Tomheden

Tomheden
Alt er så tomt, der er intet tilbage.
intet at stå op til om morgen,
ikke noget at glæde sig til
ikke nogen at smile til eller grine med
Det hele er lige så ensformet som ens puls
Hvorfor bliver man ved med at leve?
- når man alligevel ikke har noget at leve for?
Hvorfor kan man ikke bare give op?
Mit hjerte er så ensomt
Min hjerne er ved at blive sindsyg
min mund har lyst til at skrige
mine arme har lyst til at slå
mine ben vil sparke
Men hvis jeg skreg, slog og sparkede,
ville kun luften være mit vidne.
For der er kun tomhed omkring mig.....

en tro kopi, en mixet kopi, men er dette skrevet med dine egne ord? Synes bare den lyder bekendt!

Til Cece.
Velkommen i klubben min ven. Jeg syntes at det er rigtigt flot beskrevet, og er med dig hele vejen.
Knuzzer fra
Nicklees

skrev det i 91, så det er er noget tid siden, følsen er dog dukket op igen.....

gode ord ellers, og beklager min tvivl.

Tak for det, du!
Jeg vil dog sige, at du godt kunne skrive digtet en hel del bedre end sådan dér. Mest fordi det er kedeligt..
Sådan lidt "åhhvorerdetsyndformigatjegersåaleneogåhsåensom" Come oooon!
Følelsen er helt okay, men hvis det gør ondt, så lav om på det. Proces, u know?
Kys fra en hård nyzer atchkisssssssss

ser du en måde at komme vidre er nemlig også at skrive om det man føler, det er en del af den proces man går igennem...

Ja, det er i høj grad en proces at skrive. Men dette digt er fra 1991 - skrev du ikke det? Det kunne være sjovt at se et digt fra igår om det samme.
Hvorfor hænger du mon fast i samme tekst som for 13 år siden?
Det er dét jeg mener med proces. Når du poster det nu, ser det nemlig ud som om, det er en aktuel situation.
Ja?

Hej Cece`
Et meget stærkt digt du har skrevet, næsten som jeg selv kunne have skrevet det. Hvad er der hver at leve når man inde i føler sig som på en ensom ø, med mennesker omkring en man bare har oplevelsen af de ikke forstår en.
Bange for sig selv bange for andre, har ikke lyst til være sammen med andre kun sig selv.
Jeg gør det idag, når jeg får oplevelsen af ensomhed, at cykle ud i naturen med en kop kaffe, nogle gange sker det jeg får en indre ro og en oplevelse af en stor klarhed inde i mig selv. Håber du kan bruge lidt af det jeg skrev, jeg kunne se mig selv i det du havde skrevet.
Mvh,

Jeg tror du måske har det lidt ligesom mig... Jeg har faktisk lige fundet en sang frem som jeg skrev for 1½ år siden fordi jeg pludselig stod i den samme situration med de samme føelser bare for en anden pige - den hjalp mig faktisk. Jeg havde meget bedre efter at have spillet den et par gange.
Det er underligt at noget man har lavet for lang tid siden kan ramme så præcist i dag... Jeg håber du får det bedere! Keep on going.