Skal jeg lade min søn testes?

For godt 3 år siden, var jeg i et forhold som endte brat. Jeg fandt da imidlatidig en trøste ven som ikke var ment som andet. Der gik ikke længe før min fyr og jeg fandt sammen igen. Vi blev enige om igen at starte forfra sammen. (Han vidte da godt mit bekentskab) Ikke længe efter skulle det vise sig at vi var i lykkelige omstændighedder. Jeg var blevet gravid. Men desværre så kunne det være begge mænd der kunne være fadren. Jeg gik til bekendt skab for "min trøsteven" men han benægtede alt kenskab til sagen. Og min kærestes raktion var en ligegyldighed og stolthed over at hans store drøm skulle gå i opfyldelse. Og han var sådan set ligeglad med hvem faren var og lykkelig over at han skulle til at have en familie. Kontaken til "trøstevennen" forsvat med det samme, og min kæreste og jeg skulle nu til at være forældre. Vi fik en vidunderlig, velskabt dreng, som trives og har det godt. Faren og jeg flyttede fra hinanden for et år siden, og har nu hver sit liv, men i fælles skab har vi dannet tykke rammer om vores søn, som vi forsøger at have lige meget. Vi snakker utroligt godt sammen og er enige om stort set alt.
Desværre ville skæben dov at min trøsteven er kommet på andre tanker, end for 3 år siden og har med lys og lygte søgt efter mig for at få klarhed over om han afligevel er faren.
Jeg blev kontaktet og var noget chokeret. Jeg delte det samme min oplevelse med barnets far som gik i gråd. Det som han frygtede alder mest skete nu, sage han. Han ønsker da ikke at vide biologisk hvem der er faren. Jeg har forsøgt at snakke min trøsteven fra det, men ikke meget tyder på forståelse og han vil såvidt jeg har forstået tage kampen for at få bekræftet hvem faren er. Jeg er så kommet i tanke om at man kan gøre det udenom så det kun bliver en viden for mig og "trøstevennen" Men jeg er i tvilv om det er nopgen god ide? Ved ikke hvad jeg skal gøre! Jeg er i syv sind og aner ikke mit levene råd..

skal da have at vide hvis det ikke er hans barn. Det kan da ikke være rigtigt at det skal være dig og din "trøsteven" der skal vide det. Hvad når din "trøsteven" forlanger at få samkvem, så vil din ex da alligevel få det at vide, og så har han faktisk ingen rettigheder til samkvem. Du skal spille med åbne kort også overfor dit barn.

Jeg synes, at du skulle bede den trøsteven om at dreje af H-til. Han kommer efter 3 år og vil pludselig et eller andet - sæt han skifter mening igen ?
Jeg synes, at du skulle bede ham gå sin vej og få sin egen familie. Mange børn har ikke deres biologiske far. Og din x og dig har dannet trygge rammer for drengen, han er drengens far på papir og i praksis. Hvorfor få det ødelagt som nu er så godt ?
Tænk i barnets tarv, han er tryg, alt går fint... han har en kærlig far.
vh anonym kvinde

opfatter indlægget forskelligt.
Jeg læser, at x-kærsten var ligeglad om "trøstevennen" var far, men vedkendte sig faderskab. Dvs. han ved godt, at han kun er mulig far, men har påtaget sig omsorg og opgaverne i forbindelse af barnet på trods af det.
vh anonym kvinde

da egentlig have ret i

vil ikke vide kenskab af om han er faren eller ej! Det er han i hans hjerte. Og han har også med hele hans hjerte taget drengen til sig og givet ham masser af kærlighed og faderskab! Kan også godt forstå ham og støtter ham også i at han vil tage kampen op for at beholde drengen hvis det skulle komme dertil. Synes det er noget ubehøvlet at komme så sent og bede om faderskab!? omvent kan jeg også godt følge min trøstevens behov for viden og har da også selv tænkt meget over at det kunne være rat at få afvide hvem den biologiske far endlig er. Men efter 3 år synes jeg godt at jeg kan udvære. Min søn er gammel nu, og det vil være mere end synd hvis vi skal en masse igennem og han skal til at møde mange nye mennesker der fortæller ham de er noget han allerede har i forvejen. (far, farmor, osv!)

Vil lige slå fast at det desværre er det der lader til at være hele problemet, min daværene "trøsteven" vil sådan som jeg har forstået det, tage hele kampen op og gå til ende endtil han finder ud af om han er faren eller ej..

... mig bekendt har han ingen rettigheder, men truer dig vist lidt på din uvidenhed.
følg supermoms råd og få svar fra en jurist, det er gratis på mødrehjælpen.
Ring ikke til statsamtet, de er (undskyld mig) ikke altid gode nok til at rådgive korrekt.
vh anonym kvinde

har ikke krav på noget som helst m.h.t. din søn, det er udelukkende din beslutning. Det er ikke noget jeg hiver ud af den blå luft, men har lige læst et svar fra en advokat om nogenlunde samme spørgsmål, og svaret var, at hvis manden (her din trøsteven) ønsker noget samvær eller krav på svar om han er faren, så har han ingen ret til at stille krav, det er udelukkende dig der bestemmer, så lad endelig din ekskæreste fortsat være far for den lille - tænk på hvor forvirrende det må være for ham også. Du alene har ansvaret og bestemmelsen over din dreng sammen med den mand drengen betragter som sin far. Man kan også gøre tingene for indviklede.

Og tusind tak for dit gode inlæg.

Syntes jeg du skulle have ladet den blodprøve blive taget -
Uanset kærlighed og taget til hjertet osv, så har din søn krav på at vide hvem hans biologiske far er -
Jeg går en smule i harnisk lige nu, for der er så mange snakke om biol. forældre osv -
Barnets tarv er først og fremmest : At vide hvem deres biol. ophav er, også donor børn, men det er en anden snak ;O)
Der kan ske meget for et menneske i løbet af 3 år, og din trøsteven har sgu da ret til at få af vide OM han er far til barnet, helt 100 -
Du skriver at du gik tilbage til din ex og fandt så ud af du var gravid -
Din trøsteven vidste vel at du var vendt tilbage i dit tidligere forhold, ik ?
Jeg ville, hvis jeg var ham nok også lige have tænkt mig om en ekstra gang inden jeg henvendte mig hos jer og bad om faderskabstest, han anede vel ikke om der blev sat ballade igang osv.
Nu ved han vel at du er alene igen, så er de da et udemærket tidspunkt at bede om den test -
Faktisk mener jeg du er forpligtiget til det, overfor din søn og også overfor den mand, der trøstede dig dengang, er han biol. far ER han biol. far ingen vej udenom -
Og hvem siger så at det skulle være dårligt for din søn at have 2 fædre ! eller 2 sæt bedsteforældre på den fædrende side !
Det er da din vurdering, at det skulle være dårligt, viser du det erenaturlig ting overfor barnet, vil det være en naturlig ting for ham -
Masser af børn lever med den familiemæssige konstellation hver dag og de fleste har det fint med det -
Kærlighed til sit barn er også at handle ud fra hans eget bedste ikke ud fra at du finder det forkert af trøstevennen at have ventet 3 år på at henvende sig, du dømmer og i den sag kommer dine dømmerier ikke sagen ved -
Du var garanteret flippet helt ud hvis trøstevennen var mødt op på fødegangen for at få foretaget faderskabstest dengang, ik sandt -
Tænk dig godt om og handl uden at dømme
;D
guller

trøstevennen kan ikke anlægge fadderskabssag.
Lad ham sejle sin egen sø - han havde jo chancen, og lad så din ex-mand forblive den gode far, han er for din søn! Det vil være den bedste løsning for alle parter!

eller er det en anden sag ?
kvinden gav barnet en far som var indforstået med at være far. Den anden viste ingen interesse før nu.
vh anonym kvinde

"Kan en far, der mener, at han er biologisk far til et barn over 3 år - og det barn allerede har en registreret far - få foretaget en DNA-test og tage rollen som registreret far eller i det hele taget få nogen rettigheder vedr. dette barn?"
Svar:
"I det tilfælde kan den evt. biologiske fader ikke "bryde ind" i familien, medmindre alle - dvs. far, mor, barn og evt. biologisk far er enige."
Læs mere her:
http://www.dr.dk/DR1/kontant/2003/03/12/171145.htm
Mvh. Miss Dyer

Men naturligvis skal et barn ikke tvinges til at være sammen med en, som ikke ønsker at være sammen med det.

Hej fortvivlet mor
Jeg har netop kigget på Statsamtets hjemmeside hvor der står følgende:
En mulig fars ret til at rejse sag
Udskriv siden

En mand, som har haft seksuelt forhold til moderen i den periode, hvor hun blev gravid, har som udgangspunkt ret til at få prøvet, om han er barnets far. Anmodningen skal fremsættes over for statsforvaltningen inden seks måneder efter barnets fødsel.
Er faderskabet allerede registreret eller anerkendt af en anden mand, gælder der dog visse begrænsninger i en ny mands adgang til at få prøvet, om han er barnets far.
Statsforvaltningen kan give yderligere vejledning om reglerne og retsvirkningerne af faderskab, samt om udfyldelse af de blanketter, der skal anvendes til behandling af faderskabssagen.
DVS. at din trøsteven som udgangspunkt IKKE kan få taget nogen test, og at det vil være svært for ham at få optaget en faderskabssag.
Jeg støtter dig fuldt ud, hvis du vælger at lade din ex-kæreste forblive faren, da han allerede er den der har vist sig som far for sønnike.
Mange hilsner
Mig selv

Jeg mener, du ved vel godt, hvordan børn bliver til? Gør du ikke?

"Jeg har en datter, men moderen og jeg gik fra hinanden, før hun blev født. Moderen valgte at skrive en anden mand på som far. Denne mand accepterede og er nu registret som far. Hvad gør jeg for at få mulighed for at se hende?"
Svar:
"Du har ingen muligheder for at se pigen, medmindre hun er så
lille, at du kan rejse en sag efter den nye børnelov."(under 3 år)
Fra samme link.
http://www.dr.dk/DR1/kontant/2003/03/12/171145.htm

er det ikke først omkring den 1/10 ?
Anonym

...så er den nugældende børnelov den der trådte i kraft 1.juli 2002, men jeg tror lige jeg læser lidt videre. Jeg vender tilbage senere.
Mvh. Miss Dyer

Guller!
Nogen gange er ingen far bedre end en biologisk. Nu er denne fortvivlede mor i den situation, at drengen har en far, som muligvis er den biologiske, som uden forbehold har taget over- uden at der blev testet noget som helst!
Drengen er tryg og har det godt, hvorfor bringe mere forvirring i drengens sind i den alder?
Vent til han bliver gammel nok og så se om knægten selv vil.
Lad ham være og lad så trøstevennen trøste en anden!
Løvemor

Men jeg mener nu det jeg skrev -
Og det er altså flere hensyn at tage en blot til moderen her -
Mange kvinder har desværre den holdning, at de alene vide osv, men det ansvar man har som mor, rækker altså ud over blot at tage hensyn til sig selv og de eventuelle besværligheder man måtte synes det vil give en -
Blot det at være mor, giver altså ikke automatisk viden og indsigt til at kunne se ud over sin egen næsetip og vide bedre end alle andre i forhold til sit barn -
Nogle gange får jeg nærmest kvalme over at høre den slags :
Det er mit barn så jeg ved bedst !! Næ sgu vil jeg påstå, ikke altid og ikke blot fordi man har født barnet, der skal altså mere til end blot at have født det -
Jeg har bla i mit arbejde og også privat mødt flere mødre, hvor man kan tage sig til hovedet i afmagt over, hvor ofte den der sang lyder :
Det er bedst for mit barn, ved jeg, men kigger man efter i krogene, drejer det sig om eget behov -
Så ja med fare for at få et hylekor efter mig, så står jeg sgu fast på min holdning her -
Hylekoret tager jeg sgu oppefra og nedefter, jeg regner med det kommer -
De gode argumenter tager jeg seriøst -
Så : come on -
;D
guller

http://www.familieadvokaten.dk/?gclid=COXW8L_Yx4sCFR07QAodyw2GBw
Her er ajourførte informationer om faderskabssager.

håber det bedste for dig, din lille dreng og fremtiden

først vil jeg sige, at jeg støtter dig og dem som mener at "trøstevennen" skal bliver ude af billedet.
Men jeg har en lille idè, det handler om at du og x-kæresten betaler for en dna-test, hvor vennen ikke er involveret. I kan så finde ud af og x-kæresten er den biologiske far, så I i det mindste har den viden. Hvis I er heldige så kan i få ro i jeres sind, hvis ikke så ved I da sandheden og kan fortælle drengen det engang. Men også fortælle hvorfor I valgte at holde "trøstevennen" ude, hvis han er faren.
Anonym
... kom så tøser hit me ;-)

Han må godtnok føle sig udnyttet, misbrugt og snydt. Men i det mindste skal han ikke betale børnepenge.

hvis han vil være far, så kommer han da til at betale en del... det er tre års børnepenge og x-kæresten skal jo have sin del tilbage fra da han flyttede fra kæresten.
I starten var han sikkert glad for at slippe for både barn og udgift, han ligger som han har redt.. han kunne bare bruge kondom.
vh anonym

Hej Fortvivlet mor!
Normalt ville jeg ikke reagere på et indlæg som dit, men af eller anden grund fik jeg alligevel lyst til at gøre det.
Jeg har læst dit indledende oplæg igennem nogle gange,
Jeg har også læst de svar igennem, der var skrevet før jeg skrev dette.
Som jeg ser det, er det en hulens svær situation, og hvis du oplever afstandtagen fra dig i det, jeg skriver, er det ikke sådan ment.
Jeg synes det er meget modigt og dygtigt af dig at starte debatten.
Jeg har selv i mine lidt yngre dage været "trøstevennen" for nogle kvinder, hvilket jo dybest set kunne have end i nogle graviditeter.
Det har mig bekendt ikke været resultatet, men hvis det havde været, kan jeg egentlig godt forestille mig, at jeg kunne have indtaget holdningen: "Det kan ikke være mig eller også kan det være hvem som helst!"
Jeg kan også forestille mig, at jeg efter en periode ville begynde at tænke: "Kunne det alligevel være mit barn?"
Den er ikke nem!
Ud fra dit oplæg forstår jeg, at du har et glimrende forhold til den ene af de mulige fædre. Den anden kender vi stort set kun som trøstevennen.
Kunne man forestille sig, at I tre voksne mennesker satte jer ned sammen og fandt en fælles plan?
Virkeligheden er jo, at i er tre voksne mennesker med en tvivl og et barn, der på et tidspunkt vil stille spørgsmål.
De bedste hilsner fra
Mogens

Jeg er fuldstændigt enig i, at mødre ikke pr. definition ved, hvad der er bedst for deres børn, og også jeg har set mange eksempler på det modsatte. Alligevel kan jeg ikke se, hvordan det på nogen som helst tænkelig måde kan være en 3-årigs behov at få en helt igennem ukendt mand ind i sit liv af den ene grund, at denne mand - efter de famøse 3 år - ønsker det. Drengen har en mor og en far i forvejen. Med tiden kan de begge få nye partnere, hvorved hans "forældreantal" fordobles. Jeg kan ikke se, hvordan det kan være barnets tarv lige at få "klemt" endnu en forælder ind i sit liv - hvad skal han dog med ham?
For mig at se er det da udelukkende den potentielt biologiske far - trøstevennen - der tager udgangspunkt i egne behov, for han skal da være mere end umådeligt selvoptaget, hvis han tror, den 3-årige mangler hans tilstedeværelse i sit liv.
Det er kompliceret nok for et lille barn at have forældre, der er skilt - to hjem at forholde sig til med alt, hvad det indebærer - hvorfor dog lukke en vildfremmed ind i hans tilværelse?
Drengen kan med tiden få sandheden at vide og selv tage stilling, men det er grumt og ubetænksomt at udsætte ham for det nu.

bare der er f... i farvandet. For andres vedkommende er den eneste mulighed at være den evige kammerat.
Men han kunne have tænkt sig om (ikke alle mænd beskåret, ganske vist) og det ligner da slet ikke noget at komme rendende nu.
Jeg ville nok sige til ham at det, er der styr på og barnet har intet med ham at gøre. Til gengæld ville jeg lade det være op til far af gavn at beslutte om den blodprøve skal tages. Uanset udfaldet burde den ikke for nuværende få nogen konsekvens, men så ved man, at man på sigt har noget man skal have afklaret med det barn, når det når en vis alder.

Meddel den klovn, at hvis han vil noget, så kan han jo lægge sag an.
Det er nok alligevel de færreste idioter, der anlægger en sag for at komme til at betale børnepenge med tilbagevirkende kraft, det er nemlig det eneste han har ret til, såfremt han får medhold i retten. Samværsret får han aldrig. Den mulighed er passeret.
Skyldes din imødekommenhed overfor klovnen, at du har dårlig samvittighed over han var sutteklud. Den må du selv komme over. Den skal din dreng ikke bøde for.

Han var ikke interesseret dengang, sååå - bare ærgerligt sonnyboy. I kan ikke forbeholde Jer ret til ja/nej ja/nej ja/nej - I må sgu se at blive så voksne at I kan indse bordet fanger.
Den trøsteven skal bare holdes ud i strakt arm.
Hvad sønnen angår er en anden sag og faderen skal vel ikke hverken sjofles eller straffes for at have været drengens far? Er det en måde at behandle ham?

Eftersom der fremstår en far for drengen, og det ikke er denne far der vil have undersøgelsen, så levner det ikke din trøsteven mange chancer for at få genneført en test.
Bed ham smutte. Han var ikke interesseret i sin tid, hvorfor skulle du så være interesseret nu.
Desuden: Sæddonation gør ikke en mand til en far. Tværtimod! Så er det din ex-kæreste der har vist sig som drengens sande far, og så er det sådan set ligegyldigt hvem der har leveret sæden.

at du er kommet i den situation, men du er selv skyld i den.
En anden ting, lær at stave.
Som en anden siger i et andet indlæg, man skulle tro folk ikke læste hvad de skrev.
:-(

Hej Fortvivlet mor!
Igen, dette skal ikke forstås vredt:-)
FIND UD AF HVEM FADEREN ER!
Det vil give jer alle tre voksne fred og det vil give det rigtige svar til barnet!
Det, at være biologisk far og mor, handler ikke om at tage stilling her og nu eller senere. Der er tale om en kendsgerning, som kan klarlægges.
Jeg er helt klar over, at der er en hulens masse følelser involveret i jeres situation, men derfor skal du også huske på, at "trøstevennen" jo nu står i en situation, hvor han måske gerne vil "frigives", hvis han ikke er den biologiske far. På den anden side, er det vel ikke så svært at forstå, at han måske gerne vil deltage med nogle følelser, hvis han rent faktisk er! Det lød lidt koldt, men tænk over det!
Jeg tror simpelthen ikke på at følelser har forældelsesret, heller ikke hvis de måske er startet lidt sent.
Jeg håber, du forstår hvad jeg mener:-)
De bedste hilsner fra
Mogens

Hvad er problemet med at lade din ex få vished, kan ikke se nogle grund til at lade ham gå i usvished.
Men hvis han ikke er far, og du ikke ved hvem det er der faren, så kan jeg da godt se din grund til, at du ikke vil stå med et barn uden en far, så heller bondefange din ex