Alt er mørkt.....

når jeg er alene uden min kæreste, familie, venner...
Græder meget og tænker en masse sorte tanker, selvmord, hvorfor vælger jeg stadig at leve, hvis jeg døde kunne jeg da endelig får fred for den evig mørke trussel i mit hoved. Er altid træt, føler at mit hoved kører på højtryk 24 timer i døgnet...
Gik til psykiater sidste år, men han gjorde jo ikke en skid for mig, sagde... Nille, du er i hvertfald ikke deprimeret... Hvorfor føler jeg mig så sådan....?????

Hejsa.
Ville bare lade dig vide, at du ikke er alene om de følelser, og tanker... Selv har jeg osse været til psykolog, har selv spurt "de såkaldet kloge" om jeg måske har en depressoin, men svaret er bare nej... Ikke nogen der kigger nærmere på det... Det væreste er nu bare, at tankerne hos mig, også er begyndt at være der, når jeg er sammen med alle andre... Så aner virkelig ikke hvad et menneske skal fejle, eller der omkring for at få den hjælp der er nødvendig...
Er selv så småt ved at give op, og stemmer i mit hoved siger, at det er bedst sådan her... Så i sidste ende, slutter det netop der, hvor hjælpen, burde være begyndt at hjælpe...
Sorry jeg ikke kunne hjælpe dig på den gode måde... Havde bare lige selv nogle tanker der skulle skrives ned...
Rigtig meget held og lykke til dig fremover!!!

hejsa
Du siger: når du er alene uden din kærste,familie og venner bliver du depri, græder meget og får selvmordstanker....
hvordan tror du ik din kærste,familie og venner for det hvis du begår selvmord....
Det kan være hårdt og leve, og har man problemer så søg hjælp, find en anden psykiater el psykolog. Gi aldrig op der er altid hjælp og hente:-)
At gi op er efter min mening kujonagtig og egoistisk.
Ta en snak med dine nærmeste om dine problemer og prøv sammen at finde en løsning, at få støtte fra sine nærmeste, kan være det første skridt på vejen til en lettere hverdag...
Håber du kunne bruge det til noget og op med humøret...verden et smukt sted, hvis man VIL se det:-)

Tag det roligt!!! Det var jo ikke af nogen ond mening. Der skal da heller ikke særlig meget til for at genere folk nu om dage. Undre mig bare over at i tog mit indlæg så tungt. Men jeg kan love jer for, at jeg faktisk er en MEGET munter og sød person,

JEG ER SKAM HELT ROLIG, MEN TÆNKER PÅ DE FOLK SOM DET SÅRER. FORESTIL DIG, AT DET VAR DIG SELV, DER VAR LANGT NEDE, OG SÅ BARE FÅ EN KOMMENTAR SMIDT I HOVEDET OM AT MEN SKAL INDLÆGGE SIG PÅ GALEANSTALTEN!
IKKE LIGEFREM EN HJÆLP FOR DE PERSONER, HVIS LIV ER MEGET SVÆRT!
HVIS DU VIRKELIG ER EN MUNTER OG SØD PERSON, SÅ VIS DOG DET I STEDET FOR AT SKRIVE DET DER SÅRER!!!

Nille, det du beskriver er lige præcis symptomerne på en depression. Jeg ved det, for jeg har lige haft en.
Nr. 1: Gå ned i den lokale helsekost-butik eller matas og køb en pose perikon te. Det hjalp mig utrolig meget. For mig løftede det min grundfølelse et hak, så jeg kunne tænke på andre ting end at sove og selvmord. Ingen bivirkninger for mig.
Nr. 2: Find en god psykolog - det er alpha og omega. Tal evt. med din egen læge om tilskud - det kan man få, men kun til nogen få gange.
Har du fortalt din familie at du har det sådan? Er der ikke en der kan hjælpe dig med at finde en psykolog?
Når man har en depression, har man meget lidt energi, så det er en god ting at finde noget hjælp til det praktiske. Hvad med dine forældre? Søskende?
Det med ham psykiateren - Fortalte du ham at du havde selvmordstanker? "Pyntede" du måske lidt på din situation, eller undlod at fortælle de aller værste ting?
Det ville i hvert fald være højst uprofessionelt (for ikke at sige grænse-sadistisk) at sende en ud ad døren med selvmordstanker.
Det er en god ting at få mindst 2 meninger om den slags - jeg blev diagnosticeret af 2 læger (de var heldigvis enige).
Husk nu - selvmord er ikke en løsning, det er bare spild af liv. DET BLÍR BEDRE!
Held og lykke

ER VED AT VÆRE GODT TRÆT AF SOL.
HVORFOR SLETTER I ALTID SANDHEDERNE
I STEDET FOR ALLE DE SÅRENDE OG HÅRDE ORD
SOM VISSE FOLK BRUGER MOD ANDRE?
FUCK HVOR ER DET VIRKELIG ET TRIST SAMFUND MAN LEVER I.
MEN HVORNÅR VAR DET LIGE DET HELE ÆNDREDE SIG?
HVORFOR KAN MAN IKKE SIGE SIN MENING?
SKAL ALT BARE VÆRE NEGATIV PIS DER ER TILLADT?
VÅGN DOG OP FOLKENS!!!

Jeg regner med at du hentyder til dit svar på "satan"'s usmagelige indlæg. Jeg indgav en klage, og nu er både hans indlæg og dit svar blevet fjernet.

Oki Det Nok Cool Nok...

Tak for jeres råd....
Jeg fortalte det hele til min familie sidste år, men jeg ved at det vil knække specielt min mor, hvis hun vidste at jeg igen tænker på selvmord!!!
Orker ikke kampen med familie, læge. psykiater igen, det tager endnu hårdere på mig end jeg allerede har det....

Min kære Nille, det er et vigtigt spørgsmål du må stille dig selv. Jeg kan forestille mig dit svar er at du ikke har lyst at gøre noget som helst. Prøv allegevel at gå i en eller anden retning.
Hvis du ikke har lyst at tale med andre om det, er det er bog du kunne læse, kender du selv nogen? Jeg vil med glæde anbefale dig nogle som har været til stor hjælp for mig. Men det er meget vigtigt at du ikke isolerer dig. Derfor er det godt at du har henvendt dig til dette sted hvor muligheden for at få den fornødne hjælp kan være ret god.

Jo, det er nok det jeg gør, isolere mig, selv om jeg er sammen med andre mennesker.
Har ikke overskud til at gøre ret meget lige nu, er træt og sover, prøver at virke "normal" når jeg er sammen med andre. Vil gerne høre lidt mere om de bøger, du selv har læst!!

Hej Nille.
Jeg forstår godt din angst for at fortælle - specielt din mor - om dine selvmordstanker. Hun vil helt sikkert også blive meget bange, for det at miste et barn er nok en forældres værste mareridt. Ikke desto mindre er det tvingende nødvendigt at du får noget hjælp, for som du måske ved er depression en meget alvorlig og - i nogen tilfælde - livstruende sygdom.
Da jeg fortalte min mor om mine selvmordstanker blev hun også helt hysterisk, men hun gik altså ikke i stykker af det. Til gengæld begyndte hun at tage min sygdom meget alvorligt, hvad en mor også bør.
Men OK - hvis du ikke føler du kan bruge dine forældre, er du nødt til at finde nogen andre. Det er jeg godt klar over at du nok ikke har energi til lige nu, så derfor vil jeg igen anbefale dig at drikke perikon te. Det kan altså lige give dig det ekstra overskud du mangler, til at sætte noget igang, der kan få dig viddere. Det kan fås i matas og i helsekost-butikker (jeg tror det koster 20-30 Kr.)
Hvis man går med en depression alt for længe, kan den også føre andre psykiske skader med sig - vidste du det?
Det er altså vigtigt du kommer viddere.
Jeg gik selv med min depression alt for længe (i hvert fald i 5 år, med op- og nedture) og har altså hutlet mig igennem livet, mens jeg prøvede at holde facaden. Det har så gjort at jeg har utrolig svært ved at gøre ting jeg ikke rigtig gider, og også at jeg har meget svært ved at holde styr på aftaler og tider. Spild af tid, siger jeg dig!
Hvis du sidder stille og gemmer dig, kan det kun blive værre.
Så kære Nille. Op af hullet og viddere i livet!
Det er ret fedt på den anden side...

Kære Nille. Jeg kan kun give den 'Halvgamle' ret. Jeg er medicinstuderende og er selv i antidepressiv behandling. Du SKAL søge hjælp hos din læge, og her er det vigtigt, at du er åben og ærlig omkring dine tanker og følelser. Hvis ikke din læge vil hjælpe dig er han/hun en "kvaksalver" og du bør øjeblikkelig skifte til en anden og kompetent læge. Lægen kan ordinere noget medicin, der kan hjælpe på din sindsstemning og negative tanker. Dette må du endelig ikke afvise, da en depression er en tilstand, hvor man har en ubalancere i både de psykologiske og biologiske/kemiske processer i hjernen. Medicinen er med til at genoprette denne ubalance i kroppen. Når medicinen har gjort sin virkning og man er kommet lidt "ovenpå" igen vil samtaler med en psykolog være utrolig godt. Dette kaldes psykoterapi og man bearbejder her de årsager, der kan give de negative tanker. Der er desværre megen tabu omkring at tage antidepressiv medicin samt det at gå til psykolog, men det er faktisk en hel almindelig ting for en stor del af befolkningen. Som sagt før er det vigtigt at søge hjælp hos professionelle behandlere, da selvmordstanker er en meget alvorlig og behandlingskrævende sygdom. Som den 'Halvgamle' også skriver så kan Perikon i form af the eller kapsler være en mulighed indtil du kommer til læge. Perikon er et naturlægemiddel og kan købes i håndkøb på Apoteket eller hos Matas under præparatnavnene "Velzina", "Modigen" og "Calmigen" m.m. Men som sagt før så skal du i dit tilfælde søge læge hurtigst muligt. Perikon bør kun være en midlertidig løsning. Husk på at lægen og psykologen er der for at hjælpe dig - det er ikke meningen at du "skal tage kampen op imod dem". De SKAL hjælpe dig, - det er deres arbejde og deres PLIGT. Når man er deprimeret, er det vigtigt, at man "kommer ud" og får sig rørt. Dvs. gå nogle lange ture og få noget frisk luft. Helst mindst en halv times motion og dagen. Man bør forsøge at spise en sund kost - evt. suppleret med en daglig vitamintablet - og sidst men ikke mindst drikke en masse vand - helst 2-3 liter væske om dagen. Prøv at overholde nogle faste sengetider og få en god nattesøvn mindst 8-9 timer hver nat. Her kan et andet naturlægemiddel være til hjælp. Det hedder "Baldrian" og virker beroligende ligesom sovemedicin og kan evt. bruges, hvis du ikke kan sove om natten. MEN det vigtigste lige nu er at søge LÆGE og tal med en god veninde/ven indtil du kommer til læge. Søg hjælp og du vil få det meget bedre - tro mig. Held og lykke fremover.

du skal kæmpe