Tid? - der er da noget man planlægger sig ud af...

Fredag. Det er noget jeg glæder mig til og så er vi her igen. Hvorfor? Jo, for så burde stress og jag med at få hverdagen til at hænge sammen være overstået.
Men jeg må gøre noget forkert. For jeg synes ikke rigtigt, at jeg kan finde tid til noget.
I aften får vi gæster. En veninde, hendes kæreste og deres baby, som vi ikke har set længe.
I morgen skal vi i IKEA for at kigge på et nyt sofa bord. Det gamle er simpelthen pinligt at have stående og jeg er træt af det. Vi tager forbi min mor til en kort frokost og om aftenen har min mands kusine 35 års fødselsdag (hun er samtidig en god ven og det skal nok blive rigtig skægt). Søndag vil jeg gerne med min søn ud og se ham spille fodbold. Og når jeg tænker over det, så skal der også lige vaskes tøj og gøres lidt rent. Mandag får min mand en kollega på besøg til spisning. Og sådan fortsætter det.
Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har besøgt en uopfordret. Stået foran døren og ringet på, fordi jeg var i nabolaget. Hvis, så skal der først ringes og aftales hvornår jeg kan komme forbi. Og ingen kan med så kort varsel, fordi de lige laver noget andet.
Og hvornår er jeg sidst vågnet og tænkt at jeg slet ikke havde nogle planer for dagen? Det skal da lige være da jeg lå syg en uge i det tidlige forår. Der måtte jeg aflyse alle aftaler. Men det var ikke ligefrem godt for min samvittighed.
Der er altid nogle aftaler der skal koordineres og brikkerne i den lille familie skal falde sammen, så vi har tid sammen. Vi køber mere færdigmad (det er nu også lækkert nok) og sidste år brugte vi hvad vi fik tilbage i skat til at ansætte en hushjælp til en gang om ugen. Når vi skal lave noget sammen, så synes jeg vi bruger mange penge. Min mand synes ikke en tur i skoven er spændende nok, så det ender altid med noget stort anlagt. Det uplanlagte findes ikke længere.
Og mine tanker ender nu i et paradoks. Jeg står med et ønske om at få mere tid til at gøre ingen ting og uplanlagte ting. Og mit eneste modsvar er at planlægge mig ud af det.
Hjælp! Jeg er fanget i et samfund, hvor jeg ikke har tid.

det er ikke kun spørgsmål om planlægning, men også om prioritering.
Jeg har delt min tid op i følgende kategorier:
- skal
- vil gerne
- må absolut
Kategorierne kan du kalde hvad som helst, men gør op med dig selv, hvad, med hvem og hvornår du vil bruge tid på at "skulle", "ville gerne", og "må absolut".
God prioritering

Hej
Prioriteringer er vel en slags planlægning. Og så ender jeg ofte med en dårlig samvittighed over ting jeg ikke får gjort.
Hvad er forskellen på "må absolut" og "skal" i dine kategorier?
Med venlig hilsen
trådstarter

Mange booker sig bevidst til alt, hvad de kan komme i nærheden af!
Der er åbenbart prestige i at have så travlt som muligt. Jeg sidder ofte til møder, som egentlig skulle være orienterende for begge parter, men ofte bliver mine mødepartnere yderst stressede undervejs, fordi der bibber et hav af mobilsvar og SMS'er ind undervejs.
De føler selv, at de er vigtige - for deres virksomhed, deres deres omgangskreds og EVENTUELT deres familie! 🙂
Mon ikke snarere de er en pestilens for samme?
Hvilken virksomhed ønsker medarbejdere med så stort overload, at de ikke engang er i stand til at følge en vigtig samtale - uden absolut at skulle afbrydes 8-10 gange af ligegyldige beskeder og tåbelige mails på mobilen - om at endnu en stresset person på FaceBook vil være ven med en anden stresset person - for alligevel ikke at have tid til at kommunikere? [:*(]

Du kan sagtens få din dag til at hænge sammen ved BEVIDST at planlægge!
Brug en kalender - uanset type og format - og placer de aftaler der skal afholdes! Og husk så at respektere dem og mød op til tiden!
Husk også at sige tydeligt fra, når dine tidsrøvere prøver at lave kaos i dit liv! Det er DIG, som sætter DIN dagsorden!

Mens Yuppierne elsker at lave overlappende aftaler - så være sikker på, at du har MELLEMRUM mellem aftalerne! Visse ting har det med at trække ud, og hvis du ikke har lavet elastik i kalenderen, så hænger du hele tiden et par skridt bag planen! DET stresser!
Det stresser ikke at have travlt - men ikke at kunne nå det, man har planlagt! 😃

Så jo du - du har masser af tid til livet, men du skal SELV prioritere! [s]
M47

Det er et godt svar du har skrevet.

Her er et paradoks mere til trådstarter og alle os andre:

Den ene (yngre) generation drøner rundt og laver det ene og andet, mens den anden (ældre) generation, sidder alene på plejehjem og glædes ved den mindste mulige aktivitet.

😖

Det var lige mine ord🙂 TAK!

Det er nemlig rigtigt, at mange synes det er enormt smart, at have travlt hele tiden. Jeg synes bare det er skide kikset og du har ret i, at andre bare synes man er en plage🙂

Læste en lidt rodet kronik for nyligt. Her slog følgende mig:
"Det er vel ingen andre end os selv og vore tårnhøje forventninger om, hvad vi bør nå, der stjæler vores dyrebare tid?"
http://politiken.dk/debat/kroniker/article774915.ece

uundgåelige aftaler, såsom tandlæge, forældrekonsultationer i skolen, vaccinationer, m.m.
Må absolut er ting som jeg VIL gøre plads til - f.eks. min datters fødselsdagsfest, hendes skoleforestilling, ridestævner, venindens fødselsdag, tilbringe nogle dage sammen med min elsker, osv.
Det første - altså "skal" - er ting, der under alle omstændigheder må og skal overholdes, hvorimod det sidste er altså noget lystbetonet, som jeg gerne rydder kalenderen for eller bytter vagt for.
Dårlig samvittighed kender jeg egentlig ikke til; jeg har valgt og fravalgt nogle begivenheder og sådan er det - hvis andre ikke er tilfredse med mine valg, er det bare ærgerligt.
Jeg lærte forholdsvis tidligt i mit liv, at når andre mennesker hverken laver mit arbejde eller betaler mine regninger, kan jeg ikke bruge deres meninger om anvendelse af min tid til noget som helst.

http://erdetfredag.dk/ 😃

Du er jo kommet så langt,at du ikke er rigtig tilfreds med alt den stress.Så burde du jo også kunde gøre noget ved det.
Det 1. skridt er at blive bevidst om at skabe huller-og finde ud ,hvad det er virkeligt vigtig til dig. (og her mener jeg DIG-og din nærmeste familie-men ikke en masse forventninger,hvordan tingene burde være)
Jeg tror et problem i det hele kan være,at man så heller ikke rigtig er "i det" man lige gør-uden egentlig allerede er igang med næste "programpunkt" (F.eks.:Du sidder ved morgenmaden-men i tankerne sidder du allerede i bilen til IKEA. Eller så har du måske allerede aftenens påklædning i hovedet,når du sidder hos din mor og spiser frokost. osv. )
På den måde jager man fra det ene til det andre -og gør dog ikke noget rigtig,med hjertet.
Og endeligt er det en del mennesker,der dybest set ikke kan holde ud,at ikke lave noget- og derfor mere eller mindre bevidst,sørge for at "skrue på"
Alt dette kræver en del mentalt arbejde.
Hvis Du engang har tid-kan jeg anbefale en bog af Michael Ende "Momo"
Dette er en yderst spændende ,tankevækkende børnebog,hvor den lille pige Momo går i kamp mod "grå herrer",som stjæler tiden fra menneskene.
Med venlig hilsen!
Mamma mia

Jeg tror vi to er i hvert sit tidsafsnit. Jeg er midt i halvtredserne og alle mine tre børn er store, kun den mindste på 14 er stadig hjemme. Det giver jo en lettelse, at de kan klare sig selv, men...
Mellem alle dine gøremål er det vigtigt at holde pauser! Pauser, hvor du læser en god bog/avis, hører lidt radio, går tur med hunden eller bare lægger dig ned og kigger op i luften (måske falder du i søvn, men det gør nok ikke noget). Der er også noget der hedder "at komme hviledagen i hu", dvs du skal huske at din krop har krav på en hviledag! Jamen så sig til dig selv og alle andre, at en dag om ugen skal der ikke planlægges noget som helst! Den dag har kroppen og hovedet fri! Den dag har du masser af tid. Den dag er der ikke en skid der er vigtigt. Den dag kan alt få lov at flyde.
Sådan gør jeg, og bl.a. derfor bliver jeg ikke stresset.

citat
Jeg lærte forholdsvis tidligt i mit liv, at når andre mennesker hverken laver mit arbejde eller betaler mine regninger, kan jeg ikke bruge deres meninger om anvendelse af min tid til noget som helst
citat slut

Er det ikke noget vi bare tror, at andre tænker over vores tid. I virkeligheden er de sikkert totalt ligeglade, de har nok i deres egen "tid" 😉