Skammer mig lidt
over at skrive det. Men det skal jo ud, og der er jo andre end mig der kender det....
Ja jeg gider ikke skrive min alder da det er min situation i skal dømme og ikke andet.
Jeg har været sammen med min kæreste i 7½ år, og vi elsker hinanden rigtig meget.
Og vi er begge glade. (Vil ikke kalde os lykkelige, for hvem er det)???
Men jeg er havnet der (SKAMMER MIG VIRKELIG OVER DET) jeg tænder stadig på min kæreste og han giver mig stadig kriller og sommer fugle i maven og give mig røde kinder når han røre ved mig. Og jeg er virkelig så glad for ham.
MEN.....! Jeg er kommet dertil at når vi har sex, så nyder jeg det ikke på sammen måde, og jeg kan tage mig selv i at tænke at: Ja det har vi prøvet før, og ja er vi ikke snart færdige.... Jeg skammer mig virklig over det, og kan virkelig sidde og græder over at jeg tænker sådan.. Jeg har snakket med ham om det, og kan se at det virkelig såre ham. Hvilket jeg ikke bebrejder ham for.
Men syntes jeg har prøvet alt for at prøve noget nyt, sex offentligt, eller i naturen eller et eller andet... Men syntes ikke der sker noget...
Og nej, jeg skal ikke i svinger, eller have en anden partner ind i mit forhold. Ikke at der er noget galt i det, det er bare ikke noget jeg vil prøve. 😖
Er meget gammel dags på det pungt..
Håber på at få hjælpe og forslag, istedet for sarkastiske henkast og svar fra useriøse mennesker. Nu har jeg åbnet mig, så tag mig seriøst.
Ja jeg gider ikke skrive min alder da det er min situation i skal dømme og ikke andet.
Jeg har været sammen med min kæreste i 7½ år, og vi elsker hinanden rigtig meget.
Og vi er begge glade. (Vil ikke kalde os lykkelige, for hvem er det)???
Men jeg er havnet der (SKAMMER MIG VIRKELIG OVER DET) jeg tænder stadig på min kæreste og han giver mig stadig kriller og sommer fugle i maven og give mig røde kinder når han røre ved mig. Og jeg er virkelig så glad for ham.
MEN.....! Jeg er kommet dertil at når vi har sex, så nyder jeg det ikke på sammen måde, og jeg kan tage mig selv i at tænke at: Ja det har vi prøvet før, og ja er vi ikke snart færdige.... Jeg skammer mig virklig over det, og kan virkelig sidde og græder over at jeg tænker sådan.. Jeg har snakket med ham om det, og kan se at det virkelig såre ham. Hvilket jeg ikke bebrejder ham for.
Men syntes jeg har prøvet alt for at prøve noget nyt, sex offentligt, eller i naturen eller et eller andet... Men syntes ikke der sker noget...
Og nej, jeg skal ikke i svinger, eller have en anden partner ind i mit forhold. Ikke at der er noget galt i det, det er bare ikke noget jeg vil prøve. 😖
Er meget gammel dags på det pungt..
Håber på at få hjælpe og forslag, istedet for sarkastiske henkast og svar fra useriøse mennesker. Nu har jeg åbnet mig, så tag mig seriøst.