I vildrede

Jeg er en mand på 43 og min kæreste er 32. Vi har kendt hinanden og boet sammen i to år og hun har flere gange talt om at få børn. Sagen er bare, at jeg positivt ved, at jeg ikke kan blive far - hvad hun imidlertid ikke ved. Nu er sagen den at hun er gravid, og jeg ved med sikkerhed, at hun må have været sammen med en anden - hvad hun IKKE har fortalt. Hun lader selvfølgelig som om det er mig. Hvad gør jeg nu. Konfronterer hende med fakta eller lader som ingenting. Det skal siges, at jeg MEGET gerne vil være far til "hendes" barn!

Hvordan ved du at du ikke kan få børn? Er det sådan helt 100% sikkert? Har før hørt om steriliserede mænd der blev fædre, så hvis det er årsagen kan du ikke være helt sikker, hvis det er noget medicinsk ville jeg være mere bekymret. Du må opveje med dig selv hvad du føler for situationen. Vil du gerne være Far og elsker du hende? Så er der vist ikke noget at sige andet end "kan du tilgive hende i fald hun har været sammen med en anden mand?". Hvis du ikke er helt sikker på nogle af de ovenstående, så synes jeg du skulle konfrontere hende og fortælle hvad du nok burde have fortalt allerede første gang hun snakkede om at hun ønskede sig børn med dig.
Lad lige tvivlen komme hende til gode, ikke? Det kuuuuunne jo være, at barnet var dit, og det vil du i hvert fald kunne få afklaret sidenhen, hvis det skulle vise sig at hun ikke vil indrømme et sidespring.

hun har snydt dig - hun er dig ikke værdig.
Eller vil du virkelig leve på HENDES løgn.
Jeg ville aldrig stole på sådan en kvinde mere fremover.
Jeg ville simpelkthen se at komme væk.
Og find dog en, der ikke er så børnefixeret, det vil også passe meget bedre til din situation.
Men hvorfor har du holdt det sjult i 2 år at du ikke kan lave børn? Syns det er underligt

at det skal være funderet i at man snyder hinanden - der blir masser af problemer og ballade fremover, vær dog ikke naiv.
Eller raser panikalderen? Du erjo en halvgammel sag på 45?

det er ret umodent af en voksen dame på 32 år, og hendes handling og reaktion er meget barnligt og helt på linie med, hvad en 17-årig kunne finde på.
Hende kan du ikke være tjent med

for de har begge snydt og bedraget hinanden. Han ved at fortie, at han ikke kan få børn, trods hendes udtalte ønske. En fortielse er løgn og bedrag i denne henseende. Så alt i alt, er de løgnere og bedragere begge to

Du skal få lavet en dna test, når barnet bliver født.
Så er du sikker på faderskabet.

Mon ikke du og din kæreste burde tage en alvorlig snak om det her ..... og lade alting komme frem i lyset ... alt det skjulte ?
Det er en alvorlig ting at få børn ... kræver ansvar og kærlighed ......indtil videre viser i egentlig begge, at i ikke kan bestride den opgave overfor hinanden - hvad i alverden skulle så få jer til at opføre jer voksent overfor et fremtidigt barn ?

har vi hørt før,så SKRID fra hende hurtigst muligt hun er ikke værd at ofre tid på,men på den anden side (ER) det forkert af dig IKKE at oplyse hende om du ikke kan få børn,så var hun NOK skredet inden.
Kun min mening.
Brugeren.

Uha jeg kan slet ikke forstå du ikke har drøftet det med hende! Jeg har en kæreste som for ca.15 år siden gerne ville have børn med en pige han dengang levede med, Det lykkedes ikke for dem, og de blev hver især undersøgt. Min kæreste fik at vide at han ikke skulle regne med at få nogen børn!De gik fra hinanden efter et par år.
12 år senere mødte han mig ;-), vi har nu en datter på 3 og en lille en der er lige på trapperne. Jeg har aldrig været ham uto, og vi har ikke haft problemer med at blive gravide.
Nu kender jeg ikke din historie, men det jeg vil sige er at man nok aldrig skal sige aldrig!!
Få snakket om det! Måske er der en naturlig forklaring... Pøj Pøj med det!

naturlig forklaring...så tror jeg at du skal holde dig langt,langt væk fra hende...Du kommer helt sikkert til at brænde din røv...undskyld udtrykket..
Og hvad når hun bliver lidt træt af dig...og snupper den rigtige far???.
Næ du hold dig væk..
Mvh.

siger du til hende hvordan det er. Det kan jo også være, der er noget DU ikke ved. Få tingene afklaret aldeles omgående. Også af hensyn til den lille bæbs. Hvis I skal være sammen om forældrerollen hvadenten du er biologisk far eller ej, så kan det kun gå for langsomt med at finde sammen og få tingene reddet ud.
Det er jo et dilemma for jer alle tre!

og tusind gange held og lykke med det. Stærkt at du spørger andre om hvad de ville have gjort. God idé når man er i vildrede ;o) pøj pøj

Kære par
Hvis du positivt ved at du ikke kan blive far, er løsningen jo ret enkel. Såfremt I begge inderligt ønsker jer et barn....så lad som ingenting.
At hun er blevet gravid er ikke nødvendigvis ensbetydende med at hun løbende er dig utro med en elsker, men at hun på jeres vegne har fundet en farbar løsning på problemet, som I begge vil blive lykkelige for.
At hun måske burde havde talt med dig om det at hun så ville blive gravid med en anden er jo en helt anden sag.
Men det er for mange par utroligt svært at tale om uden at en af parterne føler sig såret eller forbigået. Og
hvis hun i forvejen er en smule konfliktsky...så er reaktionen ret forstålig.
Hvis du alligevel ikke kan gøre hende gravid, så er dette her jo den bedste løsning for at I som par får en dejlig unge, som du jo vil være far for i alle henseende.
Jeg vil blot ønske jer begge tillykke !!!
Med venlig hilsen
Sæddonor