Lige et par ideer til din tur :-)
Koh Lanta er godt, hvis du/I ikke er til overbefolkede turist-områder. Det er en større ø i det sydlige Thailand (Krabi provinsen) med masser af gode strande, spisesteder, barer, jungle osv.
Man kan godt snorkle omkring øen, men det er ikke verdensklasse mht. især sigtbarhed. Der skal I på nogle ture ud til Ko Ha eller lign, hvor det så til gengæld også er godt - både dykning og snorkeling. Et af de bedste steder i verden Hin Daeng, er åbenbart lidt et lotteri. Da vi var der, var der ringe sigtbarhed og sindsygt stærke strømme. Men det kan lige så godt være blikstille og altså nogenlunde det modsatte. Det tager 3-4 timer med alm dykkerbåd (ikke hurtig motor - de tager 1½ time og koster lidt mere) at komme derud, så det er en lille dagstur. Vi tog så Ko Ha på vejen tilbage, i stedet for et dyk mere i strømmene.
Det eneste negativt jeg kan finde frem om Koh Lanta (Ko Lanta om man vil) er, at stedet som de fleste andre steder i Thailand er en anelse invaderet af svenskere. De er simpelthen de nye tyskere, og folk dernede tror Sverige er på størrelse med Tyskland, mindst.. stof til eftertanke hehe.
Koh Tao og Samui og den del har jeg ikke set, da det lød for turistet. En enkelt dag blev det til i Phuket omkring Kata beach. Altså udover biker-baren med udemærket rock-musik, så var det forfærdeligt. Men kommer jo an på, hvad man er til.
Ellers vil jeg varmt anbefale at tage på dykkerture på Similan Islands, selvom det indimellem kan blive lidt crowded. Men det er et skide flot område med masser at glo på, og med lidt held ser man hvalhajer, skildpadder, manta rays osv. Efter sigende skulle Andaman Islands tættere på Indien dog være bedre, simpelthen fordi det ikke er så turistet endnu. Det kan også være lidt smag og behag.
To links til noget af det anbefalede.
http://www.redsnapper-lanta.com/ (super restaurant/bungalow udlejning af to herlige og lidt vanvittige hollændere)
http://www.khaolakscubaadventures.com/ (dykkercenter med styr på sagerne, godt udstyr til leje, gode guider, rigtig god mad på turen osv)
Vi var i Thailand fra 18 Dec til 10 Jan. Spørg endelig om der er noget.