sammenbragt familie - laangt indlæg
Jeg lever på 5 år i en sammenbragt familie. Mit barn er der hver anden uge og kærestens 2 børn er hos os til daglig.
Det har jeg det helt fint med. Mit forhold til kærestens den store på 12 år er der ikke problemer i. men den lille på 7 år er det straks værre med. Jeg har virklig svært ved at finde en passende måde at agere på. Jeg ved godt at jeg er den voksne og at problemet skal løses af mig men følelser ar sgu sværre.
lidt forhistorie: den lille har altid været meget selektiv i sin tilgang til voksne. ganske få duede og jeg var ikke en af dem. og den lille har aldrig været synderlig interesseret i mig. i starten af forholdet tog det store barn imod mig med med åbne arme. uden overderevet kys og kram, men bare ved at have en positiv væremåde, hvorimod den lille skreg bare jeg nærmede mig. det var kun farmand der duede. så farmand klarede det meste med putning, skænke mad osv osv. jeg tog så over hos mit eget barn samt kærestens store barn(de er jævnaldrene) sådån har det fungeret i et par år. Hverdagen er egentlig gledet ganske nemt, men ved puttetid blev der kaldt på farmand og ved hul på knæet eller andet blev der kaldt på farmand. så det har jeg jo vænnet mig til.
Pludselig vendte bøtten. den lille begyndte at vise mig opmærksomhed og ønskede moderlig omsorg, jeg blev smigret og glad og prøvede at levere det, indtil et mønster dukkede op. Kun når mit eget barn er hos os og nær mig, ønsker den lille at få mine kram, kys, at jeg skal putte, skal sidde på skødet af mig osv osv. Når så mit barn tager afsted, så er det igen farmand der bliver kaldt på. mit eget barn undrer sig lidt over denne pludelige interesse for mig som mor,og mit barn bliver lidt jaulox kan jeg mærke. også fordi den lille gør det sådan temmelig overdrevet, hvis mit barn kalder på mig og siger mor må jeg få et kys, så kommer den lille og nærmest møver ham væk og siger jeg skal også mysse dig. og du er den sødeste i hele verden og jeg elsker dig .
hvis mit barn spørger: mor gider du lige klø min ryg, så skal den lille også kløs, hvis mit barn nusser mit hånd, så står den lille der straks og tager min anden hånd.. det føles grænseoverskridene og mærkværdigt... for når så mit barn tager væk_ puf så er den lille fuldstændig ligeglad med mine kys og kram. så har han ikke længere brug for kram så er det farmand. jeg føler at mit barn og jeg bliver udnyttet lidt. af et barn på 7 år. puha det lyder grimt at sige det højt, men det er den følelse jeg får. skal lige siges at den lille ser sin mor hver anden weekend. og udover det er den lille så aboslut sin fars øjesten og midtpunkt i alt hvad farmand fortager sig, så opmærksomhed derfra mangels ikke-. mit barn hænger ikke på min kæreste, og mit barn møver ikke ind foran når min kæreste stryger sit barn på håret eller lign. mit barn kæmper ikke om at sidde ved siden af min kæreste, den lille vil kostant kæmpe om pladsen ved siden af mit til ethvert måltid, men når mit barn så tager væk, så er den lille pludselig ikke intereseret i at sidde ved siden af mig.
den store har et naturligt forholdt til mig hvad enten mit eget barn er der eller ej. den sote vil gerne sidde ved side af mig og puttes osv men gør det ikke for at vippe mit banr væk..... hvad gør man dog
Det har jeg det helt fint med. Mit forhold til kærestens den store på 12 år er der ikke problemer i. men den lille på 7 år er det straks værre med. Jeg har virklig svært ved at finde en passende måde at agere på. Jeg ved godt at jeg er den voksne og at problemet skal løses af mig men følelser ar sgu sværre.
lidt forhistorie: den lille har altid været meget selektiv i sin tilgang til voksne. ganske få duede og jeg var ikke en af dem. og den lille har aldrig været synderlig interesseret i mig. i starten af forholdet tog det store barn imod mig med med åbne arme. uden overderevet kys og kram, men bare ved at have en positiv væremåde, hvorimod den lille skreg bare jeg nærmede mig. det var kun farmand der duede. så farmand klarede det meste med putning, skænke mad osv osv. jeg tog så over hos mit eget barn samt kærestens store barn(de er jævnaldrene) sådån har det fungeret i et par år. Hverdagen er egentlig gledet ganske nemt, men ved puttetid blev der kaldt på farmand og ved hul på knæet eller andet blev der kaldt på farmand. så det har jeg jo vænnet mig til.
Pludselig vendte bøtten. den lille begyndte at vise mig opmærksomhed og ønskede moderlig omsorg, jeg blev smigret og glad og prøvede at levere det, indtil et mønster dukkede op. Kun når mit eget barn er hos os og nær mig, ønsker den lille at få mine kram, kys, at jeg skal putte, skal sidde på skødet af mig osv osv. Når så mit barn tager afsted, så er det igen farmand der bliver kaldt på. mit eget barn undrer sig lidt over denne pludelige interesse for mig som mor,og mit barn bliver lidt jaulox kan jeg mærke. også fordi den lille gør det sådan temmelig overdrevet, hvis mit barn kalder på mig og siger mor må jeg få et kys, så kommer den lille og nærmest møver ham væk og siger jeg skal også mysse dig. og du er den sødeste i hele verden og jeg elsker dig .
hvis mit barn spørger: mor gider du lige klø min ryg, så skal den lille også kløs, hvis mit barn nusser mit hånd, så står den lille der straks og tager min anden hånd.. det føles grænseoverskridene og mærkværdigt... for når så mit barn tager væk_ puf så er den lille fuldstændig ligeglad med mine kys og kram. så har han ikke længere brug for kram så er det farmand. jeg føler at mit barn og jeg bliver udnyttet lidt. af et barn på 7 år. puha det lyder grimt at sige det højt, men det er den følelse jeg får. skal lige siges at den lille ser sin mor hver anden weekend. og udover det er den lille så aboslut sin fars øjesten og midtpunkt i alt hvad farmand fortager sig, så opmærksomhed derfra mangels ikke-. mit barn hænger ikke på min kæreste, og mit barn møver ikke ind foran når min kæreste stryger sit barn på håret eller lign. mit barn kæmper ikke om at sidde ved siden af min kæreste, den lille vil kostant kæmpe om pladsen ved siden af mit til ethvert måltid, men når mit barn så tager væk, så er den lille pludselig ikke intereseret i at sidde ved siden af mig.
den store har et naturligt forholdt til mig hvad enten mit eget barn er der eller ej. den sote vil gerne sidde ved side af mig og puttes osv men gør det ikke for at vippe mit banr væk..... hvad gør man dog