Fastfood med god samvittighed
Aftensmad i en fart? Når der står fastfood på menuen, og maden samtidig skal være nogenlunde sund, er pitabrød det bedste valg, viser ny undersøgelse.
Det er din tur til at lave aftensmad. Du er allerede alt for sent på den, så det bliver heller ikke til økologisk grøntsags suppe med hjemmebagt speltbrød i aften.
I stedet går vejen inden om det lokale pizzeria eller shawarma- og burgerbar. Du rammes et øjeblik af dårlig samvittighed, for hvad med sundheden? Men tag det roligt. Du kan sagtens købe en nogenlunde fornuftig gang fastfood, så længe du ved, hvilke retter du skal gå udenom. Nemlig dem, der indeholder for mange kalorier, for få kostfibre og for meget salt.
Det sundeste valg inden for fastfood er pita sandwich – altså et pitabrød med fyld som enten kebab, kylling, rejer eller falaffel – viser en ny undersøgelse fra Danmarks Fødevareforskning. Her har man kigget på næringsstofferne i syv slags fastfood: Burgere, sandwich, pita sandwich, dürüm ruller, pølser, grill retter og pizza. Pita sandwichen adskiller sig fra den øvrige fastfood ved at indeholder færrest kalorier, flest kostfibre og mindst salt.
Fastfood med kalorier
De største kaloriebomber er pizzaer samt grill - retter som fiskefilet, kebab mix, pølser og kylling nuggets. Kalorieindtaget falder en lille smule, men er stadig højt, hvis du i stedet køber burgere, sandwich, dürüm ruller, grillkylling eller forårsruller.
Undersøgelsen bekræfter dermed, at fastfood generelt er propfyldt med kalorier. Normalt siger man, at et hovedmåltid bør dække 20-30 procent af dagens energi. Men undersøgelsen fra Danmarks Fødevareforskning viser, at mange fastfood - retter dækker op til over halvdelen af det daglige energibehov for en normal, fysisk aktiv kvinde mellem 18-30 år.
Når vi selv laver retter som spaghetti med kødsovs eller frikadeller med stuvet hvidkål og kartofler, får vi 600 kJ pr. 100 gram mad, vi spiser. Men når vi køber fastfood, får vi omkring 800-1400 kJ per 100 gram.
Du kan med andre ord nemt komme til at fordoble energiindtaget, når du spiser fastfood i stedet for de danske nationalretter.
Kun få kostfibre
Det meste fastfood indeholder kun få kostfibre. Fibrene er en vigtig del af en sund kost, som blandt andet giver os en langvarig mæthedsfornemmelse og har en positiv virkning på kolesteroltallet.
Vi får typisk kostfibre fra groft brød og grove grøntsager som rod - og bælgfrugter. I fastfood bruges ofte hvidt, blødt brød og grøntsager som salat, tomat og agurk, og det er grøntsager med et lavt indhold af kostfibre.
Undersøgelsen viser, at en del burgere og pizzaer kun har et kostfiberindhold, der svarer til halvdelen af det, man anbefaler i et måltid. Pita sandwich indeholder generelt flere grøntsager – nogle gange op til 150-200 gram – hvilket ifølge Danmarks Fødevareforskning er en fornuftig mængde for et måltid. Pita sandwichen er også det sundeste valg, når man kigger på salt- og fedtindholdet. I forhold til salt og fedt er pølser det mest usunde.
Det er din tur til at lave aftensmad. Du er allerede alt for sent på den, så det bliver heller ikke til økologisk grøntsags suppe med hjemmebagt speltbrød i aften.
I stedet går vejen inden om det lokale pizzeria eller shawarma- og burgerbar. Du rammes et øjeblik af dårlig samvittighed, for hvad med sundheden? Men tag det roligt. Du kan sagtens købe en nogenlunde fornuftig gang fastfood, så længe du ved, hvilke retter du skal gå udenom. Nemlig dem, der indeholder for mange kalorier, for få kostfibre og for meget salt.
Det sundeste valg inden for fastfood er pita sandwich – altså et pitabrød med fyld som enten kebab, kylling, rejer eller falaffel – viser en ny undersøgelse fra Danmarks Fødevareforskning. Her har man kigget på næringsstofferne i syv slags fastfood: Burgere, sandwich, pita sandwich, dürüm ruller, pølser, grill retter og pizza. Pita sandwichen adskiller sig fra den øvrige fastfood ved at indeholder færrest kalorier, flest kostfibre og mindst salt.
Fastfood med kalorier
De største kaloriebomber er pizzaer samt grill - retter som fiskefilet, kebab mix, pølser og kylling nuggets. Kalorieindtaget falder en lille smule, men er stadig højt, hvis du i stedet køber burgere, sandwich, dürüm ruller, grillkylling eller forårsruller.
Undersøgelsen bekræfter dermed, at fastfood generelt er propfyldt med kalorier. Normalt siger man, at et hovedmåltid bør dække 20-30 procent af dagens energi. Men undersøgelsen fra Danmarks Fødevareforskning viser, at mange fastfood - retter dækker op til over halvdelen af det daglige energibehov for en normal, fysisk aktiv kvinde mellem 18-30 år.
Når vi selv laver retter som spaghetti med kødsovs eller frikadeller med stuvet hvidkål og kartofler, får vi 600 kJ pr. 100 gram mad, vi spiser. Men når vi køber fastfood, får vi omkring 800-1400 kJ per 100 gram.
Du kan med andre ord nemt komme til at fordoble energiindtaget, når du spiser fastfood i stedet for de danske nationalretter.
Kun få kostfibre
Det meste fastfood indeholder kun få kostfibre. Fibrene er en vigtig del af en sund kost, som blandt andet giver os en langvarig mæthedsfornemmelse og har en positiv virkning på kolesteroltallet.
Vi får typisk kostfibre fra groft brød og grove grøntsager som rod - og bælgfrugter. I fastfood bruges ofte hvidt, blødt brød og grøntsager som salat, tomat og agurk, og det er grøntsager med et lavt indhold af kostfibre.
Undersøgelsen viser, at en del burgere og pizzaer kun har et kostfiberindhold, der svarer til halvdelen af det, man anbefaler i et måltid. Pita sandwich indeholder generelt flere grøntsager – nogle gange op til 150-200 gram – hvilket ifølge Danmarks Fødevareforskning er en fornuftig mængde for et måltid. Pita sandwichen er også det sundeste valg, når man kigger på salt- og fedtindholdet. I forhold til salt og fedt er pølser det mest usunde.