Snyde sig gravid?

Min mor og jeg er meget fortrolige og en dag da vi sad og snakket om børn osv. nævnte jeg for hende at jeg snart gerne ville have børn men at min kæreste ikke føler sig parat endnu.
Så spøgte min mor med at jeg da bare kunne bytte mine p-piller ud med sødetabeletter.
det grinte vi meget af og jeg sagde "ej mor det kan man da ikke" indtil det gik op for mig hun mente det.. Jeg har funderet meget over det og konfronteret min mor med det igen da jeg synes det strider mod alt moral og etik. Men hun synes stadig ikke det er forkert, da hun mener vi har de helt rigtige forehold for at få børn.
men hvad synes i? har i "løjet" jer til en graviditet?
Jeg synes det er det værste man kan gøre både over for ens partner og over for barnet.
Hvis det ligger en så meget på sinde må man jo finde en anden partner eller slå kold vand i blodet og vente!
vh
(Dette er ikke en debat for om jeg skal lyve mig til et barn, DA JEG ALDRIG VILLE GØRE DET, er bare nysgerrig for at høre andres moral på dette punkt)

Det er overhovedet ikke i orden. Hvis jeg nogensinde fandt ud af, at en kæreste havde gjort noget sådant, ville jeg godt nok få et raserianfald af rang. Faktisk tror jeg det ville være forholdets ende, sådan et menneske kunne jeg ikke leve med. Jeg ville selvfølgelig stadig tage ansvar for mit afkom...

Hvornår er man parat?
Hvordan bliver han parat?
Din kæreste lever i en drømmeverden, og ønsker
ikke børn! Jeg har en kusine, der er blevet for gammel
til børn. Fordi hun har levet sammen med en mand/dreng, der
er lige nøjgtig som din mand/dreng.
Er du sikker på at han ikke er et stort legebarn, du
skal passe resten af dit liv?
Jeg kan forsikre dig om at der findes dejlige mænd, der
er parate med det samme. Så gå ud i verden og se dig om
efter en rigtig mand! Og lad drengene lege med sig selv.
Held og lykke! 😉[l][f][s]

***
Hvornår er man parat?
Hvordan bliver han parat?
Din kæreste lever i en drømmeverden, og ønsker
ikke børn! Jeg har en kusine, der er blevet for gammel
til børn. Fordi hun har levet sammen med en mand/dreng, der
er lige nøjagtig som din mand/dreng.
Er du sikker på at han ikke er et stort legebarn, du
skal passe resten af dit liv?
Jeg kan forsikre dig om at der findes dejlige mænd, der
er parate med det samme. Så gå ud i verden og se dig om
efter en rigtig mand! Og lad drengene lege med sig selv.
Held og lykke! 😉[l][f][s]

Vi har da snart ikke brug for andre clairvoyante herinde..😃😃

😃😃😃😃

Som overskriften er inde på, så er det en ting at føle sig klar, men noget helt andet reelt at være det.
Hvis kæresten ikke mener at det lige er det fedeste tidspunkt, så er det nok fordi der er et eller andet der ikke er helt så godt som det burde eller kunne være.
Man kan naturligvis ikke sikre sig at alt er helt perfekt, før man får børn, for så ville man aldrig få nogen, men der er nogle basale ting der bare SKAL være i orden efter min mening, hvis man planlægger børn. Jeg snakker ikke om uheld her, udelukkende planlagte børn!
Man skal have boget sammen et længere stykke tid, så man er sikker på at der ikke er noget simpelt der kan splitte forholdet.
Økonomien skal være i orden. I min verden betyder det at minimum en har en stabil indtægt, der kan dække hvad der dækkes skal, og man ud over det har penge man kan sætte væk hver måned.
Jeg vil personligt helt vildt gerne have børn, og er virkelig træt af at hører om folk der får børn, eller at få små nye unger i familien. Jeg og kæresten bor ikke sammen, men vi har været sammen en 6-7 år, så det er snart ved at være på tide efter min mening😉Men jeg ville aldrig prøve, hvis han ikke var med på ideen, og jeg ville også foretrække at have talt alt rigtig godt igennem. Hvad nu hvis man får et handikappet barn? Hvad nu hvis der går et eller andet galt, og man får en ufrivilig abort?
Der kan ske alt muligt, der gør at det bare ikke er i orden at snyde sig til en graviditet. Man må da også gå og have det allerhelvedes dårligt over at man i den grad har svigtet den anden. Hvis man ikke er parat til at få børn, så er man ikke parat, heller ikke selvom den anden er.

Umuligt vide en bønne om. Faktisk lidt groft at sætte unødige lus i skindpelsen, når man ikke ved, hvad det er for en slags pels😃

Det kan man på ingen måde tillade sig- det er at manipulere med et andet menneskes liv. Nu er jeg godt nok selv kvinde, men hvis jeg var en mand og min kæreste/kone gjorde sådan ville det også være enden på vores forhold.
Man pådutter den anden noget, som de ikke synes de er klar til- eller nogen i slet ikke vil.
Min mand og jeg var heller ikke enige om hvornår vi skulle have børn, men det var noget vi snakkede om inden vi blev gift, og indgik så et kompromis.
Håber I finder noget I kan blive enige om 🙂
Mvh

det ville jeg aldrig gøre, det er et tillidsbrud, som jeg ikke selv kunne tilgive, hvis jeg var mand! Men forsk da endelig lidt om, om og hvornår den herre så ønsker børn?

I har været sammen seks syv år, hvis ikke nu, hvornår så?
- Man skal have boet sammen længe
- Man skal have stabil økonomi og penge tilovers
- Hvad nu hvis man får et handicappet barn
- hvad nu hvis man får en ufrivillig abort?
Jeg synes, I skulle kaste jer ud i det!
Hvad nu, hvis du er for gammel, når I endelig kommer i gang?
Graviditeter og børn er noget af det mest uforudsigelige, man kan gå i gang med. Og det vil det også være om fem år! Børn og deres opførsel er forresten også noget af det mest uforudsigelse. Men når man FÅR børn, lærer man også i højere grad at leve for dagen i dag.
Har selv en pige på to og en dreng på et. Da jeg fik drengen, fik jeg en fødselspsykose, det var et helvede af sygdom og vrøvl med myndighederne. Men nu er jeg rask! Og ville man nogensinde gøre et barn om? Aldrig i livet! Go for it..😉

overhovedet ikke kaste mig ud i noget, når vi ikke bor sammen (jeg bor hos mine forældre), og vi begge er studerende.
Desuden kan jeg få nogle børn jeg ikke vil have, så jeg skal igennem nogle undersøgelser, før vi giver os i kast med det.
Desuden er jeg kun 22. Jeg har fin tid til at blive gravid endnu.... Jeg forstår slet ikke at man med god samvittighed kan sige til folk der ikke har noget som helst i orden, andet end deres forhold, at de bare skal kaste sig ud i at få børn.
Det er sq for klamt at opfordre til sådan noget! Skal vi så bare stå med et par unger, vi ikke har råd til at give mad?
Nej, så vil jeg hellere vente!

Hvis ikke hun har kendt manden i mange år, og
er ved at være desperat. 😃

men skriver noget sludder, baseret på det, du har fået ud af at se flygtigt på indlægget i 7 sekunder og derefter dine egne gætterier.
FATTER ikke, du kan få dig selv til at sætte muntre smileys i dine indlæg og joke med noget, du for det første ikke aner noget om, og som for det andet overhovedet ikke er sjovt, HVIS dine vilde gæt skulle være sande.

at det er for sent at få børn, når man er fx 36? Du råder en 22-årig til at skynde sig i gang. Hvorfor gjorde du ikke selv det?

sådan var det heller ikke ment. Jeg kunne jo ikke vide, at du kun er 22. Men generelt har folk bare fokus på at skulle have tjek på alt. Det har de så også, ligeindtil de får børn, så lærer de at leve med ikke at have det. Groft sagt. Men igen - Helt parat bliver man ikke, før man står med opgaven.
held og lykke med undersøgelserne

hvor gammel konen er?? Nogen bliver faktisk for gamle til at få børn, når de endelig føler sig klar! Det er et stort problem i vores samfund. Jeg var heller ikke klar, da jeg var 22, og jeg følte mig heller ikke "klar", da jeg fik børn. Var det ikke, fordi uret tikker, kunne jeg såmænd godt have ventet ti tyve år endnu.

Han skred vel (forhåbentligt) for mange år siden?
Din mor lyder som en ko. Lyt ikke til hende nogensinde igen.

At snyde sig til en graviditet er det værst mulige udgangspunkt du kan give det nyfødte barn. Reaktionen kunne nemt være at du stod som eneopdrager, kun støttet af din mor, (der jo synes at jeres forhold er (var) så godt). Det ville i den grad være respektløst over for din ven og dit barn, så gør det ikke!
Find ud af hvad din kæreste føler, og ikke mindst hvorfor. Hvis i kan begrunde jeres ønsker er der mulighed for at forstå hvorfor, ogsså kan i måske afklare jeres ønsker med hinanden. Det værste du i mine øjne kan gøre er at snyde. Hvordan kan man være kærest og blive snydt samtidig? Hvis det sker hænger moralen vist i laser.
Din mor er du nødt til at lukke for. Med de råd kan hun gøre meget mere skade end godt. Det er sørgeligt, men det er bedre at være sig situationen bevidst end selv at bringe sig i uhæderlige situationer.
Tænk dig godt om nu - der er ting der ikke kan gøres om.

Jeg er ikke i tvivl om at han en dag bliver parat alså mentalt, for omgivelserne har vi..
Og han snakker da også selv om når vi engang skal have børn, tror bare at han stadig gerne vil have løbet nogle ´horn´ af, og jeg har heller ikke selv travlt..
Men kan slet ikke forstå hvorfor debatten nu skal djere sig om min situation for ville bare gerne have en saglig debat om emnet..
Men hvorfor har vi så mange teennage mødre? ville drengende også gerne have disse her børn? efter som de oftes er senere udvikle?
tror i de alle bliver gravide ved et uheld, og typisk i samme omgangskreds?
Personligt tror jeg mange af dem er "planlagte" hvertfald fra den eneparts side

Jeg synes vi har de helt rigtige omgivelser..
-2 indtægter
-hus/bil
-vi har været sammen i 9år
-vi har det rigtig godt sammen(det skulle ikke være et rep. barn)
-jeg er 24 og han er 28
Men men... noget er omgivelserne, noget andet er at føle sig parat..
det er jo en stor beslutning, og så længe han ikke føler sig parat så må det jo være sådan.. der skal jo to til tango

Nemlig men som jeg så også tydeligt skrev i indlægget var at jeg aldrig kunne finde på det, ja jeg overvejer det ikke engang..
Det var også emnet generelt, hvad synes folk, har nogle gjort det? altså det er jeg ikke i tvivl om selv..

1. Jeg er ikke en kone, og den slags nedladende udtryk kan du godt holde for dig selv.
2. glo i min profil, når du nu har muligheden
3. læs HELE indlæget du kommenterer på en anden gang.
Jeg skrev f.eks. at man aldrig kan være 100 forberedt, men de mest nødvendige ting, såsom fast bopæl og minimum 1 fast indtægt er ting man bør have, inden man får børn, 2 ting jeg ikke kan klarer på nuværende tidspunkt. Er det helt ærligt værdigt at brige et barn i verdenen, når der slet ikke er styr på de mest basale ting?
Jeg har en grænse på 4 år, inden for hvilken jeg VIL have mit første barn, grundet min kærestes alder, men jeg vil stadig gerne liiige hjemmefra først. Jeg skal sq ikke nyde noget af at have et barn mens jeg bor hjemme.