mit liv er slået itu

Min mand som jeg stolede på, som forsikrede mig, som altid var reel skulle nu være væk for første gang i mange år en uge. Vi kyssede vi krammede, vi aftale at tales ved aftener og huske sige godnat. Siden hørte jeg ikke fra ham og måtte selv ringe ham op, han tog telefonen 1 gang og jeg kunne tydeligt høre på ham noget skete som ikke var godt. Jeg ønskede KUN ærlighed så jeg kunne reagere og træffe beslutninger ud fra det, men han nægter at svare og siden har han ikke ringet og hans telefon er slukket.
Her ender mange år af et liv og jeg har det rigtig dårligt, jeg ryser, jeg kaster op men jeg ved tilliden for altid er brudt og vi aldrig finder tilbage igen. Tilbage sidder jeg så med knuste drømme, troen på at mennesker er den de udgiver sig for at være og spørgsmålet om "hvorfor" noget var så vigtigt at slå en families liv istykker og knuse mit liv. Svar jeg aldrig vil få. I dag skal han komme hjem og jeg har ikke lyst til konfrontationen, det vil blot ende i gråd og beskyldninger og had og jeg orker ikke mere på min lille sjæl nu. Jeg har derfor bedt ham opholde sig et andet sted og skrevet jeg nok skal pakke det mest nødvendige til ham hvis han giver besked om hvad, blot vi ikke ses igen før mine sår er helet.
Jeg ved ikke hvordan jeg skal komme igennem dagene nu, jeg er svigtet,rådvild og bundulykkelig.
Jeg håber nogle har været dér og måske har lidt at dele med mig.

På at det ikke er din fantasi som er stukket af med dig ?? Hvad siger han selv ??
I sådanne situationer, vil fantasien opfinde de VÆRST tænklige muligheder som forsvar.. Så måske der lige skulle tales lidt om tingene ?

Det føles rart man ikke er alene i verden.
Jeg har talt med ham den ene gang og forklaret ham hvor mistænkeligt det hele virker på mig (afrejse pludselig ændret med timers varsel til nu og her, afhentning af anden person(kvinde) i bil, forsikring om at ringe til mig som aldrig oldt og da jeg ringede til ham var der kvindestemme i baggrunden de første 10 sekunder.
Han vidste det var skidt og jeg kunne høre han havde svært ved at være "normal" og han har haft 2 dage til at ringe tilbage og forklare sig bedre eller blot sige "hej" eller "godnat" i det mindste til sine børn. Men intet og telefonen er slukket.
Så det er ikke fantasi, det er virkelighed som et rædselskabinet og en uvirkelighed.

. . . på min lille sjæl nu ?!?
Det lyder som om, at dette ikke er første gang.
Eller du er typen der "laver" disse historier i dit lille hovede mon?!?

Nu skriver du ikke hvorfor han skulle væk i 1 uge, men hvis det er et møde for hans arbejde, kunne det jo være at hans telefon skal være slukket under mødet:
At du efter flere års ægteskab, skriver til ham at han skal blive væk og at du vil pakke hans ting, er måske lidt drasktisk, da du ikke 100% ved om han har været sammen med en anden.
Du skal nok også spørge dig selv om hvis han har været lidt dum under sin uge væk, om denne dumhed skal koste jeres ægteskab.
For hvis der ikke har været sådan noget før, er din kærlighed så stor nok til at tilgive ham, hvis der ikke er den store kærlighed tilbage, så må du jo bare blive skildt, men mon ikke det er en god ide at lade ham komme hjem og forklare for dig, inden du træffer et valg.

Ens verden falder sammen på få minutter og alt man troede på og arbejde for viste sig at være en løgn så orker man ikke mere.

Han har haft fri aftener og nat og jeg ville aldrig kontakte ham i en evt møde eller arbejdstid, så han har haft god tid og mulighed. Han vidste hvad det kostede. En regel han selv har været med til at forme i vores forhold, han ville aldrig selv tilgive den modsatte vej og han vidste han ville knuse tilliden ved netop ikke svare på telefonen. Han kendte reglerne i forholdet, han fik min mening om dem i telefonen, han fik et valg. Jeg ville meget gerne blot kende sandheden så JEG kunne tage beslutninger derfra, istedet gemte han sig og lod mig hænge i uvisheden. Det var ikke fair og et andet menneskes fulde tillid og hjerte kan man ikke sådan gamble og jonglere med efter behov ?

Så kan jeg godt forstå han ikke kan lyde "normal"
For du vil være mistroisk lige meget hvad... Altså når folk rejser, så kan det jo godt være de taler med kvinder, uden det ender med sex og utroskab..
Direkte.. Er der en chance for du har overdrevet ??

At jeg engang havde et arbejde, hvor jeg skulle være væk i 3 dage og opdagede at den kolega som jeg skulle dele kahyt med var en kvinde.
Min hustru fandt ud af at jeg sov sammen med en anden kvinde, men i hver sin køje og ja hun forstillede sig også en masse ting.
Jeg ville da være ked af det hvis hun bare havde smidt mig på porten for det

HVIS han var utro med den kvinde.. Tror du så ikke hun ville være MUSESTILLE i baggrunden, når han besvarer dit opkald❓Så at hun blabrer løs i baggrunden betyder da netop der IKKE er sket noget.

Måske var du så også ærlig overfor din kone og fortalte hende det selv?. Måske kunne hun og jeres børn komme i kontakt med dig. Almindelig hverdagstillid som vi pludselig var afskåret fra. Måske de ting...gør en forskel.

Ikke haft anledning til at være jaloux men mistænksom blev jeg da han med kort varsel og hektisk skulle afsted nu og her og pakkede parfumer han aldrig bruger, tøj han kun tager på til rigtig fint brug og derefter brugte ½ time på at forsikre mig om der ikke var noget galt og han ville savne os og ringe så ofte han kunne.
Så jeg synes jeg har grund til at mene noget er galt. Han indrømmede også i telefonen han havde løjet, men jeg kunne ikke få at vide om hvad, derfor er min frustration endnu større.

ret i at han burde nok ringe til dig, men hvis du beskylder ham aligevel, kan det være at han ikke vil tage en konfrontation over telefonen og derved ikke svare. og tænk at hvis der virkelig ikke er sket noget og du har gjort det du har.
Kan det jo være at du selv driver ham til en anden kvinde

Kender ikke denne kvinde. Unge kvinder ville måske have svært ved tackle en sådan situation med værdighed og istedet fnise forlegent af den. Hvad ved jeg❓og hvad kunne jeg få at vide af konkrete ting om hvad der skete nu...ingenting.

Vel ikke drive et andet voksent menneske til en anden kvinde❓Det er vel en beslutning man tager og kender konsekvensen af hvis man selv har været med til at fastsætte regler for forholdet.

Har skrevet til ham, at han skal blive væk og ikke komme hjem mere, så kan han jo ligeså godt gøre det du frygter, for jeres ægteskab er jo ødelagt aligevel

Det er det du FRYGTER..🙂Altså at UNGE kvinder, ikke ville kunne håndtere den situation.. Men det kan de sagtens :)
Jeg er faktisk ret sikker på, at du nok har oplevet tidligere i dit liv, at du var SKRÆKSLAGEN for tillidsbrud, og det viste sig, at du tog fejl ?🙂Og jeg tror virkelig ikke din mand ORKER at tage den diskussion med dig, når han er på ferie.. Og hvis du er heldig så kommer han skidesur hjem, og siger han er TRÆT af beskyldninger..🙂 Også finder i ud af det...

Skal mere til før man springer på at have sex med en anden, så er han så stadig ikke den jeg troede han var og værd at bruge sit liv på.

stop det her og kom videre, hårde ord men jeg tror at du ude i fremtiden vil se tilbage på den svære tid og føle at det var det rigtige, jeg er udemærket klar over hvor ondt det gør, har selv prøvet noget der ligner det for ca 4år siden og i dag en jeg den mest lykkelige person jeg nogensinde har været med en ny dejlig kone , et par bonus børn , så mit råd til dig er , kom videre med dit liv

Hvad får du ud af at han pakker parfumer han ikke normalt bruger ?? At han skal ud og være sexy for en anden ?? :)
Rejser KAN ændres hurtigt🙂
Hvis du tænker dig lidt om, kan du så ikke se at ALLE tegn på ændringer og vaner, fremkalder de VÆRSTE ting frem i dig.. Du kan få ALT ud af, han pakker en parfume, planen bliver ændret, der er en kvinde i baggrunden osv osv..
Fald lidt ned...🙂Du finder først ud af jeg har ret når han kommer hjem !

ikke ud af det. og ja han har brudt tilliden mellem os og den kan vi ikke genoprette. mistroen vil altid fremover være tilstede og gnave forholdet til pindebrænde og det kan ingen af os være tjent med.
Men hvorfor træffer mænd sådanne beslutninger når de kender konsekvensen ?

At hvis det havde været omvendt, at din mand beskylder dig for at være sammen med en anden mand og ikke vil havde dig hjem mere og vil skilles, så vil du ikke gå i seng med en anden.
Vil du da blive nonne

Jeg er ikke i tvivl om du har ret og jeg er ikke i tvivl om min beslutning er rigtig, men jeg mangler råd for hvordan man kommer videre når man psykisk og mentalt har kørt på fuld dampe i mange døgn og har svært ved at se ting klart og kun føler vrede og had.

Selvfølgelig ville jeg ikke det, men jeg ville ikke have det som prioritet nummer 1 timer efter tingene er sket.

Du virker ikke som den nemmeste at bo sammen med... HVAD er der lige han har gjort galt, som skal stoppe jeres forhold, andet end dine beskyldninger og paranioer.. ?

du har ret, måske ikke. Uanset hvad han nu vil sige ville jeg ikke tro ham. Ærlighed er ikke noget man kommer daskende med efter nogle dages betænkningtid.

Vores aftale, mistænkeliggjort sig selv og sin tur. og sine børn som han plejer sige godnat til og som er for små til at forstå hvorfor han ikke ringer når han loved det.

Her for at få råd, men vil ikke lytte, da hun har truffet sin beslutning, det kan jo så være at der slet ikke var noget kærlighed fra hendes side.
Hun skal tænke på at hvis hun havde et job og Chefen sagde til hende gå hjem og pak en kuffert, for vi skal til møde i England og pak noget fint, da vi skal ud og spise et dyrt sted.
Så vil hun komme hjem og pakke, og manden vil se at der kommer en pæn aftenkjole i og den gode parfume, skal han så sige til sig selv hun skal ud og bolle, han kan så ringe til hende om aften og måske høre en mand i baggrunden, skal han så sige du er mig utro, du boller med en anden.
Denne mistro vil sikkert gøre hende gal og måske vil hun så ikke svare ham næste gang han ringer, for det kan jo være at manden fra mødet er der igen.
Så mener Ellie at det er fint at hendes mand så beder hende om at ryge og rejse og ikke komme hjem mere.
JA SE DET ER KÆRLIGHED:

Men jeg er ked af det og såret og jeg kom ikke herind for at blive latterliggjort mere end jeg er i forvejen. Jeg bad om råd til at komme videre da jeg har truffet en beslutning og ikke høre på fordomme om jeg måske eller måske ikke har truffet den rigtige beslutning

Forkert beslutning:
Alle normale mennesker vil blive gal i hovedet, hvis man mistænkligør dem og det værste ville være at hvis en ægtefælde gjore det:
Man skal altid vende det om, sæt det var dig der var til møde, du kan vel ikke gøre for at der er mænd til det møde, tænk at hvis din mand sagde bliv væk, kom ikke hjem mere og du har intet gjort.
Er du sikker på at du ikke selv har fundet en anden og bruger din mands rejse til at få ham ud:
Bare en Tanke

.......Og jeg er lidt nervøs på dine vegne.. Ved godt det er SKRÆKKELIGT at have det sådan der.. Men jeg er 99 % sikker på du kvajet dig godt og grundigt pga af din mistro !
Men held og lykke med dit nye single liv.. Og lær lidt af det til næste gang.. Så når du får en mand, så husk lige at sig, at det MINDSTE tegn på noget som helst, så er det slut !!!

Det er jeg sikker på, jeg ville hellere skrue tiden tilbage og være i det jeg troede de var lykkeligt uvidende.
Hvis nogle satte stolen for døren for mig på forkert grundlag ville jeg selvfølgelig blive vred og såret men tog han fejl ville jeg reagere og ikke lade stå til hvis jeg ville beholde min kærlighed.

tænker rationelt nu men hvor er det også svært at ænke i følelser og være rationel når man er svigtet,men jeg ved også at tillid er et must i mit forhold. Jeg håber ikke min næste mand skal oplæres i at overholde sine aftaler og i det mindste kontakte mig når han er ude for sig selv, det håber jeg han er voksen nok til blot at gøre fordi han elsker mig og ikke fordi han ( andet som jeg ikke ved)

Har jeg lyst til pakke hans ting, smide dem udenfor og rydde op i alt hvad der var hans så jeg ikke behøver se på det mere og derefter knalde en sovepille ned og få sovet så jeg måske kan tænke bedre bagefter , jeg ved ikke hvordan jeg kommer videre.

skulle nogle døgn være en belastning i sådan et omfang?
Du må undskylde mig, men du er dog det mest hysteriske kvindemenneske jeg længe er stødt på. Hvad i himlens navn bilder du dig ind? At du er verdens navle?
Nå så dine børn kan ikke forstå deres far ikke ringer? Hvis fejl er det? Det er din og lad så være med den kujonagtige adfærd at gemme dig bag ved din små børn.
Hvis i lever som hund og kat, kan jeg forstå noget af det her ellers er det da bare skaberi fra et mentalt uligevægtigt menneske.
Hvordan har han kunnet holde dig ud?

Det ikke din mand som har svigtet dig... Og egentlig er det nok mere dig, der har svigtet ham..
Du har vel været i forhold før.. Så du kommer videre ligesom alle de andre gange du har været i et forhold som er endt.

Hvis du får det bedre af det...Og hvis det nu er dig der skal blive boende..?

har aldrig været brugbart grundlag for en beslutning. Du ved tilsyneladende ikke hvad en beslutningsproces er.
Det er ikke et spørgsmål om at latterliggøre dig, men at vække dig. og få dig til at opføre dig ordentligt og putte en ganske lille smule fornuft ind i hovedet på dig, for det er den her tråd da fuldstændig blottet for.
Helt ærlig - du er en skændsel for mit køn.

Beklage alle jeres fordomme, har lige modtaget sms fra manden, han kommer ikke hjem og har heller ikke lyst til som aftalt med børnehaven at hente sine børn i dag. Så meget for ham, eller var det mig der var underligt på den

Og jeg er jo en ændret person nu så det føles nyt for mig, selvfølgelig kommer jeg igennem det og det ved jeg godt, det føles bare svært og jeg ønskede bare et par gode råd fra nogle som har haft det tæt på og i erindring.

hænge i telefonen hjem til og føre endeløse diskussioner i stedet for at udrette det du er kommet for. Han er vel ikke på ferie - vel?
Du er en af den type kvinder der i deres narcisisme kan ruinere en mands karriere på et splitsekund - uden at opdage hvad I har gjort.
Jeg synes du skulle tage dig sammen og være en god makker - prøv
at tilsidesætte dit KÆMPE ego bare et kvarter.
De er ikke normalt at flippe ud på den her måde.

Der skal nok nogle fra samme boldgade, til at støtte dig i det du har gjort.. Og der findes heldigvis ikke så mange, som sætter himmel og hav i bevægelse over ens egne fantasier... For der er altså mere fantasi end virkelighed i de påstande du har gjort dig.. Hvis du kendte en smule til psykolgi, så er jeg sikker på du havde bevaret roen..

den "tillukkede" her var da vist dig.
Nu er der så den mulighed at manden er vant til at gøre som der bliver sagt, og du har bedt ham om ikke at komme hjem. Nu der det så galt.
En gang til børnene - skam dig. Lad være med at bruge dine børn som pressionsmiddel.
Og så er der selvfølgelig den mulighed at dit indlededende indlæg var mildt sagt mangelfuldt.

Kan jeg godt forstå ham... Jeg tror også jeg var stukket af.. Men nu skal du huske det er dig der har "fyret" ham !
Men når du er kommet ned på jorden, så skal i have en sober snak om det.. Og først DER lærer du en masse om dig, dine tanker.. Og hvad der egentlig er sket.. Eller mener IKKE sket !

Han vil gerne være med til at fortælle børnene han ikke skal bo her mere skriver han og jeg skriver det kræver forberedelse så jeg håber han vil give mig tid til det. Så det var vist bare dét.

ville jeg ønske at vi mennesker var bedre mod hinanden, end vi er.
Det du nu gennemgår er ikke spor sjov og sætter sine spor i lang tid fremover. Ville næsten ønske jeg kunne tale/skrive privat med dig og af den vej prøve, at hjælpe dig. Det tager tid at komme oven på igen, men jeg er sikker på, at du kommer op til overfladen igen, og får hold på dit liv og fundet nye værdier. Men giv dig til til at græde, være arrig og rase som en i h......, få det ud af kroppen som du nu bedst kan.
Held og lykke

tror nok de skal finde ud af det og at der ikke er sket noget

Hej E
Jeg synes det mest rigtige og fornuftige for dig og din mand vil være at aftale at mødes et neutralt sted og så der snakke om havd der egentlig er sket. Både du og han skal have mulighed for at komme til orde ellers kommer du/i aldrig videre. Jeg har selv haft et par veninder der har haft brudte forhold hvor jeg har hjulpet dem ved at LYTTE og bare LYTTE til deres fustration,på den måde er de kommet videre. Som et godt råd skulle du tage en lille spand jord med til jeres møde og når bølgerne så går for højt stikker i lige fingeren i jorden inden det udvikler sig til noget grimt.Skriv ham en sms og forslå ham at i mødes hurtugst muligt og finder ud af disse ting. Og lad ham for guds skyld få lov at fortælle hvad der er sket eller ikke sket, ellers får du en jul der er et helvede og det fortjener dine børn i hvert fald ikke. Held og lykke. Btina

Galt: at han ikke kommer hjem, du skriver selv at du har bedt ham om at blive væk og du ikke vil se ham og hente børn i børnehaven, hvorfor skal han det, hvor skal han gøre af dem, han skal først finde et sted at bo, for derefter at kunne tilbyde jeres børn et sted.
Du har med dine fordomme om utroskab ødelagt en familie og husk der er kun en taber når de voksne ikke kan og det er jeres børn

Synes det er TYDELIGT hvad der er sket og IKKE sket..
Men tak for dit input ! :)

Føler DU dig forladt nu ?

Det var lige de ord jeg havde brug for nu og tårerne strømmer ned over mine kinder nu, jeg er svigtet, jeg er bange for fremtiden og jeg er ked af den familie jeg troede var solidt grundlag for vores eksistens er ødelagt og ligenu kan jeg ikke se frem.

Du ævler og kævler, Elway ! Det er helt konkrete FAKTA, at hendes mand er hende UTRO ! For fanden da ! Det lyser jo helt klart ud af den episode. Og at kvinden i baggrunden ikke er stille, når der bliver ringet op, kan være et uheld eller hendes måde, at "fortælle" konen på, at nu er det hende "der er på" ... lidt ondt, JA, men sådan er kvinder !

Du konstaterer, uden facts..! Prøv at læs tingene ordentligt igennem, inden du kommer med det bras !
Jeg ævler og kævler ikke.. Men forholder mig realistisk i forhold til sagen !
Det helt okay, at DU tror han har været utro, men lad være med at konstatere noget du ikke ved !

Hvor ER du dog en led kælling, Dulkis ! Den arme kvinde har helt tydeligt oplevet et bedrag og en fed løgn at værste skuffe og så sidder du og beskylder hende for at være hysterisk ! JEG ville også i den pågældende situation blive HYSTERISK, hvis jeg følte mit liv, tillid, kærlighed til manden blive sat på sådan en prøve ! Han har jo helt tydeligt IKKE ren mel i posen, så ville han da gøre ALT for at modbevise situationen og opsøge Missellie for at få talt ud om situationen ! Mænd kan også være FOR kryptiske i deres opførsel og de må sgu gøre deres til at gøre sig fortjent til tillid i et forhold og ikke pisse på deres koner/kærester ! Det hele lugter for mig LANG væk at dårlig samvittighed fra hans side !

For jeg fik svaret "ja" tilbage på min sms forespørgsel. Det ændrer så stadig ikke på mit problem med hvordan jeg har det ligenu og her og hvordan jeg kommer videre.

Lader du ham slippe afsted med det??
Hvis jeg var dig ville jeg KRÆVE -ikke forslå, ikke tilbyde, men KRÆVE - at i snakker om det her I DAG!!!! inden ungerne skal hentes fra børnehaven....
De er sgu ikke tjent med at far ikke kommer og henter dem, og det er dig som vil stå med lorten, overfor dem...
Han skal tage sin del af ansvaret. hvilket blandt andet er at hente jeres fælles børn, og ikke lade dig så med skuffede forvirede børn, som ikke forstår en dyt, for hverken mor eller far er sig selv, far er væk, og ingen vil fortælle dem hvad der sker...
det gør ondt på et barn, og hvis de får det indtryk at man ikke snakker om tingene, så bliver de selv tavse. Og de vil måske bebrjde sig selv og tro at det er deres skyld at far og mor er mærkelige, og far ikke kommer hjem...
Aftal evt med bedsteforældrene, at de kommer og henter børnene hvis i ikke har fået snakket ud.
Det gør ondt, det er hårdt og jeg forstår at du ikke har LYST til, ikke ORKER at snakke med ham, men i har et ansvar overfor jeres BØRN!!!! Gør det for DERES skyld!! Ikke nogen hemmeligeheder eller løgne overfor dem!!!
Lad ikke dem blive synderne....
Så ring, skriv, gør et eller andet og KRÆV at han tager sin del af ansvaret!!!!
Mis

Tak for dit input, jeg har ikke selv overskud til at forsvare mine ord og handlinger kun til at prøve komme videre og de læser ikke tråden idet de så ville vide jeg har vished for sagen nu.

Og nu skal du edderhugme være ærlig !

Faktisk gjort i og med jeg spurgte til om han hentededem, jeg kan ikke forlange han gør det og det er så superuheldigt ingen lige kan hente dem i dag udover mig så der føler jeg også han har placeret det temmelig godt. Placeret mig her uden muligheder for at gøre noget ved eller med situaionen hele vejen og med sikkerhed for jeg er her i huset når han ankommer til byen.
Egentlig har jeg ikke meget lyst til at tage den snak med ungerne i dag, de ville have bedre af vente nogle dage til også vores egne nerver var bedre rustet men når det ikke kan være anderledes må det være sådan. og jeg ved jeg står med lorten, børn er ikke dumme og børn fornemmer ting jeg stod med lorten i morges da jeg afleverede og den ene sagde"forlader du mig nu for alid" Men ansvar er nok ikke hans stærke side siden han ikke tog konsekvensen af lysten og fortalte det forud og klargjorde han ønskede sit eget liv. Men det er jo også bedre spille på 2 heste.....

Synes sgu bare, MissEllie, at debattørerne her totalt misforstår sitationen, og jeg føler bare SÅ meget med dig, da jeg selv har haft en kæreste, der også har lavet lignende nummer ! Det er hulens svært at komme videre ... der findes ingen formel eller trylleformular, der med ét kan bringe der videre til dit livs næste step - så havde jeg givet dig den - du skal desværre igennem alle de grimme følelser, hade, rase ud, græde, råbe og skrige ... men jeg LOVER dig, at en dag kommer du hel ud på den anden side ! Held og lykke !

Citat:
Har du mødt en anden og været mig utro og er det derfor du handler som du gør nu "
Svar:
"ja"
og ikke andet...ikke undskyld....ikke...hvorfor...kun "ja"

Sendte jeg ham en tilbage:
"er du overhovedet klar over hvad du har gjort"
Den har han ikke svaret på og jeg forventer heller ikke han gør, det vil jo kræve han står til ansvar.

Mænd er generelt nogle konfliktsky løgnhalse, der kun kan tænke med det lille hoved, syd for navlen !

I bliver sgu'da nødt til at tale med hinanden før i snakker med børnene!!
Ring til din mor igen, og sæt hende grundigt ind i tingene, sig at det her virkelig er vigtigt for dig, om hun ikke godt kan ændre sine planer, bare lige denne ene gang, så manden og dig kan få talt ud!!
Og nej, du kan godt KRÆVE af ham at han henter ungerne!! Selvom hen har sagt, at han ikke vil!!
Mis

Nogen Mor børnene har en farmor der ikke bor i byen og mine bedste venner er på ferie til Søndag. Jeg ved godt jeg kan kræve han henter dem men så bliver de netop de hunde i et spil kegler jeg helst ikke så. Mit bud til ham var de blev her til Søndag hvor vi så kunne sætte os ned alle og forklare det og hvor det måske ikke er så nyt og revne sår på os voksne.

at han ikke at han lever op til sit ansvar...
Men ok, nu er den beslutning taget!!
Og som du selv siger kan ungerne mærke at der er noget helt galt, og personligt tror jeg ikke at der kommer noget godt ud af at i venter til på søndag. Deres fantasi kan ofte være værre end virkeligheden, og deres fantasi kører på højtryk lige nu...
Håber at i finder ud af det, og at i alle kommer videre på en god og konstruktiv måde!!
Mis

Så er jeg det første til at beklage, at jeg ikke troede på han var utro.
Og når det så er sagt, så er det jo også bedre, at det slutter, og du kommer videre i dit liv.
Det bliver en MEGET hård periode, men der er heldigvis lys forude ! Så du ender garanteret med at blive endnu mere lykkelig i den sidste ende.. Jeg håber i kommer til at tale tingene igennem, så fantasien ikke skal bestemme hvad der er sket og ikke sket..
Held og lykke med processen.. Det sker desværre i ALT for mange forhold.
Knus til dig !

og det kan da godt være du ville reagere på samme måde som hun gør, men det ændre da ikke min holdning til at det er hysteri.
Hvis éns liv styrter i grus ved et tilfælde som det her beskrevet - læg mærke til at allerede efter første manglende opringning var hun igang, så er der da et eller andet galt med ens afhængighed af et andet menneske.
Bevar mig vel, hvis vi alle ville skilles første gang han ikke ringede til aftalt tid, så skulle vi have en million mennesker ansat på det ekspeditionskontor.
Prøv da lige at spise brød til og komme ned i gulvhøjde. Der er ikke noget i det her, der bare tangerer rationel tænkning eller sund fornuft.

eller brug for at læsse af er du velkommen til at skrive på ayla@sol.dk, jeg skal nok skrive tilbage og prøve efter bedste evne at hjælpe dig

Jeg syntes du har klaret dig rigtig flot. Jeg har ikke kunne tage samme beslutning som dig. Jeg vil ønske jeg havde din styrke.
Jeg ved du kommer hurtigt over ham og nyder livet.
For du ved du kan klare dig meget bedre uden ham.

så går sjælekvalerne nok også hurtigt væk. Det er jo ikke al "true love" der bunder så dybt.

så giv ham en chance,, jeg brugte 20 år på at fornægte kærligheden fordi jeg sagde cut elly engang efter "utroskab" ,, burde have givet igen af samme skuffe og så sagt farvel,,
så det er nok kynisk mit råd
misbruger han din tillid
ja så gør det samme mod ham
måske i så sammen kan komme videre,
lige igen
ellers held og lykke

hvis de er i fast forhold og har bøn og sammen laver en aftale om han ringer hjem hver aften, burde han så ikke gøre det?
og ja en tlf.kan gå tør for strøm, men ville man så ikke finde en mønttelefon og ringe hjem? han er væk en hel uge uden at give lyd? lugter det ikke lidt??

den ulykkelige kvinde skriver. Kvinders intuition fejler som regel ikke så meget. En mand der rejser hjemmefra en uge, enten ferie, arbejde or what ever, og som aftaler med konen at de skal ringe sammen og de har jo altså også børn (bemærk venligst - BØRN) sammen, lader IKKE bare være med at ringe. Altså - har kvinden al mulig grund til at være mistænkelig. Og uanset hvad, så lader manden ikke være med at ringe eller tage telefonen blot fordi han ikke vil tale med sin "hysteriske" kone - nej der stikker noget under. Hvis han ikke har dårlig samvittighed, hvorfor forholder han sig så tavs. Der er BØRN i forholdet - hvad med dem!!?? Jeg kan godt forstå hun er mistænksom, DET ville jeg også være. De har været sammen i mange år, så mon ikke hun kender sin mand bedst af os tre (hende, dig og mig) - så hvis ikke hun har oplevet et sådant reaktionsmønster før, så er der nok god grund til at være bange. Så klap lige hesten lidt unge mand!!!

ja, hvis der går en mand det mindste smule imod, så kan man jo altid drikke sig skidefuld eller gå i seng med en anden kvinde - det er jo løsningen på alt - ihvertfald i amerikanske film - sådan!!
I stedet for at være moden og tage konfrontationen. Når det er manden betyder alle årene åbenbart ingenting, men hvis det er kvinden der teer sig, får hun altid at vide "tænk på alt det vi har haft sammen!!"
Nej - jeg kan godt forstå hun er mistænksom, han har da også lige nøjagtig opført sig så hun kun kan blive mistænksom

at give dig og andre i samme situation gode råd. Det er hårdt det du skal igennem. Nogle reagerer som du, andre på andre måder, men uanset er der dersværre ingen lette veje for det. Men du er hård ved dig selv, selvom jeg SAGTENS kan forstå, at du blev mistænksom, for uanset om nogle vil kalde dig hysterisk så er det ikke en moden opførsel af din mand blot at lade være med at ringe, og har i aftalt at utroskab er utilgiveligt så kan han jo heller ikke selv udføre det uden konsekvenser. Måske har han ikke været utro, men hans opførsel giver jo anledning til at tro det, og i og med du siger at han har indrømmet at have løjet, så er der jo grund til en eller anden form for mistænksomhed.
Men tale med ham undgår du jo ikke og jeg ville nok ikke kunne lade være med at afkræve et svar fra ham hvis han var min. Jeg har selv været gift med en som heller ikke var flink til at ringe hjem, men der var nu ikke utroskab i det, blot det, at var man ude af øje så var man også ude af sind. Det var altid gutterne der kom først.
Men du må igennem dette, og jeg lover dig der er lys forude en dag. Brug evt. selvhjælpsgrupper hvis du har noget sådant i den by du bor, det er dejlig hjælp man får der.
Men tal med ham og lad ham forklare hvis han kan og vil. Underligt hvis i ellers har haft det godt sammen - at tingene udvikler sig sådan. Nogle gange tror man jo at man har det godt og så viser det sig, at det faktisk kun er den ene der har gået rundt i den tro, og måske er det så dig, han har blot spillet med for ikke at turde såre dig, eller angst for at miste børn eller hvad ved jeg.
Håber det bedste for dig og dine.

blot er mig der tænker....
Så find da ud af hvor han bor sammen med den nye kvinde... pak ungerne en weekend taske og kør ud til den nye adresse... (ja, jeg ved godt det måske er ondt, men det er jo stadig hans børn).
Ring på og spørg efter ham, giv ham ungerne og sig, ja de er jo også dit ansvar, og her er tøj til to dage...
Så kan de begge lære at han STADIG har en familie der kræver han tager et ansvar overfor!
Hvor glad mon hun bliver for at få ungerne med allerede nu?
Man kan jo håbe hun fatter hvad det er HUN har været med til at ødelægge.
Og at HAN får øjnene op for at hov, de børn er hans stadig!
Til slut vil jeg blot ønske dig held og lykke, jeg ved det er meget hårdt det du skal igennem, men du skal blot tude på livet løs og så går det op for dig at han ikke er det værd, og du finder med tiden en ny, der fortjener din kærlighed.
Knus