Skal jeg sige noget??

Jeg er en 24 årig pige der er lidt bekymret for min forældre dog mest min mor.
Vi er tre søskende i alt - den yngste bor stadig hjemme.
Jeg tænker tit hvad mine forældre vil have sammen, når min yngste søster også flytter hjemmefra på et tidspunkt.
Vi to andre er jo blevet ældre og er f.eks ikke med på den årlige sommerferie mere. Og det må være mine forældres højdepunkt i livet, for ved ikke hvad det ellers skulle være. Tror også det er sidste år min yngste søster tager med, for hun er 16, så snart står der federe ting for. Og mine forældre vil da også sælge deres sommerhus til næste sommer, har de sagt.
Mine forældre har deres arbejde, men intet andet. De har ingen interesser hver især og sammen er det bare hus/have, børn og familie.
Jeg har tit tænkt på, at specielt min mor må kede sig. Hun har ingen udover familien og kollegaer. Men er det meget normalt når man kommer i dn alder? (46)
Jeg tænker at hun/de må da kede sig frygteligt...
Synes i jeg skal spørge hende om hun ikke skal ud og have en interesse?
Har også bemærket at de sidste par år, er hun blevet gammel at se på. Hun går ikke længere til frisøren og tandlæge, har hun ikke været i mange år. Kan se når hun smiler, at hun har mistet en kindtand... Ved ikke om jeg skal sige noget til hende - er bange for hendes reaktion..
Mvh Datteren

Du må gerne sige noget til din mor. Du er den nærmeste til det.
Selvfølgelig kan du da opfordre hende til at finde sig en interesse. Det lyder som om det er tiltrængt. Hvis hun får noget at gå op i, så følger det med udseendet nok efter. Det vigtigste er bare at hun ikke skal falde helt hen.
Held og lykke med det

godt råd Du giver til trådstarter! Du mener altså at Hun skal fortælle Sin egen mor
hvordan Hun skal leve sit liv, den skal nok give "pote".

Jeg synes bestemt ikke, du skal sige noget til din mor. At et liv baseret på hus/have, børn og familie ikke er spændende nok i dine øjne, betyder jo ikke, at din mor ikke trives fint med det. Så vidt, jeg kan læse mig til, har hun på intet tidspunkt givet udtryk for, at hun keder sig - det er dig, der mener, at det da må være sådan.
Måske synes din mor tilsvarende, at du "render til" alt for meget og har et alt for hæsblæsende liv - måske levede hun også sådan engang, og nyder nu at koncentrere sig om det nære.
Hvis du konfronterer din mor med hendes "kedelige" liv signalerer du, at det, hun - muligvis - nyder, ikke er godt nok. At du har patent på at vide, hvilke værdier, der virkelig tæller. Nogle ser det store i det små - andre har brug for at halse rundt for at føle, at de lever. Der er heldigvis ingen facitlister på, hvad et godt liv er, og det tilkommer ikke dig at gøre dig til smagsdommer over din mors prioriteter.

var din mor, ville jeg blive glad for, at min datter interesserede sig for mit ve og vel.
Det kommer selvfølgelig an på dit forhold til din mor på nuværende tidspunkt. Hvor godt i har det sammen, om du kan sige det. Jeg ville ikke kunne sige det til min egen mor, uden hun blev død fornærmet på mig. Men jeg er selv 44 år og har en datter på 18 og hvis hun kom og sagde sådan til mig, ville jeg tage det alvorligt og være taknemlig for hendes omsorg og interesse.
Så det er meget en balancegang, med hvordan du og din mor har det, om udfaldet vil blive positivt. Tænk det igennem først og hvis du fornemmer, at resultatet bliver negativt, så lad være og lad hende leve hendes eget "kedelige" liv. Det er ikke dit ansvar.
Held og lykke

Tak for jeres svar...
Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kan sommetider få dårlig samvittighed over at jeg ikke tilbringer mere tid sammen med min mor, og at jeg ikke mere er med på ferie. De spørger mig nemlig stadig hvert år om jeg vil med. De spørger dog aldrig om min kæreste kunne have lyst til at komme med også. Og ja, jeg er på det punkt i livet, hvor det er ham der betyder meget og ham jeg vil være sammen med resten af mine dage, såh..
Jeg bor 40 km fra mine forældre, så det bliver ikke så tit at jeg ser det -også pga studie. De besøger dog aldrig mig.
Så jeg vil vælge ikke at sige noget til min mor. Hun lever trods alt det liv hun gør og det må vel være fordi, det er det hun kan li...
Mvh Mette

Tage en snak med din mor. Måske ser hun slet ikke hvor hun på vej hen. Den ene dag tager den anden og vi er tilbøjlig, til at tro at i morgen er atter en dag. Men det er der pludselig ikke. Men du skal så også være meget opmærksom på hvordan du griber det an. For måske er det det liv hun gerne vil have.
Men ellers kunne du jo invitere hende med på en week end på et welnes spa. De er i efterhånden mange prisklasser. Så det skulle være til at have med at gøre.Også for almindelige dødelige. Det kunne måske være med til at vække hende. Hvis hun vil vækkes.
Og du er ikke den eneste der har dårlig samvitighed over ikke atbesøge familien. Ikke fordi det gør det bedre, men jeg tror at de fleste har en snert.

Du skal sige noget, du er jo en del af din mors liv. I er ansvarlige for hinanden.Hvis ens familie ikke tog fat i en, hvis de er bekymret for en. Hvem skulle så?
Og du burde være en af de nærmeste, du kender hende på godt og ondt.
Måske har hun det liv hun ville have. Men så ved hun også at du er bekymret for hende. Det luner at vide at ens familie er der for en.
Ellers kunne du invitere hende på en lækker week end på et welnnes ogspahotel. Dem er der efterhånden dukket nogen stykker op af i det ganske landskab.
Held og lykke[f][s]