Så lad mig dog være
Hey.
For at gøre historien kort, så mødte jeg denne pige i byen fik hendes nummer osv. vi snakkede osv jeg spurgte om hun ville mødes, hun havde altid en undskyldning, allerede dengang vidste jeg godt at det var game over, men jeg kunne bare ikke give slip med at skrive til hende, samtalerne gik flyende, dog var det som om at hver gang jeg kom omkring emnet med at mødes (date) så bakkede hun ud(jeg spurgte hende op til flere gange), men så ynkelig jeg er blev jeg ved med at booste hendes ego(ved at skrive til hende) Nu tænker du sikkert hvorfor fanden gider du overhovedet at skrive med hende? Jo hun formåede at holde mig på krogen, og jeg kunne ikke slippe løs selvom jeg udmærket var klar over at det var fucking håbløst.
Så skete det dog at HUN spurgte mig om jeg ville komme ud til en fest på hendes kollegie, jeg spillede lidt cool og sagde at det ville jeg gerne, men at jeg startede ud hos en ven(hvilket jeg gjorde) jeg fik mere og mere indenbords og sagde til mig selv, nu er det nu eller aldrig(jeg snakkede med hende hverdag i hendes bedste interesse også, så det var ikke bare en fuldmands opkald måske bare en smule mere ærligt for at sige det mildt), jeg ringede til hende, hun tog den ikke hmm, så ringede jeg igen, samme resultat. Jeg endte med at ringe til hende 10 gange, da jeg vågner op dagen efter fik jeg dog bare denne tamme besked: Hej er du okay? har først sit dine opkald nu" Hvilket var klokken fucking 6. Hun forsatte derefter med sine platte beskeder "jeg troede du skulle ud til din ven, og jeg havde ikke min mobil med" jamen jesus da, det fik mig nærmest til at "tilstå" sagde hvordan jeg følte (hvis hun ikke allerede var klar det) Det efterfulgte så bare med at hun blokerede mig på skype(endelig gjorde hun i det mindste et eller andet for at give mig et tegn!) Og hun sagde hun ikke ville mødes, men at vi stadig kunne snakke, jeg sagde bare at det var lige meget så. Vi snakkede derefter ikke i en måned, inden hun skrev på min væg på facebook, og at det har været så længe siden bl.a bla. svarede bare kort på skidtet
Beklager den lange salme, men hvorfor FANDEN kan hun ikke bare lade mig være, hvis hun på en måde ikke gider mig, hvorfor prøver hun at genskabe kontakten hvis jeg er så fucking uinteressant og værdiløs i hendes øjne, og jeg sidder her og skriver side ned og side op om hende.
Puha det skulle bare ud, håber min ynkelig tankegang giver mening :D
For at gøre historien kort, så mødte jeg denne pige i byen fik hendes nummer osv. vi snakkede osv jeg spurgte om hun ville mødes, hun havde altid en undskyldning, allerede dengang vidste jeg godt at det var game over, men jeg kunne bare ikke give slip med at skrive til hende, samtalerne gik flyende, dog var det som om at hver gang jeg kom omkring emnet med at mødes (date) så bakkede hun ud(jeg spurgte hende op til flere gange), men så ynkelig jeg er blev jeg ved med at booste hendes ego(ved at skrive til hende) Nu tænker du sikkert hvorfor fanden gider du overhovedet at skrive med hende? Jo hun formåede at holde mig på krogen, og jeg kunne ikke slippe løs selvom jeg udmærket var klar over at det var fucking håbløst.
Så skete det dog at HUN spurgte mig om jeg ville komme ud til en fest på hendes kollegie, jeg spillede lidt cool og sagde at det ville jeg gerne, men at jeg startede ud hos en ven(hvilket jeg gjorde) jeg fik mere og mere indenbords og sagde til mig selv, nu er det nu eller aldrig(jeg snakkede med hende hverdag i hendes bedste interesse også, så det var ikke bare en fuldmands opkald måske bare en smule mere ærligt for at sige det mildt), jeg ringede til hende, hun tog den ikke hmm, så ringede jeg igen, samme resultat. Jeg endte med at ringe til hende 10 gange, da jeg vågner op dagen efter fik jeg dog bare denne tamme besked: Hej er du okay? har først sit dine opkald nu" Hvilket var klokken fucking 6. Hun forsatte derefter med sine platte beskeder "jeg troede du skulle ud til din ven, og jeg havde ikke min mobil med" jamen jesus da, det fik mig nærmest til at "tilstå" sagde hvordan jeg følte (hvis hun ikke allerede var klar det) Det efterfulgte så bare med at hun blokerede mig på skype(endelig gjorde hun i det mindste et eller andet for at give mig et tegn!) Og hun sagde hun ikke ville mødes, men at vi stadig kunne snakke, jeg sagde bare at det var lige meget så. Vi snakkede derefter ikke i en måned, inden hun skrev på min væg på facebook, og at det har været så længe siden bl.a bla. svarede bare kort på skidtet
Beklager den lange salme, men hvorfor FANDEN kan hun ikke bare lade mig være, hvis hun på en måde ikke gider mig, hvorfor prøver hun at genskabe kontakten hvis jeg er så fucking uinteressant og værdiløs i hendes øjne, og jeg sidder her og skriver side ned og side op om hende.
Puha det skulle bare ud, håber min ynkelig tankegang giver mening :D