Er det fair?
Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal starte.... Tænker
meget!!
Er lige kommet hjem fra job, tænkte at tage en
ekstra vagt får mig til at tænke på andre ting....
Sagde lige til min kæreste at jeg ikke synes vi skulle være sammen længere.... lidt i afmagt grundet det hele. Har det ikke godt med at jeg "nærmest" har sagt det bare som trussel, men har det nu endnu mere dårligt, da han så sagde "det gider jeg heller ikk" og endnu mere dårligt da han så bare skrider til fest? mens jeg både før jeg tog på job og nu kan sidde for mig selv med mine tanker og græde... Har ikke rigtig længere nogen jeg kan snakke med-ja det lyder ynkeligt!!! De få venner jeg har er flyttet til udlandet, og dem der ikke er har jeg ikke længere den slags kontakt til som man man kontakter når man har hjertesorg..... Hans fest var meget vigtigt, og det er alle hans ting, lige som hans skole og arbejde og venner osv osv osv..... men er jeg så vigtig..... Ved ikke om det er mig- men synes godt nok den er ond at ta til fest på den måde, når ens forhold er ved at ryge a h til- eller er det bare mig der er forkert på den??? Jeg er ked af det hele inkl at jeg ser ham skride til fest lige efter, og lige belejligvis sover hjemme hos sin mor, så føler man sig rigtig meget speciel...... selvom jeg selv godt ved at jeg selv bragte det på bane.... det skal dertil lige siges at jeg har givet udtryk for utilfredshed før.... der er bare så mange ting...... jeg føler sgu ikke jeg bliver værdsat her eller respekteret, han har før når jeg har ville diskuterer vores forhold bare skredet, fordi han havde en vigtig aftale, og så kommer sent hjem, og siger vi altså godt kan snakke om tingene nu- meget bekvemt.... nogle gange har vi det også fint- ellers ville vi jo ikke være sammen.... men kan disse dårlige ting nu opveje de få gode!!!! aner der det ikke.... er meget i tvivl.... en anden ting er at her for et lige stykke tid siden sagde en af hans venner at jeg var en bartaske???? blev stiktosset, og spurgte hvorfor han ikke forsvarer mig.... Svar: det kan du da godt selv klare, mens han halvgrinede.... og sagde at jeg tog det lidt for seriøst, og at det for dem havde en anden betydning- Who cares- det er da min opfattelse der tæller sålænge det er blevet sagt til mig.... hmmmm bliver nu mere sikker på at dette nu bare er det bedste
meget!!
Er lige kommet hjem fra job, tænkte at tage en
ekstra vagt får mig til at tænke på andre ting....
Sagde lige til min kæreste at jeg ikke synes vi skulle være sammen længere.... lidt i afmagt grundet det hele. Har det ikke godt med at jeg "nærmest" har sagt det bare som trussel, men har det nu endnu mere dårligt, da han så sagde "det gider jeg heller ikk" og endnu mere dårligt da han så bare skrider til fest? mens jeg både før jeg tog på job og nu kan sidde for mig selv med mine tanker og græde... Har ikke rigtig længere nogen jeg kan snakke med-ja det lyder ynkeligt!!! De få venner jeg har er flyttet til udlandet, og dem der ikke er har jeg ikke længere den slags kontakt til som man man kontakter når man har hjertesorg..... Hans fest var meget vigtigt, og det er alle hans ting, lige som hans skole og arbejde og venner osv osv osv..... men er jeg så vigtig..... Ved ikke om det er mig- men synes godt nok den er ond at ta til fest på den måde, når ens forhold er ved at ryge a h til- eller er det bare mig der er forkert på den??? Jeg er ked af det hele inkl at jeg ser ham skride til fest lige efter, og lige belejligvis sover hjemme hos sin mor, så føler man sig rigtig meget speciel...... selvom jeg selv godt ved at jeg selv bragte det på bane.... det skal dertil lige siges at jeg har givet udtryk for utilfredshed før.... der er bare så mange ting...... jeg føler sgu ikke jeg bliver værdsat her eller respekteret, han har før når jeg har ville diskuterer vores forhold bare skredet, fordi han havde en vigtig aftale, og så kommer sent hjem, og siger vi altså godt kan snakke om tingene nu- meget bekvemt.... nogle gange har vi det også fint- ellers ville vi jo ikke være sammen.... men kan disse dårlige ting nu opveje de få gode!!!! aner der det ikke.... er meget i tvivl.... en anden ting er at her for et lige stykke tid siden sagde en af hans venner at jeg var en bartaske???? blev stiktosset, og spurgte hvorfor han ikke forsvarer mig.... Svar: det kan du da godt selv klare, mens han halvgrinede.... og sagde at jeg tog det lidt for seriøst, og at det for dem havde en anden betydning- Who cares- det er da min opfattelse der tæller sålænge det er blevet sagt til mig.... hmmmm bliver nu mere sikker på at dette nu bare er det bedste