Hej e der nogle som kan hjælpe mig. Jeg er kommet i en kattepine, som er total uberettet over for den person som jeg holder aler mest af.Vi står og skal gå fra hinanden af en lidt dum situration, nemlig p.ga.et barn. Vi har været sammen i 7 år men har kun boet sammen i 1 år, og så kan barnet ikke klare det mere da det er handicappet.Vi vidste at det kunne ske men håbede det ikke men så skete det aligevel. Vi er ikke uvenner eller noget, men når hun taler med andre menesker og nogle af hendes gamle klassekammerater, som hun ikke har set i de sidste 20 år, eller tager ud for at snakke med dem så bliver jeg enormt jaolux,og det er aldrig sket før.Vi har prøvet at tale om det,men det føles ikke rigtig. er der nogle som kan hjælpe mig. [:*(]
tilføjet af sølle
uberettet jaolusi
Jeg tror nu det er meget normalt når man har mange ægte følser for en anden og det går op for en at man er ved at miste den person, måske fordi man ved jo godt inderst inde så vil hun jo finde en anden på et tidspunkt og så kan alt jo lade sig gøre , så siger man jo til sig selv hvorfor gjorde eller hvorfor var hun ikke sådan over for mig fordi så var vi jo aldrig gået fra hinanden.
Det gør altid ondt at miste men tro mig du bliver kun stærkere af det, selv om det gør ondt, men lad være med at tænke på at hun finder en anden på et tidspunkt, men tænk hellere at du var den person hun valgt til at være far for hendes barn så hun vil altid have dig et eller andet sted i hendes hjerte og kærster kommer og går , men du vil altid være i en del af hendes liv fordi i har barn sammen og hvem ved hvad fremtiden bringer.
Så hvis du elsker hende højt nok så sæt hende fri.....måske finder hun ud af når hun får sin frihed at hun ikke kan undvære dig.....held og lykke. Husk at der er ikke en spandfuld af piger men et landfuld....
tilføjet af izzent
jaolusi
Sorry jeg glemte i forvirringen at for tælle at barnet ikke er mit. Men ellers tak for svaret