Tag mig med

Havet løftede sig
kaldte så stærkt
vinden drev mig
bag molens splintrede værk
Himlen åbnede sine sluser
og forenede de to magter
Fugle fortrak, intet tilbage
kun vindens ensomme klage
Lod mig drive på skumsprøjtets tinde
rive helt med fuldstændigt i blinde
forsøgte dog ikke at komme tilbage
på jordens knoldede kolde lage
Det bruser og sitrer i hver sin takt
jeg følger blot mørkets unægtelige magt
lader mig kaste vildt frem og tilbage
du hører mig ikke ser ikke min klage
Så tag mig dog med giv mig ro der et sted
hvor bunden velsigner og byder mig fred
vil ikke fortryde ej heller tilbage
stormene hav åbne himmel giv mig nu fred

som dine ord berør min sjæl, igen og igen og igen

som du rammer mine tanker.
Håber så IKKE det er et råb om hjælp.???
Vil så sige: der er altså lys forenden af tunlen selvom du måske ikke kan se det nu.
Det svar, har jeg selv modtaget på mail i dag, fra en som jeg ikke kendte noget til.

mvh Nete :-)