Skal elskeren komme i mit hjem?

I er lige blevet mit samvittighedstjek i den her vanskelige fase af mit liv. Måske malplaceret sektion, men det er lidt om utroskab i denne sag:
Min kone har som sagt forladt mig til fordel for sin utroskabspartner for knap 3 uger siden. Vi har 2 mindre børn, og bor i et hus, hvor vi faktisk stadig "bor" sammen undtagen når hun er "på besøg" hos ham.
For én uge siden (2 uger efter sandheden kom frem)da jeg overnattede nogle dage på hotel for at græde ud - der inviterer hun elskeren hjem i "mit" hus til lørdagskylling med mine børn i "min" spisestue. Og børnene får slikposer af ham som den søde familiebryder ham er.
Jeg går selvfølgelig (?) totalt i bro over den manglende respekt for mit hjem og familie.
Nu er problemet så jeg vil have jeres mening om:
Jeg vil gerne tilbyde min kone midlertidigt at "blive boende" i huset med børnene i de næste 6-8 måneder, selvom jeg formelt overtager ejerskabet på huset nu. Når jeg bruger anførselstegn er det fordi jeg flytter ind i huset hvergang jeg har samvær 2x5 dage per md. - der er hun så ude af huset. På den måde skal børnene ikke bo hos elskeren, i midlertidige lejligheder, eller på anden måde rakke rundt. De kan vænne sig til at vi ikke er sammen og hos dem samtidig, inden vi finder en blivende løsning. Jeg lejer et værelse og bor på imens. Jeg sponsorerer også en større del udgiften ved arrangementet.
MEN JEG HAR ET PROBLEM:
1) Jeg vil IKKE have elskeren i mit hus igen! Hun har mulighed for at se ham hver dag i dagtimerne, og i hver periode hvor jeg bor i huset. Jeg kommer også gerne og passer børnene hvis hun ikke kan få nok, men han kommer ikke ind her mere hvis jeg kan undgå det.
2) OG jeg vil ikke have at børnene oplever ham som kæreste i en periode på nogle måneder. Det er et meget "ungt" forhold og børnene skal sluge kamelen i små bidder midt i alt dette kaos. Lad os se om det holder i længden, så er det selvfølgelig OK.
Lad mig tilføje at jeg heller ikke har planer om at slæbe "bytte" med hjem.
Er det en urimelig indskrænkning af hendes frihed set i lyset af utroskab efter et 12 års forhold?

Jeg ser på det på forskellige synspunkter.
Vil starte med at sige jeg godt kan forstå dig.
Men hun bor i dit hus i 20 dage om måneden.
Lad os sige du havde fundet en ny pige. Ville du nøjes med at se hende kun om dagen i 20 ud af 30 dage?
Nej vel. Så må du aftale noget med din ex som i begge kan overholde.
Skal hun virkelig bo der i så mange måneder? For ser hun en, er det lang tid at skulle konfronteres med ham (for det bliver du jo på den ene eller anden måde, når det er dit hus).
Men jeg synes du er sej, for du vælger at tænke på børnene først. Det er der mange der kan lære af, mange tager børnene som gidsler når der er følelser involveret.
Måske du ikke kunne bruge dette så meget, men det var bare en lille bemærkning.

Smid hende ud. No mercy.

Men, jeg må altid huske at smider jeg hende ud, så smider jeg også mine børn ud, og det vil jeg ikke. De er knyttet til huset, deres værelser, deres venner på vejen osv (for ikke at glemme deres far).
Og så risikerer jeg at hun flytter direkte ind til elskeren MED børnene. Og han er 25 år ældre og har selv lige smidt sin kone ud for 3 uger siden. Det synes jeg simpelthen ikke jeg kan byde mine børn, det går alt alt for stærkt.
Og alternativt er det hele molevitten i en lejlighed på 2 værelser til 10.000 - det er hvad man får med så kort varsel.
Og hun KAN være sammen med ham i alle de 20 dage per md. for hun er sammen med ham hver dag på rideskolen og hvor han bor. Men om aftenen? Nej, rigtigt.

Jeg synes, at du skal tage tyrerne ved hornene. Din kone tilbringer det meste af sin tid med sin kæreste, og når man har en kæreste, har man altså ikke en mand, hverken på fuldtid eller deltid. Du siger, at du ikke vil have, at dine børn tror, at han er din kones kæreste. Jamen, hvem vil du så fortælle dem, at han er?
Jeg synes, at du skal aftale med din kone, at én af jer flytter fra jeres fællesbolig, og så rede trådene ud herfra.
Jeg synes, at det er synd for dig. Du virker meget "lost".
Held og lykke fremover
Hej, hej

huset er dit,,,du hjælper hende og dine børn klart,,så vil jeg mene at det er rimeligt hun bliver væk fra DIT hus med sin elsker ,hvis og når du ikke ønsker hans ankomst.....

Jeg kan så udemærket forstå dine følelser i dette spørgsmål, men faktum er, at du ikke kan gøre noget for at holde ridelæreren ude af dit hjem, med mindre du ønsker at sætte børn og hustru på gaden!
Lige nu tror jeg bare, at du skal koncentrere dig om DIG og dine børn, og koncentrere dig mindre om din snart tidligere hustru.
Det vil være meget sundere og meget mere positivt ladet for dig!
Når jeg husker tilbage til den tid efter jeg havde opdaget min ex-mands affære, og efter at jeg flyttede og simpelthen forærede ham til hende den anden, jeg husker hvor svært det var at føle at hun bare overtog alt det der var mit! Mine børn, min mand, mit hus, min bil - alt .....men da jeg kiggede på det billede en ekstra gang, måtte jeg indrømme, at manden ønskede jeg ikke længere, og med ham slap jeg også alt det andet - dog kun børnene, når han havde samvær med dem!
Jeg ved godt at du endnu ikke er nået dertil, men stadig elsker din hustru og ville ønske at i kunne få det til at fungere ...men er du nu helt sikker på at du ville kunne lægge alt dette bag dig, hvis hun bad dig om det ??
Dette er tiden til at reflektere over hvad du vil med dit liv, Ask....
Knus - og lykke til på vejen!

snakke med den luder? Din drømme kvinde, kvinden i dit liv, den ekstremt dejlig tøs? eller hvad? Jeg fatter ikke, hvorfor spørger du foraen, hvad burde dine testikler gøre!!
Mand dig op, og hvis du vil ikke have han hjemme i dit hus, på dine møbler, med din kælling og dine børn mens han æder den mad som du betaler, så enten råber du høj tydeligt og klr til kællingen,altså, til den kønne højveluddannet danske kvinde menneske (taler hun dansk?....så det må ikke være noget problem til at I forstå hinanden) ELLER SMIDER DU HAN SELV UD!!
Hvordan kan du have et højbetalende job, hvis du som leder eller til at tage beslutninger, som enhver mand burde kunne, er du en fiasko?
Du er meget godt til at resumeret oversigt at din smerte, men duer overhovedet ikke til mere.
Sagt op dit job...du har det kun pga. mands dominance på verden, men du har vist tydeligt og klar at du er ikke egne til at leve. Du er såp svag, at du ikke kan engang klart en kvinde.
Du er en OMér!
GRÆD IKKE I MINE SKYLDRE JEG ER ikke DIN MOR!!
HÅBER AT JEG HAR RYSTET DIG LIDT, DET VAR MENINGEN!
;O)

Det viser sig du har jo noget vægt bag dine gode svar og støtte. Lortesituation, lod du ham bare få det hele?
Men ja, jeg er helt klart kørt i hegnet. Jeg er dog så langt at jeg er på 50/50 om jeg vil have hende igen. Før var jeg 99% sikker på jeg ville det.
Kan jeg lægge det bag mig hvis vi skulle? Hmmmmmm, tjoh det tror jeg jeg kunne købe mig hjælp til at kunne. Jeg har jo selv lavet nummeret en gang, og den her lektion har jeg VIRKELIG fået noget vedvarende godt ud af - jeg har fået justeret mine værdinormer voldsomt.
Jeg har det mere sådan at jeg ikke ved om hun er noget for mig; et forhold der skaber dobbelt utroskab der mangler helt klart noget nærhed/kærlighed.

Nej helt klart, jeg kan ikke snakke med "luderen". Hun er ude for terapeutisk rækkevidde.
Men, jeg har gjort det hende klart at hvis han sætter benene i huset éen gang til, så mister han nogle tænder!!! Primitivt - men jeg har ingen Rottweiler, så det er min eneste udvej.
;-)

Jeg svarede dig højere oppe og kan godt se dit dilemma.
Men ser nu dette indlæg fra dig hvor du siger citat "Jeg har jo selv lavet nummeret en gang".
Jeg ved ikke om jeg forstår den rigtigt og undskyld hvis jeg misforstår. Men jeg forstår den som om du også har været hende utro.....
Så får piben en anden lyd, altså ikke min mening i indlægget vedr. børnene, men en anden mening overfor dig.
Ja, undskyld. Det er altid ok når man er den der sårer men ikke når man er "ofret".
Grow up.

:o)
En fremskridt.
Nå, syndt at den luder mistede rationalitet og fornuft fri en penis!! Tsk, tsk,..omér!
Hun snakker og gælder ikke for alle kvinders navne. Hun er et primitive dyr, min parti tager lang afstand fra det! Hun er dumpet, fortjener pisk!
Held og lykke!

Det er mig en gåde hvordan partnere som har fundet en ny, uden videre præsenterer dem for deres nye elsker(inde). Skal de virkelig lade deres børn opleve Kbh´s Hovedbanegård?
Da min partner og jeg gik fra hinanden, uden at der var andre involveret, aftalte vi at børnene ikke skulle opleve ovenstående. Vi blev enige om at de først skulle præsenteres for en evt ny partner når det så ud til at kunne holde. At det så tog lang tid før jeg overhovedet var klar til at starte på noget nyt, er så noget jeg selv valgte.
For mig ser det ud som om din kone ikke kan få frihed nok. Og hun misbruger i mine øjne din generøsitet. Dels ved at invitere sin nye partner ind i jeres fælles hjem. Jeg ville tænde HELT af!!! Hvad fanden bilder hun sig ind?
Jeg ville forbyde enhver form for samvær i jeres fælles hjem, og så ville jeg tage en alvorlig snak med hende hvorvidt jeres børn skal udsættes for fremmede mænd i deres liv. Resultatet kan blive at de vil vende sig fra deres mor.
Mvh Lagermann

Men ja, som svar på dit spørgsmål ...Jeg lod ham få det hele! Indså at penge ikke var det værd..jagten på det næste nye der kunne købes, var for dyrt købt - for jeg betalte med min sjæl!
Jeg tog vore børn - og deres børneværelser - og startede totalt forfra - og han fortsatte så "vores" liv med sin nye flamme!
Jeg er glad og tilfreds med mit valg - Jeg nyder mit liv ...og mine børn...selvom kårene er blevet mindre, og indkøbene færre ;)
Jeg håber at du når frem til en form for afklaring snarest ...det tomrum du bevæger dig i er et ganske umenneskeligt sted at befinde sig!
Knus

Nå..det er godt at min varme blod, har gjort at jeg har advaret min mand, at i det tilfælde at un luder kommer ind i mit hus, jeg hælder benzin og brænder dem begge to i, og i mens de finder deres aske, tænder eller what ever, jeg spiser på det itsdpunbkt morgemaden i en ukendte fjerne ø..
Jeg man skal være forberedet til det værste.
Men ikke nogen, INGEN, skal grine bag min ryg eller af mig eller værst, i mit fjæs, og mindst en kvinde!
;o)

JA, jeg er ikke stolt af det, men jeg havde faktisk et engangs-stunt for næsten 6 år siden - hvor jeg var en dum umoden drengerøv.
Det kan ikke undskyldes og det skal det heller ikke, men jeg mente det var tilgivet. Det her handler ikke om det - og så alligevel - for vi fik ikke repareret skaderne på sjælen. Det skulle vi have gjort.

Det er nøjagtig sådan jeg har det!

.....

tjekkede du bare ud? Uden at sende bare ét lille brev der kunne få ham til selv at foreslå lidt økonomisk "starthjælp" ?? Hmmm. Han måtte sguda have bare lidt dårlig samvittighed der kunne rejse lidt frivillig initiativ på den front.
Og, jeg kan da forstå at den hurtige løsning giver én et ståsted og en platform at rejse sig på igen. Det er nok uafklaretheden der lige nu trækker tænder ud, ...og lidt omklamring af fortiden måske
;-)

ikke at du selv havde været utro?. Du virker sandelig som et forurettet barn, som nogen har stjålet slik fra. Det er da godt du NU tager hensyn til børnene.....men da det var dig der smed rundt med din kønsdel, hvem tænkte du så på?. Du må sætte dig ned og lave en aftale med din kone, og der må I finde ud af at det er Jer der er de voksne- og handle udfra det. Børnene er de eneste uskyldige i Jeres tilfælde.

Jeg talte situationen gennem med ham op til flere gange! Da jeg endeligt tjekkede ud, ville han pludseligt gerne par-terapi og diverse ...men da var det for sent for mig!
Og han har hadet mig fordet lige siden - og bestemt ikke ønsket at give mig nogen form for starthjælp, nærmere det modsatte - nemlg at alt hvad der stod i mit navn i vores fælles hus skulle jeg stadig betale, på trods af at jeg var flyttet og han stadig boede der ...
Jeg cuttede hurtigt alle navlestrenge - og betalte - så jeg kunne komme videre i mit liv - og blot høste erfaringer af 17 års forhold - for der lærte jeg ihvertfald hvad jeg skal og ikke mindst hvad jeg ikke skal fremover :)
Jeg har lært af ulykke hvad rigtig lykke vil sige🙂Og det er jeg rigtig taknemmelig for :)
Smil og knus

du her ikke har nævnt din egen utroskab, men det læste jeg i et andet forum..her på SOL. Derfor får du så meget sympati her, og gode råd om at smide "luderen" ud......du skulle skamme dig, at du finder dig i,nogen kalder dine børns mor for luder.Du har jo lavet nøjagtig det samme som du er nu for i nakken. Skam dig

...går ud på at HVIS man evner og VIL tilgive, så må man lægge fortiden bag sig "for good". Og indrømmet det er en hård kamp, men det er et kapitel i psykologernes manual til at komme videre. Når det er tilgivet - så er den begravet for evigt.
5 år er lang tid at vente med at sende en "regning" - og for at gentage mig selv:
Umoden drengerøv - der ikke tænkte overhovedet, så det er ikke det jeg piver over. Mere det at der krydses nogle private grænser, og at der presses citronen helt i bund.

ikke på du kender- eller overhovedet har skimmet psykologernes manual

Hehehehe, hej der Randy-Rosi
Det er faktisk ret tæt vi ligger på hinandens syn på AKS´s kone. Måske er vi danskere bare opdraget til at formulere os lidt mere diplomatisk. Men uanset hvordan man beskriver en tomat, så er det en grønsag, den er rød og man kan lave ketchup af den.
Så ja, jeg er helt enig.
Mvh Lagermann

Hej ASK
Selvom jeg ikke har oplevet det du har, så fornemmede jeg at vi tænker ens. Bl.a. pga den måde du skriver på.
Jeg håber at du finder en løsning som du kan leve med, og i HØJ grad en løsning så dine børn kommer så lempeligt som muligt igennem adskillelsen.
Mvh Lagermann

men det er faktum. Jeg har betalt 750 kr/time for at få "læst højt fra den" i en del timer. Jeg vidste jo godt at der var et element af "løn som fortjent" i det her. Men den oprindelige sag kunne fylde en hel tråd i sig selv, for den har mange pinagtige nuancer.
Men hvordan løser man ellers sådan en gordisk knude, at man faktisk selv har tilgivet gen-utroskaben (det står HELT tydeligt overalt i de tråde at jeg har gjort det), men ikke vil acceptere den behandling der ligger efter & omkring det - alt det andet crap.

desværre til at grine af dig. Du sidder stadig som en klynkende baby. Du har tilgivet hende - genutroskaben skriver du....OG❓så skulle hun skynde sig og sige........tak tak tak...jeg gør det aldrig mere ?. Hun har - modsat dig -forelsket sig i sin elsker. Du har åbenbart blot følt dig seksuelt tiltrukket af dine elskerinder, og det går jo over. Bedre held næste gang tudefjæs.

at sige at "lektionen" i sig selv har været fantastisk (og fantastisk hård).
Den har 100% ændret nogle helt grundlæggende værdinormer for mig - til det 1000% bedre. Så det er faktisk helt forrygende, for jeg kan se mig selv i øjnene nu, scoren står -1 / -1
Tidligere ville jeg have følt at hvis jeg ikke vidste noget om utroskaben (hendes) så var den i princippet OK - og forsøgte i min umodenhed dengang at leve efter samme princip. MEN, man glemmer bare at løgnen og fortielsen æder fundamentet for et tæt og nært forhold. Det er som sagt en rigtig god lektion at få, hellere tidligt end senere.

læse hvad det er ASK egentlig spør om råd til.
Sådan som jeg læser det ASK skriver har det ikke noget at gøre med at hun har været ham utro og omvendt, men derimod spør om råd i forhold til hvordan han skal håndtere det der skal ske fremover, og hvorvidt det er OK for ham at fortælle sin ex om sine grænser i forhold til hendes nye kæreste.
Jeg vil umiddelbart sige at det er OK at sige til hende at du ikke er OK med det at han færdes i dit hjem. for det er en grænse for dig og det gør ikke tingene nemmere for dig at du ved det.
Du må forklare hende det helt nøje, så du er sikker på hun har hørt og forstået det du siger.
Håber det går jer alle vel.
:0)
Korsørpigen

ja det er også en sjov historie.
Klynkende? Ja, det er jeg faktisk ikke flov over. Det viser da at der var nogle følelser i klemme, modsat blot komfort og vane som man ofte ser i omgangskredsen.
Og nej, jeg forventer ikke en pind fra hende, andet end at vi som voksne mennesker kunne agere med en grad af respekt overfor hinanden. Det er det som tråden går på, ikke at hun bør komme tilbage eller ej, for det kan jeres meninger ikke ændre alligevel. Såehh...

kan faktisk godt forstå du ikke bryder dig om, at din kones kæreste kommer i Jeres fælles hjem. Jeg kan også godt forstå du er ked af det. Jeg har også forstået du har fortrudt dine egne sidespring. Jeg har også forstået du ikke tigger hende om at komme tilbage - og droppe sin kæreste. Men det jeg ikke kan forstå, og det jeg ikke kan lide ved din tråd........er at du ikke sætte folk, som kalder dine børns mor for ludder- på plads, og beder om en ordentlig tone.Jeg fandt ikke din historie morsom...mere ordinær..men det er dit selvretfærdige klynkeri der fik mig til at trække på smilebåndet.

Jeg brugte "anførselstegn" for netop at lægge afstand til udtrykket, og skrev det faktisk mere for at holde reference til forfatteren med det lidet flatterende udtryk.
Jeg er dog nok kommet så langt at det ikke er min rolle at beskytte exkonen og derfor lægger jeg ikke afstand til det, men jeg synes altså ikke hun er en l.... og det rykkede da lidt i mig. Men udtrykket er ret normalt i visse generationer og menes ikke så hårdt som i din generation. Jeg har faktisk utrolig høje tanker om hende et langt stykke af vejen - tro det eller ej.

men du er og bliver en vat penis

kalder man så en utro mand?.

så tror jeg faktisk at nutidens unge kalder ham en luder (smiler).

Ikke hvis du ikke selv har slæbt bytte med hjem i jeres tid sammen.

Det er lavere end så lavt det allerede var

jo ikke ret meget at rafle om; jeg synes, at det er et MEGET rimeligt krav fra din side.

så er tomaten altså en frugt!

Jeg skulle ikke har brug disse ord over for dig. Trækker jeg dem tilbage.
Please forgive me.
Held og lykke!
Og find dig en god advodkat.

Det er en sindssyg sæbeopera

derfor elsker jeg at være uartig.
Jeg synes ikke at "danskere" er måske blevet opdraget at formulere sig på en anden måde. Men jeg ha frigjort mig her, og det har du ikke gjort, fordi du er er bange for hvad skal tænke dine meddebatører om dig...Du kunne ikke lige fra starten,slippe dig løs. Det kunne jeg, og hænger på det. Og har aldrig blevet desvæære bange eller flov for det hvad I tænker om mig, eller "take care" om jeres meninger..Hvorfor? Tja, det ved jeg ikke!*G*
Hvordan ved du de andre danskere formulerer sig? Og hvor skulle være nødvendigvis danskere? Og hvordan kender du resten at verdens opdragelse i forhold til danskeres? Der er mange mennesker på spil!!

Du ved det godt. Men ok. at du ikke er sur. :o)
God påske!

hvem hun skal invitere ind i "sit eget hus", ligesom hun heller ikke kan bestemme hvem du skal se i dit hus. Lær at leve med det, og få det bedste ud af det af hensyn til børnene. Det er aldrig sjovt at være den der blev svigtet.

man kan da ikke smide nogen ud fra et formoder jeg fælles hus. Hvis nogen skal gå, så bliver det den der ikke får tilkendt børnene, i 99% af tilfældende er det moderen, så han skal nok ikke begynde at smide nogen ud.

det er en indskrænkning af hendes liv.
Min x og jeg boede osse sammen i 3 mdr., efter vi havde besluttes os for at skilles. Vi lavede den aftale, at vi ikke MÅTTE tage nogen med hjem. At han så i løbet af 3 uger havde en ny, som boede i samme by som os var jo noget andet.
Jeg følte det var en indskrænkning, fordi vi havde ikke små børn at tage hensyn til. Han lavede konstant psykisk terror på mig, ved ikke at ville melde ud, hvornår han var væk fra hjemmet. Så jeg kunne jo ikke lave nogen aftaler med nogen overhovedet.
Der er andre hensyn at ta, når der er små børn, De skal IKKE opleve for meget skiftende forhold, det bliver de forvirret over.

Så held og lykke, Nete :-)

Jeg har lige haft diskussionen med hende i over 1 time.
Hun vil være sammen med manden hele tiden, og spise med ham sammen med børnene allerede nu (igen!) osv. og hun vil hellere haste-flytte i en 2-værelses midlertidigt med børnene i næste uge, end at give køb på den ordning jeg har foreslået hende, hvor børnene bliver i huset 100% i op til 6 måneder, og hvor vi veksler hhv 9/5 dage med at bo i huset med dem.
Det eneste krav jeg stiller er at han ikke viser sig på matriklen, - ellers kommer jeg gerne og sidder hos børnene hvis hun skal være sammen med ham - eller overnatter fra 20-06 (mens børnene sover) hvis hun hellere vil sove hos ham.
Men han skal bare ikke gå/bo i mit hjem som jeg skal bo i bagefter. Jeg har ikke nerve-styrke til at gå og hive hans hvide hår ud af afløbet om 6 måneder, og af naboerne blive mindet om trafikken i huset - historien er absurd nok i forvejen.
For jeg kan jo selvfølgelig ikke indskrænke min kones ret til at lade ham være sammen med mine børn - men kun appellere til hendes sunde fornuft (duh?) at det bliver på "rette tid" det sker. Det var MEGET interessant at se temalørdag på DR2 om skilsmissebørn. De små størrelser fanger mange flere ting end man som forældre tror de gør.

Jeg kan godt forstå du ikke vil have hendes elsker til at gå rundt i dit hjem og det er du i din fulde ret til. Ikke i 1000 år om jeg ville finde mig i det, hvis jeg var dig.
Det lyder som du er rimelig afklaret med situationen, så hvorfor lader du hende ikke bare flytte. Du skal da også videre med dit liv og hvis man nu tænker lidt frem i tiden, kan du så leve med situationen som den er nu, i 6 mdr.? Kan det ikke bare gøre det hele meget værre i forhold til hende, dig og børnene... Jeg tænker på om I kan holde den "gode tone" for børnenes skyld. Det er jo helt sikkert at der vil komme nogle konflikter hen ad vejen, især hvis I skal leve i et såkaldt "fælles hjem".
Jeg synes også det er tidligt at hun slæber en ny mand med ind i børnenes liv, kan hun virkelig ikke forstå det... Det er fint nok at hun er stormende forelsket, men det er alstå, i mine øjne, ikke noget hun skal dele med børnene endnu. Du må lige banke lidt i bordet og mande dig op... Kan børnene ikke bare bo fast hos dig???

Held og lykke... ;o)

>Hvorfor lader du hende ikke bare flytte?
Hun tager børnene med. Hun får dem 9/5 dage per 14dage og kan gøre hvad hun vil. De klamrer sig p.t. til håbet at jeg kan beholde huset, det er de meget knyttet til.
Jeg kan sagtens i 6 måneder leve på et værelse et sted. Jeg har så meget jeg skal nå så det er helt OK, og så vil jeg jo være alene i "mit hus" 10-11 dage/md med børnene (fedt).

>kan hun virkelig ikke forstå det.?
NEJ det er nærmest nok til at hun vil stævne mig i både forældremyndighed OG i skifteretten for at tage alt fra mig. Hun er MEGET bitter over at hun ikke har taget ansvar for sit liv i en del år, så nu er det ALT der skal styres 100% af hende.
Jeg kan sagtens (og har) mandet mig op og pisset territorium af. Men hun går TOTALT i hegnet på den diskussion her. Børnene kunne sagtens bo hos mig i huset - men hvordan skulle jeg få hende ud og få hende til at acceptere det? Eksempel: Hun ligger s.... stadig i min ægteseng hver nat! Ikke engang der kan hun se at hun sårer mig dybt - og kommer drivende hjem fra elskeren kl 02:00 smider alt klunset og ligger 30 cm fra mig. Og ikke på vilkår om jeg skal ned i kælderen og ligge (barnlig magtkamp det er sgu helt pinligt at skrive).
jeg troede bare der var et "Det_er_mig_der_opløser_ægteskabet - kodeks" at den udfarende part viger bort og giver plads. Jeg har ikke den store erfaring i det her.

Du mener, at fordi manden har været utro, så er det helt okay, at konen finder sig en ny OG bringer ham ind i hjemmet til børnene inden de overhovedet har fået tid til vænne sig til tanken om at mor og far går fra hinanden.
Når først den ene har været utro, så er alle spilleregler ophævet??
Jeg er bestemt ikke tilhænger af utroskab, men det behøver jo som sådan ikke at påvirke børnene.
Mange gange finder forældrene alligevel ud af det sammen, og de fleste børn aner vel ikke engang at deres far/mor har haft et sidespring.
I det her tilfælde er det dog ASK´ hustrus valg at konfrontere børnene med et nyt forhold. Næsten inden ASK har forladt ægtesengen. Jeg synes det er usmageligt og umodent, og jeg kan dårligt forstå, at du synes ASK sidespring for år tilbage retfærdiggør sådan en opførsel. Det er intet der kan retfærdiggøre sådan en opførsel!! Hvilken interesse kan børnene have i at møde den nye mand i hendes liv? Hvorfor kan de ikke vente i et par måneder? Enten er det i den grad uovervejet fra hendes side - eller også er det, -næsten i tråd med dit indlæg : HÆVN!!

Måske jeg har overset noget, men har i fælleseje eller særeje. Som jeg læser det flere steder skriver du DIT hus DIN ægteseng o.s.v.
Har i fælleseje skal ALT deles lige, lige ned til flødekanden som du har arvet for 5 år siden fra moster Anna.
Hvis i kan blive enige, kan du købe hende ud af huset ellers skal det sælges hvor gæld/overskud bliver delt ligeligt. derefter må i hver især finde ny bolig.
Du vil sandsynligvis blive dømt til at betale hustrubidrag, men sikkert i en begrænset årrække, til hun er i stand til at forsørge sig selv.
Har du en pensionsording skal du dele den med hende, hvis i vel at mærke bliver skilt i år. fra næste år er pensionen helt privat og skal ikke deles med den fraskilte ægtefælle.
Jeg forstår så udmærket at du ikke vil have at hendes elsker kommer i jeres nuværende FÆLLES HJEM, men du kan jo ikke gøre ret meget ved det hvis du vil fastholde den ordning du har tænkt dig, og som jeg mener er helt urealistisk og uholdbar.
Når beslutningen om en skilsmisse er taget og der ingen vej er tilbage, så skal den hurtigst muligt føres ud i livet, alt andet vil slide jer alle op psykisk, både du, din kone OG jeres børn. Der er ikke nogen blid måde at skåne børnene på andet end i opføre jer som voksne og fornuftige mennesker og gør det klart for børnene at du og din kone ikke skal bo i samme hus mere.
I aftes på DR2 var der temaften og skilsmissebørn, papfædre og mødre. Børnene kom med nogle forbavsende gode svar på de spørgsmål der blev stillet. Alle børnene foretrak faktisk at at deres forældre boede hver for sig hvis de ikke kunne sammen, men selvfølglig var det største ønske at forældrene holdt af hinanden og boede sammen hos hovedparten af børnene.
Se evt. udsendelsen når den bliver genudsendt!
Børn er meget stærkere og forstår mere end de fleste tror.
Det er jo selvfølgelig forståligt at man vil have sine børn hos sig, men børnene er HELT UDEN SKYLD I, at forældrene ikke kan finde ud af det sammen. Derfor SKAL og MÅ forældre tilsidesætte egne ønsker og behov til fordel for børnenes. Derfor må forældrene i fællesskab evt. med børn og statsamt finde den bedste løsning for børnene, på den måde gør man børnene mindst ondt.
Jeg vil ønske dig alt mulig held og lykke med ønske om at i kan finde ud af at blive skilt på en ordentlig og sober måde.
m.v.h.
Bulderfnis

Kors i hytten, du har da helt ret. Det var en bOMMERt af mig!
Mvh Lagermann

Hun bruger nu børnene som våben i hendes magtspil:
"hvis du ikke _______ så tager jeg nu børnene med op på rideskolen til ham, så kan de lige så godt være sammen med ham med det samme"
Vi havde lige en diskussion omkring at jeg foreslår at vi får en familierådgiver til at medvirke til at vurdere hvornår det er rigtigt for børnene at blive indvolveret i kærlighedslivet i den her situation. Det var ikke noget der gav respekt, for jeg kan da godt forstå at hun ikke gider lytte til mig.

Du har helt ret, det er ikke korrekt at generalisere omkring hvordan danskere er opdraget i forhold til andre lande.
Men når vi tager "Randy" som enkeltstående tilfælde, så har jeg stadig tilgode at se en etnisk dansk person formulere sig så uforskammet fordømmende som hun gør.
Jeg må sige at dine formuleringer, Rosi, ikke ligner den måde den "gamle Randy" formulerede sig på.
Det jeg ønsker, når jeg debatterer i dette forum, er at vi viser respekt for hinanden. Og det gør man ikke ved at hælde de værste gloser, vi overhovedet kan finde, i hinandens hoveder.
Men lad os nu ikke kaste med mudder. For i dette emne er vi rørende enige. Det er så sjælden en oplevelse at jeg vil nyde den, og derfor undlade at skabe en dårlig stemning.
Mvh, og ønsket om en god påske til dig Rosi
Lagermann

Når jeg skriver "mit hus" er det fordi jeg overtager det herfra. Og ja det hele splittes ad - det er jo i princippet fair nok.
Når jeg skriver "min ægteseng" er det fordi jeg stadig har ægteskabet som mit mål (havde) - og hun valgte at forlade det, og dermed sengen.
Jeg så udsendelsen - og ja børnene var tapre, men de brød sig ikke altid om kæreste-skiftene, og måden de foregik på. Det sårede dem hvis der ikke var styr på den proces. Jeg kan selv huske det fra barndommen.

Du skal selvfølgelig ikke sove i ægtesengen. Det er ikke et nederlag at flytte -tværtimod! Det lyder nærmest som selvpineri at vente på at hun skal komme hjem fra elskeren og ligge lige ved siden af dig. Hvis du bliver liggende kan det også opfattes som om, du vil have hende tilbage uanset hvad. At du gerne vil ligge ved siden af hende uanset hvad.
Du skal til at stoppe med at sove i hendes seng, at dele afskedsrødvin osv. Opgive håbet om at få hende tilbage - tro mig, det får du i hvert fald ALDRIG hvis du i den grad lader dig træde på? Hun sidder med alle trumfkortene/hele magten og hun ved det. Nu vil hun have det hele!

Jeg synes principielt heller ikke, at du skal finde dig i at elskeren kommer på besøg i huset. Men jeg kan ikke lige se nogen let løsning. Måske skal du fortsat appellere til hendes fornuft, - sige at du synes situationen er uacceptabelt, at det er ALT for tidligt, at børnene skal møde nye partnere, at du selvfølgelig heller ikke vil bringe nye bekendtskaber ind i huset de første par måneder.
Du skal ikke lade dig træde på - men der er en svær balancegang mellem at holde på sin ret, og starte med vrede og mudderkastning. Det bedste er kølig fornuft. Læg afstand. Du ser det både som en hån af dig, at hun bringer elskeren ind i dit hjem -samt uheldigt for dine børn. Du SKAL adskille de to ting. Det ene repræsenterer "den forsmåede ægtemand". Han skal pakkes væk. Det andet "den fornuftige far".
Som den fornuftige far kan du kun appellere til din kones fornuft. Her et det selvfølgelig dybt uansvarligt, hvis hun fortsat ønsker at dine børn på nuværende tidspunkt skal tilbringe tid med ridelæreren. Men i sidste ende er det altså hendes (uheldige) valg. Uanset om det foregår i en lejlighed eller i Jeres hus.
Når det generer dig, at det foregår i dit hus er det altså udelukkende den forsmåede ægtemand, der taler.
Jeg er da ikke i tvivl om, at hun også gør det fordi det generer dig. Det virker øjensynligt efter hensigten, da du kan blive helt rødglødende ved tanken. "at tænke sig: hans hår i dine afløb"....
Giv slip på lortet. Sørg for at komme økonomisk ud af det med skindet i behold. Glæd dig over dine dejlige børn - og forsøg at holde et voksent overblik, så de fortsætter med at være netop dette: dejlige børn!!

Man bruger jo kun den slags trusler, så længe de virker. Det gør de øjensynligt i dit tilfælde, hvilket jeg lige har skrevet et længere indlæg om længere nede :0)
Du kan i sidste ende ikke gøre en skid, hvis hun vælger at tage børnene op til ridelæreren, og du må ikke lade den trussel styre dine handlinger. Istedet kan du sige, at det jo altså er hendes valg, -men at du beklager dette valg. Ikke fordi du er ked af at miste hende som kvinde (den forsmåede ægtemand), men fordi du synes dine børn trænger til at fordøje den nye situation inden der kommer nye mennesker på scenen (den fornuftige far).
Jeg tror endnu ikke, du har været lige så overbevisende i rollen som den fornuftige far endnu, som du er som den forsmåede ægtemand. Især dine første indlæg, hvor du nævner ALLE de ting, du har ydet hende -og kun har fået utak.... det lugter bare SÅ meget af forsmået og vraget elsker.
Jeg forstår så udmærket denne følelse. Den er bare ikke særlig konstruktiv, når man skal bedst mulig ud af et ægteskab og har børn at tænke på. Den vragede elsker bliver vred! Den fornuftige far tænker klart...

Så er din kommende eks. hustru altså indforstået med at flytte ud? Jamen så kan det da vist kun gå for langsomt. Jo hurtigere i for styr på det jo hurtigere kan jeres børn vænne sig til de nye tilstande.
jeg opfattede nu udsendelsen i går som positiv ;-) synes egentlig kun at jeg hørte et par stykker hvor far/mor skiftede kæresten ud med mellemrum, hvad jeg ikke synes er ok når der er børn. Ikke at man skulle leve i cølibat, men at man må holde sine kæresterier og sine børn adskilt indtil man føler at det er den rette som man gerne vil leve sammen med. Børnene har jo ikke brug for flere svigt.

m.v.h.
Bulderfnis

Du har helt ret!
Oggg, ja for fanden er jeg da forsmået ad h..... til. Det gør avs på sjælen, men en dame der kan behandle andre mennesker sådan her, er heller ikke noget værd at samle på. Så langt er jeg dog kommet - men jeg skal have båndlagt mine følelser for hende, for de kører på fuldt blus endnu.
Jeg har dog fået så meget fat i mig selv at jeg har fortalt hende at elskeren her i huset er "no-go" - og at hvis det betyder at hun flytter - ja så er det taget til efterretning. Det vil ikke være optimalt for børnene - men det er hendes valg, jeg kan ikke forhindre det.
Jeg flytter i kælderen med min madras. Du har ret, det er det laveste undermands-træk at acceptere denne ydmygelse frivilligt. Det er sgu ufatteligt at jeg har taget del i det, nu jeg tænker over det.

Jeg sidder og laver bodelingsoplæg - shiiiiiit hvor er det bare hårdt at sidde og dele CD'er og spisestuer og Georg Jensen væg-ure og regne på værdien af bilen og boligen og pensionsformuerne.
DET ønsker jeg bare ikke for min værste fjende. Ikke p.g.a. "værdierne" men der er en historie til knytter sig til det hele. Og at pakke historien væk gør virkelig ondt. Men det er nok også der vraggodset skal sejles væk - alt det dårlige.

min mand ud af soveværelset, sammen dag han havde lavet det mordforsøg på mig. Vi havde så heldigvis et værelse stående med en ekstra seng i.
Jeg ville IKKE dele seng med ham mere, fordi jeg var bange for ham, men osse utrolig GAL.
Jeg tog ham i at sove til middag i min seng. Men fik jeg osse stoppet.
Jeg er flyttet i mit eget nu og her kommer min x ALDRIG indenfor dørene.
Den besked melding fik jeg fra begge mine børn 1½ mdr efter vi var flyttet fra hinanden. De sagde det var DET bedste vi havde gjort.
Så Held og lykke med det. HUSK, at det er børnene, som er det vigtigste i det spil. Selvom det kan være hårdt, at gi køb på noget så gør det, i stedet for at det er dem som det går ud over. Har set det i mange forhold, at de stakkels unger bliver klemte, pga deres mor eller far ikke vil gi sig. Kan godt være, der skal sluges nogen kameler eller andet, men det kan altså være nødvendig.

Mvh Nete :-)

Hold op hvor er kvinder bare sindsyge nogle gange... Jeg forstår simpelthen ikke at man kan komme så langt ud at faderen skal trækkes i retten fordi man ikke kan blive enige om forældremyndigheden... Eller burde jeg sige hun kan ikke...
Jeg håber aldrig nogensinde at jeg kommer så langt ud, at jeg vil bruge børnene mod min mand, for det er vel det hun gør (Hvis det kommer så langt) i hendes arrigskab og bitterhed.
Jeg håber I får løst det på bedste mulig måde for børnenes skyld og hvor er det dog dejligt at du er så åben og kan se så meget ind i dig selv på en kritisk måde... Det er vi vidst mange der kan lære noget af ;o)

*GGGG*
Undskyld jeg griner, men..thja..usædvanlig samtale, det er ikke noget man hører til daglig..

Vi skal fejre det, så der kommer to calsberg på bordet!
Skååål!
Nyd det mens det varer..
;o)

i forhold til ham?
Tror du på at hun ridder på ham allerde, men børnene sover?
Nå..men pak og sælg huset.
Tiden vil vise, hvis det var bare fordi hun var i panik alder eller pre-overgangsalder eller hvis det var ægte kærlighed.

Jeg er ikke Brad Pitt men har charme selvtillid og morgenhår.
Ja-da hun rider på ham flere gange om dagen.
Og, jeg er ved at pakke.
Tiden vil vise, - og jeg håber jeg stadig er interesseret når svaret kommer.

Nå!! Det kunne jeg ikke tage hans rester, hvis jeg var dig, men der er nogen der kan. Hvor de er store. Heldigvis, jeg er bare et mennesker, lidt arrogant, som nøjes ikke med forbrugte varer til gode.
;o)
Ps; Den skuspiller du nævner, er en produkt af hollywood crap. En ganske enkelt mand. Ikke mere end det. Ikke noget særlig.
Viggo Mortesen, ja, han er pæn. Men lidt tynd.

dog noget pjat. Du fortolker helt forkert. Jeg har ikke indtryk af , at det er flere år siden den STAKKELS mand har været utro.Hævn går jeg absolut ikke ind for. Jeg vil også gøre opmærksom på, at vi kun kender sagen fra den ene part.

Ud med hende og det kan ikke gå hurtigt nok !! og få børne og bliv boene og så lad hende se børn kun hende ikke med ham der den nye ikke endnu eller os burdet du så dine børn kan se hvad for en mor de har !

Jeg ved ikke hvad du gør, men jeg nyder stadig vores enighed - så længe den varer :o)
Og Viggo Mortensen er en fin fyr, god som Aragorn i "Ringenes Herre".
Jeg har forresten stillet 2 Carlsberg i køleskabet. Desuden fik jeg 3 fantastiske flasker italiensk rødvin i fødselsdagsgave fornyligt.
;o) Lagermann

vil jeg mene er afgørende.
Jalouxi og bitre følelser sat til side, så må det være afgørende at der ikke ligepludselig - fra det ene øjeblik til det andet - dukker en ny mand op i dine børns vante omgivelser.
I det hele taget burde din eks gå ret stille med dørene omkring sin nye ven overfor børnene.
Det må komme til deres fordel hvis forholdet mellem jer i det er mindste tåleligt. At i kan kommunikere og blive enige om at samarbejde om deres opdragelse. Det er utrolig vigtigt at i ikke bare trække i hver jeres retning. Derfor må hun også være opmærksom på dig og hvordan du måtte føle dig invaderet på alle dine vigtige punkter. At drage den nye ind i din verden på den måde er simpelthen for egoistisk og tankeløst, overfor både dig og jeres børn.
Det er noget som skal ske langsomt over tid.
Så nej.
Han skal ikke ind i det hus.

Held og lykke med det.

Sig mig: Er du sådan lidt masochistisk anlagt? Det lyder som om du ligefrem opsøger al den smerte hun kan finde til dig.
Smid hende dog ud, og behold selv børnene. Så kan hun få samvær hver anden weekend fra fredag til søndag, altså hvis og såfremt hun kan fremtrylle ordnede forhold for dem.
Og når så hun har sit eget sted... den mand hun muntrer sig med bliver en del af dine børns liv. De kan formentlig godt lide ham, selvom du ikke kan. Dine børns tillid til dig i fremtiden afhænger af hvordan du håndtere den situation. Din personlige holdning til den mand som gør børnenes mor lykkelig... Hold den personlig. Ellers kan du være stensikker på, at børnene klapper i som østers, og du får intet at vide.

end øl. Måske ikke 3 flasker på en dag?
Ja, nyd det... det sker ikke så tit :o)
OG TILLYKKE med fødselsdagen...hvornår er festen så?

nogen måde lader det komme dertil at din kones elsker kommer i jeres fælles hjem, har man et godt gammelt dansk udtryk " hanrej "
Dette ord er på mere end en måde negativt ladet; SÅ svaret må være N E J.
Du vil senere, hvis du tillader sammenkomst, stå med problemet forældremyndighed. Du har set igennem fingre med at din hustru medbringer sin elsker og mødt Jeres børn. Dette kan udlægges som du ikke vil være i stand til at varetage den fulde forældremyndighed ved evt. skilsmisse og seperation.
Nok en grund til at lade være.
Stik konen et ultimatum: Her eller Der.
Søg skilsmisse inden problemerne tager overhånd. Lev for dine børn og deres velvære. De vil nemlig tage mindre skade af forløbet, hvis der foreligger et klart brud mellem de voksne.
Jeg har lyst til at indsparke en fodnote: Er din kone voksen og følsom, eller ?

Ja det er mig ASK der har fået et login her på Sol:
Nej, hun bor her som hun lyster, og hun gør med børnene som hun lyster. Inklusive at tage på ture uden jeg ved hvor de er/hun er. F.eks. i går nat har de sovet et eller andet sted (dog ikke hos elskeren) og da jeg kom hjem i går fra arbejde var de igen "væk". Viste sig at være i biografen, heldigvis dog. Men helt bevidst får jeg ingen information, og det æder mig op ikke at vide hvor mine børn er, men det er en ny følelse jeg skal vænne mig til.
Jeg er godt klar over at de en dag vil synes om "Morfar" - og det er perfekt nok, fordi de faktisk IKKE allerede har en morfar i dag. At "mormor" så samtidig er min exkone er så bare et småklamt kuriosum. Men hun venter forhåbentlig til det har vis sig bæredygtigt - forholdet. Sådan at børnene ikke skal opleve for mange af den slags.

han har intet at gøre i dit hus, jeg forstå ikke din "kone" overhoved viser ham frem til jeres børn, den slags gør man først efter mange måneder så man er sikker på at han er den rette.... hun må kunne nøjes med at blive dusket hver anden uge.
Jeg vil iøvrigt mene hun skal betale hvad det koster at bo hos dig hvorfor skal hun have rabat.
Jeg syntes du er meget large på den måde du har håndteret sagen på, du gør det helt rigtige for din børn og jeg er også klar over at man strækker sig langt for ungernes skyld..... men men, du skal jo også bevare bare lidt af dine nosser ikke ???

Ved ikke lige hvor Ask har skrevet det. Men han har fortalt, at det er år tilbage, at han var utro....
Du kan jo spørge inden DU tolker ;)

Og ja det ene knald var det dårligste og mest latterlige stunt jeg nogenside har foretaget mig, men jeg følte mig afvist og var en umoden drengerøv der var i panik over ikke længere at være 25 år. Det ER gået over!

Hej Ask.
Jeg synes du skal se at komme så langt væk fra den "kone" som overhovedet muligt. det er da perfekt for hende at hun har dig i baghånden når det andet revner (hvad det uden tvivl gør)og så har hun stadig tag over hovedet. Hun ødelægger både dig og dit liv så en ny tid som "Weekendfar" vil være at foretrække frem for det liv du fører nu og går du i retten med hende er jeg nu ikke så sikker på hun vil få forældremyndigheden over dine børn. Kort sagt : ud med hende og få et roligt liv igen og se dine børn, som du utvivlsomt holder meget af, så ofte det er muligt til i finder en permanent løsning. der er jo ikke nogen grund til du går og bliver "ædt op" indefra. Se at komme ud af det og videre med dit liv.

Kære Ask
Det virker som om, du har brug for at handle. Det er noget pjat at give hende forbud og regler for, hvordan hun vil leve sit liv. I er jo sådan set gået fra hinanden. Hun har forladt dig, og nu mangler I det praktiske.
Her kan du handle. Få sat gang i fremtiden. Kom af med huset, eller overtag det eller lad hende overtage det. Indtil da: Del huset. Tag hul på dit nye liv. Gå på druk med vennerne, hæng ud foran fjerneren, tud i timevis eller hvad du nu har brug for og lyst til.
Hun er med al tydelighed smuttet.
Du kan vælge. Du kan vælge at være fuld af arrigskab og dårlig samvittighed og tvilv og hvad-nu-hvis; det tror jeg ikke er godt for dig.
Du kan vælge at komme igang med dit nye liv. Jeps, du har ikke selv valgt det. Dér er din samvittighed ren overfor børn og familie og så videre. Du kan se på fremtiden med rene øjne.
Beslut dig! Beslut, at du nu tager hul på resten af livet, og at du ikke længere hænger fast i hende.
Jo hurtigere, du træffer den beslutning, jo bedre bliver dit liv, jo bedre er det at være dig og jo flere muligheder får du for at have det godt!
Bedste hilsener
En mand som har prøvet det

Det går faktisk også fint når jeg ikke skal se hende, dufte hende, eller tale med hende. Så kan jeg arbejde lidt med mig selv og mine drømme for fremtiden.
Men jeg må indrømme at der er altså stadig noget der siger "kæmp for det" men måske over den lange bane (3 mdr.). Jeg ved bare ikke om det er ynkeligt og om jeg bare skulle "leave her behind"? Der er jo også 2 børn og en lang tæt realtion (trods alt).

af dem begge to, at han stiller i dit hus.
Som jeg har forstået det, skal bodelingen ende med at du overtager huset. Du skriver at børnene "er knyttet til huset" men deres ophold der vil jo kun være en stakket frist SÅFREMT hun skal have børnene. Var det ikke en løsning at du fik dem, og så kunne hun koncentrere sig om sit nye "vidunder"? Hvor hun så vil slå sig ned er jo hendes hovedpine. Det ser jo også ud som om du er den der er best konsolideret økonomisk set. Se du at få en forældremyndighedssag anlagt og vig ikke pladsen i dit hus.
Er hun utilfreds med arrangementet (adgang forbudt for elskeren) så kan hun jo finde sig en anden sponsor. Du må have ret til at bestemme, hvem der kommer i dit hus, men det bliver nok svært at få "filmen spolet tilbage" så børnene ikke opfatter ham som en kæreste. Det tog er vist kørt.

Ja, jeg fornemmer jo at hun er skrækslagen for en sag. Og alligevel taler hun meget om at stævne mig hvis jeg ikke accepterer den 10/4 samværsordning som hun tilbyder. Men det er blot hendes forhandlingstaktik.
Inderst inde ønsker jeg ikke en forældremyndighedssag. Dels fordi mine odds vil være ringe uanset at jeg kan beholde huset osv.(det er de definitorisk) - dels fordi jeg ønsker ikke at "tvære" ex'en bare for at "tvære hende". Det vil ødelægge vores forhold for altid, til skade for vores børn, og kun til glæde for advokatstanden.
MEN jeg skal da være ærlig at sige at hvis jeg kunne etablere et liv her i huset bare ungerne og jeg sammen, det er en meget fristende tanke. Men de har jo også brug for deres mor som de er tæt knyttet til. Hun har jo gået hjemme i hele deres barndom og jeg har knoklet maden på bordet i marken.
ASK