Svært at finde kærlig
Hvorfor er det så svært at finde kærligheden?
Hvorfor er det så svært at finde den rigtige fyr?
Hvor gemmer han sig? Og hvorfor?
Hvorfor fortjener jeg ikke at finde ham? Er jeg så dum, at jeg ikke fortjener nogen at leve resten af livet med?
Hvorfor er det kun de forkerte fyre der er ude efter mig?
Jeg kan ikke vente mere, tålmodigheden har forpestet mit sind, jeg kan virkelig ikke tåle det mere. Jeg overlever, jeg overlever fordi jeg ikke vil tage mit eget liv endnu, det er for tidligt, da jeg stadig er et barn, et barn med et låst hjerte, fyldt med sorg og depression. Fremmede, familien, vennerne ignorerer mig, fordi jeg er mig selv, og fordi jeg aldrig nogensinde vil være en af dem.
Ja, nu hader jeg kærligheden, og dens magt, der gør de fleste mennesker blinde. Utroskaben forpester ægteskabet som blev velsignet af Gud i kirken, men ens partneren glemmer det ligesom de glemmer at børste tænder, de glemmer Gud. De glemmer næsten alting, de glemmer bare ikke at dyrke sex med elskerinden, så er de tilfreds, men får dårlig samvittighed når de kommer hjem til konen. Så tænker de: ” Hvad nu hvis hun opdager det?” ”Hvad har jeg dog gjort” og ”Hun kommer aldrig til at opdage det”
Kærlighed ødelægger os, forpester os med sorg, og den lader os endda tage vores eget liv.
Man skal bare være stærk. Jeg var stærk. Stærk nok til at overleve og vente på kærligheden, men nu, nu er min verden blevet mørk. Der vil aldrig komme et lys i min verden. Aldrig.
Nogle folk er heldige, men andre er bare ikke. Sådan er livet.
Tilgiv mig, Gud.
Hvorfor er det så svært at finde den rigtige fyr?
Hvor gemmer han sig? Og hvorfor?
Hvorfor fortjener jeg ikke at finde ham? Er jeg så dum, at jeg ikke fortjener nogen at leve resten af livet med?
Hvorfor er det kun de forkerte fyre der er ude efter mig?
Jeg kan ikke vente mere, tålmodigheden har forpestet mit sind, jeg kan virkelig ikke tåle det mere. Jeg overlever, jeg overlever fordi jeg ikke vil tage mit eget liv endnu, det er for tidligt, da jeg stadig er et barn, et barn med et låst hjerte, fyldt med sorg og depression. Fremmede, familien, vennerne ignorerer mig, fordi jeg er mig selv, og fordi jeg aldrig nogensinde vil være en af dem.
Ja, nu hader jeg kærligheden, og dens magt, der gør de fleste mennesker blinde. Utroskaben forpester ægteskabet som blev velsignet af Gud i kirken, men ens partneren glemmer det ligesom de glemmer at børste tænder, de glemmer Gud. De glemmer næsten alting, de glemmer bare ikke at dyrke sex med elskerinden, så er de tilfreds, men får dårlig samvittighed når de kommer hjem til konen. Så tænker de: ” Hvad nu hvis hun opdager det?” ”Hvad har jeg dog gjort” og ”Hun kommer aldrig til at opdage det”
Kærlighed ødelægger os, forpester os med sorg, og den lader os endda tage vores eget liv.
Man skal bare være stærk. Jeg var stærk. Stærk nok til at overleve og vente på kærligheden, men nu, nu er min verden blevet mørk. Der vil aldrig komme et lys i min verden. Aldrig.
Nogle folk er heldige, men andre er bare ikke. Sådan er livet.
Tilgiv mig, Gud.