tegn på ....

Hvis du ikke har adgang til din kærestes telefon, eller hvis han ikke tager telefonen når den ringer og du er der, så er der sikkert noget han skjuler. Eller hvis han skynder sig at lukke vinduet ned på computeren, når du kommer ind.
Hvis han har været i byen og kommer hjem langt op ad formiddagen, og siger, at han har sovet hos sine venner...hvad tror du selv??
Men især den med sms, hvis han gør alt for, at du ikke er alene med hans telefon, så er der sandsynligvis noget galt.
Jeg har selv været sammen med en skraldemand fra Vesterbro, han har haft kæreste i mange år, men han bildte mig ind, at han boede sammen med en af sine venner.
Jeg ved ikke hvad han sagde til hende, når han kom så sent hjem op ad dagen efter en bytur. Hun er sikkert for dum. De er stadigvæk kærester, og han har været sammen med et utal af piger bag hendes ryg.
Man skal passe på, hvad det er for nogle skruppelløse personer man møder.

- i at flyve over ens hoved, men man kan forhindre den i at bygge rede. 😉
- Det betyder, det er i orden at danse med dem, men lad dog være med at slæbe dem med hjem. Så har de også nemmere ved at kommet hjem til de dumme kærester og koner til tiden. 😮

Jeg synes du skal bruge mere tid på at lære din kæreste at kende, end på at lære hans telefon at kende 😉

Hun skriver jo hun har været elskerinde til en sådan mand, der gemmer sin telefon eller slukker den og som bilder konen ind han sover hos en ven, mend han sover hos elskerinden.
Og alle disse tegn er rigtige nok netop tegn på utroskab, især når vi taler om den totalt skrupelløse utro, der har tilrettelagt sine sidespring så han bare kan køre derudad i evigheder, uden blusel overfor hans naive kone.
Min veninde er elskerinde til sådan en mand. Han overnatter i byen sådan een gang ugentlig hos hende og ordner det altid lige med vennen, så konen intet opdager. Hans tlf. er altid slukket, når han er hjemme, så evt. sms` er eller opringninger kan sagtens rulle ind, uden konen opdager noget. Han ringer daglig til sin elskerinde (min veninde) og fortæller hende hvor uudholdeligt hans ægteskab er og hvor lækker min veninde er og hvor meget han længes efter hende. Når han ringer er han enten i byen eller ude og gå tur med hunden. Konen? Ja hvis hun ikke har mistanke om noget, må hun være MEGA naiv.
Det har stået på over 2 år nu - tror sagtens det kan blive ved lige så længe elskerinden gider det. Konerne "ved" intuitivt godt der sker noget bag ryggen men er tilfredse med de ikke kan opdage noget - lader det til i mange af disse utroskabsforhold.😖
Pusser

Det er rigtig, jeg var provokerende - og det gerne i anonymitetens hellige tegn.
Jeg vil nu holde fast i at hvadenten du er elskerinde, kone, kæreste, eller hvad du vil kalde dig selv, så gå efter manden, ikke telefonen. Brug tiden på at lære manden at kende, ikke telefonen. Og tag konsekvenserne af det du lærer. Så er der ingen grund til at lære telefonvaner.
Jeg har aldrig brudt mig om de kvinder, der indleder lange forhold til gifte mænd. Måske er det derfor jeg skriver lidt kort for hovedet. Efter min mening går de efter glæden og ønsker ikke at ville bygge noget op. Det irriterer mig.
Forresten pusser, hvad er egentlig din pointe? (altså ud over at du ikke kan lide mit første indlæg)

at du lider af noget der i særdeles høj grad ligner forfølgelsesvanvid

Jeg forstår udemærket at man bliver nysgerrig og vil vide hvad der står på ens partners telefon. Især i det øjeblik den ikke længere er frit tilgængelig.. Hvorfor skulle den også pludselig blive så hemmelig. Det ville jo ikke være noget problem hvis der ikke var noget at skjule. Synes det gælder om at smide kortene på bordet hvis man begynder at skrive med en anden. Det er sku synd for ens partner hvis man fører et dobbelt liv.

Hm, jeg ville blot lige rede trådene ud mht. hvad trådstarter forsøger at sige. Hun fortæller om de "faresignaler" man skal være opmærksom på, og som indikerer at ens mand her måske er utro. Faresignaler som mange koner ikke lytter til, måske fordi de ikke tør få sandheden at vide.
Men ellers enig med dig i at elskerinden mest går efter glæden. Og hvad forkert er der så i det???? [f][l][f]
Og så mener jeg iøvrigt som dig at det ville være bedre om man interesserede sig for sin prtner og hans/hendes velbefindende fremfor at bruge tiden på at kontrollere og snage i mobiltlf. eller computeren.
Håber det var et uddybende svar 😉
Pusser

Ja, elskerinden går udelukkende efter glæden, og hvad er der så forkert i det???
Tja, skulle jeg snakke generelt (og lidt fordømmende), ville jeg sige at hun ødelægger sine egne muligheder for at bygge noget op. Gå gerne til angreb på den bemærkning. Bare husk på at jeg indrømmer det er fordømmende.
Mere personligt, tror jeg ganske simpelt, at jeg er misundelig på folk, der tør gøre noget der udelukkende føles godt, uden hensyntagen til, hvad de evt. ødelægger. Det tør jeg nemlig ikke selv.

hvis altså elskerinden havde nok i KUN de glædesstunder, som hun har med den mand hun elsker. Jamen så mener jeg ikke hun ødelægger noget for sig selv mht. at bygge noget op. Hun kan jo bygge sit eget liv op omkring alt muligt andet end sin elsker, og så har hun denne intense og lidenskablige oplevelse af kærlighed og elskov nogle gange om måneden og ikke andet. Hun kan vælge at bruge sin tid til andet end at sukke efter mere endnu med elskeren. Det er netop op til KUN hende selv!
En ideel situation efter min mening, og jeg vil bestemt mene at hvis elskerinden er SÅ fri, så forstår hun virkelig at få det ypperste ud af sit liv. Desværre synes jeg de elskerinder (jeg kender) ofte går og håber på mere fra deres gifte elsker. Og det kan i perioder køre dem ned, f.eks. i ferier eller perioder hvor de ikke har så megen kontakt.
Meget svært hvis man ikke kan acceptere at elskeren også har (og trives med!) et helt andet liv ved siden af. Så desværre - jeg kender ikke til så frie elskerinder at de forstår at bygge deres EGET liv op ved siden af sådan et forhold.
Men jeg tror jeg selv ville kunne være sådan en, hvis såfremt jeg var single og havde en gift mand som elsker. Det ville på en måde være en ønskesituation for mig, da jeg sagtens kan leve alene og aldrig keder mig i eget selskab - tværtom faktisk elsker jeg at være alene. Men min situation nu er bare en anden hvor følelserne til min partner mere "strækkes ud" fordi vi bor sammen - det giver en ro og harmoni og en anden form for livsfylde end de intense korte lidenskablige møder i et elsker/elskerinde forhold.

Nå men du indrømmer selv at være fordømmende, så helt i orden så længe du selv kan se det 😮
Som forfatter/`livsstilsekspert´ Dyer har skrevet:"Din dom siger kun noget om dig. Den beskriver hvad du kan lide eller ikke lide. Den siger ingenting om den person, du dømmer. Denne person defineres af sine egne tanker og handlinger."
Tak for snakken 🙂
Pusser

jeg mente selvfølgelig:Og fordi jeg ikke kender en single elskerinde, der "KUN" ønsker at være elskerinde fremfor at bygge noget mere op sammen med elskeren, så betyder det jo ikke, at det er sådan det forholder sig generelt.
Pus

Mange ægteskaber leves sådan på det jævne Men at der ikke altid er intensitet betyder dog ikke nødvendigvis der mangler dybde i forholdt, så her er vi meget enige. Men udvikler man sig ikke SAMMEN i ægteskabet, så mener jeg det er skadeligt ja næsten naturstridigt at blive i det - eller undlade at HANDLE selvstændigt. F.eks. når man oplever den anden ikke føler behov for at ændre på noget.
Jeg mener netop at vi mennesker har et eksistentielt behov for at udvikle os, ja at vi SØGER udviklingen, hvis vi er sunde. Så det er et SUNDHEDSTEGN at bryde op med det som hæmmer os i at udvikle os som mennesker - min klare mening, som jeg tror du får svært ved at ændre! Så at bryde ud af et ægteskab for en periode og være utro, kan godt være en sund reaktion og mere "opbyggelig" end at blive og lade stå til og bygge på eller pudse efter på de ydre symboler på den ægteskablige lykke. Slet ikke min vej 😕

Jeg var jo i en krise i mit ægteskab, hvor noget lign. var ved at ske - og jeg handlede sundt (mener jeg selv) idet jeg udviklede mig VÆK fra at lade min mand være eneste årsag til min (seksuelle) kærlighed/lykke. Jeg følte jeg var ved at miste mig selv, ikke sundt at gøre sig så følelsesmæssig afhængig af sin mand, hvis ægteskabet ikke udvikler sig positivt men mere spærrer for udvikling - også den fælles udvikling I ægteskabet!
Så det også var en handling, der i høj grad har været udviklende for mit ægteskab. Der er faldet ro på nu igen, men vores liv sammen er som de første år men med mere tryghed mærkeligt nok..
Det blev godt, måske fordi alt det uvæsentlige og vanetænkningen og selvtilfredsheden blev fejet af bordet, og pludselig stod man der foran hinanden mere nøgne end nogensinde og fik øje på kærligheden igen. Den skulle så at sige pakkes ud [f]😉[l]
Og så mht. at et elsker/elskerinde forhold ikke kan være opbyggeligt:
Nu er jeg jo en kvinde, så jeg taler ud fra det jeg selv får ud af et stærkt erotisk forhold, og det er altså mere end lige SEX. Der rives op i en masse eksistentielle ting også og følelser omkring ens liv og hvem man er. Og jeg som kvinde får SÅ megen energi ud af sådan et sådant forhold - bl.a. til at lave kunst og til i det hele taget at føle mig stærk som kvinde (bekræftet) og har overskud til at blive mere udadvendt og kærlig overfor mine nære omgivelser og andre.
Så dybe relationer eller ej, hvis den person du har et (her elskerinde-)forhold til trænger så dybt ind i dit følelsesliv at det giver dig så meget at du kan bygge dig selv op påny, jamen så er det også dybt uanset hvad nok så mange teorier mener om det sådan forhold - set udefra!
Pusser - og som svar på dit børnespørgsmål. Ja jeg har børn som jeg elsker højt - har bare ikke selv "lavet" dem 😉

Hej pusser
Selvtak for den gode debat. Det har været meget interessant. Jeg synes det er lidt unfair at du kalder det jeg siger for teser. Det er mine erfaringer fra mit eget liv med henholdvis kærester og elskere. Men det er helt i orden. Du er jo en værre lille drillepind og det synes jeg faktisk er dejligt 😉
Jeg har på fornemmelsen, at du rummer nogle behov eller følelser jeg ganske enkelt ikke kender til og ikke forstår.
Hilsen Lasse
detergriner@live.dk

Hvad din samvittighed kan bære, må du gøre op med dig selv.
Samvittighed er en mærkelig konstruktion, jeg ikke helt forstår. I nogle tilfælde virker samvittigheden kun hvis man er bange for at blive opdaget. Samvittighed ser også ud til at være styret af, hvad der opfattes som ”rigtigt” eller ”forkert”. Den samme handling kan i en situation være rigtig og derfor ikke udløse dårlig samvittighed, mens i en anden kan den være forkert og man får straks dårlig samvittighed. Det giver sgu ingen mening.
Jeg tror slet ikke på moral og samvittighed. Jeg tror på at vores handlinger har nogle konsekvenser, som vi er nødt til at forholde os til. Jeg ønsker ikke at (for)dømme nogen. Jeg ønsker blot at diskutere konsekvenserne af handlingerne. Prøv at læs noget om buddhisme 🙂

- sådan troede jeg også engang at det hang sammen; det gjorde det ikke
Samvittighed har INTET at gøre med at være bange for noget som helst andet, end at se ind i sig selv og være sig selv bekendt. Men o.k. så længe, man kan lade være med det, går det jo deruda......

Et lille kærligt klap!
Dem kan jeg ikke få nok af. Tager hvad jeg kan få af livet til mit eget personlige projekt 😉
Ikke det samme som jeg er egoist, for jeg er ret god til selv at gi "kærlige klap" til mine medmennesker. Har dog en integritet, som kan gøre jeg også har brug for en vis afstand i perioder. Men æv, nu gør du det jo til noget personligt, og svarer ikke på mine opbyggelige indlæg omkring hvad et SUNDT elsker/elskerinde forhold også kan være. At man sagtens kan "bygge op" i sådan et forhold, hvor man ikke nødvendigvis er kærester udadtil.
Nå men dine fornemmelser er rigtige, og du kender heller ikke til alle mine følelser eller behov. Så dette uudsagte forlanger jeg skam ikke du skal forstå. Men stærkt at du fornemmer det. Vil blot sige at det har noget med en trang til altid at finde sandheden i de situationer, som jeg kommer ind i. Kan være lidt af en livsopgave/livsprojekt!
Ja tak i lige måde for god debat. Du skriver din mail som afsender, hm skal jeg da skrive til dig 😮
Men med alle mine bekendelser, tør jeg ikke andet end være anonym! Jeg har iøvrigt på fornemmelsen at du har en profil herinde - kunne være gentlemandløjseren eller lign....😉
Ha det godt.
Pusser

Hvad er egentlig problemet her? 😃
Løvemor

skal lige tænke lidt mere over det...
Kun en bemærkning får jeg lyst til at skrive lige nu; At jeg kender flere mennesker, der har opdaget at det var en lettelse, at man ikke behøver at være "tæt" på sin familie - det er ikke det samme som "ikke at have forbindelse til familien". Men altså at man godt kan opbygge gode, tilfredsstillende, intense relationer op med andre fantastiske mennesker (uden for familien) - det kræver blot at man vælger, tilbringer tid sammen med de mennesker (masser af tid) og er kærligt nærværende - tro mig, det kan udvikle mirakler!
fra den altid "kærligt nærværende" venus

Vil du uddybe det?

Mon ikke de fleste med bare en lille smule respekt og kærlighed til partneren får problemer med samvittigheden, hvis man lyver og bedrager den, der tror og stoler allermest på een? -
Dårlig ide med utroskab, - vær dog ærlige overfor hinanden og find en anden måde at leve på, hver for sig eller sammen! Patetisk at læse om alle jeres forklaringer og undskyldninger!

En person sagde engang: det pinlige i at gøre noget forkert, er ikke det man gør. Det er at blive snuppet i det man gør.
Ser du, følelser er desværre således indrettet at nogle gange bedrager de os. Sådan er skam- og skyldfølelsen. Jeg har opdaget at jeg i mit liv har brugt skyld og skam som en slags hammer jeg altid kan dunke mig selv i hovedet med, i stedet for at se mere nøgternt på konsekvenserne af mine handlinger.
Jeg er enig i at i langt de fleste tilfælde vil utroskab være en dårlig idé, men det mener jeg pga konsekvenserne. ikke på grund af eventuelle samvittighedskvaler.
Kære pippet, jeg tager dig seriøst, så jeg vil sætte pris på, hvis du undgår ord som patetisk og i stedet siger hvad du har på hjertet.

mine indlæg igennem og mener jeg netop har sagt hvad jeg har på hjerte!
Du har ret m.h.t. ordet patetisk, - det er en amerikansk forvanskning - det jeg mener er YNKELIGT.
Efter min ordbog mener jeg også at det som du opfatter som skam- og skyld i forb. med afsløringer kan oversættes til HYKLERI.
Jeg kan ikke godtage forklaringen med at følelser bedrager os, og man af den grund kan forklare eller ligefrem undskylde utroskab. Vi lader os nogle gange bedrage af følelser, men følelser er ikke handlinger, - utroskab er en handling, - og en handling kan et voksent menneske styre, hvis man ikke luller sig ind i ynkeligt hykleri. - Dog sjældent at voksne mennesker med respekt for medmennesket og SIG SELV i den grad er i følelsernes vold, så man ikke kan nå at afslutte et forhold inden man springer på den næste! Helt seriøst! Ynkeligt hykleri!

Og du bliver nødt til at finde en anden end mig, du kan overfuse med din vrede.

er du da i dine følelser vold...!
Og så husk gerne lige, at følelser kan bestemt også være noget rigtigt og godt, fortælle noget vigtigt til det enkelte menneske - følelser er ikke noget dårligt i sit udgangspunkt...selv om de kan være meget besværlige, som feks dyb forelskelse i den "forkerte" (den man ikke er gift med). Hvad man så moralsk skal gøre ved det - kan kun være op til den enkelte...?!
Fortsat god søndag/ Venus

Før kommer du ikke videre mht. at forstå hvorfor du blev udsat for utroskab.
Enig med theusual... at der er megen vrede i pippers indlæg. Har man brug for at sættte fordømmende mærkater på andres handlinger, jamen så er man i virkeligheden slet ikke interesseret i at finde ind til sandheden i situationen. TVÆRTOM skubber man sandheden fra sig ved at værne sig MOD den, her i fordømmende vendinger overfor utroskab om hvor ynkelig den utro er, når denne ikke "kan styre" sine lidenskaber osv.
Omvendt kunne man jo også se det fra denne vinkel: De mennesker der er så gode til at STYRE deres handlinger (og sikkert også andres 😮) hvor meget giver de i grunden af sig selv til omverdenen? Det kan da godt være, man ikke kan sætte en finger på deres regelrette opførsel, men hvor meget GIVER de mon af SIG SELV? Jeg tænker ikke her på deres engagement mht. om de nu selv og ISÆR partneren opfører sig efter gældende moral 😉 nej jeg tænker på hvad giver de SELV af følelser, hengivenhed og ÆGTE varme overfor deres partner? Dvs. så partneren føler sig så beriget/inspireret og lykkelig at behovet for at være utro er så godt som ikkeeksisterende.
Hvis du (stadig)er vred over at du blev udsat for utroskab pipper, så begyndt at finde ind til den kilde i dig selv, hvor kærligheden udspringer - og begynd med at elske dig selv 🙂

Pusser

Utroskab kan og skal ikke undskyldes. Det er et bedragerisk handling som skader alle partnere involværet. Nogle mennesker, tøver med at blive voksen og stå hved ansvaret i at være i et forhold. De tør ikke at give sig 100% og de prøver at skjule en del af deres personlighed. Anyway du har 100& ret, folk som springer i utroskaben verden er generalt kujoner og egoister. 😕

Det er ok. at du er "kommet til fornuft" og ikke længere mener det er i orden at udsætte sin partner for utroskab - jeg kan sådan set godt gætte mig til du engang selv har været utro.😉
Men det er ikke godt - for dig selv og din partner - hvis du stadig punker dig selv med fordømmelse og ikke kan tilgi eller bare FORSTÅ (i kærlighed)hvorfor du handlede som du gjorde. Lyder for mig som du ligger inde med et enormt selvhad pga. dit evt. tidligere svigt (?) men hvorfor ikke i stedet se på dine egne handlinger med indsigt og erkende at du handlede sådan, fordi dine følelser eller længsler (på det tidspunkt i dit liv)helt havde overtaget styringen i dit liv.
Og hvorfor det var blevet sådan er så din helt egen historie...
Men forstår godt at du ikke gider høre på undskyldninger omkring utroskab, hvis du har så fundamental en holdning, at det bare ikke MÅ finde sted uanset hvad. Dvs. den personlige frihed skal underlægges en ideologi der fortæller hvad der er den rette opførsel.
Du har evig ret i at man ikke skal handle på andres bekostning. Men det mener jeg heller ikke altid er det som sker når der er utroskab indeover. Man kan jo selv være trængt op i en krog f.eks. (!) således at det ville have været på bekostning af en selv, hvis man havde ladet moralen råde fremfor at følge lidenskaben og frigøre sig fra et usundt forhold eller mønster man var havnet i.
Livet har lært mig at ideologier og fundamentale holdninger hører til i gruppen af totalitær tænkning. Livets mangfoldighed kan ikke udvikles under totalitære regimer, og ved vi jo - de fleste af os i den frie verden.
Men livet og kærligheden kan heller ikke udfolde sig, hvis hver enkelt af os styres af totalitær tænkning [:|]
Pusser

Løgn og bedrag er en af de værste fængsler, og de er forudsætning for utroskab.
moral
du er stadig i spjældet 😉

Sjovt at dit indlæg netop underbygges af de 3 ovenstående, der er SÅ kedsommeligt typiske.
The usual, som vist er mere end alm. usual, og Venuspigen, der lader følelserne dirigere sit (under)-liv - heldigvis i kortere vendinger, men stort set samme standardsvar som Pusserpigen, der mener at selvindsigt og ærlighed i parforhold er det modsatte af at elske sig selv(?) Hvorfor så alle disse selvforsvar, hvis PP virkelig mener at leve på 'den rigtige' måde? . De mener at man nødvendigvis må være vred og i sine - negative - følelsers vold, hvis man via egne erfaringer, ovenikøbet som den utro, er blevet lidt mere voksen og følsom!
Ynkeligt hykleri - igen igen
God søndag[s]

Løgn og bedrag er ikke forudsætning for utroskab. Det er liderlighed. Hvor ville det være rart, hvis du ville forholde dig til følelserne, i stedet for at begive dig ud i denne meningsløse skyttegravskrig på ord.
"Never argue with an idiot. He will just drag you down his level and beat you with experience"

Mærkeligt nok, at sådan en lidenskab netop bliver uimodståelig, når man er trængt i sit parforhold. Tænk over det. Utroskab er en flugt, og flugt er sjældent problemløser, - kun symptombehandling med helt sikre bivirkninger.

Pusserpigen er utro pga lidenskab, the usual pga liderlighed, så er der dem med 'følelserne', der styrer, men alle utro-grupperne er naturligvis utro fordi det er 'den rigtige' måde at leve på, hvis man er et 'rigtigt' menneske, der ikke er totalitært, moralens vogter, osv.osv.
Nu skal the usual oven i købet gøre folk af anden mening til idioter - på engelsk, naturligvis - - sådan er livet mr. usual, hvis du ikke tåler modsigelse, skulle du lave en privat klub med PP og de 2-3 øvrige. Sikke enige I kunne blive, uden indblanding og mindelser om nødvendigheden om loyalitet, ærlighed og kærlighed i parforhold. Måske kunne I messe jeres besværgelser i kor😃

Desværre uerligheden er nøglen til utroskab. Du er uerlig over for dig selv, du er uerlig over for din partner...du er (måskæ) uerlig over for din nye "ven"...
Utroskab ER løgn og bedrag. Hvis man var ærlig...så kunne man bruge sin partner til sin liderlighed (hvad i alverden er man gift/forhåld med det anden køn for?) eller overtale ham/hende til at besøge svingerklubber. I det værste (bedste) tilfælde gå ind i et åben forhåld.
Men min kære theusualsuspect, det er de færreste der tør. En løgn er tudsing gange nemmer end at sige sandheden. Det er nemmere at lyve fra sig...det er nemmere at sige at man skal besøge en veninde eller at man har overarbejde end at være ærlig (for en gangs skyld) både over for sig selv og for sin "elskede".
For hulen da er det virklig så svært og skræmmende at være ærlig over for sin følser både over for sig selv og for sin bedræ halvdel?
Næh, løgn og bedrag! Lad mig lyve det er nemmere, han/hun finder aldrig ud af det (en anden løgn, fordi før eller senere sandheden kommer frem) eller det er kun den ene gang....whatever, det er din/jeres forhåld....og jeg håber på at i for en pæn afslutning når sadnheden kommer frem.
"Never argue with an idiot. He will just drag you down his level and beat you with experience"
er det din signatur? eller har jeg bare ramt et ømt punkt?
men læs lige min nye signatur:
Sandheden er som afføring, den kommer altid til overfladen 😉
MVH

Dette er et svar på dit indlæg: "utroskab og løgn fører til ufrie mennesker." Den tråd var udfyldt, så her er forsøg på et svar:
For det første kan jeg ikke forstå hvorfor du ikke svarer på mine indlæg DIREKTE i stedet for indirekte i denne tråd. Er du bange for en åben dialog om dine holdninger da?
Hmmm..og hvorfor er du så fordømmende óverfor (dig selv?) utroskab. Sæt dig selv FRI

1) du skriber: "Mærkeligt nok, at sådan en lidenskab netop bliver uimodståelig, når man er trængt i sit parforhold. Tænk over det. Utroskab er en flugt, og flugt er sjældent problemløser, - kun symptombehandling med helt sikre bivirkninger."
Gentager lige: "Sådan en lidenskab"!
Hvad mener du med det? Lidenskab er lidenskab og det er det, kender ikke til denne gradbøjning, så forklar venligst 😉
Og citat:" Pusserpigen er utro pga lidenskab, the usual pga liderlighed, så er der dem med 'følelserne', der styrer, men alle utro-grupperne er naturligvis utro fordi det er 'den rigtige' måde at leve på, hvis man er et 'rigtigt' menneske, der ikke er totalitært, moralens vogter, osv.osv."
Hvem i alverden har sagt at det er den "rigtige" måde at leve på, som "forsynet" har defineret det - altså udover dig selv? 😮
Du føler dig tydeligvis truffet overfor mine (PP`s) indlæg om at have en totalitær tankegang og være moralens vogter. Men du har intet at seriøst at komme med som forsvar for dine påstande. Hvorfor gemmer du dig? Har du da slet ikke din EGEN vision - udover fordømmelsen?
Citat:"Nu skal the usual oven i købet gøre folk af anden mening til idioter - på engelsk, naturligvis - - sådan er livet mr. usual, hvis du ikke tåler modsigelse, skulle du lave en privat klub med PP og de 2-3 øvrige. Sikke enige I kunne blive, uden indblanding og mindelser om nødvendigheden om loyalitet, ærlighed og kærlighed i parforhold. Måske kunne I messe jeres besværgelser i kor "
Altså er du overhovedet interesseret i at finde ud af HVORFOR du i sin tid var din kone utro? Dine overspringshandlinger - her med angreb på os "liderlige" - kan da umuligt være nok til at du føler dig på sikker grund mht. hvad der er ret eller vrang kan det? 😉

Citat: "Nu skal the usual oven i købet gøre folk af anden mening til idioter - på engelsk, naturligvis - - sådan er livet mr. usual, hvis du ikke tåler modsigelse, skulle du lave en privat klub med PP og de 2-3 øvrige. Sikke enige I kunne blive, uden indblanding og mindelser om nødvendigheden om loyalitet, ærlighed og kærlighed i parforhold. Måske kunne I messe jeres besværgelser i kor"
Kære forh.v. utro pipper. Jamen du er da ikke seriøs her overhovedet. Prøv dog at gå lidt dybere ind i dine egne motiver til utroskab - i stedet for at lade dig nøje med disse letkøbte parader. Du kan ikke snyde os der både tør lidelsen og lidenskaben - og kender prisen! - med dine forsvarsindlæg her.
Hvis du kan lyve for dig selv og din partner om din utroskab - jamen så lev videre på den illusion. Men hvorfor har du behov for at nedgøre andre utro, der søger at nå ind til sandheden omkring deres (eller partners) utroskab?
Pusser

gang!!!
Jeg var gift, da jeg mødte kvinden i mit liv. jeg er i dag gift med min utroskabspartner - og kunne aldrig drømme om at være hende utro. For mig var mit utroskab et tydeligt tegn på at der var noget alvorligt galt med mit første ægteskab. Jeg løg og bedrog i starten (jeg vedkender mig det - det var ikke godt), da jeg blev nødt til at undersøge om det virkeligt kunne være rigtigt...! Det var ikke godt, på et tidspunkt blev jeg selvfølgelig nødt til at være ærlig og tage konsekvensen. Så simpelt var det.
Lad dog være med at tro, at det kun handler om sex eller liderlighed - for så er der jo alle andre muligheder.

Følelserne er da grunden til at de fleste af os er utro, hvorfor ellers gøre det, fordi vi skal muntrer os en enkelt aften for en omgang sex, og så ellers lade som om vores ægteskab kører på skinnerne.
Det er jo et stort selvbedrag at komme alle mulige mere eller mindre dårlige undskyldninger for hvorfor man er utro. Vær ærlig for så har du en chance for at ikke komme ud i det igen. Der er et eller andet i ægteskabet som ikke fungerer inden der er behov for at være respektløs over for sin mand/kone længere er det vel ikke med den utroskab. Når vi så har valgt at være utro kan vi jo vælge at være ærlige omkring det og så finde grunden til utroskaben, hvad er det der ikke lever op til mine forventninger i ægteskabet inden jeg er parat til at satse det? Finder man ikke ud af den virkelige grund, så har man ikke en chance for at få et reelt og ærligt ægteskab. Er det ingen meningen hvis vi fortsætter i vores ægteskab, at utroskab ikke skal ske igen? eller er vi der bare for at vores trygge rammer kan forblive. Vil vi ægteskabet må kortene på bordet, og ikke de sædvanlige historier som "jeg elsker dig helt vildt", jeg gjorde det jo ikke med vilje, hun voldtog mig det var hendes skyld eller alt mulig andet som man ikke kan bruge til noget.
Det er ynkeligt ikke at bruge tid på at finde ud af hvorfor man er utro, og det er ynkeligt kun at leve efter hvad man må og ikke må. Hvis man levede på den måde ville der være 100000 flere skilsmisse i DK. Vi lever ikke efter et regelsæt, men burde leve efter vores værdier, følelser (hvis man har nogle), og ellers leve i ovenstemmelse mellem det man tænker, føler og handler efter.
Du er ynkelig fordi du ingen respekt har for folk som i det mindste er ærlige omkring deres måde at have handlet på. Jeg siger ikke dermed der er rigtigt, men livet er ikke sort og hvidt det er utrolig broget.
Lev livet med respekt for dig selv og andre, og har du fundet guds nåde efter din utroskab eller mands utroskab, jamen så vær dog glad og taknemmelig for det, men nogle mennesker har ikke behov for at komme med halvdårlige undskyldninger for deres handlinger, men er ærlige og reele. Dem har jeg respekt for uanset om jeg er enig eller ej for er der noget jeg ikke gider at læse om, så er det folk helligånd når den er kommet over dem og de tror de er blevet bedre mennesker end andre. Det er squ trættende at læse, og vi laver allesammen fejl i vores liv, og der er kun en ting vi kan gøre ved dem det er at lære af dem. Utroskab er ikke en fejl. Det er en bevist handling. De mennesker der prøver at finde ud af deres liv må man tage hatten af for, hvorfor gjorde jeg som jeg gjorde er vel det vigtigste at finde ud af.
Vær altid en førsteklasses udgave af dig selv, i stedet for en andenklasses udgave af en anden. Tro på dig selv og så kan ingen andre ramme dig.

i dine tre øverste og de to nederse afsnit. Kunne ikke have skrevet det bedre selv!
Jeg har masser af respekt for ÆRLIGE mennesker, - ser bare ikke mange af dem HER!
Jeg har ingen respekt - og gider naturligvis heller ikke svare folk, der i selvforsvar lyver spalte op og spalte ned for at retfærdiggøre sig selv. Men tværtimod sværter folk med anden mening og anden udvikling. - Synes hellere man skulle se at få behandlet sine traumer.