Ung mor overvejer familiepleje

Hej alle sammen.
Jeg står midt i et helvedes dilemma som jeg ikke selv kan se mig ud af.
Jeg er 20 år gammel. Jeg står på tærsklen til at skulle i gang med en videregående uddannelse i Aarhus.
Jeg har en fantatisk søn på 16 måneder som jeg elsker OVER ALT på jorden og jeg har selv sat ham i verden og det er mit job at sørge for at han har det godt, og får alt hvad han har brug for, så han kan blive en fornuftig og ordentlig voksen mand en dag.
Jeg har aldrig været særlig god til skolen, men jeg VIL have en universitetsuddannelse så jeg kan få et godt job og forsørge min familie. Jeg tvivler bare på egne evner til at gennemføre en 4-årig uddannelse når jeg har den lille. Jeg ved godt at jeg selv har taget valget om at få ham og jeg var 100 % klar til at opgive bylivet da jeg blev mor. Men jeg ved bare at jeg bliver så træt af at gå på en uddannelse hvor 60% udgør det sociale med fredagsbarer og rusture.. Jeg er bare ikke færdig med at være ung og det kan jeg bare mærke. Jeg hader at det i sidste ende kommer til at gå ud over ham. Jeg er kommet til det punkt hvor jeg overvejer at tage kontakt til kommunen og høre om muligheden for at han kan bo i familiepleje mens jeg tager min uddannelse. Han skal have alt hvad et barn har brug for og det kan jeg ikke give ham i de år jeg uddanner mig. Jeg er bare bange for at med det samme jeg nævner mine tanker for kommunen, er der ingen vej tilbage og de tager ham. Og jeg er så bange for at jeg fortryder og ikke kan få ham tilbage på noget som helst tidspunkt, og det ville være så forkert når jeg i bund og grund gør det for hans skyld. Jeg aner ikke hvad jeg skal stille op og ville gerne høre nogle konstruktive råd fra jer, måske nogle forældre som har været i kontakt med kommunen omkring anbringelse.

Det vigtigste spørgsmål er..
Kan jeg når min uddannelse er afsluttet forlange ham hjem igen og få det? 100%? For jeg har ingen intentioner om at han skal være længere væk hjemmefra end højst nødvendigt. Han er det bedste jeg har.
Jeg vil frabede mig at blive skældt ud eller på anden måde få svinere eller noget i den stil. Jeg vil derimod gerne modtage ros for at kunne se ud over min egen næse og selv indse at jeg ikke kan klare alt.
Gode råd og konstruktiv kritik. Jeg er desperat

Hej Louise.
Sikke noget. Kan sagtens forstå dig og synes også det lyder fornuftigt at du gerne vil have dig en god uddannelse.
For lige at afklare noget: Vil du afsætte ham 100% mens du læser, og kun se ham en gang hver måned agtig? Eller er det kun i hverdagen?
Jeg har ingen erfaring omkring dette punkt, men kom til at tænke på om ikke du har en familie som kan støtte op omkring din prioritering?
Hvis nu der var nogen som kunne hjælpe dig i det daglige, og lege lidt weekend plejefamilie, i hvert fald bare engang i mellem, så du også kan have et liv ved siden af din skole? Ville det ikke være den optimale løsning?

hvor 60% udgør det sociale med fredagsbarer og rusture

Det burde kunne skæres ned til 20%, og den økonomiske del tilsvarende mindre.......hvorfor betale 60 kr for en kop lunken kaffe med minimælk og kanel på en bar når man kan lave den for 2 kr derhjemme ❓ [:X]

Det er længe siden du var ung, ikk´ Fruppe❓ 😉

Det er længe siden du var ung, ikk´ Fruppe❓😉

Det er jeg da stadig, blot ikke fødselsdatoen 🙂

Nej så gælder det ikke... 😉

Hej duranie.
Min familie bor desværre 150 kilometer fra Aarhus så det er ikke muligt med noget familie i
dagligdagen. Jeg tænker at jeg gerne vil have mulighed for at se ham når jeg bare ikke kan undvære ham mere, så det skulle gerne være et sted i Aarhus.
Jeg har ingen forstand på hele systemet, men for mig ville det optimale være at enten at få noget familie som plejefamilie, eller at finde en rigtig sød familie i Aarhus som er meget åbne for at jeg stadig kan være en stor del af hans liv så han aldrig bliver i tvivl om hvem hans mor er. Men det vil være noget med at han skal bo der fast ligesom hvis han boede hjemme hos mig.

Æv, det var jo ærgeligt med din familie. Havde jo netop været oplagt og nok også bedste løsning, for hvis du kommer ind i det sociale system så tror jeg at reglerne er hårde, og nok ikke sikkert at du sådan kan komme vadende for at besøge ham når det passer dig. Så tror jeg mere at bordet fanger.
Så hør dig rigtig godt for, INDEN du henvender dig til kommunen. Ikke at jeg overhovedet tror de løber med ham bare fordi du spørger hvad dine muligheder er, men mere fordi når først showet kører, er det nok svært at stoppe igen.
Held og lykke [l]

han blev født gammel

Det er lige præcis også det jeg tænker! Jeg vil nødig risikere at miste ham.
Mange tak, rart med nogle søde mennesker

Hej
Hvordan kan du få konstruktive råd, når dit primære formål med indlægget er at få ros som du skriver??
Vil du prøve at se tingene på en anderledes måde eller blot blive bekræftet i at det du overvejer er rigtigt?? det synes jeg at du skulle gøre op med dig selv.
Hatten af for at du vil give din søn det bedste.. det mener jeg virkelig, men du kan tage en uddannelse uden at du skal være en del af det sociale byliv.. Det mener jeg at du er nødt til at erkende!!!
Man kan ikke få det hele og når man har valgt at blive mor... så stopper den del af livet altså.
Hvis du dkal gøre det op med dig selv, mener du så virkeligt at en rustur, fredagscafeer o.lign. er vigtigere end at have en hverdag med sit barn?
Tænk dig rigtig, rigtig godt om......!!! For den tid han ikke er hos dig, kommer aldrig nogen siden tilbage... Og er det ikke også et godt forbilled for din søn at han aldrig er i tvivl om at mor altid er der og er hans sikre sted at falde??
Alt det bedste herfra til dig og din lille prins

Hvordan hænger det sammen ?
Du skriver at du ingen forstand har på hele systemet, og åbenbart heller ikke kan sætte dig ind i det.
Hvordan stemmer det overens med at du så tror du kan tage en universitetsuddannelse ?
Ved en frivillig anbringelse, hvor du beholder forældremyndigheden er det dig og ikke kommunen der bestemmer.
Du kan endda skifte plejefamilie hvis du ikke er tilfreds med den kommunen giver dig.
Du kan endda finde din egen plejefamile, som du så anmoder kommunen om at godkende på lige fod.
Du kan også bede kommunen begrunde enhver beslutning de tager.
Det er også vigtigt at du, hvis du rager uklar med kommunen, forlanger aktindsigt, samt at enhver kontakt fremover skal være skriftlig, samt at du beholder forældremyndigheden.

Det kan du bestemt IKKE gøre mod din søn og dig selv. Tal med Mødrehjælpen, før du gør noget som helst!
Jeg er passeret 40 og har to små børn, og jeg kan godt sige dig, at jeg også tit længes efter at være "ung", altså fri til at gøre, som jeg vil. Men sådan er det ikke, når man har børn, og det skal du sgu leve op til, så godt du overhovedet kan.
I det øjeblik du stiller på kommunen og beder om familiepleje, vil det sætte alvorlige skår i kommunens tillid til dig som mor - tro mig - det ønsker du ikke!
Familiepleje koster en formue, så det er nok ikke noget, kommunen forærer dig, medmindre det er helt nødvendigt.
Hvis du har store problemer med at tage uddannelse, fordi du har barn, kan du måske få noget aflastning. Har det barn ikke en far eller bedsteforældre, der kan hjælpe??
Du skriver, at du aldrig har været dygtig i skolen. Jamen så er en universitetsuddannelse nok ikke dig, medmindre der er ydre grunde til, at du ikke har klaret dig godt. Men det gør ikke noget,du kan sagtens få en anden god uddannelse. Tal med en studievejleder.

Jeg kender ikke til systemet forstået på den måde at jeg ingen forstand har på hvordan en anbringelse foregår og set er ikke lige sådan at sætte sig ind i! Jeg har forsøgt, men har med vilje ikke stilt spørgsmål til kommunen.
Jeg er god i skolen, bare ikke efter jeg er blevet mor. Har studeret på VUC mens jeg skulle finde ud af hvad jeg ville. Nu skal jeg starte på medicinstudiet og er i tvivl om hvorvidt jeg kan klare det mens han er så lille.
I gymnasiet gik jeg ud med et gennemsnit på 10,5. Så det er ikke fordi jeg er dum.

Der er da ingen, der har sagt, at du er dum. Men så er du nok også kvik nok til at regne ud, hvad din søn vil føle, når du afleverer ham?? Altså ærlig talt - er lidt rystet. Jeg har selv stået i den situation, at kommunen truede med familiepleje, men det var så, fordi jeg var psykisk syg. At du kan overveje det frivilligt, fordi du har pasningsproblemer, det forstår jeg slet ikke.
Jeg kan godt forstå, at du bliver træt af din søn og har travlt sommetider, men der må og skal være andre løsninger. Jeg synes, du skal kontakte Mødrehjælpen og tale det hele igennem med dem. Held og lykke 😉

Der er ingen der siger at du er dum... Men du bliver nødt til at overveje tingene....
Hvordan tror du at det vil være for din søn at få fire år med "nye" forældrer for at du kommer tilbage og kræver ham hjem igen..... hvad tror du at det gør imod sådan en lille fyr...?
Du er nødt til at få prioriteterne på plads.... og andre har taget lange uddannelser uden at sætte deres børn i pleje!

Hvis det så i det mindste var din egen familie eller nære venner, du ville aflevere knægten til, så kunne han jo beholde forbindelsen til dem fremover.

Der er åbnet mulighed i lovgivningen for at det godt kan være familien der bliver plejeforældre. Kender ikke lige detaljerne, men ved de findes.

Sandt nok, men normalt er familiepleje jo et "tilbud" til stærkt dysfunktionelle familier eller familier i akutte problemer. Efter devisen vi har et tilbud til dig, som du ikke kan sige nej til!

Hvad med aflastning? Det er der vidst flere der bruger?

Det er et lille men, du kan aldrig være sikker på kommunen vudere, at du skal have ham igen, når du er klar, måske bliver det vuderet, at din søn vil have det beder i pleje og skal blive der.
Prøv at kikke på sider, hvor børn der er anbragt, hvor svært de er at få hjem igen, så er prisen for din frihed måske for dyr.

Er familien dysfunktionel er et sådant "tilbud" fra kommunen bestemt også på sin plads.
Men det er jo ikke tilfældet her, men tværtimod en mor der blot søger lidt aflastning så hun kan tage sig en uddannelse, hvilket må siges at være det modsatte af dysfunktionel.

Det er slet ikke noget kommunen bestemmer, medmindre du er frataget forældrerettigheden også.
Det du taler om er tvangsfjernelse, som er noget helt andet.

Hej 🙂
Da jeg var 21 år, var jeg alenemor til en dreng på 10 mdr. og i gang med en uddannelse. Det var hårdt ja, og ja jeg fravalgte mange ting med mine studiekammerater for enten at hente min søn tidligt fra dagpleje eller for at læse lektior. Jeg fik mig en rigtig god eksamen, og set i "bakspejlet", ville jeg ikke have gjort det anderledes i dag hvis jeg kunne.
Jeg har fuld forståelse for de tanker du gør dig, men mit råd til dig vil være, at passe på med at gøre noget som du måske vil fortryde senere hen i livet. Som en anden på denne debat skriver, så bliver børn alt for hurtige store, og at man som mor ikke kan opleve og følge alt det der sker med ens børn i deres udvikling, det er for mig som mor noget jeg aldrig ville have undværet. Nu kender jeg ikke din situation, men var det mig, og var muligheden der, så ville jeg lave en aftale med bedsteforældre, en moster, tante, barnets far eller lign., om lidt aflasting i form af faste aftaler som kan aflaste dig.
Nogen gange kan det, at man ved at f.eks. om 14 dage har jeg en hel børnefri weekend give en fornyet overskud og energi til såvel studie som barn.
Børn bliver let forvirret, og desværre syntes jeg vi ser for mange eksempler på, hvordan børn får men gennem deres opvækst. Selvfølgelig skal børn der ikke trives have et trygt og kærligt hjem, men syntes bare desværre ofte at man ser, at det man har gjort for kun at gavne barnet ikke altid ender kun til gavn.
I dag er jeg 31 år, og mor til 2 drenge på henholdvis 10 og 4 år, jeg føler ikke jeg er gået "glip" af noget fordi jeg blev mor ung, tværtimod har jeg nydt at være ung med mine drenge, og nu hvor de begge er ved at være store, så er der rig mulighed for at opleve lidt ungdom igen, hvis lysten skulle være til det. 🙂
De bedste tanker til dig 🙂

Ja, tvangsfjernelse er selvfølgelig noget andet. Men det kan da godt ske, at sagsbehandlerens spørger sig selv, om en virkelig velfungerende mor frivilligt vil udlevere sit barn til familiepleje - det ville jeg da selv gøre - og så ruller sagen, og man ved ikke, hvor den ender.
Og jo, det er kommunen, der afgør, om børn skal i familiepleje. Fjernelse har ikke noget med forældrerettighed at gøre, den beholder forældrene.

Nej så gælder det ikke... 😉

Fruppe har så åbenbart været ung lidt længere end dig, ikke Ugle... 😃

Selvfølgelig ved du hvor sagen ender. En sagsbehandler skal begrunde skriftligt hvorfor hun syntes moderen ikke fungerer.
Moderen ønsker aflastning for at kunne tage en uddannelse.
Opfinder sagsbehandleren en anden forklaring ville jeg sende sagen til tilsynsrådet.
Og nej det er ikke kommunen alene der bestemmer om et barn skal i familiepleje, men i sidste instans tilsynsråd og advokat, og nej ved tvangsfjernelse har forældrene ikke længere forældremyndighed, det er netop den der bliver frataget dem.
Det her forudsætter naturligvis en moden mor, der fra starten forlanger løbende aktindsigt og alt skriftligt.

Hvis du som sagsbehandler spørger dig selv om en virkelig velfungerende mor frivilligt vil udlevere sit barn til familiepleje, når moderen udtrykkeligt og skriftligt har anført at det er for at kunne tage en uddannelese, ville jeg omgående inklage dig til tilsynsrådet (først) som sagsbehandler for manipulation, fordrejning, og forsøg på magtmisbrug.
Igen går jeg udfra en mor med styr på tingene, som afviser enhver samtale og forlanger alt skriftligt. (hvilket ved cirkulære er anbefalet fra ministeriet for at undgå netop det du beskriver)

Parkere sin unge, hos kommunen, mens man tager en uddannelse, og aldrig har jeg da hørt noget lignende, men det er vel hvad man kan forvente fra Pladderballe. 😃

Hvis man tænkte sig at ordningen fandtes i en eller anden form ville den også koste penge for forældrene.

Hejsa..
Nu har jeg ikke læst alle indlæggene, men i mange kommuner kan man fx få en bedsteforældre ordning eller aflastning. Så ville du ikke skulle opgive ham 100 % og stadig have mulighederne for at få tid til at feste og nå lektierne i dine " fri" timer.
Held og lykke med det.

hvad med en reservebedste?

hej lille mor du har med garenti en super sødt barn , og hvis du henvender dig til kommunen og de går med til dine planer så skal du jo være klar over at du altid kan få dit barn hjem , men jeg ved ikke om det kan lade sig gøre ,men der er da kun at spørge en rådgiver dem er der mange søde af i aarhus , og der kan altid hvis de vel at mærke går med til det jeg kender ikke til hvordan de vurderer men de fleste anbringelser er frivillige , problemet er jo at barnet skal mis trives nu og det gør dit barn jo nok ikke . for så havde myndighederne nok haft kontakt til dig😉;) men prøv da og snak med kommunen

Hej
Jeg kan godt forstå du synes det vil blive hårdt og det vil det også, jeg har selv gennemført et grundfoløb på 1 år, min søn var 2 år da jeg startede, men det kan lade sig gøre! Jeg havde en aftale med min mor om at hun passede min søn en weekend om måneden så jeg kunne slappe af og få ordentlig tid til lektierne, fredagsbar m.m har jeg ikke deltaget i, men jeg kom da med til en julefrokost og vores afslutningsfest hvilket jeg også er helt tilfreds med, ved projektopgaver og andet gruppearbejde tog min kæreste fuldstændig over (ved ikke om du har den mulighed) så der har været nogle uger igennem forløbet hvor jeg faktisk ikke så min søn rigtigt, men vi klarede det fint på den måde, så jeg synes bestemt du skal søge efter noget aflastning ved de "hårdere" tider gennem uddannelsen i stedet for helt at få ham fjernet 🙂
Held og lykke herfra

Hej.
Jeg vil opfordrer til at du dropper den uddannelse hvis det betyder at du skal forlade dit barn.
Du kan ingen måde forsørge ham på en SU ;/
Har du ikke en mor eller lign som kan tage sig af ham når du er i skole?
Det ondeste du kan gøre er at sende ham til en fremmed familie af økonmiske grunde.

"Døde" debatten her, med at alle mener det er lamt at forlade sit barn for at studere i 4 år. Og "håbe" at kommunen klarer den daglige pasning?
Her snakker vi om en mor som jeg slet ikke mener burde have lov til at beholde sit barn når hun overhovedet har den tanke.
De har også børnehaver og dagpleje osv i Århus mens du studerer...!!! Og hvis du er enlig og på SU er den pasning gratis hvis du søger om friplads på kommunen. Lige som alle andre enlige forsørgere gør...!

Hej Louise
Det lyder somom du positivt har valgt at du skulle have barn nu som 18/19 årig
Og nu vælger du, at du vil have en universitetsuddannelse.
For at nå det sidste mål er du på en måde parat til at parkere første beslutning fordi det spænder ben for nummer 2 beslutning.
Jeg har haft flere venner som har gennemført en uddannelse og samtidigt været mor/forældre – og det kan godt lade sig gøre - Men det sociale liv må vige for den lille.
Et barn må du ikke bare parkere – den tid du misser med dit barn kommer ikke igen. Du skal være med til at præge barnet og dets personlighed. Hjernen er åben for bestemte impulse på bestemte tidspunkter og er den korrekte stimuli ikke tilstede på det rette tidspunkt, så er tiden passeret. Det er ikke som en bog du sætter på hylden og blot fortsætter når der er tid igen.
Jeg kan godt forstå hvis kommunen konkluderer at du vælger dit barn fra og derfor bør det ikke være ligeover med hensyn til at få barnet tilbage når du har tid igen – sådan er det jo ikke.
Dit barn vil knytte sig enormt til en anden familie – og vil opfatte dig som en trussel der forsøger at tage barnet væk fra dens familie - hvis du forstår.
Du har ikke mulighed for at studerer i nærheden af din famile? således at de kan aflaste. Eventuelt vælge et andet studie? Og nu må du ikke reflektorisk bare sige nej – tænk situationen godt igennem – hvad er der af muligheder? Kan jeg gøre nogte andet.
For mig har barnet aller aller størst prioritet og derefter må man se om der er muligheder indenfor denne ramme.
Du skriver ikke noget om en far? Er det et reagensbarn? Eller har du også valgt på barnets vegne, at det ikke skal kende sin far?
Der ville måske være en mulighed her? - tænk tingene godt igennem – hensynet til barnet ER det største..
Håber det lykkes for dig 🙂

Du mener det ikke seriøst, vel?
Jeg har selv gennemført en længerevarende uddannelse, mens jeg var alene med 4 børn og helt ærligt, havde vi da mere tid sammen, mens jeg studerede end vi havde, da jeg bagefter fik fuldtidsarbejde....
Man KAN altså også (åbenbart meget let) prioritere det sociale studie-liv for højt.
Jeg ved, at hvis jeg var den socialrådgiver, du henvendte dig til med dén problematik, ville jeg meget hurtigt stille spørgsmålstegn ved din forældreevne i det hele taget - men heldigvis for dig arbejder jeg ikke i børne-unge-området mere.

Hej. Jeg arbejder faktisk lige nu på et projekt, hvor en stor gruppe af mennesker frivilligt sætter god tid af til at hjælpe andre med at få nye vinkler på deres dilemmaer. Måske er du interesseret i at høre mere om dette? Alt det bedste til dig. Hjælpen [sun]