Skal jeg blive hos ham?

Hej Sol-læsere :)
Jeg er en 20 årig pige som sidder i lidt af et dilemma.
Sagen er at jeg ikke ved om jeg skal blive hos min kæreste. Jeg kan faktisk ikke finde ud af om jeg elsker ham -selv om det lyder hårdt.
Han er perfekt. Han er så dejlig og gør alt for mig. Han kunne blive den bedste for mig og jeg vil så gerne elske ham ubetinget.. Men kan man det, hvis man ikke helt ved om man gør det?
Jeg er meget forvirret. Vi bor sammen. Jeg elsker hans familie, vores lejlighed og det vi har sammen. Derfor vil det være forfærdentligt at forlade alt det..
Har dårlig samvittighed over overhoved at skrive dette.
Kan I ikke hjælpe mig til at elske ham ubetinget? Jeg vil så gerne for ved ikke om jeg kan leve uden ham..
Hilsen den forvirrede

Hvis du ikke selv kan mærke du elsker ham, så er det fordi du ikke gør.
Og det kan man ikke lære, enten gør man eller også gør man ikke.

Jeg forstår godt, det ikke er sjovt for dig. Hvor længe har I været sammen og har du hele tiden haft det sådan, eller er det først kommet nu?

Hvis der IKKE er noget VED HAM der gibber i dig for at bevare forholdet, så er det nok bedst at slå op. Hvis det kun er svigerfamilien, jeres lejlighed, hans vennekreds og det at han er god for dig, jamen så er der ingen følelser der binder jer sammen. (trust me..har prøvet det....det varede ikke længe).
Jeg tror mange føler sig presset til at sige, at de ELSKER deres kærester. Jeg personligt ELSKER ikke min kæreste på højt plan.... endnu. Vi har været sammen i 1½ år...og ja det er lang tid. Jeg har FØLELSER for ham...men i min verden er ordet ELSKE et meget meget vigtigt ord, som ikke må misbruges, og det er for mig okay at jeg ikke ELSKER efter 1½ år. ( jeg ved godt mange nok vil være uenige her).
Det vigtigste er, om der er følelser der binder jer sammen....glem definitonen på ægte kærlighed og pladderromantik et kort øjeblik...Og spørg dig selv om du har følelser for ham, er glad for ham, glad for at være i forhold med ham, og om du hellere vil se dig sammen med ham end uden ham.
Håber du kan bruge det til noget[l]

så kan du se, hvor meget han egentligt betyder for dig, når den måned er gået. Om det er ham du skal satse på.
Kan du snakke med ham om din tvivl? Det kunne være, at du skulle prøve...

Endelig en der har det som mig. Hvor er jeg glad for at du skrev herind :-)
Jeg har nemlig også været sammen med min kæreste i halvandet år og jeg er også meget forsigtig med at bruge de ord. Han er fantastisk og vi har det dejligt og jeg har følelser for ham, men jeg er en meget langsom opstarter, så det med at sige de 3 ord, gør jeg først et godt stykke ind i forholdet.
TAK for dit indlæg, endelig en der forstår mig :-)

Når vi er 2 langsomme opstartere, er der helt sikkert flere derude ;O) Selvfølgelig er det da irriterende at skulle affinde sig med, at man ikke ELSKER endnu, som alle andre tilsyneladende gør efter et stykke tid...men jeg tror det er fordi folk bruger det ord i flæng. De har det garanteret ikke anderledes end dig og mig, men lader sig gribe med situationen ;O)[f][s] Man må godt lure situationen an og synes at ordet ELSKE hører fremtiden til :-)
Knus Stine

Snak ikke med ham om dine tvivl- du gør ham meget bange og hvis du alligevel absolut skal lufte at du ikke elsker ham, så gør dig klart at han måske ikke venter på dig men finder ud af at han hellere vil elskes rigtigt, som den person han er på godt og ondt-eller være alene og være sammen med andre piger på et uforpligtende plan indtil han er kommet over dig.Dine "tvivl" må du virkelig selv finde ud af--uden at sende prøveballoner op om at du vil bo for dig selv en måneds tid.Du kan ikke både blæse og ha mel i munden min ven. Nej -hvis du er utilfreds med at dine følelser ikke er som du FORVENTER de skal være-- så gør pinen kort, hvis du IKKE elsker ham. Sig at du stopper her og nu-og gør det uden at kigge tilbage eller give løfter om at du måske kommer tilbage, hvis du savner ham højt nok-sådan behandler man altså ikke nogen og slet ikke een, som tror I er kærester-så har han også en chance for at komme videre med sit liv

du er i tvilv,viser at du ikke elsker ham...

som du beskriver,opnaar man,naar den vilde forelskelse er overstaaet og hverdagen melder sig.Det er noget helt andet og noget som du ikke har oplevet endnu...men det vil du opleve en dag langt ud i fremtiden.Naar man er saa ung som du er det sex man har sammen og vilde foelser...kaerligheden er noget helt andet.....alligevel saa nyd din ungdom

men jeg tror ikke du elsker ham (personen), men det du er angst for at sige farvel til er alt hvad der følger med ham.. jees hjem , hans familie, og måske jeres status symboler.
Hvis du vil ham det bedste - og det tyder på at han fortjener det, så slipper du ham fri og lader ham finde en kvinde der kan gengælde hans kærlighed - og du, min pige finder dig en som elsker dig og som du elsker igen... Det fortjenre alle parter.