"Springe" eller "sprænge" rammerne?

- ja, hvad hedder det egentlig? Nu kommer jeg helt i tvivl. Jeg har altid skrevet "at sprænge rammerne", men nu ser jeg på forsiden af Alt Om Data 1/2009 eksklusivmagasin en stor overskrift med ordlyden "Gamer-bærbar springer rammerne".
Man sprænger da vel rammerne istedetfor at springe (over) dem?
Eller er jeg helt galt på den?
PS: og drop nu de bizarre kommentarer med "om jeg ikke har andet at lave". Jeg er faktisk et aktivt og alsidigt menneske, jeg kan bare godt lide at gå op i det danske sprog (som en af de måske meget få efterhånden)

Nu havde jeg problemer med at placere mit indlæg i en relevant gruppe. Var det ikke en idé, om vi opretter en sproggruppe med formål at diskutere skrift- og talesproget? Jeg har en fornemmelse af, at flere vil være interesserede i det. 🙂

Det er jo trist at opleve, at på trods af flere års studier omkring anvendelsen af sproget, så har journalister desværre kun færdigheder på folkeskoleniveau.
Dit eksempel blive til tider overgået af "sprugnet ud fra altanen".

Jeg hører selv til dem, der dagligt græmmer sig over dårligt sprog og stavefejl i medierne. Og jeg vil også mene, at det hedder "sprænge" i ovenstående.

Du har helt ret, det hedder "at sprænge rammerne". Det er da pinligt, at et ellers respekteret blad som Alt om Data laver sådan en brøler - og så på forsiden 😖
Men nu har du gjort mig dybt i tvivl. Det springer mig i øjnene (mine øjne sprænger ikke, høhø), at du skriver "istedetfor" i ét ord. Jeg er temmelig sikker på, at det er forkert - og at det nok er en tastefejl fra din side 🙂 Men nu kommer jeg fuldstændig i tvivl! Hedder det "i stedet for", altså i 3 ord - eller hedder det "istedet for" i 2 ord?
Jeg hælder mest til det sidste - men hvad mener I andre?
PS: Jeg synes, det er en god idé med en sproggruppe! 🙂

- og eksemplerne er talrige.
Hvad med "flaget vejrede", han blev "syndermoppet" i skolen (set i overskrift i ugeblad, de så en "morænelignende" fisk, båndene "snerrede".
Eller udtalen af: blevet: bløed, givet: geed, portræt: påtrat, forsøget: forsøed, øjet: åed, eller hørt i TV avisen: åddenafdelingen (øjenafdelingen), selvbruner: selvbroner, havet: hadet, præstegård: prarstegård, eget: ared ...........ja, bliv selv ved - listen er lang.
Trist at sproget mishandles sådan. I mange tilfælde er det tillige direkte meningsforstyrrende. Kun udmærket med mere fokus på det.

Sprængfarlig bombe
Sprængstof

Springe er noget man gør når man hopper op og ned
Mand sprænger med sprængstof (sprænger rammerne)

Jeg vil gerne takke for den relativt store respons! Det lader jo til, at der er basis for at oprette en sproggruppe, det kan jeg kun bifalde 🙂
Jeg har i mellemtiden fundet en formular, hvor jeg kan henvende mig vedrørende dannelsen af en sproggruppe. For at undgå misforståelser, så forestiller jeg mig en "hyggegruppe", hvor sprogets sjove og løjerlige facetter diskuteres, at der kan diskuteres tvivstilfældet. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at der også er temmelig god basis for en generel "gang brok" over det danske sprogs tilstand i medierne og på gaden, men jeg har en frygt for at med primær fokusering på dette kan en sproggruppe måske hurtigt udvikle sig til en mudderkastningsgruppe - og det er ikke min hensigt!
Derimod kunne jeg godt tænke mig en gruppe, hvor man kan diskutere sproget ud fra en positiv og nysgerrig indgangsvinkel. Selvfølgelig skal der være plads til at man kan udtrykke sine frustrationer - de generelle retningslinier for god omgangstone skal selvfølgelig blot være overholdt 🙂
PS: tak for at stille min tvivl omkring brugen af "springe" og "sprænge" i bero, nu kan jeg godt se det indlysende i at jeg havde ret - selvfølgelig 😉😃

Prøv en gang at læse tekst-tv. Det er også hårrejsende læsning, der er ikke kun stavefejl, men også omvendte ordstillinger om en masse andet meningsforstyrrende vås.😮😕

de kan springe på en kængurustylte over rammerne eller de kan sprænge dem med en stang dynamit....

Hej anonym
Lige en kommentar til dine bemærkninger omkring udtalen af ord, der ender på -et. Det drejer sig om et dialekt-fænomen. Jeg havde for år tilbage en kæreste som netop udtalte ord som "fløjed", "øjed", etc. 🙂 Hendes skriftsprog var dog stadig korrekt, dvs. hun skrev "fløjet", "øjet", etc. Det kan jeg nu ikke blive irriteret på, rent faktisk synes jeg, noget af det bedste vi har ved det danske sprog er dialekter! [l]
Således er jeg selv opvokset i Randers i starten af 80erne - Selv i en relativ "lille" provinsby med 60.000 indbyggere kunne man høre om folk kom fra Romalt [råmalt], Vorup [vå:åp], Nordbyen eller Hornbæk [Hå:nbæk], det var da lidt sødt synes jeg her bagefter, og da jeg senere flyttede til nordjylland, synes jeg det var "meje' godt" som sproget nærmest blev sunget på klingende nordjysk. Da jeg så senere flyttede til Sønderjylland må æ da lich væn mæ te de synnejysk språch, te æ blæu nau stum wen æ høe te folk snakke. 😃 Har så også boet på amager med folk der snakkede amagerkansk, rigtig dejlig dialekt [l] 🙂
Men der, hvor jeg er på linie med dig, er hvor talesprog hurtigt bliver skriftsprog, så det talte "haded" bliver skrevet på samme måde. Endnu mere kedeligt er det dog, når ord bliver anvendt forkert. Men lad os da istedet glæde os over det danske sprog - "dansk er en svær en" - men gud, hvor er det dejligt! 🙂

Som flere skriver:
Springe="hoppe over"
og
Sprænge="eksplodere"

"Klassiske forvekslingsord":
ad-af
for-får
hver-vejr-værd-vær
vendte-vente
hvis-vis-vidst-vist
ligge-lægge
sidde-sætte
synes-syntes
nogen-nogle
at-og
sin-hans
over-ovre

Det kan du så tænke lidt over(hvornår man bruger det ene, hvornår man bruger det andet) 😉

Det hedder: Sprænge rammerne.
Jeg er selv ved at gå ud af mit gode skind , når der skrives : mig og min kæreste
Samt i , når det hedder I.
Jeg er jo ikke fejlfri, jeg vil gerne rettes, hvis jeg laver fejl. 🙂

Det er i tre ord. i stedet for.😉

Efter kolon skal du ALTID starte med stort begyndelsesbogstav.
Glem "fyldord" som -jo- . Det gør sproget umodent.

Ja, så er jeg ikke den eneste, der tænker over den slags.
Selvfølglig sprænger man rammerne.
Lad dig ikke forvirre af, at der står et eller andet på en forside. Dagens journalister kan ikke, hverken stave eller formulere sig, så vi andre kan nøjes med, at læse teksten en eller to gange. Bare se på tekst-tv.
Da jeg var ung først i 80érne var jeg soldat.
Jeg var inde at springe, forstået derhen at jeg sprang rundt på kommando. Men jeg var også inde, at sprænge altså noget med eksplosive stoffer.
Hvad mener du er korrekt stavemåde, i eller æ ?

De udtaleformer, jeg nævnte, er muligvis en lavkøbenhavnsk dialekt, men høres dagligt udtalt af journalister og kommentatorer i TV og radio, og dér synes jeg ærlig talt ikke, de hører hjemme. Det er med til at sprede "utingen", og, som du netop selv påpeger, sprede sig til skriftsproget.
Iøvrigt er det ikke mere dialekt, end at det ikke forekom for få år siden. Prøv bare at se TV-programmer fra 80'erne. Hverken journalister eller andre talte sådan.
Og jo, jeg kender skam godt forskellige dialekter, og synes at det er en herlig ting. Og at det er noget, vi bør værdsætte og værne om - i modsætning til dårligt dansk. Så du behøver ikke, at sætte udråbstegn(!).
Dialekter og den sjuskede udtale, jeg pegede på, er ikke det samme!
Jeg kommer iøvrigt også fra Randersegnen, og bor nu i Vestjylland. Et sted hvor man forhåbentlig længe endnu holder ved dialekten.
Ja, det danske sprog er dejligt. Sørgeligt at færre og færre behersker det.

Touché! 😉 Tak for korrektionen.

Godt eksempel :-) Det er dog alligevel ejendommeligt, at denne forvirring omkring nutid/datid af verbet "at synes" også hersker i lærebøger.

Passagen "[...]de aktier som man syntes ser sunde ud [...]" kan erstattes af flere sætninger, bla.
"de aktier, som man syntes så sunde ud"
eller (og nok hvad, der menes):
"de aktier, som man synes ser sunde ud"
Jeg betvivler ikke, at der er flere fælder/huller 😉

Ja, det er ikke nemt at vedholde de korrekte endelser i skriveform, hvis medierne dagligt bombarderer TV-alteret og radioen derhjemme med "programmet var sponsorered' af...()", "nu stiller vi om til vejred'", etc. Ret så tankevækkende at de fleste nyhedsværter næsten uden undtagelse bruger denne dialekt, nu du nævner det så husker jeg ikke på stående fod, hvornår jeg sidst har hørt [-et] endelsen udtalt af TV-værter. Man kan så kun gætte på, hvordan værterne mon gebærder sig i stavningen når ordene skal nedfældes på papir 😃
Endvidere har jeg nu også oplevet forvirringen omkring "synes/syntes" har bredt sig fra skrift til tale i medierne.
Der er jo noget om at tale-slang bliver skrevet ind i ordbøgerne med tiden, som det konstant opleves med amerikanske udtryk. "cool" har vel været i Nudansk ordbog i vel mere end 25 år nu, f.eks. Jeg synes ikke, det gør noget at få slang ind i sproget - det er dét, der gør sproget levende!
Men man kan måske frygte at kraftig misbrug af talesproget giver nye fortolkninger af velkendte ord, som der i forvejen findes andre ord for, men som så ikke længere bliver brugt. Nogen gange føler jeg lidt, vi er påvej der hen - det er måske lidt uheldigt, da det giver et mere unuanceret og upræcist sprog - det er måske lidt sørgerligt, da vi derved har større risiko for f.eks. at gå fejl af hinanden. Dog synes jeg også der til stadighed sker meget nyt og spændende ved sproget, som jeg ikke vil være foruden 🙂
Men ellers må jeg give dig ret - medierne er blevet rigtig dårlige til endelser, jeg synes derfor også det er en rigtig god idé at DR nu har ansat 25 sprogambassadører 🙂

Tak for rettelserne. Det var med vilje, jeg skrev et lille begyndelsesbogstav, fordi vedkommende netop begyndte sit indlæg med et lille bogstav. Det kunne du ikke vide.
Men ordet, jo, det har du ret i. Tusind tak for oplysningen. Det vil jeg prøve at huske på. 🙂

Jeg forstår ikke rigtig. Siger du at (en del) er fyldord.
Nu skal vi også passe på, at "livet" ikke forsvinder i sproget.🙂

Jeg vil ikke give dig ret i det er en fejl at skrive tit og ofte. Naturligvis er det fyldord. Men du tager livet af sproget på den måde. Det bliver "dødt" efter min ringe mening. 🙂