ung og gravid

jeg er en ung pige på 17 år, der venter barn til oktober,
nu vil jeg gerne vide hvad i mener? for jeg synes tanker og meninger er meget uklare blandt folk: hvad mener i om unge mødre? jeg har sammen med min kæreste selv valg at få barnet.

Jeg synes personligt, at det er fint at få barn selv i en tidlig alder. Jeg fik mit barn sidste år, jeg lige var fyldt 20år - jeg havde også selv valgt det.
Hvis du føler dig moden til opgaven, har tid til at passe et barn og overskud, så er der intet i vejen med det. Vi lever i et land hvor du stadigvæk har mulighed for at uddanne dig og arbejde, selvom du er ung og har et barn.
men du skal være opmærksom på, at det er vigtigt for et barn både at have en mor og en far i sin opvækst. Så det forhold du har, det skal være stabilt, så det danner trygge rammer for dit barns tilværelse.
Det er rigtigt, at der er mange i Danmark, som synes det er bedst, at man får en uddannelse og har et arbejde og er over de 30år før man kan være bekendt at få et barn, men helt ærligt ens liv drejer sig vel om mere end karriere - eller det synes jeg det gør.
Rundt om i verden er det også mere almindeligt og acceptabelt, at kvinder føder børn, mens de er unge.
Så tag det helt roligt, du er ikke den eneste, og glæd dig til barnet, det er dejligt at være gravid og det første barn er noget helt specielt, du skal nok nå alle de andre ting i livet...
og tillykke på forhånd.

Jeg synes at det er helt ok, hvis du selv føler at du er klar til at være mor alle døgnets 24 timer, der er ikke rigtig noget der hedder at slappe af og så koster det jo også en del.. Men held og lykke med det. Og hvis man virkelig vil, kan man jo.

Jeg fik min pige for næsten 3 år siden, da var jeg 20 år. Det har været superdejligt og meget lettere end jeg regnede med. Jeg er blevet gift sidste år og vi har hus, bil og hund og alt hvad der ellers hører med selv om vi er unge. På trods af det, er der mange der ser mærkelige ud, når jeg siger, jeg var 20 år, da jeg fik mit barn. Det er skideirriterende, men jeg kan også godt forstå det for langt de fleste unge forældre er jo ikke sammen, men hver for sig og et barn har nu engang bedst af at have både mor og far, og det er også et stort ansvar at have et barn.
Jeg må efter 3 år sige, at jeg elsker mit barn på samme måde og lige så højt som en mor på 30, og jeg er nok også villig til at give afkald på nogle ting som en på 30 år ikke vil - tid til sig selv for eksempel. Men det er også hårdt og kedeligt nogle gange og det er resten af livet.
Jeg synes selv, at jeg valgte rigtigt dengang, men hvis jeg bliver gravid igen inden jeg er færdig med min uddannelse vil jeg have en abort, for det er et stort og hårdt arbejde at have et barn og man går glip af mange ting og mister mange veninder og venner på den konto. På den anden side får man også et lille væsen i sin arme og varetægt som elsker én betingelsesløst og for evigt - forhåbentligt.
Held og lykke med det hele.

Hej
det kan lade sig gøre jeg har et fint eksempel fra min kære søs.. hun var 17år og fik to børn med et års mellemrum. det var ikk let nej, men ved du hvad det er ikke lettere selv om man bliver lettere, men hvad er let?? tjoo det er hårdt igen tvivl om det men det er jo ikk det er skal afgøre det, du skal selv afgøre det om du har kærligheden at give videre til et barn, og du skal bestemme dig inden du sætter dette dejlige barn i verden kan du lave alt det du gør nu?? vil du fortsætte med at leve som du gør nu?? du skulle helst svar NEj på dette for intet bliver som før, når først du få så meget ubetinget kærlighed som du får fra dit barn..børn er dejlige børn er skøre . som min datter på 6 år siger :lykke er at være mor.. for min mor smiler så dejligt til mig..
knus og held og lykke med din fremtid

Tja. Jeg synes det er meget ungt at få barn som 17 årig. Jeg har det på den måde, at jeg synes det er dumt at PLANLÆGGE at få børn i den alder, man bør ifølge min mening i det mindste vente til man er omkring de 20 (da ens egen identitet sjældent er fuldkommen udviklet i teenagealderen). Men er man alligevel blevet gravid, synes jeg bare man skal glæde sig, og selvfølgelig gøre sit bedste.
Held og lykke med det!

hej jeg må indrømme at jeg synes det er for tidligt, jeg synes dog man skal være ung med sit barn jeg er selv 25 og er i fjerde måned og jeg synes selv det er en ok alder, men jeg har også været gravid da jeg var 17 år og der mistede jeg barnet, der blev jeg selvfølgelig meget ulykkelig men idag kan jeg se at det egentligt var en stor lettelse for mig det var alt for tidligt i hvertfald for mig, jeg har fået tid til at modne mig og udvikle mig som vi alle jo gør i den alder og det er jeg glad for jeg fik mulighed for. jeg er ikke i tvivl om at hvis jeg ikke havde mistet kunne jeg da sagtens blive en god mor alligevel og det bliver du sikkert også da, men der er visse ting som ville blive hårdere for dig lige meget hvor voksen man end er trods alder. jeg har selv en lillesøster på 19 år og jeg må da indrømme jeg håber da der går et par år inden hun skal være mor, til trods for hun er en voksen og ansvarlig pige med fast kæreste og styr på hendes liv ønsker jeg ikke det for hende endnu. men jeg må ønske dig tillykke og jeg håber du har en god familie der bakker dig op og hjælper, for jeg taler af erfaring det er rigtigt hårdt uden.
held og lykke og tillykke.
fra krumme

Hej
Jeg fik selv mit første barn da jeg var 17 år, det var faktisk ikke så hårdt som jeg troede det ville blive. Der er en masse fordomme om unge mødre, og en af dem kommer af at det ofte er mødre fra de sociale dårlige lag der får børn i en ung alder for at få en eller anden form for identitet. Set udfra den overbevisning at de ikke er er klar til voksenlivet, og derfor vælger at få et barn, så behøver de ikke se livet rigtigt i øjnene. Om det er rigtigt ved jeg ikke, det er en teori blandt de lærde.
Hvis du og din kæreste har truffet valget på en fornuftig baggrund, og er villige til at tilside sætte jeres egne behov for jeres barns så er det den rigtige beslutning.
Det vigtigste her i livet er at give sine børn kærlighed, så er det sgu ligegyldigt om i 17 eller 30 år. Men i skal være forberedt på at i bliver bedømt, af andre 8læs myndighederne), dobbelt så hårdt som mere modne forældre. Hvis der bliver problemer skal i bevise at i er gode nok forældre, mere end de modne forældre skal.
mit råd er at i skal have hjertet med hele vejen, og glæde jer over jeres nye familiemedlem. det er en dejlig tid som man aldrig glemmer.
mille
ps. i dag er min søn 15 år og er en sød og fornuftig dreng, så det kan sagtens lade sig gøre :o)

Når i nu engang har taget beslutningen, så vær stærke i jeres tro på at det er det rette valg i har taget, når i sikkert blandt jævnaldrende møder fordomme..
For jeg har en gammel klassekammerat der valgte og få barn som 18 årig og til en gammelelev fest sad hun og nærmest undskyldte sig og det gav flere anledningen til at grave efter at hun et sted måtte have fortrudt.. og det var sgu synd..

Hej
Jeg synes det er meget modig af I vil gå hele vejen. Det kræv meget at blive mor. Man skal tænke over mange ting, om man er 100% klar. Hvis man stadigvæk drikker meget hver weekende, vil jeg sige at man ik skulle blive forældre, for så er man ik klar.
Og Så er der pengene, børn koster meget.
Held og lykke

Hvad jeg har i mod det. Ikke så meget som helst. At være en god mor her ikke noget med alder at gøre. Var jeg blevet gravid i samme alder som du er nu, havde jeg taget samme beslutning. Selvfølgelig vil det blive hårdt, men det er der så meget der er, man får jo noget godt ud af det. Man har givet et væsen et liv. Jeg syntes faktisk også at det er stærkt gået at sige "ja ok jeg er blevet gravid i en tidelig alder, men jeg tager kancekvenserne og beholder barnet." Du tager ikke den "nemme løsning". Nem er jo også et forkert ord at bruge, for man ville jo heller ikke kunne leve med en abort.
Min veninde blev gravid i samme alder som du. Hun bortadopteret barnet, jeg er ret sikker på at hun tænke meget på hende (hun fik en pige) Men hendes forældre tvang hende, da hun fik barnet med en tyrkisk kæreste ville de ikke have at hun skulle beholde det.
Jeg syntes at det er den rigtige beslutning du har taget.
sender de sødeste tanker til dig, da det nok er hårdt at være 17 år og vendte sig, og høre meget skidt. Men du skal ikke høre onde ord fra mig af.
Søde tanker Pjuske

Jeg synes sgu det er flot i vil påtage jer ansvaret for et barn selvom i er så unge. Et barn er en gave, ikke en belastning, selvom omgivelserne kan få det til at lyde sådan af og til...

hejsa
jeg synes ikke at det er tidelig så længe at du selv synes at du er moden til at tage vare om det nye lille menneske du bringer til verden.
men jeg håber virkelig at du har din families støtte bag dig for det er sku noget af det vigtigeste i sådan nogle tilfælde .
har selv en veninde som fik en lille pige sidste år han var samme aldre som dig og hún klare sig rigtig godt.
men jeg synes sku at du skal glæde dig rigtig meget.
og rigtig mange gange held og lykke her fra..
knus kamilla

tusind tak for de kommentare du har skrevet..... de varmer.......
knus maria

jeg læst dine kommentare og kigget inde på din profil...... tak mange gange......
mang hilsner maria

det var ikke planlagt

Hej M
(Det skal lige siges at jeg selv er mor (på trods af mit kaldenavn)).
Jeg har været i kontakt med mange unge mødre. Min opfattelse er, at rigtig mange af dem klarer det flot og gør en god indsats. Hvis man er klar til børn og kan byde dem et fornuftigt liv, så synes jeg ikke der er noget i vejen for at få barnet, når det nu er der.
Jeg vil i øvrigt lige anbefale dig at kigge på min hjemmeside. Den er for mødre - og vi har MANGE unge mødre derinde - også mødre, der VAR unge da de fik deres første barn. Derinde kan du komme i kontakt med dem og få gode råd, forslag og du kan komme ud med tanker, bekymringer osv. Adressen er http://www.mor-far.dk
Stemningen er generelt hyggelig, og folk er gode til at tage imod nye medlemmer.
Børn er en gave - det skal man altid have i mente :)

Jeg ved ikke om 17 år er for ungt. Jeg har en veninde der fik sin datter da hun var 15 og hun har klaret det hele så flot, hun er nu 30 år, har idag en dejlig mand, hus, bil og igang med en uddannelse. Jeg selv fik den første da jeg var 20 år, var gift, havde et arbejde og et stille liv. Desværre blev vi skilt, så jeg stod alene med 2 børn som 23 årig. Jeg må indrømme at jeg ville ønske at jeg havde ventet nogle år, for jeg var slet ikke moden til at klare det, og ærligt talt så er det gået ned af bakken lige siden. Det tog mig nogle år at lære at leve op til min ansvar som mor, må jeg med skam indrømme. Nu efter nogle kiksede forhold, stå uden bolig, fattig som en kirkerotte og helt nede i kulkælderen, har jeg fået min egen bolig, stadig alene mor men nu med glæde, skal igang med uddannelse og en økonomi som der er ved at være ok, så må jeg nok sige at selv om det ofte har set ud af helvedes til, så ville jeg ikke være den jeg er idag og sætte pris på de små glæder som jeg gør.
Jeg kan ikke sige for og imod, men man skal huske og gøre sig de rette overvejelser, for det er ikke længere ens eget bedste der nu kommer først.
Det kan gå begge veje, men jeg tror at det afgørende er støtten fra omgivelserne, hvis den er der, kan man klare alt. Pas godt på den lille, held og lykke på vejen.

Mange tak. Jeg er glad for at du skriver at de varmer, det varmer nemlig mig*ss* det er altid dejligt at høre at det hjæølper det man skriver. Jge bliver bare så sur på mennekser der ikke kan sige deres mening uden at direkte såre folk, man kan jo sige det på en ordenlig måde.
Håber det bedste for dig.
Sender søde tanker og knus Pjuske

Fik selv som 17 årig mit første barn, det var ikke let idet vi ingen hjælp fra familien fik.
Idag er den "lille" på vej mod de 31 år og set i bakspejlet gik det jo alligevel
(faderen og jeg er også stadigvæk sammen)
Idag tror jeg alting er blevet lettere, så hvis det er det DU & Faderen vil..ja så er det det rigtige for jer.
Bare husk det er det fast arbejde de næste ca.18 år *ss*
God vind i fremtiden.

Hej
Vil bare lige sige at så længe du har det godt med din beslutning, skulle der ikke være meget der taler imod ..
At få barn er en beslutning man tager med sig resten af livet, det skal man selvfølgelig være indstillet på ..
Og alt det med at det er hårdt, dyrt og et stort ansvar osv. har du jo nok fået at vide masser af gange .. Men det kommer stadig bag på mange, hvordan det i virkeligheden er at stå med et barn i sine arme, og barnet er afhængig af sine forældre i mange år, på flere måder ..
Har selv 2 og fik aldrig en uddannelse .. Men i dag er jeg 27, så nu skal det altså være .. Det er aldrig for sent!
Held & lykke med den lille familie :)

Jeg synes det er dejligt, at nogle stadig vil have børn i den alder som er naturligt for mennesker. Det vigtigst er, at I er klar til det og bakker hinanden op - for selvfølgelig er det hårdt - det er det UANSET alder.
Min kone og jeg var begge 18 år, da vi fik den første og 20 da vi fik nr. 2 - OG VI HAR ALDRIG FORBRUDT - ikke bare et lille øjeblik.
Selvfølgelig er det hårdt at blive forældre (uanset alder) - det er slut med party party hver weekend - MEN det giver så meget andet. Tilgengæld, når I så bliver midt i 30'erne har i hele livet foran jer - jer 2 sammen -og kan nyde det fra nu af og resten af livet - SAMMEN MED jeres barn/børn.
Jeres børn flytter ikke først hjemmefra, når I går på pension, I kan nå at få et helt andet forhold til Jeres barn/børn.
Vi har 2 drenge - og mit forhold til dem er super, vi er nærmest kammerater, og jeg har et tættere og mere åbent forhold end det ville være muligt at få, hvis jeg "kun" var FAR på 50, hvilket jeg ville være når drengene fylder 18 år. Hvormange fædre ved hvad der egentlig sker, når børnene er i byen i weekenden, det vidste jeg - og kunne på en mere kammeratlig måde (uden at spille den bedrevidende far) tale med dem om ALT MULIGT.
Begge drenge (som i dag er 29 og 31) har i dag en universitets uddannelse, søde og rare koner, godt og vellønnede jobs.
Min kone og jeg har begge krævende jobs stor lejlighed i København og et dejligt sommerhus på Nordkysten af Sjælland - så I kommer ikke nødvendigvis "bagud" i forhold til jeres jævnalderne venner - I slipper bare for bleskift som 30 - 40 årige og får de materielle ting lidt senere.
Sluttelig vil jeg nævne, at jeg synes det er mere naturligt og giver en sundere familieudvikling fordi;
Når I får børn tidligt, bliver I en familie, der sammen udvikler sig og "vokser op" SAMMEN.
Hvis I får børn i trediverne, skal barnet/børnene passes ind i en eksitsterende livsmåde, og får ikke samme indflydelse på familiens udvikling.
Til allersidst ET GODT RÅD: Prøv at undgå at få barnet passet i institution de første år, vent til det skal i børnehave. Sug lidt på labben, stil ikke store forventninger - det kommer igen, når barnet bliver lidt større, så får I nemlig MEGET MEGET mindre problemer i skolen og i ungdomsårene, for der bliver knyttet nogle helt andre bånd.
HELD OG LYKKE MED DET - OG NYD DET

Jeg syntes det er lidt for tideligt at få børn men hvis det er det du/i gerne vil så skal i også helt klart gøre det. I skal jo bare væere helt sikre for der er jo ikke nogen vej tilbage. I kan meget velresikere at vokse fra hinanden når i ikke er ældre. Men held og lukke.

jeg er pige på 24 år og jeg fik en lille pige for 3 mrd siden.
jeg synes at det er godt at få børn i en tidlig aldre især nå begge parter er ening, så jeg synes at du skal glemme alt det negative der bliver sagt.
endnu engang tillykke

det er sku da hårdt lige meget hvor gammel man er.

hej med dig..vil bare fortælle dig en lile historie..jeg fik min datter som 19 årig for snart 14 år siden og hun var absolut planlagt..og jeg hat aldrig fortrudt et sekund..ja det kan da være hårdt men et eller andet sted har man jo forberedt sig på det når man vælger at beholde barnet..hun er født i 1990 og i 93 og 96 kom så to brødre og de var osse planlagt..jeg er idag 33 år og min datte bliver 14 her til august og vi har det skønneste forhold...og som hun sagde til sin konfirmation i maj.."jeg har haft jordens skønneste barndom..." hvad mere kan man ønske sig..kæmpe knus til dig og held og lykke..knuzzz fra anja..

Jeg er selv 17, og ku på ingen måde se mig selv som mor pt.
-Men hvis du føler dig klar, og har et godt bagland (hvilket er vigtigt) så kan du jo sagtens-..
Jeg kender en del unge (16, 17, 18 år gamle) der har fået barn, og er lykkelige for det!
Så Held og Lykke
-karina

Hejsa...
Jeg var 17 år da jeg blev gravid, jeg fortalte det kun til min kæreste(som jeg stadig er sammen med) og til en veninde, min kæreste ville ikke have barnet, så derfor tog jeg en beslutning om at få en abort. Set tilbage idag fortryder jeg nok lidt, men på den anden side har jeg gennem før mine 2 første år af min uddannelse og mangler nu kun 2 år i lære. Men det har været svært at se andre med børn og nogle af mine veninder belv gravide et stykke tid efter mig så bliver man lidt ked af den beslutning man tog.
Det jeg vil frem til er hvis i begge vil have barnet, så syntes jeg det er cool, hvem skal bestemme hvad den rigtig alder er? Du er 17 og du kan være ung med dit barn og kan måske beder forstå hvad dit barn, hvad det vil gå igennem når det, fordi du ik selv er så gammel.. jeg selv er 20 nu, og forventer at være færdig med min uddannelse og ca 2 år, så har vi også snakket om at få børn, for hvis jeg selv må bestemme hvornår det skal være, skal det være inden jeg bliver 26år.
Jeg håber jeg har kunne hjælpe lidt på en eller anden måde..
Held og lykke til dig og kæresten søde..
Knus her fra.. Missy

Jeg var også 17 år da jeg blev gravid. Folk kiggede mærkeligt på mig og alle spurgte mig om det ikke var hårdt. Men nej det var det ikke. Jeg var meget moden af min alder og jeg fik masser af opbakningen af min familie. Den eneste der ikke opbakkede mig var faren til barnet. Han stak halen mellem benene. Men det betyder ikke noget den dag i dag.
I dag har jeg en dejlig datter på 6 år, som bare betyder alt for mig. Og jeg har fået en sød kæreste, som ikke har noget imod at blive kaldt far.
Det skal nok gå med dig også, hvis du får alt den opbakning, som du har behov for. Ellers bliver det rigtig hårdt.
Jeg vil ønske dig og din kæreste alt mulig held og lykke.
rstrand

Sytten år er måske lige tidligt nok, men heldigvis modnes man under graviditeten, ligesom der også er forskel på syttenårige. Jeg blev selv mor for første gang, da jeg var 21, og anden gang da jeg var 32, og jeg har helt klart kunne tilbyde min ældste søn mest.
Nu ved jeg jo ikke, hvor gammel din ven er, men det er nok min største bekymring, du skal være parat til at tage ansvaret alene, hvis han er ligeså ung som du.
Jeg tror du nok skal klare det, så er det jo heller ikke vanskeligere, min bedsteforældregeneration var da ikke ældre, når de fik det første barn, og der hørte man da ingen klagen over det.

Jeg sys det er helt iorden, er selv 19 år og har min datter Emma på 5 måneder. Ja det var hårdt i starten men med hjælp fra min kæreste (Emmas far), og min forældre gør det, det lidt nemmer! Så jeg sys det er iorden, så længe man er villig til at lave sit liv om!!
Men held og lykke med det hele...
Kærlig hilsen Mallemuz

Hvis barnet ikke var planlagt, som du siger synes jeg det er flot i vælger at tage jeres ansvar! Det tyder på i er klar til at tage ansvar for en baby også. I øvrigt synes jeg det er flot faderen vil tage den opgave i så ung en alder, mange så unge fædre ville sikkert stikke af hurtigst muligt.
Endnu engang ønsker jeg jer held og lykke!!!

Tillykke med graviditeten.. Jeg syntes det er pisse fedt at i har valgt at få barnet. Jeg er lige blevet 19 år og fik selv en søn for 6 måneder siden, og har ikke fortrydt et sekundt. Du skal bare være indstillet på at nu er det altså slut med ungdomslivet.
Du skal også være indstillet på at der kommer nogle blikke fra folk når du kommer ud og gå med barnevognen, men løft hovedet og vær stolt!
Det kommer en person som du/i skal tage ansvaret for, og som er afhængige af jer døgnets 24 timer.
Held og lykke og tag jer nu godt af det lille væsen. Han/hun kommer til at betyde alt for jer!!!
Hvis du vil kan du skrive til min mail. (plys-louise@sol.dk)
m.v.h Louise

Hej med jer,
Jeg skrev lidt til en anden pige om Virkeligheden i et andet forum.
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=2&conference=46&posting=33596
Som jeg ser det er du præcist min pointe!
- du er nødt til at se virkeligheden i øjene nu og ikke fantasi og andet fjant.
Spørgsmålet er så nu om du er rigtigt "vågnet" op af drømmen om den perfekte familie med floskler som: "en særlig følelse inden i" og "det giver mig så meget..."
Er du vågen nu - eller kommer det først senere??
VE

tak for de gode råd, dem vil jeg benytte mig af....

ja vågen det er jeg!
ansvar og forpligtelser er jeg klar over...... selvfølgelig blir det ikke lutter lagkage! mange gange op om natten måske et barn der skriger mere end 20 timer i døgnet! måske holder mit og min kærestes forhold ikke til det!men det er kun måske´er, og jeg har ikke fortrudt vores valg et øjeblik!

Kære gravid 17-årig
Nu har du været så stor at tage denne enorme beslutning om at fuldføre graviditeten - så spørger jeg, hvorfor har du så behov for at høre andres meninger? Er du så i grunden stor nok?
Børn fødes af kvinder i alle aldre over hele verden, nogle fordi de ikke har muligheden for at vælge fra. Du havde muligheden, men vælger at fuldføre, og ud af graviditeten kommer der forhåbentlig en sund og rask baby. Jo ældre kvinden er som førstegangsfødende, jo flere bekymringer siges det. Jeg gjorde mig i hvert fald ufattelig mange bekymringer, da jeg blev gravid som 29-årig.
Jeg håber, du har tænkt tingene godt igennem. At få et barn betyder, at du og din kærestes behov kommer i 2. og 3. række. ALt det har du sikkert hørt om til hudløshed. Men det er ingen floskel, og alligevel vil du nok blive noget overrasket over, hvor tidskrævende et barn er, og hvilke frustrationer der deraf kommer. Andres øjne vil altid være rettet mod dig, og hvordan du klarer forældreopgaven. Det er ikke altid retfærdigt, men sådan er vort samfund indrettet. Set med normens øjne, så er du ikke moden til at få et barn - og denne skeptiske tilgang til dig som mor vil du nok føle i rigtig mange år.
Børn fødes for deres egen skyld og ikke for andres. Så den historie om, at når barnet så bliver 14, så er du endnu en ung mor, der kan være barnets bedsteven, kan du godt pakke langt væk, mener jeg. Børn vil ikke have bedstevenner i deres forældre, de vil have tydelige voksne, der kan opdrage dem til den verden, de skal leve i - og med tiden skal klare.
Så husk på - du skal være mor hele vejen igennem. Vælger dit barn dig som bedsteven, når den tid kommer, så er det jo dejligt, men hans/hendes valg udelukkende.
Jeg håber, du får al den støtte og hjælp der skal til, for at klare de første 3-7 år, netop i den periode, hvor barnets personlighed dannes.
Og stadigvæk mener jeg, at modenheden er total afgørende for, hvordan du/I klarer denne opgave som forældre. "Man modens med opgaven", siges det! Endnu en floskel, for enten modens man, eller også klarer man ikke opgaven. Sådan er det!
Ens børn kan virkelig drive en til nærmest-vanvid, og jeg håber, du/I kender dig selv godt nok til at kunne trække i din egen nødbremse, så du/I ikke volder barnet nogen skade.
Anette
36 år

Helt ærligt... så tror (ved) jeg at du ikke har det fjerneste begreb om hvad du er på vej ud i.
Jeg tror du har hørt "snakken" og har alle "modargumenterne", men helt ærlig tror jeg ikke du fatter hvad du er på vej ud i...
Hvis du skulle vælge at huske noget fra dette forum -så huske dette:
Barnet kommer og det forsvinder ikke igen...
Barnet er med dig hele tiden... 24 timer
Det kan ikke gemmes væk, det kan ikke ignoreres, det forstår ikke dine behov og det er helt ligeglad med hvad du har ofret...
Forstå det - forstå det helt og med alle konsekvenserne.
Det kan du ikke nu... men det kommer du til...
Du får brug for hjælp, det kan du lige så godt acceptere nu
VE

jeg synes det er lidt for tidligt OGSÅ selvom i er enige om det, i har jo ikke løbet hornene af jer...måske har du, men jeg tvivler stærkt på knægten har.
i er for unge til og få børn, men held og lyk med det

jeg syntes det er dejligt at ike alle unge bare vælger det de ofte finder nemmest i det øjeblik de opdager at de er blevet gravide altså at få barnet fjernet.. det er dejligt at se at der er nogle unge mennesker der tør stå ved deres ansvar... altså at beholde deres barn.... så jeg vil bare ønske jeg alt muligt held og lykke.... knusser Bente

for knapt ni år siden stod jeg i din sition og jeg valgte også at få barnet sammen med barnets far jeg har nu en datter på næsten ni år og jeg ville ikke bytte hende for noget andet i verden hun er den dejligeste ligesom min anden datter på 5år men du skal vide at det er en hård opgave og at du skal være 100 % sikker på at det er det du vil du har jo et ansvar fra nu og resten af dit liv jeg ønsker jer virkelig alt det bedste i verden og håber at i bliver en lykkelig farmilie og skulle i nogensinde have brug for et råd er i meget velkommen til skaive til mig stor tillykke
mvh merete26@sol.dk

jeg syntes det er folks eget valg.. Jeg ville ikke selv kunne sige ja til at få et barn i min alder af 18 år. Jeg er overhoved ikke klar til at skulle droppe det meste af min tid sammen med mine venner, og min endelige fritid i weekenderne. Jeg ville ikke kunne klare at være lænket til mit hjem hver weekend,og i hverdags aftenerne, fordi jeg har valgt at få et barn. Har i tænkt over hvordan barnet vil få det? om i virkelig kan holde til at skulle skyde det meste af jeres nuværende fritid/liv fra jer? om i virkelig orker og er udviklet nok til virkelig at få det barn? og give det barn et godt og retfærdigt liv? har i tænkt over, at i ikke er særlig gamle, og jeres kærlighed sikkert stadig er ny, og nok ikke holder resten af livet? på det punkt er det jo ikke jer det går ud over, men JERES BARN, som der skal leve med at dens forældre ikke er sammen mere, og skal lægge og flytte frem og tilbage fra far og mor, så tit som det nu er? Det er hårdt og vil sikkert på et punkt ødelægge jeres bedste tid i livet.. og det kan jeg stå ved, da jeg selv er i den periode nu, hvor jeg kan tillade mig at lave og gøre, tage hen lige hvor det passer MIG, uden jeg skal spørge de gamle om det først. Jeg kan tillade mig at komme og sige:fuck jer, jeg tager til fest i dag, om i så vil ha det eller ej! og det synes jeg ville være synd at gå spild af, da det er det bedste tidspunkt i jeres liv.. Det er mange ting som at der spiller ind i sådan en sag her, synes jeg! Men som sagt, så syntes jeg at det er jeres eget valg, men tænk lige over konsekvenserne EN gang til, og gå i dybden med dem.. men ellers held og lykke. håber for jer selv at i vælger det rigtige valg.

Hej og tillykke
Jeg er selv ung mor jeg er 19 og har et barn. Jeg synes det vigtigste er hva du selv mener og ikke hva alle andre mener det er dig og dit barns liv. Jeg var selv 17 første gang men fik en abort. Det tog psykisk på mig men nu har jeg en dejlig datter og det var mit valg at gøre det. Jeg synes tilgengæld at man skal være parat til det for der mange ting man "siger farvel" til hvis du forstår.
Alt held og lykke.
Hvis der kommer på et tidspunkt du har brug for at snakke så bare skriv på diddi-lem@sol.dk
Mange hilsener.

Hej
Jeg læste lige dit lille indslag og vil sige at jeg normalt ikke er med i debatter, da jeg ikke altid finder det interessant.
Derfor bliver dette meget kort, men jeg vil helt klart sige at jeg synes det er flot, at i har valgt at beholde barnet. Et lille barn kræver meget, men at i i fællesskab har valgt det betyder meget. Jeg synes selvfølgelig at der er en grænse ved at få børn, det kan blive for tidligt og omstændighederne er ikke altid de rette. Jeg synes dog at idet i har valgt det sammen, gør at jeg ser noget lysere på det, for mange fyre ville måske have smutte bare ved tanken om det.
Hvis i inderligt mener i kan klare det og er villige til at samarbejde, skal det nok gå.
Held og lykke

hej....
Jeg syntes det er helt oki hvis bare du og din kæreste er enige om det med barnet.....
held og lykke med alt..... og tillykke selvfølgelig :D
knuz christina marstal

Jeg synes ikke som sådan om idèen med meget unge mødre; med mindre de er helt klar over hvad de går ind til. Jeg er selv 19 og er i 4. måned. Jeg har fem søskende som jeg har været med til at opdrage, skifte, vaske, følge i skole osv siden jeg var 12. Så jeg ved hvad jeg år ind til, og jeg glæder mig. Alligevel kan jeg godt blive nervøs for det hele, men finder støtte i min kæreste, min familie, bøger osv. Hvis du er sikker skal du ikke lade andre mennesker påvirke din beslutning. Glæd dig i stedet til dit dejlige barn kommer til verden og gør dit bedste for at være verdens bedste mor. Det vil jeg ihvertfald prøve på.... Held og lykke.

Til den kommende unge mor. Jeg vil bare sige tillykke til at du og din kæreste snart skal være forældre. Jeg var selv 17 år, da jeg fik mit første barn og 19 da jeg fik mit andet. Mine børn er henholdsvis 13 og 15 i dag og trives udmærket. Det sværeste ved at blive ung mor har været folks fordomme og uvidenhed, så lad endelig være med at tage dig af det og glæd dig istedet til du skal være mor.
Med venlig hilsen - og held og lykke.
Annemette.

Jeg syntes det er godt at der er nogle der vil være forældre i en ung alder. Jeg blev selv mor da jeg var 22 og jeg er nu 37 og har 2 store børn på 15 og 11 år, og jeg har aldrig fortrut at få dem tideligt. Det er dejligt at være ung sammen med sine børn. Så held og lykke og glæd jer.

Først og fremmest tillykke - børn er bare det bedste i verden og du kan se frem til så mange gode oplevelser og til at få endnu en dimension ind i dit liv, een som du slet ikke kan forestille dig..
Når dette er sagt, er der jo også bagsiden, hvis man kan kalde det sådan.. for børn er det lækreste, men helt klart også det hårdeste... både fysisk - især den første tid hvor søvn er nedprioriteret og hvor ens stresskompetence bliver afprøvet på det vildeste og hvor alle ens egne behov, inklusive partnerens, ryger i baggrunden - men også rent psykisk hvor man som ny mor tumler med en masse hormoner og en masse tanker i forbindelse med det at blive mor og få ansvaret for et helt nyt lille menneske og måske kæmper man også med sin kæreste manglende forståelse både for ens egne følelser og for hvorfor der ikke længere er tid til ham og jer men at alt går op i bleer, feberhede pander, diarre og babymos. Og tro mig, det gør det altså! Jeg havde under den første tid mange velmenende gode råd fra veninderne om at tage sig mere tid til hinanden, og da de så stod der lidt senere selv var det nøjagtigt det samme.
I bund og grund er det et spørgsmål om forventninger. For hvis man forventer det værste kan det næsten kun gå frem ad, men hvis man tror at man kan bryde ud af statistikken og ikke være som flest, men stadig være ungdommelig og lækker og enormt meget på med sin kærste og gå til fester og invitere gæster til kl. 03 om natten og samtidig holde hus/lejlighed, vaske alt tøjet og så have overskud til en fræk baghyler hen over sofaen når lillemand endelig sover kl. 23 så bliver I begge skuffet. I skal være helt klar på at livet BLIVER noget andet. Den første tid - ja, det første år til halvandet er det bare for det meste hårdt arbejde, selvfølgelig med de øjeblikke som forældre nu oplever ...en masse dejligt så klart, men alligevel en masse arbejde oveni. Om det er fordi man vænner sig til det, bliver bedre til det eller bare bliver totalt integrerede forældre ved jeg ikke, men det er ligesom om at det bliver lettere derefter. De kan tale, de kan gå, de kan hjælpe til, man kan forvente en del sammenhængende nætter, hvor man ikke skal op - ja - lettere bliver det altså.
Men det ville være en stor fordel for jer to hvis I virkelig gjorde en indsats for at finde ud af hvad det indebærer at blive forældre. For med 17 år.. er man jo ikke færdig med at feste? og har man lært at sætte sine egne behov totalt til side for en tid? pog er I begge modne nok til at ofre jer. ikke kun i 14 dage, men i 1 år?Og et lille barn har brug for ro og stabilitet og jer begge to.... og hvad med vennekredsen... ikke alle venner uden børn synes det er fedt at besøge venner MED børn, af den simple årsag at de ikke forstår det og det ikke er vigtigt for dem.. Og hvordan er jeres netværk? har i forstående forældre der vil hjælpe, eller søskende der måske har børn?
søg endelig og find andre unge forældre, og få at vide hvad I går ind til.
Uddannelse er ikke så relevant, den kan I sagtens tage når barnet/børnene er blevet lidt ældre. Ikke at det ikke også kræver sin mand og kvinde, men det vigtigste er at I TO støtter op om hinanden. Læs nogle bøger om hvor vigtigt de første par år i et barns liv er, tal med hinanden om det at sætte sexliv og romantik på standby. Få sat ord på hinandens forventninger og få så fat i nogle med noget praktisk erfaring. Det kan være svært at høre på for man er sikker på at de bare har gjort det forkert og at man sagtens kan gøre det anderledes og måske kan I også det... med med størst sandsynlighed først med nr. 2 og 3 fordi I så ved hvad det indebærer at få børn..
Held og lykke med det....

Først og fremmest tillykke - børn er bare det bedste i verden og du kan se frem til så mange gode oplevelser og til at få endnu en dimension ind i dit liv, een som du slet ikke kan forestille dig..
Når dette er sagt, er der jo også bagsiden, hvis man kan kalde det sådan.. for børn er det lækreste, men helt klart også det hårdeste... både fysisk - især den første tid hvor søvn er nedprioriteret og hvor ens stresskompetence bliver afprøvet på det vildeste og hvor alle ens egne behov, inklusive partnerens, ryger i baggrunden - men også rent psykisk hvor man som ny mor tumler med en masse hormoner og en masse tanker i forbindelse med det at blive mor og få ansvaret for et helt nyt lille menneske og måske kæmper man også med sin kærestes manglende forståelse både for ens egne følelser og for hvorfor der ikke længere er tid til ham og jer men at alt går op i bleer, feberhede pander, diarre og babymos. Og tro mig, det gør det altså! Jeg fik under den første tid mange gode råd fra veninderne om at tage sig mere tid til hinanden, og da de så stod der lidt senere selv, var det nøjagtigt det samme.
I bund og grund er det et spørgsmål om forventninger. For hvis man forventer det værste, kan det næsten kun gå frem ad, men hvis man tror at man kan bryde ud af statistikken og ikke være som flest, men stadig være ungdommelig og lækker og enormt meget på med sin kærste og gå til fester og invitere gæster til kl. 03 om natten og samtidig holde hus/lejlighed, vaske alt tøjet og så have overskud til en fræk baghyler hen over sofaen når lillemand endelig sover kl. 23 så bliver I begge skuffet. I skal være helt klar på at livet BLIVER noget andet. Den første tid - ja, det første år til halvandet er det bare for det meste hårdt arbejde, selvfølgelig med de øjeblikke som forældre nu oplever ...en masse dejligt så klart, men alligevel en masse arbejde oveni. Om det er fordi man vænner sig til det, bliver bedre til det eller bare bliver totalt integrerede forældre ved jeg ikke, men det er ligesom om at det bliver lettere derefter. De kan tale, de kan gå, de kan hjælpe til, man kan forvente en del sammenhængende nætter, hvor man ikke skal op - ja - lettere bliver det altså.
Men det ville være en stor fordel for jer to hvis I virkelig gjorde en indsats for at finde ud af hvad det indebærer at blive forældre. For med 17 år.. er man jo ikke færdig med at feste? og har man lært at sætte sine egne behov totalt til side for en tid? og er I begge modne nok til at ofre jer. ikke kun i 14 dage, men i 1 år?Og et lille barn har brug for ro og stabilitet og jer begge to.... og hvad med vennekredsen... ikke alle venner uden børn synes det er fedt at besøge venner MED børn, af den simple årsag at de ikke forstår det og det ikke er vigtigt for dem.. Og hvordan er jeres netværk? har i forstående forældre der vil hjælpe, eller søskende der måske har børn?
søg endelig og find andre unge forældre, og få at vide hvad I går ind til.
Uddannelse er ikke så relevant, den kan I sagtens tage når barnet/børnene er blevet lidt ældre. Ikke at det ikke også kræver sin mand og kvinde, men det vigtigste er at I TO støtter op om hinanden. Læs nogle bøger om hvor vigtigt de første par år i et barns liv er, tal med hinanden om det at sætte sexliv og romantik på standby. Få sat ord på hinandens forventninger og få så fat i nogle med noget praktisk erfaring. Det kan være svært at høre på for man er sikker på at de bare har gjort det forkert og at man sagtens kan gøre det anderledes og måske kan I også det... med med størst sandsynlighed først med nr. 2 og 3 fordi I så ved hvad det indebærer at få børn..
Held og lykke med det....

HeeY unge forældre.
Jeg er nu kun 18 og er selv hel vild med børn jeg vil selv gerne være ung mor og har så sagt at det skal være omkring starten af 20'erne og siger så også bliver jeg gravid inden tager jeg barnet da jeg ikke ville kunne klare og tage en abort..
der er intet glat i at få et barn tidligt så længe man kan klare det og er moden.
Så jeg vil ønske jer held & lykke...
knus.

jeg syntes det er flot at du gerne vil gennemføre
din graviditet-det`flot.
Det skal nok gå,-du har jo tænkt det godt igennem.
Det du har brug for er et godt netværk baseret på
din familie og gode venner.
Hvis du bruger din/jeres sunde fornuft og bruger
hjertet i opdragelse og gør dit/jeres bedste,-så skal det
nok gå..
Er du i tvivl så henvend dig til din kommune de har
kompetente folk som kan hjælpe dig.
HELD OG LYKKE

Hej Maria..
Vil sige til dig jeg synes du har taget det rette valg..
Er selv en enlig mor på 21 til en dejlig pige på 2 år.. Har været enlig siden jeg blev gravid.. Mit barns far kunne ikk håndtere det, og tog sit valg.. Men har så meget støtte i min mor og stedfar, at jeg ikk har behov for ham.. Håber du får den samme glæde.. Du skriver godt nok barnets far har været med til at træffe beslutningen, men kunne ske ændringer i løbet af graviditeten fra hans side..
Da jeg fik at vide jeg var gravid tog det selvfølgelig hårdt på mig, da jeg ikk var så gammel, og ikk havde oplevet det, jeg burde opleve.. Men den dag i dag kunne jeg ikk undvære min lille guldklump.. Hun skaber liv, lys og glæde over min hverdag.. Og det ved jeg også dit barn kommer til..
Hvad der angår dit spørgsmål om unge mødre:
Jeg har altid holdt på, at hvis man er gammel nok til at have sex, så er man også gammel nok til at tage ansvar for det lille liv, man har "sat til verden"..
Okay jeg har fået to aborter inden for to år, da jeg er blevet gravid på p-piller vær gang, men jeg har ikk kunnet se mig selv som enlig mor til tre.. Jeg tog de valg for børnenes bedste..
Den dag i dag fortryder jeg også.. Men har/havde ikk recurserne til at kunne/kan brødfører 3 børn..
Ved ikk hvad forventninger du har til fødslen.. Om du er nervøs eller noget.. Kan kun sige jeg lå i to døgn, hvor det endte med kejsersnit, men har aldrig haft så stor en glædelig oplevelse før.. Noget af det bedste der er sket i mit liv.. Og smerter.. Mærker du overhovedet ikk noget til..
Til slut vil jeg bare ønske dig held og lykke med det hele og den lille nye blomst..
Mange lykkeønskninger fra Anja

Jeg står i mere eller mindre i samme situation som dig..
Jeg blev også gravid uden at det var planlagt, men har ligesom dig valgt at få mit barn..
Min kæreste har været der hele tiden og glæder sig meget til at blive far (han er 24)
Forskellen fra os to er bare at jeg er 19.. Jeg skal nedkomme her til september og glæder mig så meget til at blive mor.
Jeg synes ikke at du er for ung til at blive mor.. Når du kan tage det valg at få dit barn i den alder, så viser det sig jo at du er klar over hvad du går ind til..
Hilsen Lisbeth..

Hej... Jeg er selv en pige på næsten 17 år. Jeg har ikke et barn, men jeg passer tit mine søsters piger, der er henholdsvis 4 og 5½. Min søster er 27 og for hendes vedkommende var det i hvert fald for tidligt...hun gik fuldstændig i stå med endes uddannelse, og nu kan hun ikke tage sig sammen til at starte på noget igen.
Men det var ikke det der var pointen med, at jeg ville svare dig...som sagt passer jeg ofte mine niecer og det er også ok, men hvis blot jeg går ned i en butik med blot den ene af dem, går folk og kigger efter mig med meget forargede blikke, og de går helt amok hvis jeg så går me begge pigerne. Jeg tror ikke folk tænker over, at jeg faktisk ikke behøver at være pigernes mor. For dit vedkommende skal du bare stå ved dit valg og se selvsikker ud, hvis der er nogen der kigger forarget på dig. Jeg synes, det er fedt, at du tør at springe ud i det allerede, men du skal regne med, at folk vil kigge efter dig på gaden! Jeg har selv fast kæreste, men jeg har slet ikke tænkt i de baner at få børn nu...for jeg har et eksempel foran mig, som jeg ikke vil følge, men go for it!

Hvis du selv mener du er klar til det så kan jeg kune sige TILLYKKE... I min omgangskreds fik de fleste af mine veninder børn som 15-17 årige og det er gået fint... Men du skal være 100% sikker på at både du og ISÆR din kæreste er klar til det - ved af erfaring at drenge i den alder tit fortryder når de vader rundt i bleer og sutteflasker og vækning kl 4 om natten og ingen fest hver weekend... VÆR 100% sikker - for barnets skyld... Men igen TILLYKKE - det er en velsignelse med sådan en bette en, selvom det er hårdt er det det hele værd... Good luck...

Hej M
Jeg blev selv gravid da jeg var 18år, og blev gift da jeg
var 20år.
Jeg har idag den samme mand som dengang, og holder sølvbryllup til næste år.
Hjælp hinanden så meget i kan, få en god uddanelse begge
to, og giv hinanden plads, så skal den lille baby nok blive et lykkeligt barn, og i en god familie.
Håber jeres forælder vil støtte jer lidt.
Held og lykke med jeres lille guldklump.
Knus L.

Jeg vil bare sige at jeg sys det er kanon flot at du/i vælger at få barnet..
Jeg stod også i denne måske uheldige situation at være blevet gravid, min veninde fortalte mig hun havde de her fortrydelse piller jeg kunne tage og det ville være væk, i løbet af en uge, jeg tænkte mig ikke om, slugte pillen og to dage efter kunne man se at barnet nu var væk, samme aften fik hjeg utrolig dårlig samvittighed, og går stadig og tænker på det barn jeg snart kunne føde..
Så selvom du ved at det bliver hårdt, ved jeg at du gør det rigtige.. Uanset hvad folk siger..!!

Jeg kan ikke se hvorfor alle skriver "det er så ii så hårdt" ja, gu kan det være hårdt til tider at ha børn, men ikke mere hårdt end det vil være for en 20-, 25 eller 30 årige, tilmed vil jeg mene at nu yngre man er desto mere energi har man, og det kræver energi. Jeg vil da mene at det er mere hårdt for en på 30 år at få sit første barn, for så er energien ikke så stor som da man var 20...
Jeg er 23 år, og har en dejlig dreng på 3 år, og jeg vil ikke bytte for noget som helst i verden!
Og lige et ?, hvornår mener I at det skelner mellem ung, "acceptabel", og gammel mor og far?
Jeg ved godt at det er individuelt, men der må åbenbart være et "skema" for hva der er ungt og gammelt for alle.

Jeg vil bare sige at jeg sys det er kanon flot at du/i vælger at få barnet..
Jeg stod også i denne måske uheldige situation at være blevet gravid, min veninde fortalte mig hun havde de her fortrydelse piller jeg kunne tage og det ville være væk, i løbet af en uge, jeg tænkte mig ikke om, slugte pillen og to dage efter kunne man se at barnet nu var væk, samme aften fik hjeg utrolig dårlig samvittighed, og går stadig og tænker på det barn jeg snart kunne føde..
Så selvom du ved at det bliver hårdt, ved jeg at du gør det rigtige.. Uanset hvad folk siger..!!
er også mig der skrev den som sanonym før, skulle lige fine ud af det.. :o)

Jeg må forbløffes over at "Virklighedens Engel" med så stor sikkerhed kan fortælle andre hvad sandheden er.
Som de fleste engle er det bare en indbildning.
Kære Maria.
Kun ét sted må jeg give "englen" ret, du ved ikke hvad du går ind til...
Min kæreste er sev gravid, og lige fyldt 19, jeg selv er 24. Hun har termin i september (den 8. for at være præcis) og vi glæder os begge, men vi ved også at vi ikke ved hvad vi er gået ind til... det kan ingen vide før barnet er kommet. Og det gælder om man så er 14 eler 45.
Angående alle dem der siger at det er dyrt at have et barn? Ja. det er det. men der har man større fordel som ung.
Eks. et par under 25 får i kontanthjælp 5400 (ca) før skat. En forsørger (Dem begge) får næsten 12.000 om måneden før skat, plus børnepenge.
Det er stadigvæk dyrt, men som ung får man en MEGET større forøgelse af sin indtægt når barnet kommer end man får som ældre, ja bare som over 25 årig.
Hvis man så endda har et jobså får man jo kun børnepenge som forøgelse, og skal derfor ofre endnu mere af sig selv for at få råd.
Som ung, som du og jeg og min kæreste (og nok også din egen kæreste) lærer vi aldrig at bruge disse penge på alt muligt underligt, men på det vigtige.
Virklighedens Engel:
"Barnet er med dig hele tiden... 24 timer"
Ja, men som der står i hele 2 af de brochurer man får af sundhedsplejersken... Man skal som forælder ikke være på 24/7, det skader barnet mere end det gavner, man skal huske at andre også godt kan passe ens barn.
Det er vigtigt at få tid til sig selv og sit forhold... for barnets skyld...
"Det kan ikke gemmes væk, det kan ikke ignoreres, det forstår ikke dine behov og det er helt ligeglad med hvad du har ofret..."
Det er rigtigt de først 0-10 måneder (max) derefter kan man godt ignorere barnet der græder bare for at få opmærksomhed om natten (ignorere er ikke det rigtige ord, men sundhedsplejersken skal nok vejlede forældrene med det mere præcise)
Det er essentielt barnets udvikling at man lærer det at forstå andres behov, og et almindeligt sundt barn kan sagtens forstå at det ikke er centrum i verden når det er 2-3 år.
Og jo ældre barnet bliver jo mere kan det forstå, og jo mere får du tid til dig selv som forælder.
Maria, fat mod, for som mange andre siger (tror jeg ;-) så bliver det hårdt, men det gør det for alle der får et barn, om de er 14 eller 45.
For at slutte som "englen"; Hvis du skal huske éen ting fra dette forum då husk dette:
Du er ikek den eneste det er sket for, det sker for mange. Hvis det er hårdt, så er det ingen skam at bede om hjælp. Og som det sidste; der er mange der tror de holder nøglen til alle livets hemmeligheder, uden nogensinde selv at låst døren op.

hej ung pige 17år.. jeg syntes det er helt okay hvis man
er sikker på man gør der rigtige, og kan give barnet det,
som det har brug for.. og det er jeg helt sikker på du kan
når du allerede er så lang henne

Det er umuligt at sætte regler for hvornår man er for ung eller for gammel til at få et barn. Mange får i dag børn efter de er fyldt 40 - er de så for gamle?? Jeg har selv fået børn både som ret ung og som næsten 40-årig. Der er fordele og ulemper ved begge dele - og selvfølgelig er det hårdt uanset hvor ung/gammel du er. Men glæden er også lige stor. Nu er min datter på 19 gravid og jeg hører også kun kommentarer om at hun er alt for ung. Hun og kæresten har ikke orden på deres egne liv endnu osv. osv. Men jeg ser deres GLÆDE - selv om barnet ikke var planlagt. Og helt ærligt - kan et lille nyt menneskeliv på nogen måder være negativt??? Jeg kan ikke se noget større.

Hvis man er gammel nok til at sige A er man også gammel nok til at tage ansvaret for B.
Jeg synes, at det er fedt at du vælger at få barnet og tage konsekvensen af dine handlinger, jeg håber du ved at det er hårdt arbejde og du og kæresten altid vil komme i anden række, barnet er nu det du skal prioritere højest...
Jeg synes dog det er synd at du ikke er ældre, idet der er mange oplevelser og drømme som nu må sætte tilside til senere i livet eller aldrig opnår....

Jeg har kun et spørgsmål til dig:
Føler du dig klar til det?
Hvis du mener du er klar til bleskift, dårlig nattesøvn, en skrigende unge, en far der (forhåbentlig ikke) stikker af, at barnet bider, bøvser, gylper osv. spytter maden ud i hovedet på dig når den er stor nok til at skulle have grød og sidst men ikke mindst: et barn du skal opdrage til at blive et fornuftigt menneske, som ik er forkælet.
Hvis du mener alt dette (og selvfølgelig alt det som jeg ik har skrevet ned)
Så stop med at bekymre dig om hvad andre mener, tænker, tror og synes. Folk vil altid snakke i krogendé, ik kun om unge gravide, men også om ham i kørestolen, hende den fede der spise is, ham idioten i noget andet tøj, hende den grimme med ti hunde...
Folk finder altid noget at snakke om...
Det er DIN beslutning.... alle andre kan bare holde næsen for sig selv...
Nyd det mens du kan, pludselig er dit kære, dejlig barn flyttet hjemmefra og har selv fået børn...
Alt mulig held og lykke med fremtiden
Knus Nina

Hejsa...
Puha det er en kæmpe kæmpe opgave du står overfor. Jeg forstår helt sikkert godt hvis du glæder dig, men jeg har lidt den holdning at du ikke er ældre og derfor ikke har haft erfaring nok med at stå på egne ben og lærer hvordan man skal tackle livet. Jeg synes at det er et alt for stort skridt du tager dig. Måske synes jeg at du skulle have ventet nogle år endnu, så du måske lige kunne få dig en uddannelse så ville du også have bedre mulighed for at forsøge dit barn. Ikke for at såre sig, men verden derude vil have uddannet unge mennesker, hvis du er så ung og med barn får du svært ved at finde et godt job. Den vej du har valgt, er din fremtidige arbejdsplads på en fabrik, måske skal du stå og patere kyllinger og på den måde få arbejdsskader, men det er jo noget du selv har valgt.
Jeg synes også at man skal være unge forældre, og det er helt fint de kærestepar der vælger at få børn når de er omkring de 23-25 års alderen, så har barnet stadig nogle unge forældre.... du skal tænke på dit barn, den opvækst, det er dig der skal lære den om livet og ikke den der skal lære dig hvordan man skal leve.
Men held og lykke, jeg håber at i er meget solide og har en rigtig god omgangskreds der kan hjælpe jer.
Hilsen Karina.
Ps. nu er det jo også slut med at drikke og være sammen med andre. Nu skal man til at tage sig af barnet 100% altid!!!

Godt svar... ; )
Du er jo enig i mine betragtninger, du opdeler det bare i specifikke faser (så grundig var jeg ikke)
Issuet er 0-10 mdr: Det forstår hun hvad konsekvensen af hendes valg er. Resten kan man vende sig til og lære af diverse sundhedsplejersker.
Pointen er hun nu har en romantisk tilgang til problemet - det kommer til at ramme hende hårdt i "realiseringsfasen".
VE
PS I øvrigt kan jeg derudover (som repræsentant for de øvrige skatteborgere) glæde mig over at en ungt piges romantiserede syn på livet ender i en længerevarende post for samfundet.

Din kæreste har allerede skrev om det...
lidt længere oppe.
En lille familie som kloger sig på nettet om børn og andet godt... inden de ved hvad det er... sejt nok ; )
VE

bare barnet er velønsket, og at det for det godt sammen med jer, håber i forbliver sammen det er vigtigt ikke at ende som en ung gravid pige, alene og forladt!

tja. det er jo meget tideligt. det vigtige for jer nu hvor I har besluttet jer er at I handler og tænker (opfører) jer som voksne mennesker nu.
Held og Lykke!!!

Hvis du synes at du og din kæreste er parate og har råd til at forsøge jeres barn fuldt ud, synes jeg at det er en god ide. Jeg håber for jer begge (nok osse alle 3) at i støtte fra jeres familier.
Personligt fylder jeg snart 17, og skal kun lige til at begynde på gynmasiet. Jeg er bestemt ikke parat til at stifte familie, og indgå i de forpligtelser der er.
Men hvis du har tænkt meget over det og er 110% sikker i din beslutning, vil jeg ønske jer held og lykke, og håbe at jeres søn/datter vil blive et frisk og glad barn.
Med venlig hilsen Ragnhild.

jeg vil da glæde mig på jeres vejne, bare i har tænkt på følgerne af jeres beslutning, med penge og lign. men også det at barnet ikke skal se sin far og mor ældes så hurtigt, for som barn af en "gammel" mor, ved jeg hvordan det er at se hende ældes meget hurtigt, det kan være sørgeligt og kedeligt. men det er dejligt at i vælger at tage et ansvar. jeg glæder mig meget på jeres vejne og håbe at alt går godt- STORT TILLYKKE!!! håber at i følger op på jeres beslutning, angående barnets udviklin og lign. :)

Hej! Det kan du saktens klare Unde mødre er ofte meget mere naturlige i deres omgang med barnet, forældre der er over 40 år når de får deres førete barn er alt for egoiste
de har haft alt for mange år for dem selv . Jeg fik selv barn da jeg var 19 år . i dag kan man læse alt på nettet hav det godt og vær glad Hej

Allerførst tillykke.
Du skal slet ikke tænke på hvad andre mener eller siger ,du/i har valgt at få jeres barn og tage det ansvar det giver, hatten af for det. Jeg var selv sytten år da jeg fik min ældste,han er 31 år i dag min anden yngste var også kun sytten da hun fik sin søn og halvandet år efter sin datter, hun har i dag to dejlige velfungerende børn på tre og fire ethalvt år, men som hun også så sandt siger hun skal ikke bare være lige så god som andre mødre men altid en tand bedre.Det skal du nok klare .
Stort Kram herfra
Alis.

Jeg syntes, at dig og din kæreste skal glæde jer. Det er en stor forandring i jeres liv, men man vokser med opgeven. Jeg er sikker på at du nok skal klare det. HELD OG LYKKE. ghilsen fra en der også skal føde til oktober

Hej jeg er i dag 21 fylder 22 om et par mdr.
Jeg fik min søn 6 uger før min 17 års fødselsdag, og 7 uger før termin.
Jeg vil bare sige at det IKKE er hårdt at få børn i så ung en alder hvis blot at man har opbakning fra familie og venner.
Dette har jeg selv haft masser af og er på det grundlag færdig med udd. til oktober og venter barn nr. 2 til november.

Iøvrigt er jeg fløjtende ligeglad, bare du magter opgaven med få opdraget dit barn til at være en nyttig samfundsborger, samt at jeg ikke skal forsørge både dig og din kærste og dit barn, fordi du ikke har fået dig en uddannelse og derfor ikke klare dig selv, I har forhåbentlig en anstændig samlet husstands indtægt så I ikke behøves at skulle have hjælp til at løse opgaven.

Måske skulle du tage og kigge på tidspunktet.. Jeg skrev det her før min kæreste skrev til dig.. Så brug da lige øjnene!
Du burde tage og kigge lidt på hvornår man opretter inde du begynder med dine sakatiske bemærkninger!
Vi "kloger" os ikke. Vi fortæller bare vores synspunkt. Hvis vi skal snakke om nogle der vigter sig, så er det da fandeme dig, der vigter dig med at du har SANDHEDEN!!!
Og vi ved måske nok lidt mere om børn end du gør (eller gir udtryk for). I det mindste snakker vi med jordmødre, sundhedplejersker og læger i forberedelse med at få et barn. Du har tydeligvis aldrig været i kontakt med den moderne psykologis indsigt i børns udvikling og behov. Der er ikke nogle der påstår at det blir let (!) men derfra og til din påstand om at have sandheden er der fandeme langt!
Ethvert barns udvikling er individuel, der er stor forskel på om man har et roligt barn der sover 20 timer i døgnet, eller man har et kolik barn der skriger 23 timer i døgnet. Du ved INTET om hvordan dette barn vil udvikle sig, og har intet grundlag for at dømme Maria som mor.
Det gavner intet at du belærer Maria om hvad hun ved og ikke ved, det ved hun nok selv bedst! Og hvad hun ikke ved det lærer hun tids nok. Det eneste der er vigtigt i den henseende, er at hun får den støtte og opbakning hun har brug for (og den er jeg sikker på nok skal være der)
Lisbeth
PS: Så synes jeg bestemt ikke at du skal belære os, du kender intet til vores situation, og kender intet til vores forudsætninger for at udtale os.

jeg sys selv det måtte være dejligt at være gravid nu her
jeg er selv i et fastforhold men min kæreste (på 24) er ikk klar til et barn, lille søde ven jeg er 18, jeg føler mig klar men jeg ved inderst inde med mig selv at jeg vil fortryde for jeg vil gerne nyde bylivet og min frihed, sys du ikk du skylder dig selv det lidt?? tænk over det.
jeg blev gravid da jeg var 15, men tabte barnet og er i dag lidt glad for det skete, for jeg tror det var skæbnen der sagde det ikk var min tid....
så tænk dig lidt om...............for din egen skyld...
<3-lig hilsen
B.E.O

Hmm... jeg synes du er meget ung ja, personlig vil jeg også mene du er alt for ung til at få et barn nu, hvorfor haste det sådan, du har hele livet til at få børn, jeg kan dårligt tro det er planlagt, hvordan kan det være uvis i år 2004 hvordan man får beskytter sig mod garviditet??
Nå "skaden" er sket så det er jo bare at se frem ad men du går sku nogle håre år i møde. børne pasning er lang fra tyske pampers reklamer det er sku hårdt og ensomt arbejde....
Og hvad med din egen ungdom hvor når skal du have tid til at udvikle dig??
Held og lykke

Jeg synes både forældre og barn går glip af meget. Men det er op til hvert enkelt par.
Jeg synes det er vigtigt at kunne opdrage i tryk hjem, med både økonomisk og familie stabilitet.
Jeg var bestemt IKKE klar da jeg var 17, men der var jeg også jomfru.
Det er dit liv, dig valg.
Mvh Helle BN 21år

jeg er selv en ung mor, og jeg vil ikke sige noget til dig om at du skal bortadoptere eller noget i den stil.
Jeg vil bare spørge om du er sikker på det du vælger, og nej jeg mener ikke om du kan skifte bleer koge sutte flasker eller noget af alt det praktiske.
Jeg taler om er du klar til dine venner din familie og mange af dem du snakker med ikke har tid til dig mere.
Eller det at du ikke bare kan gå i byen til fester uden at tænke å at du ikke kan drikke. fordidi du har den lille dreng eller pige der hjemme som forventer at hans eller hendes mor er der for sig.
Tro mig det er ikke nemt....
Og nu til noget helt andet det må være en meget tro og æresfuld kærste du har hvis du mener at han vil og kan være der. Jeg siger kan fordi at nogle mener at det er hårdt for moren men de ved ikke hvor hårdt det er for faren jeg blev selv gravid som 18 årig. Og vi besluttede at beholde barnet. Men han vidste ikke hvad han gik ud i, så før man ved af det ligge der et brev på bordet hvor i derstår at jeg kan ikke klare presset farvel og lev godt. to dage efter finder politiet ham død i Rødovre.

Så prøv lige at snakke med faren igen før han går ind i det her....
Venlig hilsen Enits enlig mor til en dejlig dreng.

Hej Tosse,
Jeg prøver lige den simple udgave for dig:
Har I børn?
Hvis ja, så kloger I jer ikke på noget i kun har ufuldstændig teoretisk viden om...
Hvis nej, så kloger I jer om noget I endnu ikke konkret ved hvad er...
Det er da simpelt (måske endda så simpelt at du forstår dele af det)
Jeg kan så godt forstå, at du tror, du ved en masse om det fordi (indrømmet... her gætter jeg lidt) at du sikker har læst nogle fine bøger om emnet og talt med læger mm.
Faktum: I har ikke børn - og har derfor kun teoretisk viden om det...
Hvis du isolerer budskabet i mit indlæg er det følgende:
1. Hun ved ikke hvad hun begiver sig ud i (kun teoretisk viden)
2. Det kommer hun til... (praktisk erfaring)
3. Hun får brug for hjælp
4. Det skal hun acceptere
Hvor snørklet og upræcist (og naturligvis fuld af beskyldninger) dit indlæg ellers er, tror jeg nok du har nogle af de samme pointer...
I øvrigt sjovt at se hvordan du i din iver efter at få ramt på mig, gør dig selv til genstand for fordomsfuldhed, gætteri og bedrevidenhed...
VE
PS Mon ikke du hellere skulle lade din kæreste svare for dig næste gang? Han virker lidt mere i kontakt med virkeligheden...
PPS Jeg er sku ked af det med tidspunktet... det var altså forkert af mig... undskyld!
PPPS Tal pænt... der er jo børn tilstede ; )

Kære alle,
Denne kvinde ved hvad jeg snakker om når jeg skriver at Maria ikke ved hvad hun gør ind til...
Kvinden her har nemlig set virkeligheden - og den var ikke så pæn og rosenrød, som alle de romantiserede floskler som så mange tror på...
Lær af en kvinde som ved hvad det vil sige at møde virkeligheden !
Min dybeste respekt...
VE

Godaften..
Lidt pudsigt at jeg lige faldt over din debat.
Jeg er selv 19 år. Min menstruation er udeblevet siden april, og jeg har egentlig ikke turdet at vide hvad der sker inden i mig. Jeg er i balance med min krop, så dette er ikke sket før. Men jeg tager det som det kommer lige nu.
Jeg er modstander af abort. Er det sket, må man også stå ved sit ansvar. Naturligvis er der undtagelser, fx ved voldtægt.
Jeg synes det er utroligt flot af dig, at du har valgt at gennemføre din graviditet.
Når barnet kommer, følger der også ansvar med. Lige pludselig står du med ansvaret for at dette lille barn bliver et godt menneske. Det er et kæmpe ansvar at få i så ung en alder. Men alder er ingen hindring. Når du nu har taget din beslutning, ved jeg at du også kan klare alt der følger med.
Du kan klare dette ligeså godt som enhver anden førstegangsfødende.
Held og lykke med alt min ven.
Jeg håber meget vi kan blive i kontakt. Skriv endeligt til mig på stumpii@sol.dk

Hej
Nu har jeg ikke læst alle de svar du har fået så dette kan meget vel være en gentagelse.
Jeg kender dig jo ikke men det at være mor eller i hvertfald god mor har ikke noget med alder at gøre men noget med modenhed og viljen til at udvikle sig og ofre sig for en unikt væsen. Babyer har brug for rutiner og masser af tid og omsorg, og de er ikke altid lette at gøre tilfreds selv om man hopper og springer.Man kan ikke lige gå i byen og man har ikke ligge en hel dag og flade ud foran tv ét, fordi der skal vaskes, ammes, nusses, gøres rent, købes ind osv. og samtidig skal du også have til til at være kæreste, veninde og datter for de nærmeste i dit liv, de vil også stadig forvente din tid og opmærksomhed i større eller mindre grad..
Det vil også være overvejelser mht. den uddannelse du er i gang med er det noget du kan genoptage, eller skal du tænke i andre baner til den tid.
Hvem skal forresten forsørge dig, hvem skal aflaste dig og tilbyde at være babysitter et par timer, hvem skal rådgive dig osv...
Jeg kender jo ikke din baggrund eller dit netværk, men det er vigtig med venner og familie, der støtter op omkring jer.
Tænk nu det hele godt igennem en sidste gang og tænk så over om det er i barnets interesse at blive født.
Jeg ved ikke hvad muligheder der er mht. til rådgivning af evt jordmoder, sundhedsplejerske eller anden erfaren professionel fagperson, men prøv at undersøge mulighederne.
Jeg har for eksempel en gang arbejdet i en vuggestue, hvor vi havde en ung gravid pige i en slags praktik mens hun ventede sig, bare for at få en fornemmelse af hvad små børn er for nogle størrelser.. var det fx noget for dig ?
Hilsen MM

Jeg synes det er lidt utroligt, her er en pige, som uheldigvis er blevet gravid... Hun beslutter sig at tage konsekvensen af det, og føde barnet og passe på det, og tilsidesætte sig selv i de næste år... Hun ønsker barnet, faderen støtter hende stadig (han kan jo smutte igen, men så længe han er der er det godt). Hun glæder sig, og forbereder sig så godt hun kan...
Hvorfor må hun ikke det?!? Det virker som om børn og graviditet er en forfærdelig sygdom man helst skal undgå?!? Det er dejligt og glædeligt at se så unge mennesker tage ansvar for deres ejet liv, og ikke bare slå det ufødte barn ihjel!
Jeg synes i skal glæde jer, og ikke lytte til dem der siger i vælger forkert. Jeg er sikker på, når i nu ønsker barnet, ville det være groteskt at bortadoptere det. I ved ikke hvad I går ind til, men I ønsker at gøre det så godt i kan. Mere kan man ikke forlange af en forælder, uanset deres alder!
Held og Lykke (igen igen)

jeg vil lige sige til jer alle, min kæreste er lidt ældre end mig (22).
og ja som de fleste af jer siger så smutter han måske! men jeg tror nu at han blir!
han følger med både til læge og jordmor......
og ja jeg/vi har al den støtte jeg/vi kan få fra både min familie og hans!

jeg synes det er at tænke på sine egne krav frem for barnets, vi lever i et samfund hvor barnet skal på charterferie hvert år for at kunne klare sig i skolen. det er der ingen forældre der kan klare uden en ordentlig indtægt og det kræver en ordentlig uddannelse. jeg er selv 20 år og fik foretaget en abort sidste sommer af samme grund. min holdning må være at du er mindre begavet eller noget i den retning hvis du vil byde dit barn et sådant liv.

Ud over at du skifter som vinden blæser, så vil jeg have mig frabedt at du tager mine pointer og fremstiller som dine egne, når enhver kan læse dine tidligere indlæg og se at vi langt fra er enige.
Angående beskyldninger skal du vist lige klappe hesten, hvis ikke ligefrem æde den selv. Det var dig der startede det ubehagelige sprogbrug fordi du var så uintelligent ikke at kigge på oprettelsestidspunktet.
Fordomsfuldhed, gætteri og bedrevidenhed? hvor? der bliver gættet på hvad DU ved, du har jo ikke anset det for vigtigt at oplyse om hvad din baggrund for at udtale dig er. Fordomsfuldhed??? BEdrevidenhed?? jeg kan ikke finde det, undskyld, men måske det er dig der er fordomsfuld og derfor kan se bedrevidenhed hvor den ikke er? lidt paranoid måske?
Det eneste jeg kan se er en forklaring på hvor vores viden kommer fra, jeg ser endda ingen forsøg på at præsentere det som andet, eller som SANDHEDEN som du gør.
Det kunne være at vi allesammen ville tage det du skrev mere alvorligt, hvis og såfremt du gad gøre som man bør i en debat hvor man er ukendt for nogle;
1) præsentation, hvem er jeg og hvad ved jeg (hvorfor ved jeg det)
2. pointer, sagligt og pænt
3. unlade at provokere og fornærme andre.
Ja, jeg ved godt at Lisbeths sidste indlæg heller ikek overholder disse, men så snart du holdt op (du begyndte aldrig) har du ingen krav på at forvente at folk overholder formerne ift dig.
Alex
P.S. ... P.S. er med punktummer ligesom b.la. det er 2 ord
P.P.S. gider du hoppe ned fra din moralske kæphest og evt. (som tidligere foreslået) spise den?
P.P.P.S. angående om jeg har mere kontakt med virkeligheden? næh! kender meget få der er mere i kontakt med virkeligheden end Lisbeth (jo måske min mor... men det er en anden historie...)

Så skal det sku nok gå... uanset vad alle de pessimister der er herinde ellers siger....
Held og lykke fra os begge ;-)

Til Maja
Jeg tror det var godt du fik en abort, hvis du sætter de materielle ting højere end et barn, virker du i al fald ikke moden nok til at tage ansvaret for en lille ny. Fordi tanken om at barnet ikke kan komme på charterferie, hvert år kan få dig til at få foretaget en abort - er det jo ikke ensbetydende med, at M. Steensen ikke kan tilbyde sit kommende barn nogle ordentlige forhold. Hvis barnet får kærlighed, tryghed og selvtillid i sin opvækst, skal vedkommende nok klare skolen osv. uden eventuelle charterferier.
Hilsen Ung far.

Hej Klovn,
Jeg synes, du er fantastisk!
Jeg synes dine betragtninger om korrekt anvendelse af PS på mange måder siger alt om dig (bare rolig - jeg skal nok forklare det for dig).
Du tror, du ved, noget er på en bestemt måde...
Du udbreder dig straks om hvad du "ved" og benytter samtidig lejligheden til at generalisere lidt om forskellige ligegyldige selvhævdende elementer. Helst i en nedgørende (og naturligvis bedrevidende) tone.
Men gæt hvad?
"PS" er en fuldt ud gyldig måde at forkorte postscriptum på i følge Dansk sprognævn (du ved, de der kloge mennesker, som holder styr på hvordan vi må skrive tingene til hinanden for at undgå for mange misforståelser...).
Du kan jo selv checke på www.dsn.dk, men det vil nok være for traumatiserende for dig at se det på officiel skrift - fremfor min "løgnagtige hånd"...
Det sjove i dette er at ikke nok med at din "rettelse" af min forkortelse ikke er korrekt, så er din egen måde at forkorte på så forkert (det skal være med småt fx p.s. og ikke P.S.)...
Begynder du at ane et mønster nu?
Svar på mit spørgsmål: Har I børn?
Det er jo åbentlyst at I ikke har. Ligesom det er åbenlyst, at I udtaler jer om noget I endnu ikke ved hvad er... Det er jo faktum!
At I så heller ikke har format til at indrømme at mine argumenter er gyldige (omend provokerende sat op) overrasker mig naturligvis ikke. I er sure nu... og det er det som I svarer udfra.
Det viser dog kun hvor primitivt(indskrænket og naturligvist fordomsfuldt) et livssyn I har.
Det er så kun beklageligt overfor den øvrige del af samfundet og Jeres ufødte barn, at I nu har haft mulighed for at formere jer.
Ikke fordi der er noget galt i formeringen generelt, men fordi at netop jeres barn nu selv skal kæmpe med at bryde ud af det indskrænkende livssyn, som I uvidende påvirker det med. Trist - men sandt...
1000 kys
VE
PS Bare lad Lisbeth skrive lidt fremover... det kan være det samme

Jeg er selv blevet gravid... Jeg er 17, når og blive 18.. Men jeg skal have et lille liv til Marts..
Hvis jeg VIL... For jeg er så uheldig at stå i den situration at tiden stadig er til et valg...!
Jeg står alene i denne situration...! Det vil sige, jeg har verdens sødeste forældre, som, efter de kom sig over chokket, støtter og hjælper...! Men jeg har ingen kæreste... Jeg står alene med beslutningen... Det er hårdt...
Det er underligt... For jeg føler mig ikke anderledes, selvom jeg i omkring 8 uger har haft et væsen i mig..
Kan ikke mærke forskel... Og det er svært...
Jeg står alene med et valg...! Jeg ikke kender det rigtige svar på... Jeg skal gå i skole i 10 år endnu... Hvis jeg følger mine planer... Og jeg må indrømme at et barn ikke var i mine planer...!
Dog er jeg imod abort... Men må indrømme jeg ved ikke hvad jeg vejer imod og hvad jeg vejer for...

Undskyld maja...
Hvad er det for noget at sige... Charterferier...?? Hvert år... For at klare skolen?? Så vidt jeg ved har det ingen som helst sammenhæng...
hilsen kommende mor

hej maja!!
hvordan kan du sidde og sige at et barn har brug for charter ferie hver enenste år for at kunne klare sig i skolen?? Jeg har ikke hvert år været på charter ferie, men har klaret adeles godt i skolen, eller er i dine øjne ikke rigtigt?? man kan ikke vælge bare at fjerne et liv, bare fordi mor og far ikke hvert år har råd til en dyr ferie til udlandet... det er det største gang ævl jeg længe har hørt..
men nu venter jeg selvfølgelig også selv barn til marts, men det er sikkert ikke ansvarligt at bringe det til verden da barnets far og jeg ikke har råd til dyr ferie hver eneste år.. du burde tænke dig lidt om, har du hvert år været på charter ferie ellers er du rigtrig dum lige nu ikke kunne klare dig i skolen og hvad har vi ellers...
mvh louise

hej hej..
Jeg forstår godt at du sys det er et meget svært valg.
Jeg er selv blevet gravid, og skal føde til marts.. Jeg vidste hverken fra eller til.. er altid blevet opdraget til at en abort er MEGET forkert.. så da jeg skulle fortælle mine forældre det var jeg meget nervøs og bange for deres reaktion, den blev dog bare: " nå men tillykke" jeg var overrasket.. men der vidste jeg hvad jeg skulle gøre, jeg valgte at får mit barn, og nu glæder jeg mig, jeg har stadig tid til at fortryde, men gør det ikke.. ved det er tidligt men er allerede begyndt at kigge på baby ting, tøj og hvad sådan en lille størrelse nu ellers skal bruge.. jeg har dog også barnets far, vi er stadig kæreste, men helt alene står du ikke.. du ved nok hvem der evt er barnets far, ret mig hvis jeg tager fejl!! Og han skal jo betale nogle penge til jeres barn hvis du vælger at få barnet.. det er jo uanset om han vil have det eller ej.. :o)
Og hvad angår din skole, det skal du nok komme efter, jeg er selv under uddannelse, men efter min barsel indhenter jeg jo bare det forsømte, ved godt det ikke er nemt, men med den rette indstilling kan alt lade sig gøre..
Håber det bedste for dig..
mange tanker fra
lolle85

Hej "Virkelighedens Engel".
Jeg synes at du lyder som en forfærdelig møgheks, og jeg vil håbe at der ikke er nogen der lytter efter alt det ævl du lukker ud!
Jeg er da ked af hvis din opfattelse af forældre rollen er så dårlig, men det er kun dig! Du behøver ikke at skræmme alle fra vid og sans med sådan en omgang vrøvl.
Jeg er 18år, jeg har en søn på 4 mdr... og er mindsandten lige blevt gravid igen! Jeg er stolt af at være ung mor, for jeg har klaret det! Ikke at det er hårdt at være mor i en ung alder, men det er hårdt at skulle høre på en masser gammelkloge damer, der tror de ved bedre end alle os andre. Jeg beklager at dit liv åbenbart er så trist, at du er blevet så bitter...men vil du ikke nok være sød at lade være med at ødelægge det for os andre!? Hold dine åndsvage ideer om hvordan verden hænger sammen for dig selv... som min far plejede at sige, "har du intet fornuftigt at sige, så hold din mund!". Selvfølgelig har du lov til at være uenig, der er jo ingen der har sagt at vi alle skal være enige om alting, men man kan godt komme med sin mening på en ordenlig måde! Der er andre der synes at en graviditet er en usmart ide, men det skriver det pænt, det er absolut ingen grund til at være modbydelig!!!
---------------------------------------------------
Vil selvfølgelig også gerne lige sige stort tillykke til de kommende unge forældre!! Håber at ikke er blevet skræmt fra ideen! Vil dog lige sige en ting... Hvis i på noget tidspunkt skulle få brug for hjælp fra kommunen mht bolig, penge osv... så er der ingen hjælp at hente før man er over 18år (I learned the hard way)! Håber på at i vil få det rigtig godt i fremtiden, med jeres lille familie!
Vil anbefale sider som www.ungmor.dk eller www.far-mor-barn.dk! Bruger selv begge sider, og det er jeg virkelig glad for! Der kan man altid for svar på eventuelle spørgsmål, og der er altid en masse støtte at hente... det er rigtig hyggeligt! (og gratis)

Hej alle jer kommende og unge mødre!
Jeg er 18 år og mor til Phillip på fire mdr. venter barn mere til omkring marts/april (kender ikke den præcise terminsdato endnu).
Jeg er ved at arrangere en sammenkomst for unge mødre, og vil gerne invitere dem der har lyst!
Der kommer til at forgå i københavn... (nærmere adresse oplyses ved tilmelding)
Regner med at det bliver omkring 11/12 september...
tilmelding/spørgsmål skal ske til Nynne på mail: nynnepgu@hotmail.com
I må gerne tage andre unge gravide/mødre med...
Håber på at se en masse!
Mvh Hilsen Nynne.

Hej engel...
hvis du virkelig mener at børn kræver alle døgnet 24 timer, hvordan kan du så få tid til at sidde her og svine så mange folk til???
Hvordan kan du bruge din åhh så dyrebare tid på at rette en fejl (p.s.) og så bagefter lave den selv?? Og jo jeg skal nok forklare... Du siger at det ikke kan skrives med store bogstaver, undskyld mig... men hvad vil du så kalde den format du skriver bogstaverne p og s i???
Det er menneskeligt at fejle... men det er dumt at fejle på sin egen rettelse!

hejza jeg synes det er mega flot at du har besluttet dig får at beholde det, er selv ung mor (er 18 og mor til Mikkel på 1 månede)så klø på det er vidunderligt og fantastisk... ;-) knuzz fra louise

jeg tror heller aldrig jeg har taget en beslutning der føles mere rigtig, og jeg er rigtig glad. det ved jeg at min kæreste også er
knus maria

håber du vil lade os vide hvad det er du har fået.. smiler.. tror jeg taler for alle når vi siger at vi meget gerne vil vide hvad det bliver.. :o)
mange knus herfra