Min Elskede Kærste har en depression

Hej
Jeg har en dejlig mand til kærste, han lider af en depression, måske er det fordi han blev meget syg da han var baby og måtte blive på hospitalet uden sin mor det måtte man ikke den gang, han følte sig forladt, og han havde stærke smerter, han har prøvet alt, hvad der prøves kan for at blive rask, han har været til clayvioant, psykolpg, lukket inde på psykiatisk afdeling, mediteret, skrevet sine drømme ned, på lykkepiller, været under hypnose, været hos en NLP tereapeut, snakkede med mig, snakkede med sin familie..
han har klaret sig på sin arbejdsplads og har en høj stilling, men hverdag er en kamp,for hver dag slutter med at det bliver aften og så kommer der en morgen igen imorgen, som han skal igennem, og hvornår opdager de på jobbet at han ikk kan klare sit job, han kan ikke vise mig sine føelser, han kan ikke mærker han elsker mig.. men jeg bliver hos ham selv om jeg har haft tanken på at forlade ham men jeg elsker ham... men hvor skal jeg finde noget opbakning når jeg er slidt af at hold ham oppe, jeg har ikke lyst til at gå til en fremmede jeg vil helst have opbakning fra ham, jeg har lyst til at starte mit eget firma,, men føler ikke han give mig noget opbakning, han orker det ikke... jeg ved det godt han er syg,, og han har aldrig holdt det skjult for mig det der gør ondt er, når jeg beklager mig over, nu er det for meget så, siger han jamen du vidste det fra starten, ja jeg vidste det fra starten, men hvem ved hvad det er❓før man står i det, jeg har tabt mit hjerte til ham, jeg har ikk lyst til nogen anden...
Det gør ondt at se ham lide...
han tænker på selvmord, det gør ondt at vide...
men hvor går jeg hen, med mine tanker??
jeg vil ikk have at man skal have ondt af mig men jeg trænger bare til at få luft...

Stakkels dig
Jeg gad nok vide hvad du har måtte ligge ryg til...? tænk at bo sammen med en som ikke kan sige han elsker dig....depression er godt nok en væmmelig sygdom, men den har aldrig forhindret nogen i at sige at de elsker hinanden...tværtom så er kærlighed og berøring noget af det bedste imod depr.
Forlad ham inden han for alvor ødelægger dit liv, du er nødt til at komme videre med dit liv.
Du må ikke forveksle medlidenhed og kærlighed.

Det lyder til at han, -din elskede- har fundet sig til rette i at 'være syg'. Han kan bruge den undskyldning til alt efterhånden. Har han en dårlig dag- så er det hans 'sygdomsskyld', kan han ikke sige han elsker dig- så er det hans sygedomsskyld. Gider han ikke stå ved din side, i ting du brænder for- Ja- hvad kan du gøre? han er jo syg! (du vidste det og bla bla bla) For mig virker det som om han bare er en klynkepeter. Han gider ikke gøre noget for andre, men skal konstant trøstes. der er nogen mennesker som finder sig til rette under en' sygdom' -og bliver der!For vil han ud- så vil han gøre det- men ikke- så bliver han. Jeg ved det- for jeg lider selv af depressioner, og jeg er ret klar på min overbevisning om, at selvynk og retfærdighed når man er syg, bliver en vane som man ikke vil slippe.(Også selvom han har prøvet 'alt' -så længe han ikke er seriøs, så er der intet der nogensinde vil hjælpe!)
Mit råd er- Sig til ham hvad DU FØLER! Fortæl ham at hans sygdom slider dig op- og at HAN må HJÆLpe dig til at leve. Og kan/vil han ikke- så er der kun eet at gøre. Lad ham ligge- og gå uden at se dig tilbage. Kærlighed gør ondt- men at du skal ødelægge digselv er helelr ikke helt fair- hverken for ham eller digselv.
Kærlige tanker.

Det er en svær situation du er i for du elsker ham og vil ham det bedste. Men jeg vil give de andre ret i at du også skal tænke på dig selv. Jeg lider lidt af det samme som din kæreste og min egen kæreste har lige givet mig et indblik i hvor hårdt det er at se mig lide. Situationen er svær for begge parter for set ud fra mit synspunkt gør det ondt at vide at jeg måske er en hæmsko for hans lykke. Men du blir nødt til at gøre dig klart om det ødelægger dig og om du ville have et bedre liv uden ham. Fortæl ham hvad du føler for det er absolut ligeså relevant som hans depression er. Held og lykke

jeg har sagt til ham hvordan jeg har det og hvad jeg føler... han kan godt se at jeg har det hårdt men han aner ikk hvad han skal gøre for at få det bedre.. han beder mig om at forlade ham til tider, for jeg kommer til at hakke på ham, når jeg er blevet fyldt op med fustrationer over det liv vi har sammen.. og så kan han finde på at sige hvordan kan du elske sådan en som mig, jeg kan jo ikke give dig mere end jeg gør nu, du får alt den kærlighed jeg kan give dig nu, og lidt efter han kan sige måske skulle du selv søge hjælp med dig problemer du har, og lige der bliver jeg lidt mærkelig, for vel har har alle mennesker et eller andet de slæber rundt på men jeg ser det ikk som en sygdom, feks. at få lyst til at købe noget lækkert tøj, eller synes ens figur ikk lige var den man ville have jeg ville gerne være lavere, og ikk have så lille en barm men.. jeg kan da se på min veninder at det er de samme ting de går og bruger deres hjerne på. jeg elsker ham og har absolut ikk i sinde at forlade ham.. selv om det gør ondt.. hmm jeg trænger bare til at blive ladet lidt op, tale med nogen, om det og det behøver vel ikk absolut at være en terapeut.... knus til jer der har svaret mig

Hej Godtskår.
Du bliver nødt til at overtale din kæreste til at søge hjælp hos en privatpraktiserende psykiater, - han kan få en henvisning hos egen læge. For der kommer hele tiden på markedet noget ny medicin, der evt. kan hjælpe ham.
Det SKAL blive bedre enten ved hjælp af medicin, (og der findes mange forskellige slags præparater). Det ved psykiateren alt om, hvilket lægemiddel det skal være og i hvilken dosis.
Eller også er der mulighed for at få elektrochok, som er meget effektiv mod depression, hvis altså ikke, at der er noget medicin, der virker. Det virker umiddelbart meget dramatisk med elektrochok, men der er faktisk en aldeles uskadelig behandlig, som sætter gang i de processer i hjernen, som åbenbart ikke fungerer helt optimalt.
For at rede jeres parforhold - (for det kan ikke fortsætte sådan, som det er nu) - så bør I gå i parterapi hos en psykolog. Dette vil hjælpe jer med at løsne op for de spændinger, som I begge gå og brænder lidt inde med. Hvis I ikke får løsnet op, så eksploderer det en dag, tror jeg.
Til din kæreste kan jeg desuden anbefale regelmæssig motion - mindst en halv time om dagen. Fx en lang gåtur hvor han dermed også får frisk luft til hovedet.
Så bør han også prøve at spise en sund og varieret kost evt. suppleret med en daglig vitamintablet - og hver dag drikke mindst 2-3 liter væske (helst vand).
En regelmæssig søvn - dvs. faste sengetider - og mindst 8 timer hver nat kan også være med til at genskabe en god balance i kroppen.
Cigaretter og alkohol m.m. bør holdes på et absolut minimum, da det netop er med til at skabe en unaturlig ubalance i kroppen.
Men det vigtigste er, at han konsulterer en psykiater og derefter at I sammen går i par-terapi hos en psykolog. Det er en investering for resten af livet.
Held og lykke fremover.

Hej.
Jeg skriver til dig fordi jeg er lidt i samme båd.
Den store forskel er nok, at jeg selv har haft en deppression, som jeg er mere eller mindre kureret for.
Nu har min kone imidlertid fået en deppression.
Med denne baggrund føler jeg godt jeg kan sige til dig: Pas for guds eller din egen skyld, på med at "svømme" ind i din mands depression, og derved lade den overtage styringen af dit liv. Måske kan det, at du starter et firma selv, være med til at bringe nye boller på suppen. Det kan være dræbende, altid at skulle tage hensyn. Du er ikke et dårligt menneske, fordi du gør nogen gode ting for dig selv. Du risikerer faktisk, selv at få en depression, hvis du ikke gør noget. Det er vigtigt, at adskille tingene: Hvad hører til i behandlingssystemet, og hvad hører til i hjemmet.
Til din mand og dig selv har jeg i øvrigt et råd som har hjulpet mig. Det er en meditations form, som stammer fra en buddhistisk bog kaldet: "Shambala visionen".(Køb den evt. den er rigtig god og handler om menneskets grundliggende godhed)1. Man sidder i skrædderstilling. (Helst på jorden, da denne er grundliggende god)
2. Herefter lader man alle tanker komme til sig. (i stedet for at bruge energi på at undgå dem)
3. Hver gang en klar tanke komer frem, siger man højt ordet "TÆNKEN" Uden at tænke mere over alle mulige grene af tanken. Alle tanker er ok.
Man fortsætter indtil alle tanker har fået en tur, eller man simpelthen ikke kan mere.
Dette hjælper uanset tro eller tilstand, da man efter at have gjot det et par gange føler, at man kan slutte fred med mange ting.
Det har ihverttilfælde hjulpet mig, og hjælper mig stadig.
Viljen til at ville hjælpe sig selv, og at det er iorden er uhyre vigtig. Det hjælper ikke at skyde skylden på forsk situationer, som den med sygehuset som barn. Det handler om at få det bedre "NU" og for fremtiden.
Jeg håber så inderligt det hjælper, for det er ufatteligt hårdt, og jeg føler med jer.
Anden.
Ps: Det hjælper min kone til at slappe af og hun og jeg er ikke buddhister!
Held og lykke

Han går allerede til psykolog og psykiater og de prøver piller af på ham men det ser ikk ud til at noget virker.. ja han har dyrket de fem tibitaner som er den del yoga meen lige pt. kan han ikk tage sig sammen til noget andet end ligge i sin seng og kigge tv. hmm ja jeg ved godt at jeg skal passe på mig selv og på min datter så vi ikk bliver revet med.. med i depressiones demoner!! jeg er optimistisk lige nu jeg håber på bedring... nogen dage er det nemmere at kigge over kanten i det hul jeg synes jeg er begyndt at synke ned i.. andre dage er bare sorte.. men jeg vil sgu kæmpe for den mand jeg elsker og det liv jeg elsker den datter jeg forguder.. jeg kan stadigvæk ikk finde udaf hvor jeg skal finde min styrke og hvor jeg skal få opbakning.. men jeg finder, forhåbentlig udaf det en dag, nogen gange kan jeg gå, helt istå over ikk at kunne læsse af, omkring mine tanker da han ikk kan tage imod da han tror at jeg er imod ham... men jeg tror ikk på at han kan blive rask.. jeg har troen dybt inde i mit hjerte på at han kommer til at leve " normalt"

Jeg har i snart 16 måneder været ramt af depression og har de sidste 14 måneder gået hos en psykiater. Vi har i hele denne periode prøvet mange forskellige mediciner og det er først nu lykkedes os at finde et produkt der hedder Sipralex, som hjælper mig. Min erfarring er at der skal en HELVEDES masse tålmodighed til og så tid. Det kan været meget forskelligt fra person til person hvad der hjælper og ikke mindst hvornår. Fortsæt hos psykiateren og på et eller andet tidspunkt vil de finde noget der hjælper. Og tro mig når man er der hvor i er er det hele et stort helvede og jeg føler med jer.

Hej godtskår
Jeg havde en superdejlig kæreste som dig... elsker ham stadig meget. Min historie ligner din, bortset fra at min kæreste forlod mig lige inden jul. Han sagde at han stadig elskede mig men ikke kunne overskue situationen med mine børn. Han er sygemeldt og går både i terapi og får medicin. Efter at han gik har han ikke kontaktet mig eller svaret på e-mails. Ved at læse din historie får jeg en bedre forståelse for hans sygdom, selv om jeg har læst meget om den. Forstår dig så ganske udmærket, når du siger at du ikke vil forlade ham. Jeg selv har fået hjælp via et terapeut, har du prøvet det? Er hans depression konstant? han han prøvet akupunktur? jeg kan henvise til én der har en god erfaring, hvis han vil prøve det.
Selv er jeg ved at blive slidt op af uvisheden om hvordan han har det. Har lovet ham fred og ro, så jeg vil ikke ringe til ham.
Hvordan går det for jer nu?
knuser og tanker

Ja det syns jeg faktisk det er. Du er sej. Du vil gøre alt for at han kan få det godt. Men måske lykkes det ikke. Når du føler at du ikke kan mere, så skal du stoppe.I har vidst ingen børn, så er det hele lidt nemmere. Så skal du finde dig en mand som er glad hver mogen og aften og som kan give dig en klem og som siger at du er den dejligste i hele verden

Hej
tak for alle jeres svar.. jeg kan fortælle jer at jeg har det bedre nu .. jeg er ikk så slidt mere jeg har fået en den del hjælp.. jeg har gået til psykolog og jeg har fået åbent op for mig selv.. det er dejligt ikk at alting bare er skønt, for det er hårdt men på en go måde.. han er blevet sygemeldt.. og det er godt han behøver ikk at stå op og ud af sin seng dette gør han dog, og han har fået en anden slags energi.. han er selvfølgelig ikk rask, og psykiateren tvivler på at han bliver dette men jeg kan sagtens leve med ham.. vi er begyndt i parterapi, ja det er faktisk rigtig godt for os begge.. vi kan mærke at vi hjælper hinanden til at forstå, vi har den dejligste datter, på 6 år med masser af energi i sig, vi arbejder på vores hus og have.. vi spiser frokost sammen og hygger om hinanden.. har næsten lyst til at bruge orderne FED FED LYKKE TIL ALLE men det bliver vidst lidt hippi agtigt...tak for jeres opbakning. kærlig hilsen Godtskår