Danmark og tvangsarbejde for menneskerettighedsdomstol.
Socialrådgiveren nr. 1, 11. januar 2006
Aktiveringssag for Menneskerettighedsdomstolen
Kommuner kan tage kontanthjælpen fra folk, der siger nej til aktivering. Det har Højesteret fastslået. Sagen sendes nu videre til den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Af Birgitte Rørdam
Kommuner må gerne smække kassen i, hvis en kontanthjælpsmodtager siger nej tak til et tilbud om aktivering. Det fastslog Højesteret i december, og spørgsmålet bliver nu efter al sandsynlighed rejst for den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Afgørelsen har betydning, fordi den berører samtlige godt 30.000 kontanthjælpsmodtagere i aktivering i Danmark. Sagen drejer sig om en tidligere kontanthjælpsmodtager Johan Møller Nielsen fra Køge, der i 2000 afbrød sin aktivering i kommunen. Begrundelsen var, at det var at sammenligne med tvangsarbejde, fordi han måtte arbejde uden at få overenskomstmæssig løn, ret til feriepenge og pensionstillæg. Han krævede alligevel, at kommunen fortsatte med at udbetale penge til ham, men det ville Køge Kommune ikke.
Sagen endte på grund af sin principielle karakter direkte i Østre Landsret, som i 2002 afgjorde, at kontanthjælpsmodtageren ikke kan kræve at få udbetalt kontanthjælp, hvis han har nægtet at deltage i et aktiveringstilbud. Den dom har Højesteret nu stadfæstet.
Får kun kontanthjælpen
Ifølge Johan Møller Nielsens advokat, Henrik Carl Nielsen, vil sagen nu blive sendt videre til den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
- Hvis man kan tvinge folk i arbejde, bør de også have de rettigheder, som folk har, når de arbejder. Og det er ikke tilfældet for kontanthjælpsmodtagere, der sendes i aktivering herhjemme. De aflønnes kun med kontanthjælpen og et tillæg på 11 kroner i timen, siger Henrik Carl Nielsen, der mener, at sagen skal føres videre, fordi den vil være retningsgivende for alle kontanthjælpsmodtagere i aktivering.
- Da sagen har stor principiel betydning både for kommuner og kontanthjælpsmodtagere i Danmark, er det rimeligt, at få den prøvet også i forhold til Menneskerettighedsdomstolen. Det er ikke en indlysende vindersag, men taber vi, så har vi en gang for alle fået klarhed over, om aktivering er en pligt eller et tilbud, siger han.
Sagen skal rejses for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol inden juli 2006, men forventes på grund af lang sagsbehandlingstid først færdigbehandlet om nogle år.
Aktiveringssag for Menneskerettighedsdomstolen
Kommuner kan tage kontanthjælpen fra folk, der siger nej til aktivering. Det har Højesteret fastslået. Sagen sendes nu videre til den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Af Birgitte Rørdam
Kommuner må gerne smække kassen i, hvis en kontanthjælpsmodtager siger nej tak til et tilbud om aktivering. Det fastslog Højesteret i december, og spørgsmålet bliver nu efter al sandsynlighed rejst for den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Afgørelsen har betydning, fordi den berører samtlige godt 30.000 kontanthjælpsmodtagere i aktivering i Danmark. Sagen drejer sig om en tidligere kontanthjælpsmodtager Johan Møller Nielsen fra Køge, der i 2000 afbrød sin aktivering i kommunen. Begrundelsen var, at det var at sammenligne med tvangsarbejde, fordi han måtte arbejde uden at få overenskomstmæssig løn, ret til feriepenge og pensionstillæg. Han krævede alligevel, at kommunen fortsatte med at udbetale penge til ham, men det ville Køge Kommune ikke.
Sagen endte på grund af sin principielle karakter direkte i Østre Landsret, som i 2002 afgjorde, at kontanthjælpsmodtageren ikke kan kræve at få udbetalt kontanthjælp, hvis han har nægtet at deltage i et aktiveringstilbud. Den dom har Højesteret nu stadfæstet.
Får kun kontanthjælpen
Ifølge Johan Møller Nielsens advokat, Henrik Carl Nielsen, vil sagen nu blive sendt videre til den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
- Hvis man kan tvinge folk i arbejde, bør de også have de rettigheder, som folk har, når de arbejder. Og det er ikke tilfældet for kontanthjælpsmodtagere, der sendes i aktivering herhjemme. De aflønnes kun med kontanthjælpen og et tillæg på 11 kroner i timen, siger Henrik Carl Nielsen, der mener, at sagen skal føres videre, fordi den vil være retningsgivende for alle kontanthjælpsmodtagere i aktivering.
- Da sagen har stor principiel betydning både for kommuner og kontanthjælpsmodtagere i Danmark, er det rimeligt, at få den prøvet også i forhold til Menneskerettighedsdomstolen. Det er ikke en indlysende vindersag, men taber vi, så har vi en gang for alle fået klarhed over, om aktivering er en pligt eller et tilbud, siger han.
Sagen skal rejses for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol inden juli 2006, men forventes på grund af lang sagsbehandlingstid først færdigbehandlet om nogle år.