Psykisk terror, jeg er ødelagt!

Hej allesammen.
Jeg føler simpelthen jeg må ud med det her, for har det elendigt
Jeg har for en måned siden sagt mit job op i Dansk Supermarked, pga. ekstremt
dårligt årbejdsmiljø, som har ødelagt min selvtillid fuldstændigt.
Jeg er 19 år gammel og har arbejdet i varehuset i 4 år, og har været vellidt og glad for arbejdet alle år, indtil min nye chef trådte til.
Det hele startede med at jeg som 18 årig skulle "opgraderes" til salgsassistent fremfor servicemedarbejder. Dette startede med at jeg blev kastet ud i at stå ved en kasse 56 timer på 6 dage, UDEN NOGEN FORM FOR OPLÆRING! Jeg vidste INTET! Jeg blev kanøflet, jeg blev bagtalt og jeg blev skældt ud fordi jeg lavede fejl med åbning og lukning, samt betjening af kassen, og når jeg sagde at de måtte give mig noget oplæring, sagde de bare at det kunne jeg ikke få! Kunderne blev sure på mig, og jeg græd hele ugen efter arbejde. Jeg fik det så dårligt med mig selv at jeg fik maveonde og kastede op hver morgen jeg kom på arbejde, samt jeg fik mild feber.
Efter over et halvt år, havde jeg stadig INTET oplæring fået, på trods af at jeg skulle arbejde 25 timer nogle uger, og derudover kom gymnasiet, men der blev ikke taget hensyn til skolen, selvom de selv reklamerer med at fritidsjobet er sekundært og at man kun må have 10 timer om ugen!
I weekenderne kunne jeg arbejde 22 timer, 11 timer pr. dag, og med kun 10 minutters pause, og så ovenikøbet i et rigtigt dårligt arbejdsklima.
Jeg talte dage til jeg skulle arbejde, jeg fik mere og mere dårlig mave, og nu er min selvtillid helt ødelagt... Jeg har rigtig mange episoder jeg kunne nævne, rigtig mange, og de dårlige oplevelser er IKKE selvforskyldt!
Jeg tør ikke få et nyt fritidsjob i ren og skær frygt for at det vil ske igen. Jeg har fået meget dårlig selvtillig, og det har fået ud over mine præstationer i skolen, da jeg ikke længere har mentalt overskud til lektier, jeg har det simpelthen så dårligt!
Jeg måtte bare ud med det Tak til jer som har taget sig tid til at læse dette indlæg. Hvis nogle selv har erfaringer med at komme videre efter sådan noget, er jeg meget interesseret i at høre jeres erfaringer
Mailind

tillykke med at du HAR sagt op. Det viser, at du er handlekraftig og trods alt tør sige fra.[s][s]
Godt gået.
Når det er sagt, så skal du vide, at vi er mange, der har stået i lignende situationer og måske tænkt, at det løser sig hen ad vejen.
Der ER nogle chefer/arbejdsgivere som kort og godt "bare" ER nogle (undskyld mig) dumme svin. De skal IKKE have lav til at trække rundt med folk - heller ikke dig.
Det, du beskriver, lyder da helt ude i hampen. ALLE har da brug for oplæring. MEN det jeg læser mellem linjerne, er, at din chef måske i bund og grund har villet af med dig fra det øjeblik, du fyldte 18 (formoder at du derfra fik mere i løn).
Det er ikke ualmindeligt, at man prøver at gøre livet surt for folk, når man vil af med dem. Du er ikke den første - og desværre nok heller ikke den sidste.
Mht at søge nyt, så vil det nok være godt for dig at give dig selv en pause; kom på omgangshøjde med skolen og tag evt. nogle samtaler med en psykolog. Véd godt at det koster penge, men det kan være godt at få nogle helt neutrale til at hjælpe.
Ellers snak med gode venner gerne nogle lidt ældre, som har prøvet lidt af hvert og kan hjælpe dig med at få humøret og selvtilliden tilbage. DU er god nok som DEN du er. Lad Dansk Supermarked sejle deres egen sø - og husk at fortælle vennekredsen om dine oplevelser, så de har muligheden for at holde sig væk. Med andre ord giv Dansk Supermarked lidt "god" reklame. Klap dig selv på skulderen og vær glad for den lektie, du har fået i at sætte grænser. Næste gang stopper du op tidligere. Forkæl dig selv med noget du holder af.
Held og lykke [s][s][s][s]

Du er sikkert ikke medlem af en fagforening, men jeg synes alligevel, at du skal prøve at tale med dem. Forklar din situation. Ligeledes for at sikre, at du har fået den løn, som du skulle have med de mange timer, som du har arbejdet.
Jeg kender ikke til butiksfaget, hvordan det med overenskomstmæssige løn, når arbejdstiden ligger i weekenden.
Jeg gik selv psykisk ned på min arbejdsplads, og jeg kørte den også for langt ud, som du har gjort. Både af angst for, hvad jeg så skulle lave og om jeg kunne få noget andet arbejde.
Jeg har lært, at man ikke skal lade sig byde så meget skidt. Hvis man har det så skidt, som du havde det, så er arbejdspladsen ikke det værd, at få ødelagt sit liv, sin selvtillid og sin tro på, at man er en, som ikke kan klare mosten.
Der er ingen tvivl om, at du skal søge noget hjælp, for at få selvtilliden igen, og som jeg nævnte prøv at henvende dig til en fagforening inden for faget.
Næst kan du evt. prøve at henvende dig til PsykInfo og spørge om, de har nogle gode råd til, hvordan du kommer videre og får mod på at finde et job, som kan give dig selvtilliden igen. Så du også kan komme videre med dit studium.
Måske kan du også bruge en studievejleder, som måske kan give nogle råd, specielt, når din dårlige arbejdsoplevelser går ud over din skolegang.
Som du selv skriver, så er det ikke selvforskyldt, du var bare så uheldig og få en dårlig chef, som ikke respekterede dig.
Få hjælp i tide, så du ikke ender derude, hvor det bliver endnu sværere at finde ind på det rette spor igen.
Det gjorde jeg desværre ikke, og er i dag på førtidspension, fordi jeg knækkede helt og aldeles.
Havde jeg bare haft mod til at gøre det, som du gør, at skrive hertil og søge nogle råd til, hvordan du kan komme videre. Det er et godt skridt på vejen for dig.
Og bliv ved med at husk, at det ikke er dig, som er noget galt med, for du klarede det jo fint inden den nye chef kom til.
Du skal finde selvtilliden igen og være en glad pige. Og du skal ikke være bange for, at søge et andet job. Måske kan det hjælpe at spørge ind til personalepolitik, der hvor du søger hen. Og måske inden for en anden branche end butiksfaget?
Men nu gælder det om at få dig helet, så du bliver fit for fight igen.
Pas godt på dig selv.
Fra
En som er blevet klogere lidt for sent.

i en i forvejen berygtet dårlig arbejdsplads.
Jeg er selv chef, men jeg ville få flået ørerne af som den første ting mandag morgen hvis jeg behandlede mine medarbejdere ligesom DS's grøntsagshylde-chefer behandler sine medarbejdere.
Du kan trygt lægge DS bag dig. Jeg var som studerende selv vikar hos dem og kan garantere dig at jeg har fået min ration Dansk Supermarked for mit liv.
Jeg har den yderste respekt for mine medarbejdere og jeg giver dem frihed under ansvar. Jeg nurser dem hvis de har det dårligt og giver dem et høfligt hint hvis de ikke gør som optimalt. Heldigvis er de fleste chefer sådan, så fat mod. Op og stå igen🙂

du skal gå til fagforening også selv om du ikke er medlem,min datter har også arbejdet under samme betingelser som dig, hun gik også ned med stres,jeg synes at du skal overveje om det er det værd at du går ned med stres og opkastning maveondt er tegn på stres.du skal passe på dig selv de andre gør det ikke

den bekymrede

Og lad os andre bakke op, og sætte dansk supermarkede på køl, indtil de finder et bedre arbejdsklima for de folk der knokler for dem!!!!

du skal gå til 3f og be om hjælpe hvordan kan det være du lade dem køre dig så langt ud ??vh slim

læser din mail er det første indtryk man får, en pige som ikke kan sige fra. Det skal du lære dig selv. Det er dit liv ikke Dansk Supermarkeds eller nogen andens liv, du skal værne om din integritet, du skal have mod og du skal ikke finde dig i noget som du ikke finder retfærdigt.
Dette altsammen sagt for at du ikke oftere skal begå samme fejl, Du bliver smadret af det.
Men hvad med fortiden, skal du have repareret på den? Jeg ville overveje at klage til Dansk Supermarkeds HR afdeling(hovedkontor)oplyse afdelingen du var i og personen som åbenbart ikke kunne opføre sig menneskeligt. Hvis du gik til en fagforening eller en dygtig advokat, ville Dansk Supermarked kunne risikere en erstatningssag, hvis en undersøgelss af din pykiske tilstand understøtter din fortælling af tingenes horrible tilstand.
Det ville være det første skridt fremad, der fortæller at du siger fra og ikke finder dig i hvad som helst.
Det er dit liv du bestemmer, det var blot mine råd
skrevet af mand 60år chef i større virksomhed

Skal man ikke være medlem, eller i det mindste melde sig ind, for at få hjælp. Fagforeninger kan jo ikke yde hjælp til ikke medlemmer på de betalende medlemmers bekostning.

Du er ikke alene. Vi er mange, der er blevet mobbet. Du skal være glad over, du fik sagt fra. Tag dig en pause og få fred i dit indre før du begynder igen.
Jeg begyndte selv for tidligt og det er ikke godt.
Koncentrer dig om skolen, så du engang kan få en god stilling.
Det vil give dig selvsikkerhed.

Held og lykke ønsker jeg dig. 🙂

Der burde indføres en lovgivning der kan fradømme visse (store) arbejdsgivere retten til at have med mennesker=medarbejdere at gøre på samme måde som f.eks. landmænd kan fradømmes retten til at have husdyrhold.... 🙂

Da jeg var på din alder var jeg ansat i et pizzaria, hvor chefen gramsede på mig. Jeg var her i lidt over en måned, hvorefter jeg blev fyret pga dårlig økonomi.
Dernæst fik jeg arbejde i et køkken, hvor jeg skulle vaske op, øse mad op og lave salat. Det var helt forfærdeligt. Der var det dårligste arbejdsklima, jeg nogensinde har oplevet. Det var et køkken fuld af kvinder, som bagtalte hinanden og hakkede på hinanden. Mig talte de enten ikke til eller svinede mig til. Jeg var der kun hver tredje weekend og i ferierne, men gud hvor jeg hadede det, og jeg havde det ligesom dig med, at jeg fik det skidt i dagene op til, jeg skulle afsted. Dengang var jeg 17 - 19 år. Jeg stoppede, fordi jeg var færdig med gymnasiet og skulle til udlandet.
Da jeg var 23 arbejdede jeg i udlandet på et hotel, hvor der var helt forfærdeligt. Chefen tyranniserede alt og alle og slog tilmed nogle af lærlingene. Efter fire måneder tog jeg mit tøj og gik.
Hvorfor skriver jeg dette? For at fortælle dig, at du sagtens kan risikere, at få en dårlig chef igen, men du bliver stærkere og bedre til at sige fra. Desuden har jeg haft masser af jobs og har hovedsagligt været heldig at have gode chefer. Det vil du også opleve. Der er lidt af hvert derude, men du bliver bedre til at sætte grænser.
Desuden sker der noget den dag, man får en uddannelse (Så få for guds skyld sådan én! :o) ). Man bliver meget mere sikker på sig selv og sit arbejdsområde, og man kan stille krav på en anden måde, da man ikke bare føler, man er heldig, fordi man har et job, men har en vished om, at man faktisk er god til det man laver.
Held og lykke med det hele! :o)

klinik er et sted, hvor de tager sig af arbejdsrelaterede sygdomme. Der er vigtigt, at du kommer der forbi, så du har mulighed for at søge eventuel arbejds skadeerstatning, hvis du bliver ved med at have psykiske mén. Tal med din læge og bed ham om en henvisning. Det er også vigtigt, at sagen bliver meldt til arbejdstilsynet. Det kan din læge og arbejdsmedicinsk klinik også hjælpe med.Den fagforening du skal kontakte om eventuel hjælp er HK - Handel og kontor
http://www.hk.dk/ungdom
http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Fakta_om_arbejdsmiljo/arbejdsmiljosystemet/Arbejdsmedicinske_klinikker.aspx
http://www.arbejdstilsynet.dk/
Held og lykke i fremtiden og pas godt på dig[f][f][s]

Tak fordi I gad give mig lidt råd med på vejen, og et par pæne ord, det varmer om hjertet, og overbeviser mig lidt om at det forhåbentligt nok skal blive bedre næste gang. Et sted hvor der er plads til fejl for nye, og et sted hvor man i det mindste får noget oplæring. I kan tro at jeg har fået nok DS for resten af mine dage, og jeg vender aldrig tilbage til den slaveanstalt!
Er der nogle af jer som har børn, vil jeg derfor stærkt fraråde dem at søge stilling i DS (Føtex, Bilka m.m.) For mit vedkommende Føtex, hvor der også var to andre piger i afdelingen som havde det som mig... Jeg overvejer også at gå videre med det, da jeg ikke ønsker andre skal udsættes for samme behandling, og I har fuldstænddig ret, jeg er meget dårlig til at sige nej, det skal jeg lære! Tak allesammen [f]

Det er ikke godt det du har været ude for. Men det er desværre ikke det eneste tilfælde man hører om. Du har nok været ude for en psykopat. Psykopater er overrepresenteret blandt arbejdsgivere. når du på et tidspunkt er kommet så meget over dine meget ubehagelige oplevelser, så vil jeg råde dig til at læse "psykopater i jakkesæt" for at få sat dine oplevelser ind i en sammenhæng, så du i dit kommende arbejdsliv kan spotte dem inden de får lavet skader på din psykke.
og så synes jeg du skal nævne arbejdspladsen ved navn, så andre kan undgå den. Hvis du tør - for den type mennesker forstår også at skabe angst hos andre.
hav det godt fremover
claus jensen

ffffffffffffffffff

Du har været for flink. Du skulle sige fra og forlangt at du fortsatte som servicemedarbejder hvis ikke du fik den nødvendige hjælp, eller betragtede dig som opsagt. Så kan han selv sidde i kassen, når der mangler mandskab. Manglende oplæring er ikke din fejl.
Sure kunder kan man desværre ikke komme uden om, men sæt en grænse for hvad du vil tolerere. Få aftalt med chefen hvad i gør. Jeg kan ikke give dig et råd om hvad du skal gøre. Løsning afhænger af situationen, men jeg kunne finde på at afvise at betjene kunden hvis han/hun er ubehagelig, men få det konfirmeret på chefniveau. Som kunde bliver jeg til tider sur over hvordan andre kunder behandler de ansatte, så du har sikkert også mere støtte i køen end du regner med.
Hvis ellers du kan lide arbejdet, så prøv så hurtigt at komme på hesten igen et andet sted som servicemedarbejder. Få dig nogle sucesser igen. Gør det klart for din nye chef at du ikke vil opgradueres evt. Forklar ham evt. hvad du har oplevet (men først når han vil have dig op og stå i kassen).