kønssygdom: Hvorfor mig???

Jeg har netop i dag fået konstateret herpes. Nej hvor er jeg bare ked af det, men også en smule bitter. Jeg er 24 år, og har været i fast forhold de sidste 4 år. Jeg har kun været i seng med én fyr før min nuværende, og har altid forsøgt at være påpasselig mht. kønssygdomme. Har i begge tilfælde kun dyrket sex med kondom indtil både jeg og partneren er blevet tjekket for div. kønsygdomme. Eller det troede jeg i hvert fald, men i denne "tjek-pakke" indgik herpes åbenbart ikke. Sidder lige nu og har vældig ondt af mig selv og tænker: Hvorfor er det her sket for mig?!?
Min fyr har ingen symptomer på at have sygdommen, og nu er jeg også frygtelig bange for at komme til at smitte ham...
Er der andre herinde der lever med herpes, og i så fald hvor meget påvirker det jeres hverdag? Jeg har tudet uafbrudt, siden jeg fik beskeden om det, og kan lige nu slet ikke se hvordan jeg nogenside skal få et sexliv til at fungere igen....

det samme som dig og kommer i udbrud en sjældent gang imellem.. når det sker får hun piller og dyrker blot ikk 6 i den periode... hun lever med det stille og roligt .. såå tag det lidt "cool" det ikk verdens undergang.. du ku fejle noget som var 100 gange værre end det søde ... !!
mange tanker herfra ..
veninden :o)

Jeg har fået børnene, været gift en par gange, levet lykkeligt,, har haft nedture, de hele, haha, Herpes, er ingenting, noget som faktisk betyder ikke ret meget.
Du skulle læse lidt mere om hvordan, og hvem få sygdommet, hvis der overhovet er en sygdom !!
Herpes, kan man faktisk få, uden partner.
Livet, til gengæld, kan man ikke få uden partner.
vh
Tom

Du kan ikke tillade dig at dyrke sex, når du er i udbrud. Derudover kan du leve helt normalt.
Du kan blive (næsten) udbrudsfri, hvis du spiser longovital dagligt. Så gør det!

og det er ikke noget der påvirker min hverdag. Mange har det uden overhovedet at vide det, da det kun er meget få, der faktisk får det i udbrud. Herpes kan overføres fra forkølelsessår, så det behøver ikke være seksuelt overført. Det er irriterende i starten, men man lærer hurtigt at leve med det, og det er ikke noget jeg tænker synderligt over at jeg har.
Du skal nok klare det *s*

Se nu er jeg vist selv i overhængende fare for at få herpes, da min kæreste engang er blevet smittet med det. JEG spiser imidlertid Longovital hver dag, noget jeg for sjov skyld er begyndt på de sidste 5-8mdr - det gør min kæreste dog ikke. Skal jeg så blot overtale hende til at spise det?
Hvad er den medicinske forklaring på, at Longovital vitamintabletter skulle holde herpes fra døren?

Kan man gå rundt længe og have herpes uden at vide det??

Men oftest får man et udbrud umiddelbart efter man bliver smittet. Jeg blev smittet og fik udbrudet, gik til lægen og fik konstateret herpes, men min daværende kæreste mærkede først noget til efter adskillige måneder.

Tusind tak for jeres svar og søde ord.
Er glad for at høre, at det er noget man kan vænne sig til! Jeg vil straks i morgen købe nogle longovital i håb om, at de vil reducere udbrudene, for synes godt nok det er en smule smertefuldt lige nu.
tak

Min læge fortalte mig, at man godt kunne have herpes i 5-10 år, inden det viste sig, og at der således ikke var grund til at frygte, at der havde utroskab eller lignende inde i billedet....

Udbruddene bliver mindre og mindre smertefulde med tiden. Kan godt huske det første var slemt. Men det er ikke noget jeg lægger så meget mærke til mere.

- jeg har i hvert fald aldrig hørt nogen fyldestgørende forklaring, til gengæld har jeg oplevet at folk jeg kender, med herpes, har været udbrudsfrie og min egen tandlæge fortæller det vidt og bredt til patienter, der sender afbud, når de er i udbrud.
- Så jeg har altså også hørt om det før. Jeg har derimod aldrig hørt det skulle "holde smitten fra dørerne", så det skal nok være den inficerede, der skal spise dem.
- I følge samme tandlæge har de også - af uforklarede årsager - en gunstig indvirkning på tandkødslidelser. Så fortsæt du bare. <griner>

om han har været "ude i byen" efter at I fik taget tests? For selvom han ikke har nogen symptomer, så kan han sagtens have smittet dig! En måde at afklare det på, kunne være ved at kontakten ham den anden du har været sammen med før din nuværende kæreste.

Du kan have smitten i de i over 20 år, før sygdommen bryder ud!

Øhhh....Men er pigens problem ikke at hun har fået herpes i den anden ende af kadaveret? Hvor kommer tænderne ind i billedet så?

Jeg har spurgt min partner, om han har været mig utro. Jeg troede nemlig slet ikke, at man kunne gå med virussen i kroppen i så mange år, før den brød nu. Men han siger, at det har han bestemt ikke. Må da ærligt indrømme at jeg har en lille tvivl om rigtigheden i det, men på den anden side så virker han slet ikke som typen, der kunne finde på det...
Vi har snakket om, at han skal ned og have taget en blodprøve, så vi kan se om han også har det.

Tusind tak for dit uddybende svar.
Jeg har spurgt min kæreste, om han har været sammen med en anden, da dette jo ligesom er den oplagte forklaring på mit udbrud. Han nægter det imidlertid. Jeg har været i min kalender og kigge, og sidst han var afsted i byen alene er for 3 uger siden.... så det ville nok tidsmæssigt svare meget godt til det.
Jeg kan bare inderst inde ikke tro, at han har været mig utro. Han virker slet ikke som typen, der kunne finde på det. Jeg er på den anden side også bange for, at jeg er for naiv, men lægen sagde at utroskab ikke nødvendigvis var den eneste forklaring på det, og jeg vil så gerne tro ham. På den anden side er jeg heller ikke interesseret i, at være den sidste i byen, der får kendskab til evt. utroskab.
Dit brev satte tankerne i gang (samtidig med at kæresten er i byen i aften, og her kl 7.00 endnu ikke er kommet hjem). Bliver nok nødt til at tage endnu en snak med ham

- tror jeg ikke du kan begrænse virkningen til den ene eller anden ende. Tror du det?

jeg vil da gerne høre resultatet af det hele når i har snakket igen... det er så træls det der med man kommer i tvivl om sin partner... ud over de måske har smidtet en så bare det der at man kun fandt ud af det pga man selv blev smidtet.. det er sådan lidt "tak for lort". Men når du spørg så læg mærke til hvordan han reagere på du spørger igen... man plejer at kunne læse svaret i den måde de reagere på hvis man kender hinanden rigtig godt.

Hej igen min ven.
Grunden til at jeg skrev om utroskab i forbindelse med denne sag er, at man kan blive meget overrasket over hvem der kan være utro. Sedv de bedste kan falde i vandet, hvis de rette omstændigher er til stede. Jeg har faktisk selv oplevet det for lidt over 2 år siden, da vores ægteskab på det tidspunkt ikke var specielt godt. Vi havde på det tidspunkt været gift i 23 år (du kan se mine indlæg omkring dette med alias kvinde50 herinde. Min mand - vi er heldigvis stadig gift - er en god og sød mand, som jeg virkelig elsker, men på grund af en masse stress, sygdom hos mig osv. faldt han "i vandet" en enkelt gang og var mig utro.
Det rodede selvfølgelig op i en masse ting, og resultatet er faktisk blevet, at vi i dag har et meget bedre ægteskab. Jeg har tilgivet ham for lang, lang tid siden, og det er ikke noget, jeg går og tænker på til daglig.
Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvordan I lever sammen, men at ens kæreste først kommer hjem på det tidspunkt er da i mine øjne højst besynderligt - der ville mine alarmklokker da ringe højlydt.
Så selv om din kæreste så har været dig utro, er det bedre at få det ud - du vil altid gå og tænke på, om det nu var sandt, at han havde været dig utro - du vil nok ikke få ro før du har fået sagen afklaret.
At han så har reddet sig en kønssygdom ved siden af; ja, jeg personligt ville nok stå af der. (min mand skyndte sig ind på Bispebjergs kønssynsdomsklinik og gennemgig en masse undersøgelser for netop at være sikker på, at der ikke var noget - og der var der heldigvis ikke).
Du skriver også, at I/han skal have taget en blodprøve for at se om han er smittet. Det forstår jeg ikke; da jeg fik taget min prøve, var det et "skrab" af blærerne for at diagnosticere virusset. Er du sikker på, at man i dag kan se det i en blopprøve? Jeg tror ikke på det, må jeg indrømme. Er det ham, der har foreslået det? Hvis ja, så kan det være for at kunne spille uskyldig.
Undskyld min mistro, men jeg har så megen mere erfaring end du (og jeg taler absolut ikke nedladende til dig, men jeg har bare selv prøvet så meget gennem tiden).
Jeg blev selv gift første gang, da jeg var 18, og denne mand var så løgnagtig og snusket, at du ville tro, at det var løgn. Han var mig utro et hav af gange, og en af gangene fik han smittet mig med fladlus! Jeg er normalt ikke en type, der giver op, og jeg forsøgte i 6 år at få det til at fungere, men til sidst gav jeg op (også fordi jeg så var blvet det ældre).
Vil du ikke være så sød at skrive, hvad der sker - bare kort?
Mange gode tanker til dig fra
kvinde50/herpes-inficeret og fraskilt/gift igen - stadigvæk.

Men den "viden" jeg har om herbes er at der altid kommer et udbrud umiddelbart efter man er påført smitten - så kan der til gengæld så meget lang indtil det næste.
Det er overvejende sandsynligt at han har haft det med hjem fra byen, så hvis det var mig, der var blevet smittet, ville fordre at han - og det omgående - blev undersøgt i hoved og rø... inden jeg ville lade mig overbevise om hans uskyld.
Man skal ikke altid lytte til sine spøgelser, men man skal ved gud heller ikke lade sig pisse på.

Hej igen
Jeg ville blot lige vende tilbage med en tilbagemelding om sagens udvikling.
Efter at min kæreste havde sovet sine tømmermænd ud i fredags, diskuterede vi sagen igen. Han fastholdt til stadighed sin uskyldighed, og fortalte mig, at han var ked af, at jeg kunne mistænke ham for utroskab. Men med min kønssygdom og hans lange byture mente jeg jo, at det stadig ville være den mest oplagte forklaring.
Jeg fik vist ikke rigtig forklaret forholdet omkring hans byture i mit tidligere indlæg. Han går kun sjældent i byen, men når han gør, er det en længerevarende affære. Han tager gerne afsted først på aftenen med sine venner, og kommer sjældent hjem før kl 7 om morgenen (I fredags var klokken 9.30). Jeg har svært ved at forstå, at man kan gå i byen i så mange timer, og har prøvet af forklare ham, at det gør mig usikker på, hvad han laver. Han mener dog, at det er noget pjat, og at jeg ikke har større grund til at frygte utroskab, for at klokken bliver så mange, da det jo i realiteten ligeså godt kunne ske kl. 9 om aftenen. Det har han naturligvis ret i, men jeg bliver alligevel mere nervøs....
Som jeg tidligere fortalte, så virker han slet ikke som typen, der kunne finde på at være utro, og derfor har jeg inderst inde hele tiden troet på hans forklaringer om, at de blot har siddet på morgenværtshus eller lignende.
Men ovenstående sammenholdt med mit herpes-udbrud har som sagt fået mig til at tvivle på hans troskab. Under vores diskussion forleden sagde jeg så til ham, at jeg ikke kunne se hvordan vort forhold skulle kunne fortsætte, når jeg ikke følte, jeg var sikker på ham. Han mente heller ikke, at det kunne fortsætte, når jeg nærede mistro til ham... Det skræmte mig ærlig talt, at han sagde sådan, for inde i mit hovede havde jeg forestillet mig, at han ville kæmpe for forholdet, sige at det skulle vare ved, og love at han ville gøre hvad som helst for, at jeg skulle stole 100 % på ham.... for jeg er jo indest inde slet ikke interesseret i at vores forhold skal stoppe. Elsker ham meget højt.
Nå men for at gøre en ende på historien, så endte det faktisk med at det var mig, der sagde, at jeg gerne ville have, at vi skulle få det til at køre. Og jeg sagde samtidig at jeg nok skulle forsøge, at stoppe med at være så mistroisk. Er jeg dum og naiv... ja det synes jeg jo egentlig selv, når jeg sidder her og skriver det ned, men jeg håber bare så inderligt, at han taler sandt. Ikke desto mindre frygter jeg nu, at jeg skal være i tvivl om sandheden resten af mit liv.

Hej min ven
Ja, som jeg ser det, er du meget nem at manipulere med - hvorfor står du ikke fast på dine meninger? Hvis det gør dig utryg, at han går i byen så mange timer, så skal han fanme' respektere det - ikke, at han ikke må gå i byen, men han skal lære, at du også har grænser.
Den med at han får det til at lyde som om det er dig, der er den "skyldige" viser, at han er god til at manipulere med dig.
Det undrer også mig, at han straks postulerer, at jeres forhold ikke kan fortsætte, fordi du er mistroisk - jamen, det er nok en af den mest brugte undskyldninger, der findes - før kampen over i fjendens lejr, så at sige.
Virker han lidt ligeglad med jeres forhold? For jeg ville da også have troet, at min kæreste (set fra din side) ville kæmpe for forholdet; det virker lidt som ligeyldighed fra hans side.
Ja, jeg beklager at sige, at du HELT SIKKERT vil være i tvivl om sandheden resten af dit liv - lige til den dag, hvor du finder ud af sandheden - og den er formodentligt ikke køn!
Hvordan med den blodprøve, du skrev om - læs om mine betragtninger i forrige indslag - er han gået med til den?
Prøv også at lægge mærke til, om han ind imellem skjuler sig seksuelt for dig; jeg mener, at han ikke har "lyst"; det kunne jo være de dage, hvor han har udbrud.
Jeg kender som skrevet ikke til jeres forhold, set fra en udenforstående, der har prøvet det selv, er der mange alarmklokker, der ringer.
Hvordan er jeres forhold ellers; I bor formodentligt sammen, og har ingen børn, som jeg læser det. Er du selv meget erfaren - både inden og uden for det seksuelle i livet - og hvad med ham. Vil du selv betragte ham som meget forelsket i dig - eller er det rutine nu?
Hvis jeg var dig, ville jeg sætte mig ned og tænke det hele godt igennem; tal med din mor, hvis du kan kommunikere med hende - ellers med en rigtig god veninde, du kan stole på (og vær nu sikker på, at det ikke er hende, han evt. er utro med - jeg har lige fået en historie om netop den situation). Desværre bliver du nødt til at være mistænksom nu; læg mærke til hans opførsel; er den forandret - nyt tøj, ny duft osv.
Du kan læse en masse om tilsvarende inde under utroskab - jeg har som sagt skrevet en del indlæg der, men der er masser af seriøse mennesker, der søger - og får - hjælp der.
Jeg håber det bedste for dig - og skriv gerne igen; jeg vil gerne forsøge at give dig en smule hjælp, hvis jeg kan.
Mange hilsner fra en kvinde med stor erfaring.
PS: læste lige dit indlæg igen; det gav mig kuldegysninger at læse afsnittet om hans svar på din anklage....

Du kan snakke og du kan tænke resten af dine dage. Få ham til lægen. Få ham til at tage den prøve, der afgør om han er rask smittebære eller ej.
Han har ikke noget at skjule. Du har ikke noget at tænke over. Hvor nemt kan det blive.
Bortset fra det. Hvordan er man som type, hvis man ikke er utro? Jeg spørger fordi jeg selv er blevet overesket et par gange af typer i min omgangskreds, som jeg slet ikke kunne forestille mig var.....

Nu synes jeg jo ikke du skal male fanden på væggen, mange har jo dømt din kæreste som utro, og det har sat tankerne igang hos dig, forståligt nok.... Men men, hvis du vil gå rundt i en evig tro om at han er dig utro, så kan du ligeså godt smide håndklædet i ringen nu, for så går det bare ikke. Han kan jo altså også være uskyldig, har da før set en flok fyre som bare var ude og more sig, uden alt det der med damer. Jeg synes du skylder ham, at tro på ham. Hvis han taler sandt ville det jo være frygtelig at få at vide senere at det ikke var det der var grunden til din sygdom. Så op med hovedet og få noget gjort ved sygdommen, og stol på din kæreste til det modsatte er bevist. Og vælg så at stole på ham, ellers går du helt i hundene af jalousi og mistro, og så kan jeg garantere dig at han smutter. Held og lykke og op med hovedet, det er jo ikke verdens undergang vi snakker om. !!!!

det passer altså ikke; du får udbrud straks efter at du er smittet.

Ja, du har fuldstændig ret; få afklaret det en gang for alle; så er det (tanken om utroskab) ude af kroppen - det andet kan du risikere at skule leve med resten af livet!
Derfor er det også så vigtigt, at hun får det afklaret - og det må hendes kæreste da kunne forstå - hvis han er interesseret i deres forhold, vil han da også være interesseret i at få afklaret dette hurtigst muligt, således at de kan komme videre med deres liv.
Ja, og som du skriver - det er nok næsten alle, der ville kunne blive utro, hvis de rigtige omstændigheder var/er til stede (selv min mand!). Heldigvis har jeg selv kunnet holde mig på måtten, nok også fordi jeg selv er blevet snydt/bedraget så mange gange af min første ægtemand.

Giv nu lige pigebarnet en chance. Og da også hendes kæreste. Ingen grundt til at tude ørerne fulde på hende, fordi I er blevet svigtet af Jeres mænd tidligere. Man bliver nødt til at give folk en chance.
Selv har jeg levet med en løgnagtig mand i godt og vel 5 år, men det giver mig ikke grund til at beskylde andre folks kærester for at være utro.
Min historie kort. Fik selv i en alder af 19 herpes. Var grædefærdig og skældte kæresten vanvittigt ud. Han var selv ked af det, han vidste udemærket godt det kom fra ham af. Vidste jeg også. Fik smitten, selv om vi brugte kondom. Men har faktisk kun haft et udbrud til dags dato, og det er efterhånden en del år siden jeg fik det.
Så til lille-mig, du kan sagtens leve med det, det er det mindste problem.
Hvad angår din kæreste, så kan han jo have smitten i sig fra et tidligere forhold. Du kan sagtens også selv have smittet dig, ved at overføre smitten fra mund til skeden.
Men synes du skal bede din kæreste blive testet. Gør han det uden diskussion tror jeg ikke du har noget at være nervøs for.
Håber du finder ud af det hele, og held og lykke herfra. Det skal nok gå.
Venlig hilsen P23

Det har intet som helst med tidligere svigt fra nogen at gøre - det er vist dig, der ser syner.
Som vi er flere, der skriver, skal hun be' sin kæreste om at få foretaget en prøve - så nemt er det.
Så vidt jeg kan læse, har hun fået konstateret herpes genitalis - og det er en kønssygdom, der sidder i kønsdelene. Du kan smitte derfra og til andre steder på kroppen, men du kan ikke smitte alm. forkølelsessår (alm. herpes) fra munden og til kønsdelene.
Vi er jo alle forskellige; jeg har nok haft udbrud 2 gange mdr. i de første 5 år - så ned på et pr. mdr. de næste 5 år - og nu har jeg det heldigvis sjældent. Jeg har været rigtigt syg nogle af gangene; andre gange er det næppe synligt.
Vi kan jo så kun håbe på, at lille-mig er heldig og ikke får så mange udbrud; selvom jeg så ikke har været så heldig, har jeg jo alligevel overlevet *s*
Jeg har heller ikke beskyldt hendes kæretste for at være utro - jeg har bare forelagt muligheden for hende. Du er jo også selv - som mig - blevet smittet af en kæreste - og det er altså den vej, man bliver smittet (via en, som man har seksuelt samvær med).
Jeg håber og føler for lille-mig - håber også, at du kommer godt igennem.

Min kæreste tog i dag ned til lægen for at blive testet, og resultatet vil komme om ca. 14 dage. Jeg håber ikke, at han har det. Først og fremmest for hans egen skyld, da jeg synes det er aller h.... smertefuld, men naturligvis også fordi jeg så ikke længere vil være i tvivl om hans uskyld.
Dersom han har det, er dette imidlertid vel ikke et gyldigt bevis på, at han har været utro, hvis sygdommen kan ligge latent i kroppen i mange år....
Og hvis det nu viser sig, at han ikke har herpes, så kan han jo med god grund beskylde mig for utroskab, hvilket dog på ingen måde er sandt..... Hmm sikke noget rod.
Havde bare aldrig forestillet mig, at når jeg havde været forsigtig med sex-partnere og havde haft fast kæreste i fire år, at jeg så skulle slås med en kønssygdom. Øvøvøv. Beder bare til at jeg kun bliver let påvirket af det i fremtiden.

Korrekt som nogle er inde på: du får et udbrud fra 2-7 dage efter du er blevet smittet første gang.
Det behøver dog ikke betyde,at din partner har været dig utro. For mit vedkommende er jeg MEGET i tvivl om,hvornår (og fra hvem) jeg tilranede mig denne herpes.
Jeg husker svagt at jeg gentagne gange har haft svag kløe i sridtet,som jeg dog slog hen. Der er (set i bakspejlet) nok gået et par år,før en klokke ringede i mit hovede: a la ;dét sted har jeg haft kløe før..
Jeg husker en veninde jeg havde engang-hun havde både herpes 1 og 2-
(nede og oppe om du vil)-og brugte noget creme der hed "Rescue-Cream" ,fra dr.Hauschka ell. lign. natur-produktmærke. Prøv i Teglgårdsstræde,KBH.K. ,der ligger en helse-forretning.
(Det hjalp for hende-som det eneste-og hun var slemt ramt!)
Held og lykke.

Kan trøste dig med,at der bliver længere og længere mellem udbruddene.
Men syn´s du skal stille din læge alle disse spørgsmål mht. inkubationstid,smitte osv.

Jeg vil lige starte med at sige, at jeg er en mand. Jeg har hverken svigtet eller blevet svigtet, i form af utroskab.
Du har fuldstændig ret i at han ikke behøver at have været utro, selv om han har sygdommen. Men hos lægen kan parret få be eller afkræftet nogle ting, så pigen ikke behøver at gå rundt med 1000 tanker, men om jeg må sige det, målrette tankerne, så der måske kommer noget brugbart ud af dem. Uden en test er der for mange hvis nu..
Jeg kan se på hendes svar til dig, at han er sendt til lægen. Derefter kan de snakke fremad. Det tror jeg egentlig vi alle ønsker for dem. Uden testen vil nok så mange samtaler ikke kunne få hendes tanker væk fra "hvis nu" i mange, mange år frem, og det er der vel ingen af os der ønsker for hende.
På dit indlæg kan jeg se, vi er enige om han skal til lægen og jeg håber jeg har givet udtryk for at jeg også er enig med dig i at det ikke behøver være utroskab. Mit indlæg var alene rettet mod at få klarhed, så ikke tankerne gå i 1000 retninger, og jeg har en alder hvor det bliver sværere og sværere at blive overrasket. Derfor min kommentar om, hvordan typen er.

Det er muligt, at det har ligget latent i kroppen længe, men man kan altså ikke blive smittet uden at det kommer til udbrud - det kan så være, at udbruddet er så lille, at man så at sige ikke registrerer det og derfor ikke er opmærksom på det; jeg har bare aldrig hørt om det sådan.
Jeg håber da heller ikke, at du opfatter mine indlæg som et form for angreb; når min mand en enkelt gang har været utro - så har alle mænd været det. Sådan er det slet ikke ment - og jeg håber da sandelig, at det ikke er sandt i dit tilfælde.
Jeg tror bare, at det er yderst sjældent, at man har herpes uden at vide det (som en skriver - man har kløe et bestemt sted, og en dag går det op for en, at det vist er samme sted hele tiden, og så bliver man bevidst om det) - men det er kan vel ske.
Er du klar over, at hos over 80% kan man faktisk påvise virusset? Jeg ved ikke, hvorfor alle så ikke har udbrud; jeg er trods alt ikke læge. Derfor tror jeg ikke, at den prøve vil kunne afgøre noget. Det må blive op til dig selv at finde en løsning.
Men når min mand og jeg i 25 år har kunnet undgå smiiten, trods mine mange udbrud, er det utroligt, at du er blevet lige pludesligt er blevet smittet; det kræver som regel altid fysisk kontakt.
Måske er din kæreste slet ikke klar over, at han har det selv (og måske har haft det længe - har måske reddet sig det før din tid). Det kan være, at hans udbrud er så små, at han ikke rigtigt registerer dem - han er måske mere resistent over for den virus end du er.
Lad os alle håbe, at dette er løsningen på dette mysterium.
Jeg tror bare ikke på, at prøven vil give dig noget svar - kun hvis han er en af de 20%, der IKKE har virusset - så kan du være sikker; men hvor kommer det så fra?

Jeg har på ingen måde opfattet dine svar som angreb. Du har blot nedskrevet nogle af de ting, jeg selv spekulerede på....
De seneste dage har jeg læst næsten alt, jeg har kunnet finde om sygdommen på nettet, både om folks personlige erfaringer og mere faglige skrifter. Synes desværre at jeg ser mange forskelligheder i beskrivelserne, både inden for hvordan/hvornår det smitter, hvordan man skal beskytte sig og ex om man engang kan føde naturligt, eller om man bør få foretaget kejsersnit.
Jeg tror, du har ret i, at prøven som sådan ikke vil give mig svar. Jeg har de sidste dage følt mig splittet mellem min forstand, der siger, at det er overvejende sandsynligt, at han har været mig utro, og mit hjerte, der siger, at det kunne han ikke finde på.
Iøjeblikket har jeg besluttet mig for at følge mit hjerte, og samtidig håber jeg, at min kæreste vil vise mig, at jeg har grund til at stole betingelsesløst på ham....

Hejsa
Hvis du kan leve med den tanke, at han måske har været dig utro og måske smittet dig med herpes - jamen, så skal du gøre det.
Jeg har jo selv været igennem tilsvarende, og jeg kan fortælle dig, at det kan lykkes. Det kræver et stort arbejde fra dig at få den tillid tilbage, og du vil helt sikkert tage det frem i diskusioner/skænderier, men du vil stille og roligt gøre det færre og færre gange, og formodentligt til sidst vil det kun være et svagt minde.
Her taler jeg kun om tanken om utroskab, for du er jo desværre i den situation, at du formodentligt hver gang (hvis du er en af de uheldige, der får mange udbrud) vil tænke på, hvordan du er blevet smittet.
Fra hans side ligger der et lige så stort arbejde, ligegyldigt om han har været tro eller utro (undrer han sig ikke over, hvor det kommer fra? Det er da underligt, at han ikke har beskyldt DIG for utroskab?????).
Du har jo et eller andet sted mistet tillid til hamm. Du kan sagtens besluttet dig for at tro på det, men underbevidstheden er en sær størrelse - den kan man ikke styre - du er sikkert klar over, hvad jeg mener). Han skal leve med, at du direkte og/eller indirekte ikke tror på ham (den mistede tillid). Kan han det og vil han det?
Jeg har efterhånden kun et råd til dig; se at få fat i en parterapeut og få hjælp den vej (vi brugte det selv med stor succes). Vi var der 8-9 gange og betalte kr. 800,- pr. gang - men tænk lige på, hvad en skilsmisse/et brud koster.
Hvis du virkelig elsker ham og er sikker på, at det er ham, du ønsker at leve med resten af dit liv, er dette ikke en stor investering.
Prøv at foreslå ham og se, hvordan han reagerer. Hvis han er interesseret, kan du få adressen på vores terapeut (eller bedre: se hans hjemmeside - hvis I ikke bor i nærheden, kan du alligevel få en ide om, hvad og hvordan sådan en seance forløber, og hvad man kan forvente af den)
www.essentielterapi.dk
Skriv endelig, hvad du fik ud af ovenstående.
Mange hilsner fra mig.