2tilføjet af

Manden der ved alt

Hej derude
Jeg så et interview for nogle år tilbage, med en mand iført en lys kjortel og en spøjs hat af en art, der påstod han vidste alt. Jeg tror han var et slags orakel i en kult/religion. I interviewet bliver han spurgt, om det vil regne den følgende dag og kommer med svaret "måske" og bliver så spurt om et spørgsmål lignende "hvad er meningen med det hele" og svarer "det er svært at sige". Det hele var hylende morsomt, og jeg vil rigtig gerne prøve at finde indslaget, eller i det mindste bare hans navn. MEN jeg kan ikke huske, hvem han var eller hvilken religion (eller lignende), han var en del af.
Mit spørgsmål til jer er: ringer det her en klokke hos nogen?
En mand i kjortel med guldbroderier og en fes/kalot agtig hat, der påstår at vide og kunne svare på alt?
Det er begyndt at blive en af de der små-irriterende ting. Ligesom når man har et navn lige på tungen, men ikke kan huske det.
Håber der er en, der kan give mig et svar
på forhånd tak :)
tilføjet af

Jeg kan godt huske ham

Hvis det altså er den samme vi tænker på ;-)
Jeg mener han var buddhist af en art, og er det samme mand vi tænker på, så havde han en skole indenfor buddhisme og lavede vist meditation for fred eller var det hop for fred.
Den med hop for fred er ikke en joke, men de sad og mediterede med korslagte ben, og så hoppede de fremad når ånden kom over dem.
Jeg kan heller ikke huske hans navn, men dette burde få flere klokker til at ringe hos andre.
tilføjet af

Så er han fundet - Tak for hjælpen

Jeg tror du tænker på Maharishi Mahesh Yogi og bevægelsen Trancendental Meditation (TM). Jeg har lige læst lidt om deres flotte levitations fremvisning i Lyngby Storcenter som viste sig at være de hop du skriver om.
MEN! jeg har ved at følge dette spor fundet ham. Han hedder Raja Bjarne og selv om jeg ikke har fundet det oprindelige klip jeg ledte efter kan han ses her:
http://www.youtube.com/watch?v=e45WMqFJo6Y
Mange tak for hjælpen
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.