Jeg synes nogle få gange covernumre lykkes, men de fleste gange lykkes de ikke?
Hvad synes I der er de værste covernumre?
Selv synes jeg Deep Purples udgave af The Beatles "Help" på en af deres første plader er en omgang juks.
Hvad synes I til gengæld, der er de bedste covernumre?
Jeg er helt vild med Fiona Apples fortolkning af Jimi Hendrix' "Angel", versionen synes jeg virkelig er en hyldest til Hendrix.
Janis Joplin, Me and Bobby McGee.
Skrevet af Kris Kristofferson - og egentlig OK med ham, Men Janis's udgave er LANGT mere inderlig.
Og så er der Joe Cocker, With a little help from my friends. Den "bette skid" med hans amputerede luftguitar - yes my boys !
Værste cover-nummer - livet er s'gu for kort til den slags (og til synkronsvømning for blinde).
tilføjet af djdaddy
elendige covernumre
er der nok af, men jeg tror jeg vil holde mig til et par stykker jeg syndes er ok.
lige for tiden er det klart
Infernal-Self_Control der bare kan det gylle..
Eric Prydz' Call on me
_cascada_ er jo nr 1 til at lave Remakes
tilføjet af matte-gok
Glemte lige
Jennifer Warnes med hendes udgave af "Bird on a Wire" af Leonard Cohen. Den har nerve, og sikke nogle trommer :-)
tilføjet af matte-gok
Det gjorde du med vilje !
At du vil være det bekendt.
Nu sidder jeg og lytter til Bonnie Raitt, og jeg skulle være gået i seng for længst :-)
Jeg har fundet en stabel CD'ere frem, som jeg lige skal lytte ind. Og der er en del danske kvindestemmer iblandt.
At du vil være det bekendt :-)
tilføjet af 1-2-3
Arg der er masser
... indenfor sort musik synes jeg. Er man til Jazz findes de på stribe. Lige nu og her er jeg i funky-mood og vil derfor nævne Defunkt versionen af "She's 19 years old" og "Howlin' Wolf" .... woooow.
En anden top favorit er Neneh Cherry's version af "I got you under my skin".
1-2-3
tilføjet af FlemseHJ
Bedste cover...
Jeg har altid været vild med Jeff Healeys udgave af "While my guitar gently weeps" af George Harrisson.
En anden favorit er Far Corporations cover af det gamle Led Zeppelin-hit "Stairway to Heaven".
Endelig må man ikke glemme BTO's udgave af "House og the rising sun".
Hygge