2tilføjet af

Svært spørgsmål?

Jeg har en smule komplicret historie, som jeg håber nogen måske har nogle gode ideer til hvad jeg kan gøre eller evt. selv har været i lignede situation.
Min kæreste og jeg har snart været sammen i 7 år, og boet sammen de 6 af årene. Jeg var 17 og han 18 da vi fandt sammen.
Vi har haft en blandet forhold igennem tiden, hvor vi har været en del uvenner men til tider også haft det fantatastisk sammen. (sådan er det jo tit i forhold)
Jeg er bare i tvivl om jeg stadig elsker ham? (hvordan kan man mærke det)
For et år siden, involveret jeg mig i en affærre med en anden (som også havde en kæreste) og vi var sammen nogle gange, og jeg blev lidt små forelsket i ham (eller tanken om at være sammen med en anden). Men det hele var noget rod, med at vi begge havde kærester, så efter 9 mdr. valgte jeg og stoppe det hele og fortælle min kæreste om det. Efter noget tids overvejelse valgte han og tilgive mig og i et godt stykke tid var vores forhold på lyserrøde skyer igen og vi havde det super sammen i 3 mdr., så gik jeg hen og blev gravid ( ikke lige efter planerne) men vi valgte og skulle ha barnet, jeg er nu 4 mdr. henne og vores forhold er igen dødt og vi skæntes meget og vores sexliv er næsten gået i stå. Jeg tænker tit på om vi skal blive ved med at bygge på et forhold der er sådan og med det jeg selv har gjort overfor ham og om jeg egentlig elsker ham (jeg synes det er svært og skelne mellem venskab/tryghed og kærlighed til en fyr). Jeg længes også engang imellem efter ham jeg havde en affærre med,(eller tanken om at være sammen med en anden)
Men jeg synes bare det er endnu sværre nu, når jeg er gravid og vi skal have barn om 5 mdr.
Vi har ikk andre børn, men har hus, hunde og bil sammen. Nogen forslag til hvad jeg kan gøre? Jeg ved det ikke selv, og kan slet ikk finde ud af hvad jeg føler.
Hilsen
En der har meget brug for hjælp
tilføjet af

U-ha den er svær

Hej Fortvivlet1987, kender det alt for godt.. det du beskriver..! Vi har i dag så svært ved at slå rod i forholde til den gamle genration.
Det er som om i dag at man ikke kan have den samme person som god ven og som kæreste, måske er det derfor at den man togter den man elsker [:]]
Jeg synes måske ikke det var så heldig at du blev gravid da det ikke løser noget i et forhold, men da du er gravid synes jeg du skal snakke med faren om i ikke kan gøre det på en anden måde så i kan blive glade for hinanden igen... hvis du slet ikke kan se muligheder må du nøjes med det næst bedste at have ham på sidelinjen.
Held og lykke og med den lille 🙂
tilføjet af

Det er ikke nemt når hormonerne raser i kroppen

Læg fokus et andet sted end din forventning til en lyserød sky omkring din kæreste. Den er en illusion. Arbejd på at gøre dit forhold bedre, så din lille familie kan få det godt på sigt.
Vær selv lidt kærlig istedet for utilfreds. Dit foster har ikke godt af den sindstilstand.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.