Tanken om døden og fremtiden ødelægger mit liv

Hej jeg er 19 år og har de sidste par månedere tænkt meget over døden, og kan ikke stoppe. Jeg frygter døden, og jeg vil ikke dø. Jeg er bange for at døden er evig mørke og at der ikke sker mere efter, fordi jeg elsker livet. jeg tror på gud og alt det, men jeg kan ikke stoppe med at tænke på døden, og tanken om at miste et familiemedlem. Har ikke mistet mange tætte familiemedlemmer i mit liv.
Jeg ligger søvnløs og tænker på døden, og synes tiden går så hurtigt. Det er som om det var i går, det var min fødselsdag (som var i september)
Er det hormoner? Hvordan kan jeg gå tilbage til normalt og stoppe med at tænke over det, som før?

Kære ven.
Lev livet og giv den fuld skrue !!!!!
Kæmp for dine rettigheder og din ret til at leve livet fuldt ud :-D
Hjælp dem du kan og hvor du kan, og pas godt på dig selv og dine kære.
Husk at paradiset er her på jord og at Herren kun vil dig dit bedste...!
Hilsen L.

Tak, du har ret. Måske skal jeg ikke bekymre mig om døden og bare levet livet.

Hej.
Mit bedste råd til dig er at stoppe med at tro på alt hvad du tænker. Dit sind ved kun hvad du lærte i skolen og hvad livet har givet dig af blandede erfaringer. "Døden" er kun et ord som du aldrig kan eller skal forstå. Tænk over dette - Hvilken tilstand er du i når du sover uden at drømme? Her kan dit elskede sind heller ikke hjælpe dig med en forklaring, da det i denne tilstand af "ingenting" er sat midlertidigt ud af drift. Ord som "intethed" eller "ingenting" er skræmmende for sindet, men ikke for dig. "fremtid" er endnu et ord som mennesket har fundet på for at beskrive en tid som højst sandsynligt kommer, men som kommer som LIGE HER OG NU. "døden" og "fremtiden" er kun ord. Læs psykologi eller undersøg spiritualisme (Eckhart Tolle feks), og befri dig selv for........dig selv.

Men frygter jo at efter livet er en "evig søvn", af ingenting. Det kan jeg ikke lide at tænke på, og jeg bliver meget bange

Det er det eneste sikre i denne verden, alle skal derhen, det er livet man skal frygte, selve livet er der ingen der har overlevet, alle prøver, men alle bliver skuffet.
Min farfar døde engang, han lå under isen på Randers fjord i 20 minutter, og var død da de fik ham op, men de fik liv i ham, han startede med at bande og svovle over dem der havde "redet" ham, det kunne de ikke være bekendt sagde han, han havde aldrig haft det så dejligt som der hvor han var.
Siden dengang frygtede han ikke døden, for som han sagde, døden er kun starten på noget bedre, der er både lyst og varmt der hvor man rejser hen efter dette liv.
Det værste ved frygten er frygten selv, jeg ved ikke hvordan jeg skal hjælpe dig, frygt er en latterlig ting, jeg er ikke bange for at flyve, men jeg tør ikke flyve, ikke fordi jeg er bange for at flyve, men jeg er bange for mødet med jorden i flyvemaskinen, ned skal man nok komme, men måden man kommer ned på!, det er det jeg er bange for, mon ikke det også er det du er bange for?, altså måden at dø på?.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Men vi ved også at det slutter en dag.....og skatten samtidig med 😃
Du er 19 år, herregud, begynd at tænke på det....eventuelt....om 70 år, men mange der tager livet for givet vågner til gengæld også op når deres forældre dør, efter den knusende sorg tænker man at nu bliver det sgu ens egen tur næste gang.
Jeg lyder kynisk, men det er en del af livets gang som man nu en gang ikke kan ændre på, det som er værre er hvis man mister sin kære i en ung alder eller overlever sine børn.
Om døden kommer smertefrit kan man jo kun ønske, jeg var selv ude for en trafikulykke som 12-årig hvor en flugtbilist "klippede" mig en sen aften, jeg var slået bevidstløs omgående og har aldrig kunnet mindes at der var smerte i forbindelse med øjeblikket.
Smerterne kom først efterfølgende ved halvandet måneds sygehusophold.

Du er bange for livet og det ukendte.

Hvis bare verden var så enkel, at man virkelig ikke var til mere efter dette liv.
Så var der sgu mange ting, som var nemmere.
Men nej, lille ven.
Den, som du er, din kerne, lever videre efter, kroppen er død.
Så skal du evaluere hvad gik godt og ikke så godt i dette liv, og sandsynligvis bliver
du tvunget til at tage endnu en runde i et nyt liv på Jorden.
Engang, når du har levet 10-20.000 gange (eller mere) kan du måske gøre dig fortjent til ikke længere at komme herned. Blive befriet fra reinkarnationens møllehjul.
Sådan er den rigtige verden. Så tænk på, hvad du bruger dette liv på. For dit næste liv kommer til at afhænge af dine valg i dette liv.
Der er ikke nogen måde at slippe udenom på. Selvmordere fx får bare en ny tur under de samme omstændigheder.
Life is a bitch.[:|]

Når jorden går under?
Jeg vil ikke dø :(!!!!!

Så bliver du født på en ny planet, der ligner
jorden til forveksling. 😃

Hejsa Anonym!
Der er en side: http://www.wix.com/jholt123/UngSupport
Vi er nogle mennesker på imellem 18-24 år som har startet denne side op hvor du kan få rådgivning gratis, anonymt og hurtigt! Du får svar på din henvendelse senest 24 timer efter hendvendelsen. Dette er ikke en reklame, men vi har hjulpet alle slags typer, lige fra unge der har leget ånden i glasset som har haft det skidt bagefter, og til unge som har haft kærestesorg. Vi kan hjælpe med alt imellem himmel og jord..
Vi håber at høre fra dig :)

Hej
Jeg så lige dit indlæg, og at det er længe siden du har skrevet det.
Har du fået det bedre nu?
Venlig hilsen T

Så fandt jeg en med præcis samme tankemønster som mig selv. Jeg KAN ikke slippe tanken, det er noget der er opstået her inden for den sidste måned. Siden det startede har tanken luret i mit baghoved, 24 timer i døgnet. Det første jeg tænker på hver morgen: Jeg skal dø en dag .. altså det er totalt langt ude! Det ødelægger mit liv, og det hæmmer mig fuldstændigt i at se noget godt i nogen ting overhovedet. Jeg kan ikke finde ud af at slappe af, hygge mig, feste eller i det hele taget nyde noget som helst uden den tanke begrænser hyggen og efter et par minutter fuldstændig ødelægger situationen for mig. Hver dag, hver time, hver gang der sker noget i det hele taget! Jeg kan ikke holde det ud, og ved ikke hvordan jeg igen kan skubbe tanken væk og leve normalt og være den glade pige med masser af humor og gode ideer som jeg var før.. Jeg savner at leve normalt som alle andre, vil bare havde de forfærdelige tanker ud af mit hoved. Ved godt dette indlæg er et år gammelt, men det fangede mig bare. For det er beskrevet FULDSTÆNDIG sådan som jeg har det. Og jeg gik og troede at det kun var mig der havde sådan en klam, underlig tankegang.. Er glad for at se jeg ikke er alene med tanken, men daaamn, det er ubehageligt. Og det er nærmest en pinsel at vågne hver morgen, og vide at det er en ny dag hvor man kan gå i seng om aftenen , fuldstændig udmattet.. Udmattet af de ødelæggende tanker vel at mærke, for jeg er ikke i stand til at lave noget som helst for tiden. De tanker har medført en total ugidelighed hos mig, bare sådan generelt. Siger stort set nej til alting. Det er vildt deprimerende.. Okay tror i har forstået mit budskab, men har virkelig brug for noget hjælp med de her tanker, ville gerne have psykolog hjælp men jeg er 18 år gammel og har desværre ikke råd til det. Kommunen vil ikke hjælpe mig med at betale for det da de allerede har smidt mange penge i nakken på mig i mine tidlige teenage år.. Så jeg prøver at se om et dabatforum med ganske almindelige mennesker måske kan hjælpe mig på bedre tanker. Håbefulde Knus fra Københavnertøsen her :D😖

Hey... Du skal ik være bange for døden! Du var død før du blev født, så du har prøvet det før! Når vi dør smelter vi sammen med universet! Universet er smukt, stort og fantastisk! Er det så slemt? Læs lidt om astronomi, om fysik og naturen i det hele taget. Måske vil det gå op for dig hvor fantastisk den er, og at du selv er en del af den ligemeget om du er ved bevisthed eller ej, men så længe du er ved bevidsthed, og er i stand til at se og opleve naturen med dine egne øjne så grib chancen og lev livet! Og når jeg siger naturen, så mener jeg ikke blot skoven og de grønne planter, samt de sjove og underlige dyr, men ALT!!

Hvorfor ikke bare hoppe ud fra et højt sted istf. at vi skal læse dine skærmbesudlinger? Vig bort med dit legeme thi da er vi andre frelst ... som det står i teksten! Joh. 7 ver. 56.
vh.
Mjølner