4tilføjet af

Student -> hvad så nu!?

Jeg blev student i sommers, og nu står jeg med en følelse af tomhed...
Jeg kan umuligt være den eneste, der er total forvirret og dybt frustreret over det valg, man står overfor med en nyerhvervet studenteruddannelse. Det er jo ikke ligefrem fordi, der ikke er noget at vælge imellem - tværtimod!
Okay - jeg ved godt, at mange vil tænke, slap af du er 19 og har hele livet foran dig ... Men halløj, hvor jeg føler mig presset af samfundet og alle andre til at "komme i gang". For ikke at tale om presset fra mig selv! Det er da trods alt de færreste, der har lyst til at sidde på deres flade resten af livet.
Hvis der er nogen, der har eller har haft det som jeg, vil jeg gerne høre fra jer! Jeg vil selvfølgelig også meget gerne høre fra folk, der har et råd til, hvordan jeg finder ud af, hvad jeg vil her i livet.
Venlig hilsen
Studenten
tilføjet af

en sang...

hejsa,
først lidt overfladisk, men dog stadig seriøst ment... når du er i det humør så lyt til baz luhrman´s sang "everybody is free to wear sunscreen"... den viser dig bare at de fleste har det som dig... og i den mere seriøse retning er der en bog af den norske psykolog finn skårderud der hedder "uro - en rejse i det moderne selv", som på en lidt semi-skønlitterær, nutidig og meget rammende måde giver gode beskrivelser af hvorfor så mange (de fleste) havner i den grøft du er faldet i og endnu bedre hvad man kan gøre for selv at komme op igen...
take care...
tilføjet af

Fremtidens arbejdsmarked.

Hej student. At vove er at miste fodfæstet for en stund. Ikke at vove, er at miste sig selv, citat Kierkegaard.
Arbejdsmarkedet har jo gennem tiderne ændret sig betydeligt.
Mange af vores nuværende arbejdsopgaver vil givet vis flytte til udlandet, og vi står tilbage med et såkaldt vidensamfund.
Så spørgsmålet er herefter, om du tror du kan se dig selv, arbejdende i udlandet, eller om du hælder mere til at slå rødder i Danmark.
Hvis du svarer ja til det sidste, skal du overveje en uddannelse i social- og sundhedssektoren, da denne type opgaver naturligt nok løses lokalt i Danmark. (sygehuse, plejehjem, øvrige institutioner m.v.).
Sikker er det i hvert fald, at den tid, hvor man uddannede sig inden for et fag for livstid, er talte.
Resten af dit liv, må du således indstille dig på, bliver med løbende opgraderingsforløb og endog muligvis omskolinger.
Men sådan gælder det jo for alle - så helt alene i båden er du ikke just.
Good luck.
tilføjet af

Hey student!

Jeg kender godt til alle de ting du nævner... Jeg blev student sidste år og følte pludselig at "sikkerhedsnettet" blev revet væk under mig, og det var mildest talt skræmmende!!!
Personligt skulle jeg lige bruge lidt tid på at, "falde ned i flippen" efter alle festerne og helt generelt alt det pres og stress man har haft op til og under eksamnerne!
Mit råd til dig er, at tage et år hvor du arbejder, rejser, tager på højskole eller gør noget helt andet end at læse nye skolebøger og lave flere lektier! Jeg ved godt at der er meget delte meninger om sabbatåret, men jeg virkelig tilhænger af det... Det var perfekt til mig, så overvej om det ikke også kunne være det for dig?
Mht videreuddannelse, så må du sætte dig ned og overveje for og imod de ting du kunne tænke dig og så undersøge de mange muligheder og tilbud der er til unge i dag! Skal det være "bogligt" kan du jo undersøge diverse universiteter både indenrigs og undenlands...
Vil du have med mennesker at gøre, er der bl.a. sundhedssektoren og socialsektoren at undersøge... og hvis det er dyr der har din interesse kan du undersøge fx. dyrepasseruddannelsen, veterinærsygeplejerske uddannelsen osv.
For mulighederne er mange....
Men aller først vil jeg råde dig til at sætte dig ned og puste ud oven på den kæmpe udladning af energi og overskud som det er at gå til studentereksamen!
Håber du kan bruge mine råd til noget....
Mvh Sukkerknald
tilføjet af

Kære Student.

Jeg var også i vildrede med, hvad jeg ville efter studentereksamen.
Jeg tog på højskole, og det var noget af det bedste.
Jeg vil helt klart råde dig til at tage på højskole, der er i høj grad noget for enhver smag.
Venlig hilsen,
Niels-Erik
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.