Skal og kan jeg hjælpe?

Hejsa
For snart 7 måneder siden slog min ekskæreste op med mig. Det kom som et stort chock for mig, da jeg følte vores forhold var bedre en nogensinde.
Tiden gik og vores sparsomme kontakt blev afløst af vrede, da vi havde nogle skænderier. Problemet for mig var, at hun aldrig fortalte mig hvorfor hun slog op og blev sur hvis jeg spurgte. De sidste 5 måneder har vi overhovedet ingen kontakt haft, og jeg troede at mine følelser for hende var døde.
Jeg har så for et par dage siden hørt at hun har droppet kontakten med sine forældre, og er kommet ind i en rocker-relateret gruppe hvor hun mere eller mindre går på omgang blandt fyrene (Lyder bestemt ikke som den pige jeg kendte).
Mit dillema er at hun støttede mig helt fantastiks i en svær periode, hvor jeg var ramt af kræft (hun gjorde alt for mig). Burde jeg så ikke prøve at redde hende ud af den situation hun er i nu. I det mindste gøre forsøget eller hvad?
Jeg elsker hende jo stadigvæk som en ekskæreste og ven og vil nødigt have der skal ske hende noget slemt.

Du kan roligt regne med at hvis der ikke er nogle til at stoppe Din eks. i hendes udfoldelser Så ender hun på et Bordel. Efter kontakten med denne Sorte Penge fikseret Gruppe Småt begavede individer..
Hvis det er hendes valg Så ser jeg ingen grund til at Du blander Dig her, det overlader man normalt til den udøvende magt, da det ellers altid er bagmanden som Du skal tage fat i for, at have en mulighed for at standse de individers psykopatiske færden.
Samt håbe på, at de kan afsone deres manglende fængselsdom under det Grønlandske hjemmestyre, så de ikke forpester tilværelsen mere end højst nødvendig for andre. Husk at notere nr. ned på deres knallerter

... hvis du på nogen måde kan. Hvad er det dog for et spørgsmål at stille❓Selv om hun er din eks, er hun vel stadig et menneske ?
Jeg har ingen ide om, hvilke muligheder du har for at hjælpe, men det kunne da være, at du har en chance for at hun vil lytte, hvis du snakker med hende. Men det vil hun helt sikkert ikke, hvis du fordømmer hende eller samler op på de gamle "lig i lasten" fra jeres tid sammen.
Men med din indgangsvinkel har jeg ikke de store forhåbninger. Dog vil jeg ønske, at du kan finde så meget menneskelighed - og glemme vreden så længe - at du vil gøre forsøget.

Hmm... Jeg tror du har misforstået mit brev lidt.
Jeg er bestemt ikke vred på hende, jeg blev knust da hun forlod mig og jeg vil altid elske hende for de tre år vi har haft sammen.
Problemet er om kan jeg tillade mig at prøve at gribe ind i hendes liv? Hun er jo en voksen person og træffer jo hendes egne beslutninger.
Samtidigt har jeg stadigvæk mange følelser for hende og der er en stor risiko for at ruske op i nogen af dem. Det var en slem omgang at komme sig over hun forlod mig.

.. at jeg har misforstået dit indlæg, altså.
"Tiden gik og vores sparsomme kontakt blev afløst af vrede, da vi havde nogle skænderier."
Men nok om det.
Hvis du ser et medmenneske på vej ud i noget skidt, har du sandt for dyden pligt til at gøre, hvad du kan for at hjælpe.
Og hvis det samme menneske har stået dig bi i en svær tid, så bliver du MEGET lille i mine øjne, hvis ikke du får fingrene ud !!!
Normalt råber jeg ikke så højt, men dine indlæg drejer sig om DIG, ikke om hende.

for mig at give dig mere ret i denne her debat! Jeg læste også kirkebobs indlæg og så det du så...
og for fanden kirkebob....se at komme afsted og vis hende hvad hun betyder for dig...sådan noget kan ikke overføres ved hjælp af tale...det skal føles...og det ved du jo af egen erfaring. Giv hende alt hvad du har. Det er aldrig spildt.

I har til dels ret i at jeg klynker lidt over mine egne følelser. Og ja det er sikkert fordi at jeg stadigvæk har følelser for hende. Det jég frygter er at jeg lægger mine følelser i for at redde hende og hun ikke vil reddes.
Men jeg har altid taget udfordringer op og jeg vil forsøge at få kontakt med hende. Jeg kan kun håbe at jeg kan trænge ind til hende på den anden side vil forsøget måske give mig fred i sjælen.
Men mange tak for hjælpen.

... skal du hjælpe - Også selvom du er vred! Hun har sine grunde - Du har med garanti også haft dine, før eller siden! Men nu står du i den unikke situation, at du kan hjælpe en person du inderst inde holder af. Tag chancen, hjælp hende, ellers vil du tænke over "hvad nu hvis" resten af livet. Jeg havde selv en kæreste da jeg var teenager, som røg ud i narkomisbrug. Jeg prøvede at hjælpe, men gjorde nok ikke nok! Den dag i dag tror jeg, at hvis jeg havde prøvet lidt hårdere, havde det måske nyttet! Jeg ved faktisk ikke om hun stadig er inde på Istedgade, men det var hun på et tidspunkt og det er da trist at livet kan gå så skævt for ja, stort set hvem som helst! Hvis ingen hjalp hinanden, hvor er vi så??

Det er så mig der er den ekskæreste Kirkebob skriver om.....
Jeg er ked af at jeg ikke har set det her indlæg før. Men her får I en forsinket udredning af sandheden.
Og nej, jeg havde ikke skippet kontakten til mine forældre. Faktisk havde jeg i den periode mere nytte af dem end nogensinde før, da kirkebob ikke ville lade mig være. Han ringede konstant - han skrev konstant -han prøvede alt hvad han kunne for at ødelægge mit liv.....
På det tidspukt hvor jeg skulle være blevet rockertøs og gå på omgang, havde jeg igennem ca. 2 måneder haft en utrolig sød kæreste som jeg elskede meget højt. Men det blev desværre for meget for ham, da jeg fortalte om det igangværende senarie hvor kirkebob havde ringet til min far for at fortælle den fantastiske historie om at jeg skulle være rockertøs osv...
Nu har jeg igen en fantastisk kæreste, er flyttet langt væk fra byen og forventer ikke at vende tilbage foreløbig, da jeg stadig ikke har lyst til nogensinde at se kirkebob igen!
Jeg vil desværre aldrig kunne tilgive ham for de ting han gjorde....
Sine.