Gud er objektiv

Det er kun et absolut, almægtigt væsen der kan stadfæste virkeligheden, som den er. Det er ikke muligt for et betinget levende væsen at stadfæste virkeligheden som den er. Det eneste, vi kan, er som alle andre subjektive væsener at have en mening om, hvordan virkeligheden forholder sig. Alle levende væsener undtagen Gud er subjektive væsener. Det er kun Gud, der kan være objektiv. Det er simpel logik.
Hvad er der objektivt ved at en gruppe af subjektive væsener bliver enige om, at noget er objektivt? Objektivitet opstår ikke ved en afstemning. Naturvidenskaben fx. kan aldrig være objektiv eftersom den udføres af subjektive væsener, der helt forlader sig på deres subjektive opfattelse af tingene.

At nogle subjektive væsener bliver enige om, at forestille sig at naturvidenskabelig erkendelse er objektiv, gør ikke den erkendelse objektiv. Hvordan skulle subjektive væsener kunne komme frem til en objektiv erkendelse af noget som helst? Hvordan hæver de sig over deres subjektivitet?
Hvad er beviset for, at naturvidenskaben kan hæve et subjektivt væsen over dets subjektivitet? Det er muligt man ved hjælp af teknologi, har fabrikeret nogle objekter, men dem, der observerer objekterne, er stadig subjektive væsener. Der er ingen, der er blevet klogere på virkeligheden efter den industrielle revolution eller efter at man har introduceret avanceret teknologi. Hvor er beviset for, at vi forstår virkeligheden bedre nu end i stenalderen? Er teknologi synonymt med en bedre forståelse af virkeligheden? Og hvem har i så fald bestemt det? Der er intet der tyder på, at det moderne menneske er mere velafbalanceret eller klar over sin stilling i verden end fortidens mennesker var det. Tværtimod.
Krishna har givet en proces gennem hvilken Han kan erkendes, og gjort den tilgængelig for alle. Men Han stiller selvfølgelig nogle betingelser. En af betingelserne, for at man kan erkende Ham, er, at man ikke må være misundelig på Ham. En anden er, at man ikke kan nærme sig Ham med en ateistisk mentalitet. Dette bliver alt sammen forklaret meget udførligt i Bhagavad Gita. Hvis man insisterer på og kræver, at Gud skal kunne erkendes på MINE betingelser, så kan man selvfølgelig ikke forvente at erkende Gud. Men er det Guds fejl? Næ, det er ens egen tåbelighed.
Hvordan kan det være rationelt at tro på, at noget opstår af sig selv uden intelligent styring, når alting indenfor vores erfaring kun opstår pga intelligent styring? Hvordan opstår en Mercedes? et hus? en have? Hvorfor tro på, at universet skulle være undtaget? Hvor er rationaliteten? Desuden tyder opbygningen af en enkel celle på, at den er designet. Der er simpelthen intet der tyder på, den skulle være opstået af sig selv uden intelligent styring.
Der er heller ingen overbevisende grund til at antage at alle religioner er falske og totalt uden belæg. De fleste religioner er givetvis blevet forvandsket gennem tiderne. Men hvis der er en Gud, som logikken fortæller os, der er, er det så ikke logisk at antage, at Han kan give sig til kende for os og fortælle os hvad Han vil med os og hvorfor Han har placeret os her? Hvis man vil finde den sande religion, må man selvfølgelig nærme sig emnet på videnskabelig vis med et åbent og fordomsfrit sind, og undersøge de forskellige religioner og finde ud af hvilken en der giver den bedste forklaring på Gud, sjælen og naturen.
Hvis man ikke er villig til det, kan man selvfølgelig heller ikke forvente at finde den sande religion. Det, der undrer mig, er, at de der hævder at være videnskabeligt indstillet og tilhængere af naturvidenskaben, ofte er de mest fordomsfulde, overfladiske og indskrænkede når det kommer til at undersøge Gud og religion. Jeg har mødt så mange ateister, der er helt uvidende om andre religioner end kristendommen. De fornægter Gud udelukken på basis af en kristen opfattelse af Ham. Er det en videnskabelig tilgang til spørgsmålet om Gud?
Jeg kan forstå, man er agnostiker, dvs. uvidende om Gud, men at være ateist, dvs. at fornægte Gud, er helt og aldeles irrationelt og vidner om et ringe intellekt. Der er intet sundt ved at være ateist, og beviset er, at des mere ateistisk den moderne forbruger kultur bliver, des mere destruktiv og ligegyldig overfor andre levende væsener bliver den. Den moderne kultur er en laverestående kultur, og det er den ateistiske mentalitet, der er sygdommen.
Læg desuden mærke til at man sagtens kan være både kristen, hindu eller muhammedaner og stadig besidde en ateistisk mentalitet. Det er ikke de overfladiske mærkater vi sætter på os selv, der afgør hvem eller hvad vi er. Det, der afgør, hvem og hvad vi er, er den mentalitet og de handlinger vi kultiverer. Og vores handlinger vil altid være et resultat af vor mentalitet.
Der er et bengalsk ordsprog der siger - phalena parichiayte - man dømmer noget efter resultatet. Eller som Jesus sagde, man dømmer et træ på dets frugter. Man dømmer ikke et træ på dets betegnelse.
Krishna siger:
O Kuntis søn, de, der hengiver sig til andre guder og som tilbeder disse med tro, tilbeder i virkeligheden Mig, men de gør det på den forkerte måde. (Bg. 9.23)
Jeg er den eneste nyder og hersker over alle ofringer. De, der derfor ikke anerkender Min sande ophøjede natur, falder ned. (Bg. 9.24)
De, der tilbeder halvguderne, vil blive født blandt halvguderne; de, der tilbeder forfædrene, vil gå til forfædrene; de, der tilbeder spøgelser og ånder, vil fødes blandt sådanne væsener; og de, der tilbeder Mig, vil komme og leve med Mig. (Bg. 9.25)

Det synes at være mere reglen end undtagelsen her på [sol], at debattører med religiøs baggrund, benytter sig af meget mærkelig logik. Sidst FTGs sammenligning med JVs fortræffeligheder og Mozart, nu er det så Jahnu der byder ind med:
"Hvordan kan det være rationelt at tro på, at noget opstår af sig selv uden intelligent styring, når alting indenfor vores erfaring kun opstår pga intelligent styring? Hvordan opstår en Mercedes? et hus? en have? Hvorfor tro på, at universet skulle være undtaget?"
Logikken skulle være, at fordi en Mercedes er bygget af mennesker, så er universet skabt af en Gud. Hvorfor er det ikke skabt af mennesker iøvrigt? Det er en virkelig dårlig logisk slutning.
Den videnskabelige metode har til hensigt at være objektiv. Netop fordi mennesker iagttager ting subjektivt, har man skabt en metode til at betragte fænomener objektivt.
Religion derimod, synes at opleves meget forskelligt, altså subjektivt, fra person til person. Det er vel derfor det er nærmest umuligt at blive enige om hvem der har ret.
At ateisme så skulle være roden til alt ondt i verden, er blot endnu en udokumenteret påstand fra en religiøs fanatiker. Behøver jeg nævne hvor mange uhyrligheder der er blevet, og stadig bliver, begået i Guds navn? Jeg kan dokumenterer det, hvis nogen er interesserede. Lad og bare tage den diskussion Jahnu.

Ofte misforstås religion af de mindre intelligente til blot at være en trosretning. Især i nyere tid, efter vi har set hvordan religion og åndelighed er blevet misbrugt af skruppeløse mennesker, er denne misforståelse blevet fremherskende. Men det burde ikke undre en eftertænksom person, at uhyrligheder begås i religionens eller Guds navn.
Folk har alle dage brugt alle mulige påskud for deres skadelige og destruktive aktiviteter. Hvor mange uhyrligheder begås ikke i politikens, i frihedens, i lighedens i broderskabets navn? Hvordan kan det undre nogen, at uhyrligheder begås i religionens og Guds navn? At påpege en eller anden grusomhed, og så sige, se, det er religionens skyld er simpelthen tåbeligt.
Folk, der er ægte religiøse vil netop ikke begå skadelige, destruktive handlinger. Den vediske version beskriver, at symptomerne på religion er barmhjertighed, sandfærdighed, renlighed og forsagelse. En religiøs person vil således udvise disse fire kvaliteter. Der er mange mennesker, der kalder sig religiøse, men som i virkeligheden er irreligiøse og ugudelige
Alle kriminelle handlinger, såsom terrorisme, selvmordsbombere, pædofili osv. har
intet med religion at gøre, som de mindre intelligente ynder at fremhæve. Tværtimod, de er resultat af uvidenhed og ugudelighed.
Ordet religion kommer fra latin - re-ligio. Det betyder at genforene eller genforbinde. Vi kender også ordet fra lego, der betyder, jeg forbinder.
Normalt oversætter man sanskrit ordet dharma med religion, men det betyder snarere pligt. Det ord på sanskrit, der betyder det samme som religion, nemlig at genforbinde, er ordet yoga. Yoga betyder at forene eller forbinde. Vi kender ordet fra engelsk - yoke. To yoke the horse - at spænde hesten for.
Så religion er videnskaben om, hvordan man forbinder sig med Gud. Og Gud er naturligvis ikke ubeviselig. Det er blot en myte ateister har fundet på. Gud kan selvfølgelig bevise sig selv, og det gør Han gennem den rette metode. Den rette metode til at se Gud kaldes bhakti-yoga, at forbinde sig med Gud gennem hengivenhed.
Det er en videnskabelig metode, der kan testes og verificeres af enhver, der måtte ønske det.
Krishna siger:
Hør nu fra Mig, O Prithas søn, hvorledes du ved at udføre yoga i fuld bevidsthed om Mig, med sindet fæstnet på Mig, kan kende Mig helt og fuldt uden nogen tvivl. (Bg. 7.1)

"Folk, der er ægte religiøse vil netop ikke begå skadelige, destruktive handlinger"
Og alligevel gør de det hele tiden. Både biblen og koranen beskriver hvordan vantro skal udryddes. Jeg kunne omvendt sige, at de mindre intelligente ofte giver ateisme skylden for alle verdens problemer. Det er selvfølgelig noget religiøst propaganda-ævl.
"At påpege en eller anden grusomhed, og så sige, se, det er religionens skyld er simpelthen tåbeligt"
Det gjorde du så lige med ateisme, altså bortset fra at du ikke engang gad at komme med et eksempel. Du er derfor, i følge din egen definition, tåbelig. Og jeg giver dig ret.
Din egen religion har som erklæret mål, at bekæmpe ateisme. Det er en intolerant holdning, mod en gruppe mennesker der ikke gør dig noget ondt. Men i en religiøs fanatikers hjerne, bliver det helt legalt. Midlet er også underordnet. I må gerne lyve og bedrage, for målet er helligt.
Men hvorfor? Hvordan er du blevet overbevist om, at ateisme er farligt?

Man bliver snotdum og indskrænket af at være ateist. Man må da være snotdum for at kunne tro på, at verden har skabt sig selv helt tilfældigt ud af en bunke kemikalier. På den måde gør ateismen livet meningsløst.
Men det virkeligt farlige ved at være ateist er, at det forhindrer sjælen i at realisere formålet med den menneskelige livsform og sender den lige tilbage ned i de lavere arter.
Krishna siger:
I denne bestræbelse er der intet tab eller forringelse, og selv små fremskridt på denne vej kan beskytte en mod den største fare. (Bg 2.40)

At jeg bliver en lavere art i mit næste liv, kan vel næppe have indflydelse på mit liv. I værste fald havner jeg på dit niveau🙂
Ateisme er ganske ufarligt, og fordrer iøvrigt fri tænkning, uden religiøse dogmer.
Religion, selv moderat, er derimod ganske farlig. Hvis jeg ikke var liberal, og mener det frie valg er en menneskeret, så burde man forbyde det.
Du tror fuldt og fast på det du siger. Du VED du har ret, og dem der ikke giver dig ret, de tager fejl.
Samme holdning har en troende muslim, imens han flyver et passagerfly ind i world trade center. Han er ikke ond, eller syg i hovedet. Blot troende, og overbevist om at han har ret.
Samme holdning har en kristen imens han slår en læge der udfører aborter ihjel. Han er blot troende, og overbevist om at han besidder sandheden.
Ingen af jer kan få en klinisk diagnose, får i fejler ikke noget som sådan. Men hvis i satte jer ned, og diskuterede hvem af jer der havde ret, så ville i sidde og fyrer de samme argumenter af. Det er en umulig diskussion for jer. Det argument du bruger, kan også bruges af en hvilken som helst anden religiøs.
Derfor, min-ven-som-jeg-aldrig-ville-fornedre-mig-til-at-kalde-snotdum, er ateisme det første skridt på vejen til en fredelig, fornuft-drevet, verden.

Du gentager blot det, alle andre ateister siger.
For første gang i verdenshistorien har de brede masser fået lyd i offentligheden... gennem internet.
De brede masser forstår ikke hvordan, de bliver styret af den herskende magt. Hvad enten offentligt eller privat så udtrykker de blot tidens dominerende filosofi og virkelighedsforklaring.
Det er aldrig før sket i verdenshistorien, at illusion, uvidenhed og synd blev spredt vidt og bredt til offentligheden. Sine syndfulde aktivititeter og uvidenhed holdt man for sig selv. Det blev ikke brugt til at danne offentlig mening. Før i tide, hvor befolkningen var mere oplyst, var der ikke bred enighed om at forherlige illusoriske, dyriske principper. Eftersom samfundet var styret af gudelige kræfter, blev befolkningen uddannet i åndelige principper. Folket blev ikke fortalt, at der ingen mening var med livet, og at det blot gjaldt om at få det bedste ud af det i den korte tid, man havde.
Det er indlysende, at hvis folk tror, at dette liv er det eneste, de har haft og nogensinde vil få, så er det bare på med rundsavene og derudaf. Man tror, at dette er den eneste chance man nogensinde vil få til at nyde sin materielle krop.
Hvis man bilder befolkningen ind, at det højeste mål i livet er at tjene gode penge og bruge dem, så bliver folk til gode forbrugere. En befolkning,der er uddannet i livets virkelige mening, bliver ikke gode forbrugere, og det kan man ikke have i et forbrugersamfund.
Forestil jer en kultur hvor flertallet var oplyst om det faktum, at dette liv blot er et ud af milliarder af liv, vi har haft i de 8.400.000 livsarter. Vi har prøvet at blive tilfredse ved at opfylde basale kropslige og mentale behov. Kroppens behov er at spise, sove, parre sig og forsvare sig. Sindets drifter er efter ære, anseelse og position i samfundet. Man har en trang til at være noget eller nogen.
Disse ønsker er iboende alle mennesker. Det er ikke noget, man kan slippe væk fra. Den slags ønsker kaldes materielle ønsker. Det er kropslige begær. Kroppen er materiel, sindet er materielt, så derfor er ønsker og begær efter at opfylde deres behov at anse for materielle. Materielle behov er selviske. Man er selv centrum for sine behov. Ens selviskhed kan være enten udviddet til familie, venner og samfund, eller den kan være total selvcentreret, men ens egen krop er altid centrum for, alt hvad man gør.
Materielle ønsker er intet andet end en forvrængning af sjælens virkelige ønske om at tjene Krishna. Man kan spise for Krishna, man kan sove for Krishna, man kan parre sig for Krishna og man kan forsvare sig for Krishna.
Det er hvad en ordentlig menneskelig kultur bør uddanne sin befolkning i. Når alle eller flertallet af befolkningen er enige om at tjene den samme helhed, Krishna, så giver det større fællesskabsfølelse og samhørighed. I stedet for at se alle andre som en krop, ser man dem som en sjæl. På den måde er der ingen racisme. samfundsmæssige skel eller national stolthed, for alle sjæle er ens - dele af den samme helhed.
I stedet uddanner man folk i bare at få det bedste ud af det på bedste beskub, for der er intet andet, og der vil aldrig blive andet, og dette liv er den eneste shance du nogensinde vil få til at få dine ønsker opfyldt.
I stedet for at centrere folk om Gud, centrerer man dem omkring et flag... et stykke broderet stof. Kan det bliver mere intetsigende og illusorisk, men der findes faktisk folk, der er villige til at gå i døden for deres nation. Og deres nation er intet andet end en midlertidig kropslig identitet. I sjælens evige eksistens varer den et par sekunder. Derfor er alting, der forstærker vores identitet med kroppen iværksat af ugudelige kræfter.
Et samfund, hvor de fleste mennesker tror, at de er deres krop, er et sygt samfund. Åndeligt sygt. Vi kan alting materielt men ingenting åndeligt. Vi har glemt hvor lyksagligt det er at tjene Krishna. Det er vores sygdom - at være absorberede i sansetilfredsstillelse.
Og den eneste kur mod denne sygdom er Krishnas navn. Det spiller ingen rolle, om man er kristen, hindu, muhammedaner eller buddhist, processensen er den samme - at synge, recitere eller meditere på Krishnas navn. Hvis man har en sekterisk modstand mod Guds oprindelige navn, Krishna, kan man anvende Jehova, Jahve, Allah, Jesus, eller Manito, Buddha eller Om eller Ram. Pointen er, at chante Guds navn. Hvis hele befolkningen gør det, så bliver verden utvivlsomt et bedre sted at være.
Krishna siger:
Min kære Arjuna, eftersom du aldrig er misundelig på Mig, vil Jeg hermed give dig denne mest fortrolige kundskab og indsigt. Når du kender den, vil du blive frigjort for alle den materielle eksistens elendigheder. (Bg. 9.1)
Denne viden er kongen over al uddannelse og den mest fortrolige af alle hemmeligheder. Det er den reneste viden, og eftersom den giver en direkte opfattelse af selvet gennem indsigt, er det religionens fuldkommenhed. Den varer evigt og udføres med glæde. (Bg. 9.2)

Ja, mange af os når frem til samme konklusion. Ikke fordi vi organiserer os, og retter os efter en ateistisk autoritet, men fordi vi forholder os til livet her og nu.
Du lyder tilgengæld helt som dig selv. Du formår ikke at modargumenterer, men kommer blot med den samme cut'n'paste forklaring vi allerede har læst flere gange.
Hvad at argumenterer mod de konkrete ting jeg angriber dig på?
Tyndt.

Du er totalt blottet for selvstændig tankevirksomhed. Du kan blot dumt gentage de Mickey Mouse dogmer og myter du har hørt fra andre ateister.
Se, du er med i Bhagavad Gita - Krishna siger:
De, der er skamløst tåbelige, de, der er lavest blandt mennesker, de, hvis viden er blevet stjålet af illusion, og, de, der deltager dæmonernes ateistiske natur, overgiver sig aldrig til Mig. (Bg. 7.15)

Du kalder mig blottet for selvstændig tankevirksomhed, og alligevel er det mig der kommenterer og svarer, og dig der undviger spørgsmålene og angriber min person i stedet.
Dit problem er, at de "dogmer og myter" jeg bruger imod dig, har hold i virkeligheden. De kan observeres og forklares, og forklaringen kan efterprøves. Dem kan man ikke argumenterer imod, hvis man har sin "viden" fra et gammelt eventyr. Derfor har du ikke rigtig andre muligheder.
Jeg forventer heller ikke længere svar fra dig. Jeg vil blot udstille din manglende viden, så alle kan se hvad din religion handler om. På den måde håber jeg, at andre tænker sig om, inden de giver en tiggermunk penge, eller *gys* melder sig ind i sekten.

Dig? hahaha🙂Du ville ikke kunne skelne mellem et argument og en påstand om det så gjaldt dit liv.
Indtil nu er det eneste, du har magtet, at gentage de samme tåbelige påstande som alle andre ateister kommer med. Og det gider jeg selv følgelig ikke forholde mig til. Når du kommer med en reel indvending eller kommentar, skal jeg nok være der.
Så længe du blot gentager de samme bøvede påstande og fordomme omkring religion, det gider jeg virkelig ikke spilde tid på.
Krishna siger:
Hele dette univers er gennemtrængt af Mig i Min umanifesterede form. Alle væsener er i Mig, men Jeg er ikke i dem. (Bg. 9.4)
Og alligevel hviler alt, der er skabt, ikke i Mig. Se blot Min mystiske overdådighed. På trods af at Jeg opretholder alle levende væsener og selvom Jeg er allestedsnærværende, er Jeg alligevel ikke del af denne kosmiske manifestation, for Mit Selv er selve kilden til skabelsen. (Bg. 9.5)

Nååå, du "gider" bare ikke. Det er jo også en måde at sige det på.
Du kommer med tonsvis af påstande, og jeg argumenterer dig så meget i hegnet hver gang, at du snakker udenom. Eller også "gider" du ikke argumenterer fordi jeg er dum, og i et par tilfælde har du slettet hele tråden, fordi det bliver for pinligt for dig.
Jeg vil opfordre dig til at prøve mig. Prøv at debatter med mig engang. Uden at blive nedladende og personlig. Lad os tage en debat, om de påstande du fyrer af.
Som det ser ud lige nu, har du alt at vinde og intet at tabe vil jeg sige.

Sagen er, at livet i en materiel krop er ligesom en flue, der sidder på væggen. En flue sidder på væggen i et par sekunder, så flyver den væk og sætter sig et andet sted. I en kosmisk skala, så er det vores liv. Lad os sige, at vi lever i 100 år. I forhold til en, der lever i fx. en milliard år, dør vi og bliver født igen en million gange i den tid. Forestil dig hvor ubetydeligt du vil være for sådant et væsen. Det svarer nogenlunde til, som man anser en flue på væggen.
Der findes arter i dette univers - halvguder - som ville betragte jordlinge som os på samme måde - ligesom vi kigger på en flue. Og det er blot i en kosmisk skala. I evig tid er den ufattelige livslængde af en halvgud blot et flygtigt mikro-sekund. Fatter I nu, hvor meget vi er viet til illusion?
Vi er simplethen helt overbevist om at vi er denne materielle krop og at tilværelsen i denne kropp er alt, som er. Men det er blot ét ud af milliarder af liv, vi har haft før det. Det er så illusorisk som vores identitet som danskere er. Men vi tror. at det er meget, meget betydningsfuldt, hvad vi tænker og føler i vores nuværende krop. For de fleste af os er det den totale virkelighed. Men for en oplyst person er det blot et flygtigt sekund i hans virkelige, evige eksistens.
Livet kan sammenlignes med en drøm. Ligesom en drøm har livet en beyndelse og en ende. Det vi lavede for en uge siden, kunne ligesågodt have været en drøm. Hvis man fx. havde en intens nydelsesfuld oplevelse for en uge siden, har det ligeså stor nytte for os nu som var det en drøm. Det er ikke mere virkeligt, end hvis vi havde oplevet det i en drøm.
På den måde er livet en illusion. Kun det, der varer evigt, er virkeligt.
Krishna siger:
Aldrig har der været en tid, hvor Jeg ikke eksisterede, ej heller du eller alle disse konger; og heller ikke i fremtiden skal nogen af os ophøre med at være til. (Bg 2.12)
Ligesom den legemeliggjorte sjæl bestandigt vandrer i denne krop fra barndom til ungdom og til alderdom, vandrer sjælen ligeledes over i en anden krop ved døden. En forstandig person, forvirres ikke af en sådan forandring. (Bg 2.13)
De, der er seere af sandheden, har konkluderet, at når det gælder det ikke-eksisterende (den materielle krop), er der ingen varighed, og når det kommer til det evige (sjælen), er der ingen forandring. De har konkluderet dette ved nøje at studere begges natur. (Bg 2.16)

Du er ligesom Blachman. Siger en masse fansy ord, uden at sige noget overhovedet. Men så passer det jo fint sammen men Krishna og så mange andre guder der lukker en masse ligegyldigt vrøvl ud.

Hvorfor sammenlignes livet med en drøm i vedisk filosofi?
Fordi oplevelserne i livet er ligeså usubstantielle, som de oplevelser, vi har i en drøm. Det, vi oplevede for en uge siden, er nu et minde blot. I en drøm oplever vi de samme følelser som i vågen tilstand. Hvis vi var i drømmen hele tiden, hvis drømmen ikke tog slut, så ville DET være vores virkelighed. Men når vi vågner op, ved vi, åh, det var bare var en drøm. Og hvordan ved vi, at det var en drøm? Fordi den havde en begyndelse og en ende. Tidsrummet var meget kort, et par minutter, og derfor er det en drøm.
Men fordi livet varer i 80 år, tror vi, at DET er virkeligheden. Men i evigheden, i vores virkelige eksistens, er det blot et nanosekund. Derfor er livet også en drøm.
Virkeligheden venter udenfor. Og det er kun Krishnas rene repræsentant, der kan føre os derhen. Repræsentanten i nyere tid er AC. Bhaktivedanta Swami Prabhupada.
Det er således tiden, der gør livet usubstantielt. Alt, hvad der har en begyndelse og en ende, er illusoriskt. Hvis tiden er en uendelig stor cirkel, så er det ligegyldigt hvor lang tid (herfra til dertil på tidscirklen), man tager ud af den cirkel, så er det så godt som ingenting.
I vestlig tænkning er tiden linæer. Alting begyndte på et tidspunkt og fortsætter derfra. Den tidsopfattelse deles af både Kirken og ateister. Det vediske tidsconcept er cirkulært. Material tid går i en uendelig cyklus af skabelse, vedligeholdelse og destruktion. Evig tid er udenfor denne cykel af fortid, nutid og fremtid. I evigheden er der en lang nutid. Der er sekvenser på det åndelige plan. Der er nat og dag, man sover og spiser. Men alting foregår i et langt NU! Det er ufatteligt set fra vor nuværende 3-dimensionelle opfattelse af verden.
Krishna siger:
Den Højeste Personlige Guddom sagde: Mens du taler kloge ord, sørger du over det, der ikke er sorg værdigt. De, der er vise, sørger hverken over de levende eller de døde. (Bg 2.11)
Aldrig har der været en tid, hvor Jeg ikke eksisterede, ej heller du eller alle disse konger; og heller ikke i fremtiden skal nogen af os ophøre med at være til. (Bg 2.12)