Spiseforstyrrelser

Er det så underligt, at så mange unge piger bliver "forstyrrede", når kroppen æsteticeres så meget og udstilles alle vegne som ikonet af den optimale lykke?
Spørgsmålet er bare: hvad gør vi ved det? Hvordan lærer man at holde af sin krop som den er, når ens mor styrter rundt og altid er på den nyeste Femina-kur... Og ens veninder har mindre røv end en selv... Og MTV kører konstant i baggrunden med den ene gudinde efter den anden...
Og begrebet "Medium" i en Only-butik er noget, en Barbiedukke har svært ved at klemme sig ned i!!
Jeg har ikke svaret (tværtimod - har selv været igennem "møllen")... Nogen der har?

Jeg vil gi dig helt ret i at det er svært som ung nu til dags at få et normalt billed af hvordan det er sundt at se ud.
Lige fra man blir født får man jo som pige væltet barbie-dukker i hovedet som signalerer at det er sådan man skal se ud.
Barbie er jo altid populær, er tynd og har store bryster... Er det ikke det alle vi piger tror drenge vil ha? Selvfølgelig stiler vi efter at blive tynd, det er jo alle vegne, i blade, fjernsyn osv...
Men faktisk synes jeg medierne er blevet bedre til at ikke kun lægge vægt på udseende.

Jeg ved godt, at forældrene alene ikke kan løse problemet. Det er blevet for stort nu.
Men vi oplever en tid, hvor forældre giver deres børn fri i en alt for tidlig alder. Måske som misforstået "fri opdragelse". Men opdragelse er ikke fri. Opdragelse betyder at sætte grænser, være det gode eksempel, videregive sunde værdinormer. Og det betyder altså at man skal sige nej en gang imellem.
Ungerne har brug for voksne, som kan lære dem at sortere i al den information de modtager. De skal lære, at de ikke behøver være med på alle trends og modefænomener de opdager. At et godt liv indebærer en sund sjæl - såvel som et sundt legeme. At man skal være tilfreds med sig selv som man er, og IKKE altid sammenligne sig med andre.
Dette kan forældrene ikke opnå alene, men det skal starte i hjemmet. Skoler, sport/spejderforeninger, fritids- og ungdomsklubber må med på vognen, og lære at fremme sunde livsindstillinger.
Venligst
Flemming Holm Jensen
FDF-leder

Nu har jeg selv været det helvede igennem med anoreksi og bulimi og mener ikke at det kun er forældre osv. der skal tage ansvaret. Det kan bare ikke altid undgåes, nogen gange sker det bare (ved stadig ik hvorfor), men så gælder det bare om at finde ud af det så tidligt som muligt så det er lettere at gøre personen rask igen.
Svenske forskere mener at det måske har noget at gøre med noget i hjernen der ikke er normalt at det simpelthen ik er psykisk. Men det er da lidt sjovt at de fleste så blir rask ved at komme til en psykolog/psykiater...

du har nok ret i det du siger, men jeg tror ikke at alle piger har det sådan, jo man kan altid finde en fejl ved dig selv og der er mange piger der ik spiser. jeg selv er tynd men spiser meget mere end andre gør jeg tar bare ikke på af det! mange siger at jeg er heldig men hvis de selv var i den position tror jeg ik at de ville sige det.....det er hårdt for dem der er overvægtige men det er det oz for de tynde det ved jeg af erfaring! jeg har ik svar til det du skrev.......og det tror jeg ikke der er mange der har det er et problem med spiseforstyrrelser men man må som forældre tage problemet op istedet for at lade det ligge i skyggen! hvis skolen ser noget der kunne minde om spise....... så må de os gribe ind og kontakte forældrene og sige at deres barn har et problem........!

Beyoncé Knowles har ikke spise forstyrrelse og så forfærdelig tynd er hun nu heller ikke! Hvor har i dog det fra?????????? Hvor latterligt at fyre af... pigerne fra Destinys child har endda fået at vide at de spiser for meget mc donalds mad så hvad er problemet? Folk burde måske spise sundere og dyrke motion,og hvis nogen skulle rages ned på er det måske de modeller der er så tynde at de ligner skeletter og det der er værrer!!!!!
Man skal lære at elske sin krop, og ikke lade sig styre at pisse tynde modeller... for de ser rent faktisk forfærdelig ud!
Det er bevist at mænd hellere vil have en TYK kvinde i sengen end en tynd!!! Det gælder ikke for alle men... sørg for at veje det du skal... (højde og vægt har faktisk noget med hinanden at gøre, plus knoglebykning!)... ikke for meget og ikke for let, og få det godt og lær at leve med dig selv, for der findes desværre ingen vej udenom... sådan er livet... det lærer vi alle på et tidspunkt! Og at være for tynd er heller ikke det allerfedeste når det gælder om at have en pæn krop! Er man for tynd er den jo ikke specielt pæn! men former er rent faktisk pæne!

Jeg skriver jo netop også, at det ikke KUN er forældrene, men det skal jo starte et sted.
Du skriver jo selv, at små piger bliver bombarderet med Barbie-dukker og den slags. Det kan forældrene da i hvert fald gøre noget ved. Og du skriver at det er svært at være ung i dag. Jamen det er jeg da enig med dig i, men så må vi voksne jo gøre noget, og skabe en verden, hvor de unge har det lidt lettere. Det gøres altså ikke ved at gøre ingenting!
Vi kan ikke frelse verden, men vi kan vel fange de fleste tilfælde - tror jeg.
Venligst
Flemming Holm Jensen
FDF-leder

Hej Tank Girl !!!!
Jeg ved at dette ikke er et svar på dit problem. Men problemet, som du fremstiller, kommer som du selv nævner af at alle disse superstars, gudinder, hereos....kald dem hvad i vil, men altså alle de kendte sangere, modeller og så videre skal være så slanke så mulig, for at se supergodt ud. Spørgsmålet er så.....GØR DE DET ??? Ser de så godt ud fordi de er så slanke ???
Tja, nogle af dem gør, må man indrømme, men det er ikke alle, og vi kan ikke alle være som disse superstars. Vi har alle fået den krop, som vi nu har, og den skal vi leve med resten af livet, uanset hvordan den ser ud. Om man så er overvægtig, buttet eller slank.
At vi alle gerne vil ligne superstars, er jo ikke svært at forstå, og når medierne proklamerer at det ser super godt ud at være slank (for nogle personers vedkommende udmagret, og underernæret), er et sexappeal, og er kun til for at få alle til at "savle" over en superstar.
Jo det er da også rart at have noget at savle over, men vi må og skal altid huske at vi er dem vi er, og visse ting kan, og bør man ikke ændre på, især ikke, da det ikke er udseendet der er det væsentlige ved en person, tværtimod er det ens væremåde og sind, der burde være det væsentlige.
At det på grund af alt den propaganda, så er blevet det forkerte aspekt der tæller, ja det er ret træls. Men den eneste måde at bryde med alt den propagandakampagne, er hvis vi alle kunne acceptere den krop vi nu engang har fået, fokusere på de indre værdier vi har, og sige jeg har den krop jeg har, den ser ud som den altid har gjort, men jeg har et indre værd, som gør at jeg er bedre end alle de superstars, gudinder osv. Kan man det, ja så er man nået langt. Nu er det ikke sådan at jeg mener at man skal lade krop være krop, selvfølgelig skal man da holde sin krop i form. Men fra at holde sin krop i form, og så til de ekstreme ting superstars gør for at være og holde sig slanke, ja der er stor forskel, for superstarene overdriver dette alt for meget.
V.h.
Wantro.

Jeg vil give "Flemse" helt ret i at de voksne må være bedre til at guide de unge i sunde værdi normer. Man må som voksen være sig sin rolle bevidst som et godt forbillede og lægge et grundlag for børnene, så de som unge lærer at stå ved sig sig. Som teenager er man på udgik efter idealer, men som forældre må man have lagt grobund for en sund dømmekraft.
For ja, som ung er man meget let på virkelig af reklamer, trends i det hele taget, især fra mode verdenen og musik videoer.... og man bliver bombarderet fra alle sider!
Jeg tror der i det hele taget, hos alle der er i kontakt med børn og unge, skal tages bedre hensyn til at der ikke kun skabes fokus til det ydre(hvem der er med på det nyeste, er mest cool for øjeblikket osv) men at der også lægges vægt på indre kvaliteter. Det er jeg overbevist om vil være med til at styrke de unge mod alle bombardementerne.
venligst C.

Nu er det jo altså også bevist at spiseforstyrelser, ligsom depresioner, er "medfødt", det vil sige en tendens som alle mennesker faktisk er født med og som
udløses fra hjernen.Grunden til at det ikke er alle der får sygdommen er, at det jo er forskelligt fra hvert tilfælde hvad det er der udløser den og det kan jo faktisk være hvad som helst der er skyld i det. Det der blandt andet gør sygdommen svær at tackle er jo netop, at situationen ofte bliver misforstået. Altså at patienten ikke angang selv er klar over hvad grunden er til at sygdonnem er opstået og så er det jo svært at bearbejde problemet.
Og i øvrigt bliver man aldrig rask fra en sådan sygdom, uanset hvor meget psykolog/psykiatri-hjælp man får, den bliver blot lagt på afstand, men vil altid sidde i baghovedet på en!!
Husk på, at en spiseforstyrelse er ikke kun en sygdom, det er også en såkaldt livsstil!!!
I øvrigt relaterer alt fra hjernen til psykologien, så selvfølgelig er det ikke "normalt" at have en spiseforstyrelse, man er jo syg og sygdommen er styret af hjernen. Og normer er det sidste man bør komme ind på når det handler om psykiske sygdomme, for de kan jo netop ikke altid bevises, da de sjældent er synlige udefra.

I har helt ret, man skal være tilfreds med sit udseende. Og vel er det svært når alt omkring en fortæller direkte eller indirekte hvordan man bør se ud.
Men en ting jeg mener er lidt dobbeltmoralsk er at når man i det samme dameblad, kan læse på den ene side om slankekure og se billeder der ofte fortæller en hvordan man opnår idealvægt -udseende. På en anden side er der måske en artikel om at holde af sig selv, og hvordan man lærer at kunne lide sig selv og sin krop.
Jeg tror at lige meget hvor meget vi kvinder fabler om at man skal elske sig selv og dyrke sig selv, så er det et meget svært mål at nå.
Der vil altid være folk der indirekte fortæller deres mening ved at se skævt til en og fortæller en hvis man har en "lidt for stor røv" til at gå i de stribede bukser. Og det kan være svært at se bort fra. Mennesker er meget hårde ved hinanden, desværre!
Men i bund og grund er det vel ligegyldigt,hvis bare DU kan lide dig selv i de bukser.
Der er forskellige idealer verden over,og det er umuligt at leve op til alle andres forventninger.
Det vigtige er at lære sig selv at kende, og holde af den person man er og gerne vil være. Så lærer man også helt naturligt at holde af sit udseende, og så følger det tit med, at ens krop
og udstråling også følger med. Så mit bud er: "lær dig selv at kende og vid hvad der er at holde af i DIG"
Lige meget hvad, så er det altid vigtigst hvad DU tænker om dig. Det er jo dit liv! Så kan man dyrke alt det yoga man vil, men du må også erkende din baggrund og den du er.Og ikke mindst hvad du vil med dit smukke liv!

Til alle jer der er meget bange for at blive for tykke, skal i bare vide, at fedt er okay. Sundt fedt er fedt som der er i nødder, planteolier, og kerner. Usundt fedt er det der er i ost, fløde, is, chokolade. Prøv at undgå smør! Det er det værste.......
(Kasper

hej, jeg vil bare lige fortælle at det altså ikke altid har noget at gøre med om man ønsker at blive tynd! jeg har selv fået konstateret anoreksi, og jeg ved ikke hvorfor jeg har fået det! jeg ønsker virkelig at spise, men der er den her stemme inde i mit hoved der skriger NEJ hver gang jeg vil til at spise noget! det er skrækkeligt!!!
jeg er kun 13 år, og jeg føler ligesom at det er for tidligt at ødelægge sig selv, sit liv og ikke mindst sin krop! jeg skal til læge imorgen, og så må vi jo se hvad han siger. enlig ville jeg gerne indlægges og fodres og så komme ud af det her, for jeg blir mobbet i skolen fordi jeg er så tynd!
det er et mareridt!!!

Det første man skal forstå om anoreksi og tilsvarende sygdomme er, at de ikke handler om at ville ligne Barbie eller Beyonce. Min erfaring fra veninder, der har lidt af det, siger mig, at det handler om at kunne kontrollere et eller andet, når alt andet i ens liv føles som kaos. Her er det så vægten, man kontrollerer. Der er altså større dybereliggende problemer bag, som skal erkendes, før sygdommen kan bekæmpes...

Hvis man ved at en´ person lider af den frygtelige sygdom, er det første man skal gøre at tale med personen. Også selvom personen ikke ønsker det, og dernæst skal personen i behandling. MED DET SAMME. Man skal beskytte personen så godt som man nu kan, og være derfor personen alt det man kan. En person som lider af enten anoreksi eller bulimi, har stærkt brug for at vide at menneskerne omkring dem holder af dem, selvom man lider af en sygdom.
Så hjælp hinanden derude...!

Hej!
Først virkelig god debat!
Ved ikke rigtig hvad man kan gøre ved det. Tror Bare at ens forældre burde støtte og gi barnet komplimenter. For ens forældres mening er jo den man vokser op med og hvis man hele tiden får at vide at man ser godt ud, så tror man også på det! Selv når mode bladene viser et par vildt lækkre bukser i str. 34.
Sig til alle at de ser godt ud! Så skal det nok gå!

Haisa..
Jeg ville egentlig bare fortælle lidt om anoreksi og bulimi, eller mere hvad det har betydet for mig. For mig lyder det som om mange herinde tror det hele handler om modeller osv. Må give jer ret i det ikke ligefrem hjælper, men det er jo ikke den eneste grund.
For det meste er der et eller andet i dit liv, der gør, at du har fået denne sygdom. Om det så er misbrug, afmagt eller hvad det er...
Men vil egentlig bare fortælle, at det ikke bare er slut så snart man er "rask". Fandt ud af nogle måneder efter, at jeg har ødelagt mine knæ, ankler og ribben. Og tro mig det er skræmmende at pludselig se hvor meget skade man har forvoldt sig selv. Troede jo aldrig det ville gå så vidt. Man hører så meget om hvor galt det går folk, men det sker jo aldrig for en selv... Jo det gør.
Mine tanker er stadig ikke normale 1 år efter og har haft adskellige tilbagefald... Kan nogen gange gå helt i panik hvis jeg får af vide hvor meget fedt, der er i maden. Så det er ikke en let kamp.
Sørg for at hvis i kender nogen med dem så få dem ud af det så hurtigt som muligt, det gør det en del lettere at blive rask igen :)
Take care

13 år gammel var jeg, da mit livs mareridt startede. 1½ år efter blev mine omgivelser bekendt med min spiseforstyrrelser... Der skulle gå yderligere 6½ år med anoreksi, bulimi...ja alle former for misbrug af min krop i forsøget på bare at "komme kiloene til livs" inden jeg erkendte mit problem...og dette først efter selvmordsforsøg, hvor jeg kun ved et "tilfælde" snød døden. Jeg indså problemet og kom i den behandling der skulle få mig på rette spor. Der gik nogen tid hvor jeg gjorde fantastiske fremskridt, men faldt så i endnu et sort hul i min søgen efter "mig" - alkohol og narkotika. Jeg var igen helt derude, hvor jeg kun kunne se ned i afgrunden. Af uransagelige årsager - jeg kalder det min sjæls "elastik" - formåede jeg at vende min nedtur og komme på ret køl igen.
Et ½ år efter blev jeg gravid og så vendte mit liv for alvor på en tallerken !
Nu drejede mit liv sig ikke længere kun om mig, nu skulle jeg tage ansvar !!
Jeg er 28 i dag og kan kun med rædsel se tilbage på mine misbrug. Jeg kæmper stadig med mit forhold til mad, men fungere stort set "normalt" set i forhold til dengang. Kæmper stadig med mine alarmklokker der går af fra tid til anden, når jeg ikke er i balance med spisning og træning, er stresset eller bliver følelsmæssigt sat på spidsen. Jeg ved hvad der skal til for at jeg ikke "snyder mig selv" og hvad der skal til for at jeg kan fungere i hverdagen, men rask...?
Jeg bliver aldrig helt rask!
Min sygdom vil altid være en del af mig...fordi det er noget psykisk. Tanker og følelser i mig der udspringer fra min opfattelse af mine omgivelser.
Men jeg elsker livet i dag. Jeg elsker at stå op hver dag, at se på min dejlige datter og ha' visheden om, at alt det jeg har været igennem - det har der været en grund til...

ja det kan du måske have ret i, men hvorfor må beyoncè ikke spise som hun har lyst til?? fordi at hendes manager, syns hun skal ligne en barbiedukke, og det er fanme noget pis!! hvad er der nu galt i at være lidt buttet?? selv er jeg ret tynd, og IKKE stolt af det.. knus og kram Sandra

Jeg kan helt klart følge dig! Det er svært at kæmpe imod også selv om man har bestemt sig for at NU skal det være slut, men så går der ikke ret lang tid, så falder man i igen og det hele kan være lige meget.
Du skal vide, at jeg synes det er flot at du siger, at du kan se, at det er skidt, og at du gerne vil ud af det. Det er det første store skridt her imod denne forfærdelige sygdom. Kæmp imod! Jeg kan ikke sige det nok, for andre kan ikke kæmpe kampen for dig uanset hvor meget de end gerne ville, så er den eneste, der kan og skal tage kampen op er DIG! Du er den eneste, der kan lave en forandring, andre kan hjælpe dig, men hvis man ikke selv vil, kan det ikke lade sig gøre. Jeg har selv været ude i det, så jeg ved det. Og jeg ved at jeg er den eneste, der kan vende det. Det er svært, men det er kampen værd!!!
Jeg vil også lige sige, at jeg er ening i, at det ikke kun er modebladenes skyld. For langt de fleste skyldes det svære ting i ens liv, på den ene eller anden grund. At man så oveni hele tiden for smidt i hovedet at man kun er god nok, når man ser sådan og sådan ud, går ikke ens problemer mindre, da man så nemt kan komme til at tro, at man SKAL se sådan og sådan ud for at der er nogle, der gider være sammen med en og at man kun får det lykkeligt ved det.
Jeg tro at hvis alle kun prøvede på at finde de positive ting i andre, ville man nemmere glemme de ting, man ikke synes så meget om hos de andre. Der er noget godt i ALLE mennesker og det er det vi skal sætte i fokus og ikke alle de fejl folk laver!!!
Nok fra mig. Men held og lykke til alle jer derude, der også kæmper med noget! - KÆMP!!! :-)
I er ikke allene her i verden med det problem!...

Jeg har selv haft anoreksi og ved præsis hvad du snakker om. Man er dybt ulykkelig og ønsker ikke at være tynd - man har bare ikke lyst til mad. Men hør lige her : der allervigtigste at forstå omkring anoreksi og bulimi er : Det har IKKE noget med mad at gøre - vi BRUGER maden til at: for anoretikere - at straffe os selv ved ikke at spise og er derfor ikke sultne, vi kaster på ved tanken og : for bulimíker, at trøstespise og ikke at kunne sige stop - begge, fordi vi mangler tryghed og har det dårligt med os selv, og det kan der være mange grunde til. Ring til anoreksiforeningen på tlfnr. 35 36 49 13 og spørg efter Lone Møss. og gå op til din læge og uanset hvad han siger, få en henvisning til en psykriater, ikke en psykolog (så bliver det nemlig betalt af sygesikringen). Hvis man ikke tager fat om problemet og arbejder med hvorfor man sulter sig selv - dør man tilsidst - udenpå og indeni.

Anoreksi og Bulimi handler IKKE om - som du skriver, at have nogen der holder af dig - Big mistake - du kan have nok så mange mennesker omkring dig, som elsker dig - det hjælper intet, for en med spiseforstyrelser - det handler KUN om en ting - AT DU IKKE KAN HOLDE AF DIG SELV.
Masser af kærlighed udefra er smukt, men det er noget meget mere basalt end det, det hjælper kun med kærlighed indefra. Hvilket gør det langt mere kompliceret.

Spiseforstyrelser handler IKKE om dameblade, slankekure og modeller og modefis, det er bare et produkt af samfundet idag.
LANGT FRA.
Spiseforstyrelser handler om KAMPEN MOD SIG SELV og om RETTEN TIL AT TURDE LEVE !!!

Det er 2 meget forskellige ting, som ikke må blandes sammen, hvilket folk tit gør - desværre !!

Der er jo mange grunde til at unge får spiseforstyrrelse idag, jeg vil som mange andre også sige, at modellerne er meget tynde, og mange ser op til at skulle være så tynd, at de sulter sig for at blive det.
Men andre grunde til at mange får en spiseforstyrrelse er jo også ens fortid osv, jeg ved at mange der fx har været udsat for incest i barndommen, udvikler en spiseforstyrrelse, fordi hadet til egen krop er så stor.
Eller hvis man er blevet mobbet meget, kan dette også give problemer, så det er vel egentlig svært at løse problemet. Jeg tror ikke man bare lige kan det...

Hej igen!
jeg var til lægen her i onsdags, og nu skal jeg til møde med nogen specialister i Augustenborg på mandag, og så må vi jo se hvad de kan gøre ved mig!
min mor har spurgt om jeg gerne vil indlægges eller fortsætte herhjemme, jeg valgte så at blive indlagt, så det blir jeg hurtigst mulig!
for jeg kan helt ærlig ikke se det sjove i at være hjemme og tge i skole når jeg besvimer og bliver svimmel bare jeg sætter mig op!
mit mål er at blive rask inden jul og komme op og veje mindst 45 kg og kunne pase noget af mit tøj igen!
heldigvis støtter alle folk mig, både mine forældre, lærer, lægen, klassekamerater og alle mine venner osv.
jeg ønsker bare at komme ud af det her og få lidt mere fedt på kroppen!

hej. jeg har læst dit indlæg og jeg må sige, at det altså ikke er så let som du får det til at lyde som.
En nær veninde til mig lider af anoreksi. Hun HAR været i behandling, men det er gået "tilbage" igen og jeg har ikke anelser om hvad JEG kan gøre for hende - andet end at være der for hende...
Det handler også om at tage imod hjælp, ik❓Eller for mit vedkommende at HOLDE FAST i hende og få hende på andre idéer, men hvordan gør man ??
Hver gang vi skal drikke Kaffe så skal det være med skummetmælk - ellers drikker hun det ikke ! Hun skraber smør/minarine af brødet når vi er ude og sådan kan jeg blive ved.

Jeg bliver også træt af at mange sammenblander en spiseforstyrrelse med ønske om at se ud som en model. Det forflader den psykologiske baggrund for udviklingen af en spiseforstyrrelse. Det er en kendsgerning at det foregår i omvendt rækkefølge. Først spiseforstyrrelse, derefter øgt forkusering på andres "perfekte" kroppe.

Det er ikke nok at man har ønsket om at se ud som en modell for at udvikle en spiseforstyrrelse. Et dårlig selvværd over egen kropp kan genkendes hos de fleste kvinder som befinder sig indenfor normal vægtkurve. En spiseforstyrrelse er en alvorlig psykisk lidelse og det at fokusere på noget så overfladisk som modeller som årsag til udvikling af spiseforstyrrelse, er lige tåbelig som at tro man forstår hvordan det er at have en depresion blot fordi man har en dårlig dag !!

HM! Jeg er en pige på 14, som blev lidt chokeret over dette..
Jeg har aldrig haft nogen form for spiseforstyrrelse, men jeg kan ikke passe en str. Small inde i Only og det er jeg flov over! Jeg er bare SÅ lille :(
Det er altså heller ikke sjovt at være for tynd!
Og jeg bryder mig SLET ikke om at folk siger at de er for tykke og fede, når de overhoved IKKE er det..
//KreBseN

hej!
ved hvad du mener... går jeg i butikker som fx NewYorker eller Only er jeg tvunget til at søge hele btikken igennem efter tøj i str xtra small, alt andt sidder alt for løst, er nødt til at komme i special butikker efter tøj der passer perfekt! det samme gælder BH, det er fandme pinligt at komme ind i en butik og ikke kunne passe noget fordi man er for tynd og skal bruge D-skål med højst 70 i omkreds! jeg er flov over at være så tynd!
at være tynd er ikke altid en god ting! jeg er 172 høj, og vejer lidt under 49 kilo, spiser normalt og forsøger virkeligt at tage på!!!

kæmper selv, har det selv. pga af mange årsager, kunne være så dejligt og skrive med andre der også kæmpede, min msn er : cabrina12@hotmail.com
MÅ MEGET GERNE TILFØJES

Hej allesammen.
jeg har selv været igennem alt dette med spiseforstyrrelse. har godt nok aldrig fået en diagnose da jeg endnu ikke har været ved lægen, men jeg er helt sikker på at jeg er "syg." Ingen piger skal ønske at få en spiseforstyrrelse. jeg misunder virkelig de piger som jeg ser i min hverdag. jeg ser måske piger som er tykkere end mig, men alligevel misunder jeg dem. Jeg kan bare ikke få mig selv til at spise en masse osv. der er bare en stemme i hovedet som tvinger en til at lade hver. har virkelig prøvet at komme ud af det, men så snart jeg tager det mindste på, og ikke læmgere har kontrol med min vægt, så kan jeg ikke holde det ud mere, og falder i igen. det er som at leve i et fængsel, jeg tænker på hele dagen hvordan jeg nu skal undgå aftensmaden uden mine forældre ser det, eller på hvordan jeg nu skal træne i timevis uden mine forældre opdager det. Hvis i tror i er på vej ud i en spiseforstyrrelse så skynd jer at snakke med en om det, inden det er for sent !!

ja giver dig ret, har selv kæmpet lidt med det, og ja det ik modeblade, det er en selv!.
man vil selv styre det, man vil selv!!
men SNAK MED EN! det hjælper ..

jaså dejligt du skriver, at du gerne vil indlægges eller bare gerne have hjælp!
- aaalt for tidlig alder og ødelægge sig selv, men der må lægge noget bag. syntes du sku snakke med en du stoler på..
knus.

Der er så mange debatter rundt om dette emnet!
I dag, har de fleste haft en form for spiseforstyrrelser, om det så er sult eller trøstespisning. Det er trist at man finder disse forstyrrelser helt ned til 6 års alderen.
Men det er altså ikke altid påvirkelser fra omverden der sætter det i gang. Som mange mennesker glemmer, er spiseforstyrrelser en psykisk lidelse. Og den er meget svært at bekæmpe alene... Hvis der nogen der har disse problemer, er det bedste man kan gøre, er at kontakte sin læge.
Man er simplehen nød til at akseptere sig selv, for den man er. Hvis man er lidt overvægtig, så træn, kom ud i naturen, det nøtter ikke noget at klandre det på Mtv eller div. super moddeller hele tiden. Man kan også gøre noget som forældre, hvis man har en teenager, hjælp dem til at skabe et godt selvbillede osv!
Der er i dag mange steder man kan søge hjælp, og hvis man kender nogen eller ved om nogen der lider af dette, så snak med nogen der enten kender vedkommende, eller forældre osv. for jo længere man kommer ind i sygdommen, jo sværere er det at blive frisk.🙂

NU har jeg projekt om det. Jeg tror tit det er fordi de har ikke nok selvværd, de har måske forældre som skal skilles. De er måske i en svær tid. og så alle de tynde modeller og sangere som man ser op til. [s]

Jeg giver dig ret😃men tænk ikke over hvad str. du bruger. jeg har det også sådan. Ej skal jeg virkelig bruge str. m hvis nu min veninde bruger s. Det betyder ikke nogwet![s]