Skal tage hensyn til svigermor, dog ikke omvendt??

Har en svigermor fra helvede, hader den forbandede kvinde som pesten.
Hun kan ikke finde ud af og se sine egen fejl og det "skal" alle andre bare leve med, fordi der ikke er nogle som tør sige hun skal lukke røven og tage sig sammen udover mig. Idag kom vi i et stort skænderi og dette er hvad der skete.
Min kæreste har været i dårligt humør hele dagen og jeg havde forsøgt og være positiv og glad, vi kommer over til min svigermor og min kæreste siger at vores baby skal have sin dragt af. 1 Min efter kommer hun tilbage og brokker sig over at jeg tog hendes dragt af og jeg svarer at jeg syntes ellers hun sagde at den skulle det. Hun hakker så i det imens jeg begynder og give babyen den på igen og til sidst siger jeg.
Jeg gider ikke høre mere brok fra dig, der har ikke været andet hele dagen.
Jeg går ud i bilen og forsøger og køle af, min svigermor kommer ud og siger jeg skal komme ind og jeg svarer jeg ikke kommer lige nu. Hun siger jeg skal og jeg svarer hun skal lade mig være. Hun begynder og snakke om at min opførsel er barnlig og jeg er et dårligt eksempel for min datter og jeg svarer hun ikke skal blande sig i vores forhold.
Hun tager så mine bilnøgler og siger jeg skal komme ind, jeg råber så af hende og siger hun fandme ikke skal tage mine nøgler og hun skal pisse ind og passe sig selv. Efter lidt råben frem og tilbage giver hun mig mine nøgler og går indenfor.
Min kæreste kommer ud og vi snakker som voksne om det og vi bliver enige om at jeg ikke skulle have råbt af hendes mor så vi går ind og jeg siger undskyld fordi jeg råbte og hende og får den her slynget i hovedet.
JA! det må du nok sige da, det kan du ikke være bekendt. Ved du hvad, det er ikke i orden du bare går og surmuler hver gang der er noget som går dig på. Hvad skal dit barn lære af det? skal hun også bare gå når hun ikke vil høre.
Og sådan forsætter den mere eller mindre og hun brokker sig også over jeg aldrig er social nede hos dem og det virker som om jeg ikke vil være der og så videre.
Jeg forklarer så at nej jeg har ikke lyst til og være hos dem, hun og hendes mand skændes hele tiden. Hun er altid efter ham og intet han gør er godt nok og han spiller derfor dummere end snot for og provokere og der er altid en dårlig stemning i deres hjem så derfor syntes jeg ikke det er rart og være det. Desuden går hun også hvis hun bliver sur over noget og hun vil altid skændes hvis nogle ikke er enige og jeg er træt af det.
Hun begynder så og flæbe og jeg er jo så den onde og hun er den uskyldige engel, min kæreste og jeg snakker videre om det og hendes holdning er at ingen kan ændre på hendes mor. Hun er som hun er og mange har forsøgt uden held, jeg skal bare acceptere hende og hendes meninger så vi ikke skændes fordi min kæreste er rigtig ked af jeg ikke kan med hendes mor ligesom alle andre og hun vil gerne have vores datter lære sin mormor og kende og derfor går det jo ikke hvis jeg viser min afsky for dette menneske.

Jeg står så i dette dilema, jeg kan enten vælge og bare acceptere dette menneske og leve med hendes måde og være på og evt vise vores datter at hvis man bare skaber sig nok så får man sin vilje og folk stopper med og sige nej til dig.
Eller jeg kan sige jeg vil have så lidt kontakt som muligt til hende, men jeg nok skal opføre mig ordenligt til højtider og fødselsdage. Men ellers ikke gider hende.
Eller jeg kan sige, skat det er enten mig eller din mor.

Du har forhåbentlig kendt din svigermor før du lavede et barn på din kæreste. Det tillader jeg mig at gå ud fra. Og så har du også kendt kriterierne for samvær. Det viker vildt barnligt at du sætter dig tøsefornærmet ud i bilen når du kender spillereglerne i hjemmet.
Måske skulle du og din kæreste vælge hygge med andre fra når I i bund og grund er uvenner. Måske ville alle have det bedre ved at I blev hjemme indtil I var i stand til at tale pænt til hinanden. Det er ingen undskyldning for din svigermor, hun skulle helt sikkert holde sin kæft og blande sig udenom. I er vel voksne mennesker.
Hvis du elsker din kæreste accepterer du også hendes åndsvage familie. Dit dilemma består i at du og din kæreste skal blive så voksne og ansvarlige at I ikke skændes som det første når I kommer i et andet hjem på besøg. Dette dilemma er ikke din svigermors skyld. Det har du og din kæreste selv skabt.
Bare min mening.

Det er ikke mit biologiske barn, hun var gravid da jeg mødte hende. Men jeg faldt for hende og valgte derfor og give det et forsøg og være der for barnet som jeg ser som mit eget.
Vi var ikke uvenner da vi var hjemme, som sagt havde hun været efter mig gennem dagen og til sidst fik jeg simpelhen nok og gik ud for og køle af istedet for og skændes med min kæreste eller være derinde og surmule. Jeg har blot lært det er bedre og gå hvis man er sur, og så komme igen når man er kølet af.
Men du mener så jeg skal acceptere min kærestes familie. Men til hvilken grad? Kan det være rigtig at det kun er mig der skal tage hensyn blot fordi hendes mor ikke tror hun gør noget forkert nogensinde?

Du har forhåbentlig kendt din svigermor før du lavede et barn på din kæreste. Det tillader jeg mig at gå ud fra. Og så har du også kendt kriterierne for samvær. Det viker vildt barnligt at du sætter dig tøsefornærmet ud i bilen når du kender spillereglerne i hjemmet.
Måske skulle du og din kæreste vælge hygge med andre fra når I i bund og grund er uvenner. Måske ville alle have det bedre ved at I blev hjemme indtil I var i stand til at tale pænt til hinanden. Det er ingen undskyldning for din svigermor, hun skulle helt sikkert holde sin kæft og blande sig udenom. I er vel voksne mennesker.
Hvis du elsker din kæreste accepterer du også hendes åndsvage familie. Dit dilemma består i at du og din kæreste skal blive så voksne og ansvarlige at I ikke skændes som det første når I kommer i et andet hjem på besøg. Dette dilemma er ikke din svigermors skyld. Det har du og din kæreste selv skabt.
Bare min mening.

måske skal du lige i en periode sætte kontakten ned på lav blus, der er bare ikke en nem løsing på svigermor, men hva man gør, ja det ved jeg ikke, tror der ikke er en rigtig løsning.
Hvis du tier stile bliver der fred med om du så kan klarer det med dig selv er noget helt andet.
Men måske ligger noget i det i, du er ny i familien , i har lige fået en lille. måske syntes hun bare ikke hun kan følge med og vil bare geren at hendes datter og barnebarn, skal have det godt.

Helt ærligt, ja, det mener jeg. For du har intet valg. Men du har det valg at du kan blive væk fra familiesammenkomster. Hvis du ikke kan klare dem må du sige fra og lade din kæreste besøge dem alene. Der er ingen grund til at bruge tid på mennesker du ikke kan holde ud.
Du skal selvfølgelig ikke tage hensyn ud over dine egne grænser, så bliv væk.

Jeg ville godt kunne leve med og holde mund til div samkomster. Men så bliver min kæreste ked af det og hendes mor fordi jeg giver udtryk for jeg ikke vil være der, det er det som vi har prøvet.
Jeg ved godt jeg er "ny" i familien og hun gerne vil have hendes barn og barnebarn har det godt, men hun kan jo ikke blande sig i alt hvad der sker. Hun må og skal klippe navle strængen over og lade os leve vores liv.

måske skal du lige i en periode sætte kontakten ned på lav blus, der er bare ikke en nem løsing på svigermor, men hva man gør, ja det ved jeg ikke, tror der ikke er en rigtig løsning.
Hvis du tier stile bliver der fred med om du så kan klarer det med dig selv er noget helt andet.
Men måske ligger noget i det i, du er ny i familien , i har lige fået en lille. måske syntes hun bare ikke hun kan følge med og vil bare geren at hendes datter og barnebarn, skal have det godt.

Hvad med at sætte den havgase på plads en gang for alle så hun forstår det ?
Det er ret ødelæggende at holde en pæn facede i mange år !!

Hej alex
Som jeg ser det ligger din løsning hos din kæreste, i må ha en snak om hendes holdning til dine evner som Far og om hun ser en fremtid med dig som far.
for er det det så bliver hun nød til at give slip på sin mor og Sætte sin tro på jer 2 sammen.
Ikke at mormor skal ud i kulden men opdragelse er jeres opgave og ikke hendes, hun må da vældig gerne komme med gode råd men i sidste ende er det din kæreste og dig der bestemmer, og det må din kæreste gøre klart over for sin mor og at hun støtter dig frem for hende ellers vil du altid være udenfor.
Til gengæld skal du nok lægge dig mere i selen med at kommunikere mere med mormor,
Sæt jer(mormor og dig) Stille og roligt sammen og snak tingene igennem, det vigtigt at du står fast og at du har din kærestes fulde opbakning men hvis mormor er udenfor pædagogisk rækkevidde må der konsekvenser til.
Jeg syndes det er fint du kender din grænser og gå ud for at køle af nå den er nået
der er mange andre der ikke klare den helt så smooth (en bekendts mand syndes det var sjovt at hoppe på sin kones hoved nå han mistede besindelsen)
mvh Boon

Uha,jeg genkender det godt.Nu er det altså omvendt her.
Min forh kæreste var i den grad underlagt sine forældre.han turde ikke gøre noget,uden at de skulle opdage det.Han var dog en voksen mand(af alder)men en skræmt gugleunge i deres
nærvær.Han turde dog ikke fortælle dem,at han havde fundet en kæreste i mig,for hvad ville de dog ikke tænke,at deres dreng havde fundet en kæreste.Nå,men det gik da op for dem,og de ville se mig,for jeg skulle godkendes som kæreste af hans forældre.Det besøg blev et mareridt,for aldrig har jeg oplevet et mere gammeldags forældre som de var.-Jeg glorde det meget klart for min kæreste,at jeg aldrig mere ville sætte mine ben i deres hjem,for mere ydmyget ville jeg ikke stå model til.En voksen mand som ikke kan løsrive sig for sine forældre,er total lost den dag de ligger i sin grav.
Nå,forholdet er slut for 5 år siden nu.En kæmpe lettelse for mig,og ham.
Nå,men han har fundet sig en anden dame med 2 børn,så nu er fandens svigermonster løs igen.Hun vil ikke se de 2 børn i sit hjem,for de er jo ikke ud af hendes familie,så derfor er de total frosset ud,de vil kun se sønnen.(Den ny dame har selv fortalt mig det).
Hvordan kan et menneske opfører sig så gemen,er en gåde for mig.
Den søn er total underkuet og ødelagt af sin Mor.Navlestrengen er ikke klippet af endnu.
Må fred være med ham,den dag denne svigermonster ligger i sin grav.

har jeg også prøvet, problemet er blot at kvinden ikke er i stand til og se hvis hun gør noget forkert og indrømme det. Det er altid de andres fejl.

Hvad med at sætte den havgase på plads en gang for alle så hun forstår det ?
Det er ret ødelæggende at holde en pæn facede i mange år !!

kender godt følelsen, det er utroligt som de kan bestemme over "voksne" mennesker. Og når de så møder en der ikke lader sig kue så går de helt amok.

Uha,jeg genkender det godt.Nu er det altså omvendt her.
Min forh kæreste var i den grad underlagt sine forældre.han turde ikke gøre noget,uden at de skulle opdage det.Han var dog en voksen mand(af alder)men en skræmt gugleunge i deres
nærvær.Han turde dog ikke fortælle dem,at han havde fundet en kæreste i mig,for hvad ville de dog ikke tænke,at deres dreng havde fundet en kæreste.Nå,men det gik da op for dem,og de ville se mig,for jeg skulle godkendes som kæreste af hans forældre.Det besøg blev et mareridt,for aldrig har jeg oplevet et mere gammeldags forældre som de var.-Jeg glorde det meget klart for min kæreste,at jeg aldrig mere ville sætte mine ben i deres hjem,for mere ydmyget ville jeg ikke stå model til.En voksen mand som ikke kan løsrive sig for sine forældre,er total lost den dag de ligger i sin grav.
Nå,forholdet er slut for 5 år siden nu.En kæmpe lettelse for mig,og ham.
Nå,men han har fundet sig en anden dame med 2 børn,så nu er fandens svigermonster løs igen.Hun vil ikke se de 2 børn i sit hjem,for de er jo ikke ud af hendes familie,så derfor er de total frosset ud,de vil kun se sønnen.(Den ny dame har selv fortalt mig det).
Hvordan kan et menneske opfører sig så gemen,er en gåde for mig.
Den søn er total underkuet og ødelagt af sin Mor.Navlestrengen er ikke klippet af endnu.
Må fred være med ham,den dag denne svigermonster ligger i sin grav.

Ja vi har haft den snak og vi støtter hinanden og hun har tiltro til mine evner som far, men vil dog ikke give slip på sin mor men som jeg har sagt er det ikke det jeg beder om. Men jeg ville godt have noget opbakning istedet for hun bare står og høre på det lort hendes mor fyrer af. Min kæreste siger godt nok at hun har sagt at opdragelsen er vores ansvar men om hendes mor acceptere dette aner jeg ikke da jeg ikke var der den dag.
Omkring og have en samtale men hende, det ville sikkert være en fin ide. Skal bare finde ud af hvornår det kan lade sig gøre. Men som jeg har sagt til hende før, hvis hun ikke kan finde ud af og respektere mig og min position i det her forhold så må kontakten altså ryge. Fordi jeg vil ikke acceptere at mine børn er med en person der ikke anerkender deres far, men som hun sagde dengang.
Carina (min kæreste) vil jo aldrig give slip på mig, jeg er jo hendes mor. Og mit svar dengang var jo blot. Hvis hun vælger dig over mig en dag hvis det går helt galt, jamen så det slut mellem hende og mig. Og det er kun dig der kan ændre det. Respektere mig for fremtiden, ellers må din datter klarer opvæksten alene.

Hej alex
Som jeg ser det ligger din løsning hos din kæreste, i må ha en snak om hendes holdning til dine evner som Far og om hun ser en fremtid med dig som far.
for er det det så bliver hun nød til at give slip på sin mor og Sætte sin tro på jer 2 sammen.
Ikke at mormor skal ud i kulden men opdragelse er jeres opgave og ikke hendes, hun må da vældig gerne komme med gode råd men i sidste ende er det din kæreste og dig der bestemmer, og det må din kæreste gøre klart over for sin mor og at hun støtter dig frem for hende ellers vil du altid være udenfor.
Til gengæld skal du nok lægge dig mere i selen med at kommunikere mere med mormor,
Sæt jer(mormor og dig) Stille og roligt sammen og snak tingene igennem, det vigtigt at du står fast og at du har din kærestes fulde opbakning men hvis mormor er udenfor pædagogisk rækkevidde må der konsekvenser til.
Jeg syndes det er fint du kender din grænser og gå ud for at køle af nå den er nået
der er mange andre der ikke klare den helt så smooth (en bekendts mand syndes det var sjovt at hoppe på sin kones hoved nå han mistede besindelsen)
mvh Boon