejde, og blive mødt af barnet med ynglingslegetøjet difinitivt gået i stykker, og barnet med store bedende øjne siger »FA-AR - FA-AR LAVE« - Jo det er en GUDS VELSIGNELSE!
TRO MIG INTET PÅ JORD SLÅR ET SÅDANT PÅ DET NÆRMESTE TILBEDENDE ANSIGT -
TRO MIG INTET ER MERE FRUSTRERENDE END AT MÅTTE GIVE OP - MEN LYKKEN AT KUNNE TRØSTE! 🙂
Hvis katastrofen skulle ske at barnet mistes, er manden = nul og nix - ikke eksisterende, det er konen det er synd for,
ymter manden noget om sorg, lyder parolen, at en mand forstår INTET, - Altså om hvor svært det har været for konen! [:|]
Kan man acceptere, og se med glæde hen til ovenstående er/bliver man en lykkelig og kompetent far og ægtemand! 😉
jalmar
m/46 år og 2 børns 🙂 + "mistet" erfaring på bagen!