spiseforstyrelser ?

Hej jeg er en meget ung pige på 15 år ,
sommetider tror jeg at jeg har spiseforstyrrelser, jeg har en utrolig trang til mad og søde sager.
i nogle perioder spiser jeg næsten ingenting, og andre perioder hvor jeg ikke kan stoppe . siger til mig selv at jeg ikke vil spise men så kommer trangen alligevel .. jeg er ikke overvægtig, og vil vildt gerne tabe mig , men det er jo ikke så let hvis jeg har trangen til at spise !
har overvejet at købe windsor pilates, men jeg har ikke rigtig pengene til det , desværre . evt nogen som kan hjælpe mig med gode råd og andet? ..
Tak

Hvis ikke du er over vaegtig, saa tag og loeb nogle ture i ugen og spis fornuftigt!!
Lad vaer med at sulte dig selv! Du ender bare med at oedelaegge dit stoftskifte hvis at du ikke variere din kost! Og saa bliver du foerst og fremmest tyk!
Vaer glad for din krop og dit udseende!! Du er stadig ung!!

Jeg har haft en spiseforstyrrelse. Jeg led af anorexia i flere år. Jeg er ude af det nu, men jeg får aldrig et normalt forhold til mad igen - eller min krop.
Du er selv klar over, når du har anorexia. Man tror ikke man har, man ved det. Du vil gøre alt for at holde dig fra mad.
Min forstyrrelse startede med en slankekur og den endte med at jeg vejede knap 40 kilo og levede af et enkelt stykke hvidt brød om dagen.
Ønsk dig aldrig det! Man bliver ikke lykkelig af at være et siv.
Dyrk hellere noget motion, sørg for ikke at have de ting du af og til får virkelig lyst til i huset. Spis sundt og grønt og varrieret, og mærk at du gør noget godt for din krop. Resultatet kommer måske ikke så hurtigt som du gerne vil, men et vægttab som er støt over længere tid, holder også længere. Hver gang du dyrker motion vil du få en fantastisk følelese i kroppen og det er altså en tusinde gange federe følelse end den du får ved en lynkur, hvor du tager det dobbelte på igen.
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=12&conference=27&posting=41266#41266
det er min historie - kort men ret præcis.

Som så mange andre teenage piger er du ikke tilfreds med din krop.
Det var jeg heller ikke, jeg røg ud i noget bulimi, men har det godt igen. Bortset fra jeg har et underligt forhold til mad. Jeg kan ikke spise hvis nogen kommenterer min mad, eller snakker om fedtindholdet (f.eks).
Du ved hvis du har en spiseforstyrrelse, det at du har erkendt at du måske har et problem er første skridt på vejen til at løse det, næste gang du bliver lækkersulten, så stop musik i ørene og løb en tur, når du kommer hjem har du det meget bedre!
Lad være med at sulte dig selv, det ødelægger stofskiftet, og så taber du dog slet ikke.
Du har ikke en spiseforstyrrelse nu, og hvis du er et fornuftigt ungt menneske stopper du din inden du kommmer så langt ud. Tro mig, du ønsker ikke at være der!
Pas på dig selv, og Held og lykke.
/Karina
/Karina

...bare tag det helt roligt. Gå hen og snup et sykke chokolade, mens du læser dette indlæg, for det skader ikke det fjerneste, hverken chokoladen eller indlægget, tværtimod håber jeg, at det gavner.
Glem alt det slankeri, det vil kun skade dig, og glem alt om spiseforstyrrelser. Har du slet ikke overvejet, hvorfor du har denne store trang til mad? Tyg lidt på det i fred og ro, gerne med endnu et stykke chokolade til. Du siger selv, at du er omkring de 15 år, altså omkring den alder, hvor din krop for alvor er ved at springe ud og blomstre som en smuk kvindekrop, og det har den selvfølgelig brug for en masse næring for at kunne gennemføre, så resultatet bliver tilfredsstillende.
Og for at være helt ærlig, om du vil det eller ej, en kvindekrop indeholder mere fedt end en pigekrop, så gå ikke amok, hvis du tager 5kg på. I 99 ud af 100 tilfælde vil de lægge sig lige dér, hvor de nu ser pænest ud på kvinder ;O) . Du er smækfuld af hormoner og vil være det de næste par år, og derfor kan du ikke regne helt med din vægt, der kan svinge ret kraftigt. Altså, selvfølgelig bør man kigge på sin kostplan, hvis badevægten drøner derudad med 20 ekstra kilo inden for et halvt år, men bare ta' den helt med ro ellers.
Hvorfor ikke tage det fuldstændig cool og så bare nyde et enkelt ædeflip i ny og næ med god samvittighed? Du siger jo selv, at du senere ingen appetit har, så det jævner sig helt automatisk ud. "Spise-perioderne" er "lager-perioder", hvor der opmagasineres næring, og når du ingen appetit har, så er det fordi kroppen er i fuld gang med at bygge om til "model kvinde". Sådan er det i hvert fald ofte med børn, at når de spiser meget, vokser de ikke, og når de vokser, spiser de kun lidt.
Det næste, du skal tænke over, er, om du spiser, fordi du er sulten, for er du det, jamen så SPIS dog menneske! Hvis du spiser, fordi du ikke har det så godt med dig selv på én eller anden måde, så bør du lægge kniv og gaffel og skynde dig at finde ud af, hvorfor du ikke har det godt, og så gøre noget ved det i en fart.
Er der noget, som kan føre til en spiseforstyrrelse, så er det frygt for at få én. Smid badevægten ud og spis den mad du kan lide, men spar en smule på de søde sager, for ellers snyder du din krop for vigtig næring til "projekt kvinde". Spis noget rigtig mad i stedet for, så skal du bare se, hvor det går. Synes du, at du bliver for buttet (og lad være med at være hysterisk! En lille delle eller 2 er altså helt all right, det er bildæk, du skal undgå), så lad være med at spise mindre, men bevæg dig mere i stedet for, det går langsommere, men er sundere og giver en flottere figur.
De bedste ønsker for dig
mvh.
Brainman

Søde!nu ikke rode dig for langt ud,og lad ikke mad for en så ENORM betydning det har fået!
tænk på andre ting,beskæftigelser,handler om hvad der foregår i dit hoved:-(
bare lev sundt!dvs.mit eksempel
en alm portion morgenmad,frokost,aftensmad
2-3 mellemmåltider:lette fx.1 grønsag/1 stk frugt eller 1 skål salat/1 skål frugtsalat,og når der er en særlig anledning så kan der jo være plads til lidt usundt-lad fornuften råde-den kan du stole på-garanterer jeg dig..
der er enorme fordele i en sund livsstil-den fører til et sundt/rask legeme-indlysende nok-du ved bedst selv
knus og kram til dig*S*

uha,sludder!burde have skrevet at mit eksempel ville være-lød lidt øhh,snobbet vist-nuvel:-D

du er sikert bælfeit....spis lite og ofte

Jeg er også en pige på 15, du er nok blevet lidt ældre siden. Men jeg ved hvordan det er. Sådan har jeg det nemlig også. Altå jeg vil ikke sige at jeg har spiseforstyrrelse selvom jeg kaster op med vilje, men ser det ikke som et problem. Har prøvet at have en uge hvor jeg kun spiste frugt og grønt, og det kunne jeg også mærke var meget bedre end at kaste op, men klarede kun 5 dage, for så skulle jeg til fødselsdag og man kan jo ikke bare lade være med ikke at få noget mad og sådan til fødselsdage.
Jeg er kun 1,55 og vejer 40kg. er det egentlig ikke for meget for min højde?
Vil meget gerne ned på 35kg.
P.s hvordan går det nu?
Knus...