Jeg må have ham tilbage!
Jeg havde noget kørende med en fyr, det troede jeg i hvertfald!
Vi var venner, var til fester sammen hver weekend. Færdedes i samme vennekreds, og kunne derfor nærmest ikke undgå hinanden. Det udviklede sig til flirt, kys og senere også sex. Jeg blev mere og mere vild med ham, og synes det virkede på ham som om han også var blevet vild med mig.
- Jeg mener, er det ikke oplagt når man render op af ned af hinanden og har de samme venner? Og når det så pludseig rykker ud over vennestadiet, og sex bliver inkluderet? Man skulle da i hvertfald tro, at han i det mindste respekterede én, når nu det var sådan.
Men nej: Han kyssede med en anden lige foran mig - det var mit wake up call. Han havde på intet tidspunkt tidligere givet udtryk for, at vi ikke havde gang i noget lidt mere seriøst. Jeg synes godt nok det er en umoden og tarvelig måde at sige det på?! Specielt når jeg nu var dér - og var "til hans rådighed".
Men han gik ud fra vi bare "hyggede os, hvad var der dog i vejen med det?"?
Og han ville ikke "leve i cølibat" - men hvorfor skulle han dog også det, når han kunne få alt det han ville, af mig??? Men han var tydeligvis ikke klar til at stoppe jagten et milisekund for mig...
Nu er der gået et par måneder, og jeg savner ham hver eneste dag. Jeg kan endda komme til at græde ved at tænke på vores dejlige stunder sammen - og jeg har slet ikke fået nok af ham.
Jeg har prøvet at undgå at se ham, men det er svært, når vi som sagt har mange fælles venner. Jeg hører hele tiden om ham fra dem, og de kan finde på at drille og sige provokerende ting om mig og ham - men jeg tror ikke de ved HVOR vild med ham jeg var.. og det er ikke fordi de er ondskabsfulde.
Mange ting er hændt, siden jeg fortalte ham jeg ikke ville være sammen med ham, hvis han skulle behandle mig sådan. Og jeg har hørt mange ting omkring ham fra vennerne siden - alt i alt lyder det som om han respekterer mig, og min beslutning. Og som jeg har forstået det er han ked af at han behandlede mig sådan - "han var ikke klar over jeg havde de følelser for ham"... men, then again, hvor svært kan det være at overse?😕
Jeg har prøvet at se andre fyre,men de siger mig ikke noget i forhold til ham.
Hvad gør jeg? Hvad siger jeg? ... jeg må have ham tilbage.
Jeg har aldrig været ude på at skulle binde ham og forhindre ham i at gøre som han ville. Har aldrig nævnt ordet 'kærester' for ham. Jeg ville bare gerne have ham, være sammen med ham, og vide at jeg var nok for ham - at han ikke behøvede at være sammen med andre piger...
- hvis I forstår forskellen?
Derudover kender han jo kun nogle få sider af mig, jeg ville gerne have han skulle lære resten at kende - og omvendt... og så se til den tid om vi skulle fortsætte, og gøre det mere seriøst.
Lad være med at fortælle mig jeg bør droppe ham, komme videre, prøve nogle andre, at han ikke er god for mig osv. de ting er vendt med veninder og venner.
Jeg har indset at jeg bliver nødt til at forsøge én gang til, for det påvirker hele min hverdag og min selvtillid.
Jeg bliver i det mindste nødt til at få det afsluttet ordentligt, dvs. at jeg endten får nok af ham, eller han fortæller hvorfor og hvordan .. jeg ved ikke helt hvad det er jeg mangler - men jeg kan mærke han kan løse det.
Så hvad har I af forslag?
Vi var venner, var til fester sammen hver weekend. Færdedes i samme vennekreds, og kunne derfor nærmest ikke undgå hinanden. Det udviklede sig til flirt, kys og senere også sex. Jeg blev mere og mere vild med ham, og synes det virkede på ham som om han også var blevet vild med mig.
- Jeg mener, er det ikke oplagt når man render op af ned af hinanden og har de samme venner? Og når det så pludseig rykker ud over vennestadiet, og sex bliver inkluderet? Man skulle da i hvertfald tro, at han i det mindste respekterede én, når nu det var sådan.
Men nej: Han kyssede med en anden lige foran mig - det var mit wake up call. Han havde på intet tidspunkt tidligere givet udtryk for, at vi ikke havde gang i noget lidt mere seriøst. Jeg synes godt nok det er en umoden og tarvelig måde at sige det på?! Specielt når jeg nu var dér - og var "til hans rådighed".
Men han gik ud fra vi bare "hyggede os, hvad var der dog i vejen med det?"?
Og han ville ikke "leve i cølibat" - men hvorfor skulle han dog også det, når han kunne få alt det han ville, af mig??? Men han var tydeligvis ikke klar til at stoppe jagten et milisekund for mig...
Nu er der gået et par måneder, og jeg savner ham hver eneste dag. Jeg kan endda komme til at græde ved at tænke på vores dejlige stunder sammen - og jeg har slet ikke fået nok af ham.
Jeg har prøvet at undgå at se ham, men det er svært, når vi som sagt har mange fælles venner. Jeg hører hele tiden om ham fra dem, og de kan finde på at drille og sige provokerende ting om mig og ham - men jeg tror ikke de ved HVOR vild med ham jeg var.. og det er ikke fordi de er ondskabsfulde.
Mange ting er hændt, siden jeg fortalte ham jeg ikke ville være sammen med ham, hvis han skulle behandle mig sådan. Og jeg har hørt mange ting omkring ham fra vennerne siden - alt i alt lyder det som om han respekterer mig, og min beslutning. Og som jeg har forstået det er han ked af at han behandlede mig sådan - "han var ikke klar over jeg havde de følelser for ham"... men, then again, hvor svært kan det være at overse?😕
Jeg har prøvet at se andre fyre,men de siger mig ikke noget i forhold til ham.
Hvad gør jeg? Hvad siger jeg? ... jeg må have ham tilbage.
Jeg har aldrig været ude på at skulle binde ham og forhindre ham i at gøre som han ville. Har aldrig nævnt ordet 'kærester' for ham. Jeg ville bare gerne have ham, være sammen med ham, og vide at jeg var nok for ham - at han ikke behøvede at være sammen med andre piger...
- hvis I forstår forskellen?
Derudover kender han jo kun nogle få sider af mig, jeg ville gerne have han skulle lære resten at kende - og omvendt... og så se til den tid om vi skulle fortsætte, og gøre det mere seriøst.
Lad være med at fortælle mig jeg bør droppe ham, komme videre, prøve nogle andre, at han ikke er god for mig osv. de ting er vendt med veninder og venner.
Jeg har indset at jeg bliver nødt til at forsøge én gang til, for det påvirker hele min hverdag og min selvtillid.
Jeg bliver i det mindste nødt til at få det afsluttet ordentligt, dvs. at jeg endten får nok af ham, eller han fortæller hvorfor og hvordan .. jeg ved ikke helt hvad det er jeg mangler - men jeg kan mærke han kan løse det.
Så hvad har I af forslag?