Så trist, jeg ikke kan se en løsning
Hej alle
Er der andre i min situation der kan råde mig? Jeg er hver dag jeg vågner så trist, at det gør ondt i maven :(
Jeg er i løntilskud, et sted, hvor jeg virkelig har det dårligt. Jeg sidder i jobcenteret og skal hjælpe de borgere, der er arbejdsløse🙁De er tit frustrede og hælder ud af denne frustration, som jeg slet ikke kan rumme, da jeg selv er arbejdsløs også :(
Jeg er blevet så trist at at være ledig, og af alle de afslag jeg har fået. Jeg skriver ca. 10-15 ansøgninger om ugen, de er velformuleret og ordentlige, men intet held, da der ofte er +300 ansøgninger til et job jeg søger :(
Jeg får gang på gang af vide, at jeg får afslag fordi jeg desværre er i barsels-alderen /(kvinde, 29 år) bor for langt væk, eller bare ikke har nok erfaring.
Jeg har ingen chance for et job hvor jeg er, da der er fyringer🙁Det gør mig bare så trist, at møde på arbejde, skulle rumme så meget frustration fra andre, når jeg selv har de samme følelser.
Der er forsøgt at rykke om, men uden held, pga sygdom, kurser og andet uro :(
Jeg vil så gerne have en pause, et hvil, væk fra arbejdsløsheden, som jeg jo ser hele dagen.- først på arbejde, og så hjem og skrive mine egne ansøgninger og læse de afslag jeg har fået i dag.
Jeg synes det er forrykt, at et jobcenter kan have arbejdsløse i løntilskud, når der ingen chance er for et job og hvor vi ofte kommer til at sidde i en dobbelt-rolle overfor de andre borgere :(
Jeg har ondt i maven, kan ikke koncentrere mig, glemmer alting, og har mere og mere svært ved at formulere mig, og finde ord når jeg skal beskrive noget, plaget meget af hovedpine.
Når jeg har fri løber jeg næsten hjem efter at være stået af toget, for at komme væk fra alt og alle, så jeg kan få et pusterum.
Jeg ser ingen mennesker mere, jeg har ikke overskud til at være 'på' eller forholde mig til noget :(
Er der nogle der kan råde mig?
På forhånd mange tak, og god weekend.
Er der andre i min situation der kan råde mig? Jeg er hver dag jeg vågner så trist, at det gør ondt i maven :(
Jeg er i løntilskud, et sted, hvor jeg virkelig har det dårligt. Jeg sidder i jobcenteret og skal hjælpe de borgere, der er arbejdsløse🙁De er tit frustrede og hælder ud af denne frustration, som jeg slet ikke kan rumme, da jeg selv er arbejdsløs også :(
Jeg er blevet så trist at at være ledig, og af alle de afslag jeg har fået. Jeg skriver ca. 10-15 ansøgninger om ugen, de er velformuleret og ordentlige, men intet held, da der ofte er +300 ansøgninger til et job jeg søger :(
Jeg får gang på gang af vide, at jeg får afslag fordi jeg desværre er i barsels-alderen /(kvinde, 29 år) bor for langt væk, eller bare ikke har nok erfaring.
Jeg har ingen chance for et job hvor jeg er, da der er fyringer🙁Det gør mig bare så trist, at møde på arbejde, skulle rumme så meget frustration fra andre, når jeg selv har de samme følelser.
Der er forsøgt at rykke om, men uden held, pga sygdom, kurser og andet uro :(
Jeg vil så gerne have en pause, et hvil, væk fra arbejdsløsheden, som jeg jo ser hele dagen.- først på arbejde, og så hjem og skrive mine egne ansøgninger og læse de afslag jeg har fået i dag.
Jeg synes det er forrykt, at et jobcenter kan have arbejdsløse i løntilskud, når der ingen chance er for et job og hvor vi ofte kommer til at sidde i en dobbelt-rolle overfor de andre borgere :(
Jeg har ondt i maven, kan ikke koncentrere mig, glemmer alting, og har mere og mere svært ved at formulere mig, og finde ord når jeg skal beskrive noget, plaget meget af hovedpine.
Når jeg har fri løber jeg næsten hjem efter at være stået af toget, for at komme væk fra alt og alle, så jeg kan få et pusterum.
Jeg ser ingen mennesker mere, jeg har ikke overskud til at være 'på' eller forholde mig til noget :(
Er der nogle der kan råde mig?
På forhånd mange tak, og god weekend.