Et sødt alternativ :
Læs det, er faktisk temmelig interessandt
http://www.helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=4350/sprog=1/grp=8/menu=17/
Noget om Aspartam :
Aspartam (også kaldet Nutrasweet eller E nr. 951) er det mest anvendte kunstige sødemidler i fødevarer. Det bruges i masser af nærings- og nydelsesmidler som f.eks. Diet Coke, Diet Pepsi, Nikoline Light samt de fleste andre "light" sodavand og i nogle Cheasy yoghurt.
Desværre har det vist sig at have alvorlige bivirkninger. Ofte viser disse bivirkninger sig først efter længere tids brug, og så er det ofte for sent. I nogle tilfælde kan det skade ens helbred permanent.
Aspartam indeholder blandt andet 10% træsprit. Træsprit er kendt for at forårsage blindhed hos alkoholikere. Når det indtages omdannes det til formaldehyd, myresyre og diketopiperazin i fordøjelsessystemet. Formaldehyd er en nervegift. Myresyre er den gift, som myrer afgiver. Diketopiperazin er et kemikalie der forårsager svulster i hjernen.
Aspartam indeholder 50% phenylalanin, som isoleret set er skadelig for nervesystemet og går direkte i hjernevævet… Phenylalanin dræner desuden kroppen for serotonin, hvilket kan medføre manio-depressivitet, angsanfald, hallucinationer, panikangst, søvnløshed, paranoia, humørsvingninger og endog selvmordstendens.
Ifølge Mr. H.J.Roberts, MD og direktør for Palm Beach Institute for Medical Research, er aspartam en overset fare for vores helbred. Aspartam bliver idag brugt i mange fødevarer, i læskedrikke og i slik. Det Mr. H.J.Roberts har fundet ud af, er bl.a., at indtagelse af aspartam i store mængder, giver afhængighed, der er lige så stærk eller stærkere end alkohol. I hans database findes over 1200 mennesker med reaktioner fra aspartam.
Reaktionerne er mangfoldige - lige fra vægtforøgelse, migræne, depressioner, irritabilitet, nervøsitet, koncentrationsbesvær, hukommelsessvigt, træthed, tørst, tørre øjne, hårtab, allergier, lavt blodsukker, håbløshed, ledsmerter, søvnbesvær, øresusen, øreringen, svimmelhed og kvalme til Alzheimers og multiple sclerosis. Hos børn ses der ofte udslæt, aggressivitet og hyperaktivitet.
Nogle af de eksempler som Mr. H.J.Roberts skriver om i "Townsend Letter for Doctors & Patients" er alarmerende:
En 28-årig kvinde som havde drukket to liter cola sødet med aspartam daglig siger: "Jeg var afhængig af det og havde frygtelige muskelspasmer, svimmelhed, kvalme, depressioner etc. Jeg faldt over en artikel, der fortalte om faren ved aspartam og blev fuldstændig forfærdet. Efter at have stoppet med aspartam i 7 dage var de fleste symptomer væk. Jeg har indtil nu ikke haft nogle tilbagefald ."
En hospitals pharmaceut med megen viden om substanser der giver afhængighed og om stofmisbrug skrev: "Jeg har været en kronisk bruger af light sodavand i flere år og har altid joked med at jeg var afhængig af aspartam. For nylig besluttede jeg at stoppe med det, men jeg kan ikke, lige meget hvor meget jeg prøver. Når jeg ikke drikker disse sodavand , kommenterer både mine kollegaer og min familie at jeg opfører mig, som om jeg er på heroinafvænning. Jeg oplevede også mange problemer da jeg drak dem, det mest fremherskende var ledsmerter."
Selv om de såkaldt videnskabelige beviser mangler, er der mange der tror, at et stort forbrug af sødestoffet aspartam (light-produkter) kan give øjeproblemer. Aspartam kan bl.a. give nedsat syn, sløret syn, sorte pletter, dobbelt syn, smerte, tørre øjne og endda nethindeløsning.
At de sukkerfri produkter ikke er helt uskyldige, som mange tror, bør have vores opmærksomhed. F.eks. kan børn også bliver afhængige af tyggegummi med aspartam. I USA er problemet nu så markant at FDA (US Food and Drug Administration) er blevet advaret gentagne gange om den potentielle katastrofale effekt af indtagelse af aspartam.
Russell Blaylock, M.D., som er neurokirurg, har skrevet bogen om "excitotoxitet": Excitotoxins: The Taste That Kills. Også han beskriver aspartams virkning på vore børns hjerner. Han mener endog, at stoffet kan udløse koncentrationsbesvær og autisme…
Man vurderer, at aspartam i dag findes i ca. 9.000 produkter… og i 100 lande verden over. Stoffet findes i receptpligtig medicin til børn, f.eks. penicillin, tyggevenlige smertestillende midler, børnevitaminer osv. Vore børn har ikke en chance for at undgå det".
Kilde: HELSENYT.COM website
www.helsenyt.com
mvh. guller