Sådan fik vi Bibelen.
Kort efter at de originale håndskrifter var blevet skrevet, begyndte man at fremstille håndskrevne kopier. I fortidens Israel blev det at afskrive Skrifterne faktisk en profession. (Ezra 7:6; Salme 45:1) Men til disse afskrifter brugte man også forgængelige materialer, der med tiden måtte udskiftes med andre håndskrevne kopier. Da de originale håndskrifter gik til grunde, dannede afskrifterne grundlag for de næste håndskrifter. Denne afskrivning af afskrifterne var en proces der fortsatte i mange hundrede år. Har de fejl afskriverne lavede i århundredernes løb, ændret bibelteksten i væsentlig grad? Ud fra de foreliggende vidnesbyrd må jeg sige nej.
De professionelle afskrivere gik meget op i deres opgave og havde dyb ærefrygt for den tekst de afskrev. De var desuden pertentlige. Det hebraiske ord der er oversat med „skriftlærd“, er sofer´, som kommer af en rod der betyder „at tælle“. Masoreterne er et godt eksempel på hvor nøjagtige afskriverne var. Forskeren Thomas Hartwell Horne siger om dem: „De . . . talte sig frem til det midterste bogstav i Pentateuken [Bibelens fem første bøger], den midterste sætning i hver bog, og hvor mange gange hvert bogstav i [det hebraiske alfabet] forekommer i alle De Hebraiske Skrifter.“
Dygtige afskrivere brugte altså flere forskellige metoder når de skulle kontrollere den tekst de havde afskrevet. For ikke at udelade et eneste bogstav i bibelteksten gik de så langt at de ikke alene talte de ord, men også de bogstaver de havde afskrevet. Forestil dig hvilken omhu det har krævet. Det siges at de holdt regnskab med 815.140 bogstaver i De Hebraiske Skrifter! Denne omhyggelige indsats sikrede stor nøjagtighed.
Og dog var afskriverne naturligvis ikke ufejlbarlige. Kan man da fastslå om bibelteksten, trods århundreders afskrivning, alligevel er blevet nøjagtigt overleveret? Hvad mener du?
De professionelle afskrivere gik meget op i deres opgave og havde dyb ærefrygt for den tekst de afskrev. De var desuden pertentlige. Det hebraiske ord der er oversat med „skriftlærd“, er sofer´, som kommer af en rod der betyder „at tælle“. Masoreterne er et godt eksempel på hvor nøjagtige afskriverne var. Forskeren Thomas Hartwell Horne siger om dem: „De . . . talte sig frem til det midterste bogstav i Pentateuken [Bibelens fem første bøger], den midterste sætning i hver bog, og hvor mange gange hvert bogstav i [det hebraiske alfabet] forekommer i alle De Hebraiske Skrifter.“
Dygtige afskrivere brugte altså flere forskellige metoder når de skulle kontrollere den tekst de havde afskrevet. For ikke at udelade et eneste bogstav i bibelteksten gik de så langt at de ikke alene talte de ord, men også de bogstaver de havde afskrevet. Forestil dig hvilken omhu det har krævet. Det siges at de holdt regnskab med 815.140 bogstaver i De Hebraiske Skrifter! Denne omhyggelige indsats sikrede stor nøjagtighed.
Og dog var afskriverne naturligvis ikke ufejlbarlige. Kan man da fastslå om bibelteksten, trods århundreders afskrivning, alligevel er blevet nøjagtigt overleveret? Hvad mener du?