Stress- selvskabt?

Jeg fik et meget fint stilehæfte om stress udleveret idag, det satte lidt nogen tanker igang hos mig.
Før i tiden havde folk hverken så lange ferier eller weekender som vi har idag, der var intet der hed barsel osv. Alligevel vat stess ikke det store problem.
Idag er interessen for emnet stærkt stigende, socialantropologer og politikere snakker om det, jounalister skriver om det, hele tiden hører vi om symptomer og konsekvenser. Vi kan slet ikke undgå at støde ind i begrebet! For at noget bliver et problem skal det gøres til et tema, og det skal diskuteres og omtales! Det er først i det øjeblik travlhed blir belyst vi opdager hvor dødstressede vi i virkeligheden er!;)
Derfor er mit spørgsmål, er stress noget vi bliver ramt af, eller er det i virkeligheden noget vi bliver påduttet at vi bliver ramt af?
/Karina

Hejsa KarinaB
Selvskabt ved jeg ikke rigtigt om jeg synes dækker det du beskriver. Men jeg synes at megen af den stress vi lider under, er selvforskyldt. Vi læsser så megen aktivitet og så meget arbejde på os, at vi selv sørger for grundlaget til stress. Det er altid det du IKKE når som giver dig stress.
Det er dog også noget som har været under udvikling med tiden. Far og mor fiser rundt for at tjene hyren til ferien, og ser ikke at de samtidig stresser sig selv SÅ meget at den ferie slet slet ikke er nok til at få sig på plads igen.

og du vil se, at stress ikke er selvskabt. Dem der rammes hårdt, altså hvor stressen bliver akut og med langtidssygemelding til følge, har ikke haft en chance for at opdage det selv, medmindre de på forhånd er meget grundigt orienteret om hvordan stresssymptomer ser ud. Og om hvordan stress virker. man bliver ufølsom for hvor skidt man i virkeligheden har det, og udsætter sig selv for flere belastninger indtil kroppen slår fra.

...ned i emnet, vil du opdage, at det ikke så meget er travlhed, der udløser stress. Ekstraordinær travlhed kan faktisk virke stimulerende, tilfredsheden ved at få tingene klaret trods ekstrabyrden har ofte en positiv effekt på både det psykiske og fysiske velvære.
Stress-skurken er det man ikke får gjort. Følelsesmæssige belastninger - sorg, savn, tab - som tilsidesættes fordi man har travlt, er en potentiel stress-risiko med alvorlige konsekvenser.
Utryghed på arbejdspladsen, uløste konflikter, er stress-faktorer, som man ikke kan flygte fra ved at gemme sig bag travlhed. Med uløste belastninger i systemet bliver overarbejde en stress-risiko, som i værste fald kan dræbe - og som ikke bare kan klares med en ferie.
Så jeg tror ikke du skal focusere så meget på arbejdstimer og længere ferier i forståelsen af stress.

Tidspres, mobning, samarbejdsvanskeligheder er bl.a utallige faktorer der stresser. Børnene stresses af mødrene, når de jager rundt mellem institution og hjem til maden vaskes og i seng med dem, det stresser også børnene samt moderen.
Mange børn udvikler psykoser grundet sådanne vedvarende stresninger, tilsvarende gør voksne det. Det kan give søvnbesvær, hukommelsessvigt, børn kan sågar miste evnen til at gå, når deres psykomotorik stresses.
Computer arbejde er meget stressende, når der arbejdes omkap med uret på deadlines, der skal nåes hverdag.

Bare en lille bitte ting som mobiltelefonen har været med til at gi stress, selv små børn er ramt.
De får ike sovet om natten fordi deres venneliv foregår via sms´er..det er dybt underligt at forældre ike sætter grænse, når børn nu engang ikke selv kan.
Prøv at luk din mobil bare en halv dag, du bliver overrasket over hvor meget du når, og hvor meget tid du får til din egen rådighed, og langt mindre stress.
Det handler om at kunne vælge, både til og fra.