Er jeg på dybt vand?

Jeg har en profil, men jeg har med det her valgt, at skrive som anonym - Nogen vil måske gætte hvem jeg er (Dulkis - FB måske andre) Men jeg stoler på, de viser respekt for mit anonyme jeg.
Jeg har før skrevet om mit ægteskab, om hvor svært det har været for mig, at passe ind i en verden jeg føler, jeg ikke høre til, jeg har skrevet om min tvivl, om jeg skulle blive, eller give op, jeg ved stadig ikke hvor jeg ender..
I mit sidste debat indlæg, blev jeg kontaktet over mail, af en fyr som har været hele humlen i gennem, vi har skrevet løst og fast, jeg har spurgt en masse, og han har givet mig svar så godt han kunne, om belutninger med hensyn til skilsmisse og børn, problemet er bare - vi er nu kommet alt for tæt på hinanden, vores mail's udviklede sig til, at omhandle alt muligt andet - familie, venner, fritid, tanker og glæder..
Pludselig er det blevet til, at vi ikke kan undvære det, jeg savner ham, når han ikke er der og føler mig tom og rastløs, - (Jeg har brug for det næste fix af ham)
Han har det på samme måde, vil ikke skade mit ægteskab, men vil heller ikke undvære mig, og er klar til at vente, på noget som måske aldrig sker.. Burde jeg give slip på ham?
Jeg har valgt, at ligge det her under utroskab, for er det ikke et eller andet sted en form for utroskab? At have så stort et behov og lyst til et andet menneske? Det skal lige næves, vi har aldrig rørt hinanden, så vi taler ikke om en fysisk kontakt, men helt sikkert et stort dybt savn efter ham, det kan jeg ikke komme uden om..
Er jeg kommet ud på dybt vand?

kan kun gætte mig til hvem du er,men det er også bedøvende ligegyldigt, for jeg mener du nu tværtom er kommet ud i noget klart vand, hvor du åbenbart svømmer mere frit. Så hold bliv dog der et stykke tid, indtil du kan svømme så frit at du bedre kan vælge hvad du vil med dit liv fremover.
Hvis du er en af dem - hvad jeg tror - der har haft utroskab inde på livet,og har følt dit selvværd i bund, jamen så gælder det om at redde dig selv nu,og her er den mand du har mødt herinde (SIKKE EN SKØN HISTOREI..også selvom du og jeg sikkert også har haft vores hyr sammen).Har I mødtes live, eller er det kun pr.mail?
Under alle omstændigheder vil jeg stærkt anbefale dig at tage imod det positive livet nu gir dig, og siden du ikke kan undvære det kick han gir dig, så må det skyldes at det er livsbekræftende for dig. Tag dog imod det! Tænk ikke såmegetpå ret og vrang her, men tænk på det er sundt for dig, for det føler jeg det er:-)
At folk kan støtte hinanden også gennem private mails herinde, ja det er da helt fantastisk og positivt. Vi går jo virkelig tæt på og helt ind under huden, fordi dette emne er så traumatisk og følsomt. Så det er vel logisk at nogle så netop finder sammen når de befinder sig i en krise.
Fortsæt dog med at gi dig selv nogle livsbekræftende oplevelser - det kan ALDRIG være forkert ifølge min overbevisning, at tage imod det skæbnen tilbyder en af positiv udvikling...så svøm endelig videre :-)

Kære Anonym - Det kunne have været min historie! Sjovt nok sidder jeg lige i saksen på samme præmisser (dog ikke gift, men langt forhold hvor jeg virkelig også tvivler nu).
Sådan er det jo, man har noget, som man skjuler for hele omverdenen igennem længere tid - og pludselig kan man få et "åndehul" gennem en anden person, hvor ens ophobede frustrationer og uforløste tanker kan få frit spil overfor en som man har tillid til -en som man ved ikke sladrer og ved at vedkommende ikke kan sladre. I vores tilfælde har vi kun tekst at forholde os til og intet andet - ikke billeder, mobilnumre, telefonsnak eller fysiske møder - Kun denne anonymitet.
Jeg tror det altid vil ende sådan - man skriver stolpe op og stolpe ned og får vendt vrangen ud af sit liv, hvorved man bliver mere sårbar - og så kan det ikke undgås, at der bliver følelser involveret.
Rent faktisk er det kun få døgn siden, hvor jeg fik samme tanke - at det er utroskab. Jeg valgte så at melde klart ud overfor vedkommende hunkøn jeg skrev med - og stadig skriver med: Har udtrykkeligt understreget at jeg ikke tør gå længere, af frygt for hvad der kan ske og af respekt for mit nuværende forhold - som godtnok halter og MÅSKE slutter - men det er jo ikke sikkert - KAN jo være, det kan reddes (selvom chancerne nærmest er lig nul vil jeg vurdere).
Gør det så hurtigt som muligt - altså meld klart ud - så når du nemlig at få din nattesøvn i nat.
Ellers har du min medfølelse - jeg håber du finder ud af det...

Du er vist bare kommet ud for det, som så mange andre før dig har prøvet, du er blevet cyberforelsket og kommet ud i metalt utroskab.
Ord kan forføre, men om 2 mennesker virkelig matcher ved de først når de ser hinanden i øjnene. Ikke destomindre, kan denne mand du skriver med åbenbart give dig noget din ægtefælle ikke kan. Eller kan han? Har du givet din ægtefælle den samme mulighed? Sagt de samme ting? Delt de samme tanker?
Om du skal blive i dit ægte skab ved kun du selv. Føl efter indeni dig selv og følg din indre stemme (den der også lyder navnet "intuition").
Held og lykke
Bostik

Næ - vi 2 har aldrig haft vores "Hyr" ved ikke lige hvad du mener? Jeg tænker nu ikke så meget på mig selv i det her, mere om jeg gør mere skade end gavn.. "Vente på mig" Hvad hvis, han en dag møder "Pigen" og afviser hende, fordi han har mig i tankerne? Er det fair?

Vi har meldt klart ud, alt er 100% ærligt - Tak for dit indlæg, jeg føler mig ikke så alene lige nu.

Forelsket??? Hmm???????

jeg du har ret,,
ER man kommet derud, hvor det er vigtigere at dele sine tanker, lyster sorger og glæder med en cyperfreak, ja så ønsker man i virkeligheden ikke sit forhold,,, for hvorfor så ikke give partneren samme opmærksomhed
Får vi ros, og opmærksomhed og kan mærke partnerens respekt, stolthed, kærlighed ja så blomstrer vi,, modsat visner vi
Så summen af mit bla bla må være
giv din partner samme opmærksomhed, vel og mærke efter du har sluttet det andet,, og vupti måske finder du samme følelse som den der fik dig til at vælge ham/hende
Omvendt giv din partner fri til at finde en han /hun kan flirte, hygge, snakke og grine med,, men det er måske allerede tilfældet

Hvis han ikke tager imod den opmærksomhed - Hvad så??

du bevæger dig væk fra kæresten og hen mod en anden.
det må vel være svar nok ;-)

klokkeklar

der ikke mener at cyperspace er den virkelige verden, men en pseudo-verden, surrogat-verden.
Heroin skulle efter sigende også give et kick, som man ikke kan undvære; narkomani er også en flugt fra den virkelige verden, - og det er vel ikke noget du synes er positivt. Hvis din penneven er 'virkelig', så mød ham IRL, f.eks. i et cafeteria, hvor man godt kan sidde og snakke med et menneske uden at være eller føle sig utro! - Det du har gang i er eskapisme.

så vil jeg anbefale hende at skide bogstaver, så det ikke er en gættekonkurence om det nu er den rette opmærksomhed

Hej Anonym,
jeg befandt mig i et glædesløst ægteskab, hvor eneste form for kommunikation var daglige skænderier eller ræk mig lige saltet. Jeg havde i den grad lyst til at bryde ud af det ægteskab, men et eller andet holdt mig tilbage. Min eksmand og jeg havde været sammen i 16 år, og det er altså ikke helt nemt bare at pakke sin kuffert, selv om man ikke trives i ægteskabet. Det skal lige siges, at vi ikke havde børn sammen.
jeg begyndte også at chatte med en rigtig sød fyr, vi snakkede så godt sammen og havde de samme holdninger til mange ting. Han lød simpelthen så spændende - og jeg havde det lige som dig - jeg skulle have mit daglige dosis af ham. Men vi mødtes kun på nettet, jeg havde aldrig set ham i virkeligheden og aldrig hørt hans stemme.
Jeg blev mere og mere uforsigtig, når jeg chattede med ham, vi beskrev vores følelser for hinanden på nettet, og på alle tider af døgnet. En dag stod min eksmand bagved og læste med, uden at jeg opdagede det. Han smed mig ud samme dag, og vi indledte skilsmisseforhandlinger, som nu er afsluttet.
Jeg var så forelsket i mit chatfyr, at jeg kørte afsted i natten for at møde ham, og var fuldstændig ligeglad med om han måske lignede Quasimodo, det gør han så ikke - han er kanon flot! Men mine følelser sagde bare, ham vil du have - og ham fik jeg. jeg bor nu sammen med mit chatfyr - vi skal giftes og venter barn. Jeg er bare så superlykkelig, og synes, at det er det bedste, der nogen sinde er sket. At jeg mødte en anden som jeg elsker højt og fik brudt ud af et glædesløst ægteskab.
Så om du er på dybt vand afhænger fuldstændig af om du fortsat vil dit ægteskab, for så skal du glemme ham - eller om du lige som jeg bare mangler et spark til at bryde ud, for så er det altså nu. Lad være med at tænke så meget - vælg at handle. Dit liv kommer ikke tilbage til reprise. Og har du børn, du er bekymret for mener jeg som proffessionel indenfor pædagogik, at børnene er bedre tjent med glade skilte forældre end sure gifte forældre.
Håber, at du kan bruge mit indlæg.
Gonzo

Jeg læser dette her som om, at du er i en store identitestkrise. Du kan ikke finde fodfæste. Så starter du dit indlæg her med et afsnit som du helt kunne have udeladt. For hvorfor skulle det dog med? Du flytter total forkus fra det som det hele handler om. Nemlig dit liv med din nuværende partner.
Hvorfor skal der nu blandes andre eventuelle profiler ind, som du gætter på at andre måske vil gætte på? Du ligger klart op til, at dette her skal blive et sensations indlæg. Nu skal vi sidde klinet til skærmen og gætte gætte, hvem kan det dog være? Både dig og den du skriver med, for med en kontakt ud fra et tidliger indlæg må det jo være en der læste dit indlæg dengang her på siden. Så sensationsdelen har du med på bedste vis.
Jeg syntes du skulle til at tage dig lidt sammen og finde ud af hvad du vil med dit liv for der må være noget der halter helt vildt, når også du kan skrive at, du savner en eller anden vildt fremmed må det jo være, der sidder bag en skærm som du selv, når vi er i denne verden og som jeg læser og ikke mindst forstår det, er dette noget opstået på meget kort tid?
Kategoriserer det som utroskab, det vil jeg nok ikke. Men nok mere en omgang følelses porno, på den måde at du klinger dig til noget som måske ikke er? Du lyder til at være så træt af dit liv som det kører nu.
Nok er nok og mit råd til dig er som følger. Stop disse skriverier, disse små fix, giv slip ja, for nu i det mindste og få så løst de problemer som klart er på hjemmefronten. Det er vel det mindste du skylder ham der hjemme. At du melder klart ud at det er forbi, for det er jo det som er galt. I er kørt fuldstændig fast. Du er. Kom vidre med livet. Men livet irl.
Dine små fix vil nok være at finde igen, hvis denne har det på samme måde med dig, for så er det jo værd at vente på, men som voksne mennesker er der noget man må få styr på først og før man begiver sig ud i andet og den derhjemme vel har krav på en vis respekt fra din side. Dermed mener jeg at det er ganske respektløt at skrive med en man så småt er ved at få noget følelsmæssigt med, som jeg læser det mellem linierne her. Om ikke andet er du begyndt at gøre dig nogle tanker i dit hovede om dette og denne person. Fantasier er begyndt at spire om noget andet. Og det må kan da ikke kunne hænge sammen på fornuftig vis med det derhjemme.
Har du gjordt dig nogle tanker om hvordan du selv ville reagerer, hvis du fandt ud af at din partner gjorde det samme? Dette kan rent faktisk bruges som, en rettesnor for dig selv, på den måde at du så derud fra kan gøre op med dig selv om du synes denne cyper kommunikation med ham den anden er okay og helt stueren. På den måde at du lige stopper op, for i dit samliv må i da have nogenlunde samme syn på, hvad i vil byde hinanden og hvor jeres grænser går.

Jeg synes personligt at psykisk utroskab er lige så slemt som fysisk, hvis ikke værre... En ting er at "bolle udenom", ikke at jeg synes at det er okay, men det kan være "kun fysisk", altså et behov man "skal" ha dækket, som man ikke får derhjemme - Stadig ikke okay, men jeg kan til dels sætte mig ind i det... Hvis det er psykisk utroskab, så er det jo følelser, fremtids drømme osv... Det ville jeg have meget svært ved at tilgive...
Hvis du ikke er lykkelig i dit ægteskab... Så synes jeg at du skal tage ansvar for dit liv, og enten arbejde på at få ægteskabet til at fungerer, eller gå fra ham... Det vil helt sikkert være hårdt det første stykke tid, men det skal nok blive nemmere...
Det er jo ingen der har lovet os at live skal være nemt c",)
Men ovenstående er jo bare min mening...
Held og lykke fremover

Der har jeg været 2 gange. Den første jeg skrev med. hun var sku sød. men da vi mødtes ingen blældeklang. Den anden er jeg nu gift med på 2 år..
Så kære ven. Lad ikke livet gå forbi dig. Pøj Pøj

Jeg mener ikke det hører under utroskab sålænge det kun foregår over nettet.
Du lyder lidt ramt - hvis du har forelsket dig i hans personlighed - så er du på dybt vand.

for en livsbekræftende historie.:-)
Håber den Anonyme kan bruge det, for er hun i en krise io sit ægteskab- evtpga.utroskab fra sin mands side, såskal hun selvfølgelig ikke have nogen dårlig samvittighed over at tage imod andre mædns bekræftelse...men dette lyder på en måde lidt alvorligt alligevel, som ligger der en større sympati mellem de to end godt er,hvis hun altså stadig vil sit ægteskab.
Jegmener det er utroskab hvis man lægger stærke følelser i kontakten med en anden end sin partner -om det så erpå internettet eller udenfor det er vel hip somhap.
Jeg var da min mand utro i tanke og følelser længe inden jeg førte det ud i livet...min situation er blot den, at jeg ingen samvittighedskvaler har.Det var jo min mand-dengang vivar helt unge og inden vi senere blev gift)der lærte mig at man godt kan bådelyve og bedrage sin kæreste...så selvom jeg bestemt ikke ønsker nogen hævn (de hævnknald er forlængst overstået i form af andre partnere INDEN vi endelig bandt os til hinanden) så er det nok en slags nemesis, hvis det ender med min mand skal tage mig i at være utro og lyve om det...ønsker for alt iverden aldrig han opdager min kærlighed til den anden, men sker det er jeg i grunden helt rolig,fordi min manglende moral hvad detteangår jo netop var noget han lærte mig da vi var kærester som helt unge....nu hælder han til den eneste ene, og kan slet ikke gå ind for utroskab, mens jeg mener det er synd at stække sine følelser inde, hvis man elsker flere end een.
Nogel elsker for lidt andre for meget....

over at du, Pusserp......i andre tråde opfordrer andre i din egen situation til at spille med rene kort overfor deres ægtefælle. Og så holder du din egen affære skjult for din egen mand?? Moral er godt- dobbeltmoral åbenbart dobbelt så godt!
Eller er du en af disse luskede, der både vil have bekræftigelse udefra(som du åbenbart higer efter) og så bevare det trygge gode social liv.?
Er du ikke stærk nok til at foretage et valg? Har du det hele i munden?

når de ikke får tissemand og smæk i røven

Hej Anonym!
Det, du her har beskrevet, kan sagtens være det samme, som man får af en god ven - en som man kan vende begivenhederne og synspunkterne med.
Men idet du begynder at længes og sidestille denne med et dagligt fix, synes jeg, at du er kommet dertil, hvor du må vælge. Kan din mand give dig det, som du i øjeblikket får fra cybervennen? Vil han det? Kan du leve uden den fortrolighed, som du får fra vennen? Giver din mand dig så meget andet, som du ikke kan/vil undvære? Hvis nu du lader dig skille fra manden, og det viser sig, at cybervennen slet ikke kan få dig op at ringe på alle de andre områder (og jeg tænker ikke kun på sex ;-)), som også er en del af et godt forhold, vil du så kunne leve med dit valg? Det er muligt, at du skal "kysse nogle flere frøer", før du finder prinsen på den hvide hest! Osv. osv. Stil selv flere relevante spørgsmål.
Det er ikke noget let valg. Når jeg skal tage svære valg, tager jeg tit et stykke papir og skriver fordele og ulemper op i to kolonner. For mig gør det beslutningsprocessen nemmere at komme igennem, og jeg bilder mig ind, at jeg får taget en beslutning på et bedre grundlag.
mvh hønemor1001

mere. Folk må selv finde ud af hvad de vil, så er det sagt.
Det er flintrende ligeyldigt hvad man sir til andre, de gør alligevel hvad der passer dem. Det basale er at utilfredsheden kommer et sted fra ?
Er vedkommende i bund og grund lykkelig men keder sig sexuelt i forholdet ?
Det er dejligt med et sidespring en gang imellem, så mærker man at man lever.
Jeg tror ikke selv på 2 somheden livet ud. Har jeg det bedre et andet sted end der hvor jeg hører til så søger jeg derhen helt automatisk.
Når man blir ældre så blir flammerne mindre som i et bål der er ved at gå ud og til sidst går bålet ud, og livet er levet færdigt.
Derfor: Der er ingen opskrifter, følg dit hjerte så er du på rette vej

mon ikke du skal godt og vel 50 cm længere syd på? Jeg er helt sikker på, at din partner også helt sikkert mærker hun lever, når du sidespringer! Hvad med hendes hjerte?

troede du - qua overskriften her på siden - reklamerede for utroskab = løgn. Jeg ser nu af dit andet indlæg, at der er tale om en gensidig aftale om en livsstil hvor partnerne akcepterer sex med andre! -
Det er ikke utroskab, det er livsstil. Så hvad gør du her? - Det traditionelle i min livsstil er at løgn er forkert og skal udgås, hvis jeg og min partner skal have et godt liv. Ikke specielt sårbart, vi fungerer bare ikke med utroskab og accepterer ikke løgn os imellem.

skal du ikke tro flammerne dør ud, - så tag du det bare roligt og overanstreng dig ikke.
Der kan godt være ild i kaminen selvom der er sne på taget. - Faktisk gløder man mere med alderen, det ser bare ikke så sexet og smart ud mere. Men hvad gør det, hvis det altså ikke lige er det man går mest op i!

Du skriver hvad gør du her ?
Jeg gør det samme som dig, jeg fortæller om min måde at leve på.
Den ka du lige understå dig i at blande dig i, se det rager ikke dig.
jeg fortæller åbenhjertigt så andre mennesker ka lære at dele ud af kærligheden.
Jeg syns det er fint i osse ka finde ud af det, måske kan det være til gavn for
trådstarteren at se der er mange måder at gøre tingene på.
Det der irriterer mig mest i dette forum er, at debattørerne skændes indbyrdes.
Det har trådstarter ingen glæde af, hils din mand hahaha :-0

Kære anonym, ja det er rigtigt at du tidligere har skrevet om dit forhold og hvor svært du finder det til tider.
Kontakten du har med den nye mand, er jo lige præcist det du har manglet.
En der lytter, har det sjovt med, men vigtigst af alt, en der får dig til at føle dig levende og en du føler begær for. Du føler da bæger for ham, gør du ik`?
Mennesker har denne drift i os, den er i os alle, især når vores forhold kommer længere ned end lav.
Mit råd til dig er, brug tid på at tænke på hvad det er DU har brug for.
Har du talt med din mand om dette og gjort det klar for ham at det er vigtigt for dig, og er det noget han mener han kan opfylde?
Det andet, som jeg var lidt inde på i starten, er din tiltrækning til den nye mand, ”bare tiltrækning”?, hvilket bunder i at du får dækket de behov du ikke får fra din mand? Har i mødt hinanden? En ting er at være tiltrukket af ham, men om kemien passer sammen, er noget helt andet ;o)
Til sidst vil jeg bare skrive, at hvis i finder sammen vil jeg ønske jer alt held og lykke, også når jeres forhold kommer længere ned end lav. Det gennemgår vi alle, lige meget hvor lykkelige et forhold er, og håber så at i ikke vælger den samme strategi igen.

og er meget glad for dine indlæg her.
Kani dette forum føle man ertotalt alene med sine holdninger.Som var man oppe imod en fundamentalisme -når det gæder tosomhedens idyl - der tangerer religiøsitet.
Hvis man tillader sig at gå rundt en tid og have følelser for andre, er man åbenbart straks en vantro der ikke er værdig til den "ægte" kærlighed,for den vedman jo ikke noget om vel? KUN de rettroende kender sandheden om hvadægte kærlighed er.
Bvladdr....

Der er ikke tale om flugt, anonym2 er lommefilisof med dårlig uddannelsesmæssig baggrund.
Hun (jeg kan se på det der skrives at det er en hun"d") kan heller ikke sætte kommaer, punktum eller bindestreger ( bruges kun sjældent). Der er tale om en i sandhed dum ildelugtende tidsspilder.
Vi skal være her allesammen. Narkomani kontra penneven, ved du nu hvad, kom nu op på albuerne søster - det er så tydeligt at du er rynket, forstokket og blød i bolden.
Det er lækkert at få sexuelle følelser for andre, jeg håber de kommer til at dyrke en masse powersex med knald i.

at bekendte aldrig får kønssygdomme... lissom de heller aldrig dør eller bliver arbejdsløse.
Nice nice... - Tumpe! På med dutten!

hva går du op i nu, når nu det andet der er afgået ved døden.
Er han impotent❓
I sørger for at have en travl hverdag, så i ikke kommer i lag med hinanden.
Held og lykke, jeg tror ikke det går dig ret godt, du længes sgi osse efter noget andet en gang imellem.
Hils manden

fordi jeg er 54 år og fik ståpiller henne i brugsen.
Der sad en yndig lille kassedame på 19 år ved kassen, jeg har givet hende mit nummer.
Jeg regner stærkt med at komme til at kysse hende overalt meget snart, selvom hun er et par år yndre end mig.
Jeg vil igang med hende, jeg er ved at besvime når jeg tænker på hende.

lige at fortælle at vi kun dyrker oralsex og piskning

Er det virkningen af viagra?
Og eeeh: forskellen mellem dine 54 år og hendes 19 er - hvis jeg lige skal sige det pænt - mere end et "par år" :o)
Jeg tror, at du skal belave dig på at blive skuffet (= hun giver dit telefonnummer til sin mor, og en moden 44 årig matrone ringer en af dagene...)

for dit vulgaritet!!!
Det er slet ikke det mit indlæg handler om.

Jeg havde en rigtig god cyperven, som jeg kunne dele de mest fortrolige, personlige og intime ting med. Ting som jeg ikke ville dele med mine bedste venner IRL eller min kone.
Vi kendte hinanden i næsten 2 år og har aldrig set hinanden. Jeg har aldrig betragtet det som utroskab, da det på ingen måde bragte mit ægteskab i fare... tvært imod.
Min kone har lige opdaget at jeg har haft en elskerinde i lang tid, og i den forbindelse lagde jeg alle kort på bordet, også om min cyperven. Min kone er meget sårbar lige nu, og føler det ydmygende, at jeg har delt detaljer omkring mit liv, som hun ikke kendte til. Derfor har jeg måttet bryde forbindelsen... og savner meget at skrive med min cyperven.
Det at skrive hemmeligt med en anden person er ikke utroskab... men det kan godt såre din partner, og lugte lidt af bedrag.
Det er også OK at savne hans mails, man kan jo også savne en god ven.
MEN!!! der er nogle mislyde i venskabet "han er klar til at vente, på noget som måske aldrig sker" og du beskriver en "lyst til ham".
Hvis du vil holde fast i din nuværende partner, og beholde din cyperven, så dur det ikke at du er "lysten" og han afventer...

Din egen skrivelse er heller ikke grammatisk korrekt; bl.a. "glemmer" du det lille ord
"at", og resten er meget dårligt formuleret.
Du skal ikke kaste med sten, når du selv bor i et glashus........

du ik på dybt vand .. du har blot fundet dig en god .. rigtig rigtig god ven som deler dine tanker osv. om det mand eller kvinde er vel fløjtende lige meget.. . en GOD VEN kan sagtens være savnet så hold du dig til den tanke men stadig overvej dit ægteskab meget nøje .. det er jo såen med ægteskaber og forhold at når det går skævt glemmer man det man i sin tid havde sammen og man er mere tilbøjlig til at føle sig tiltrukket af det modsatte køn når skævheden har stået på for længe.. du burde sætte dig ned og tag en solid god snak med din ægtefælle .. tag at få en afklaring en gang for alle... det den eneste måde du kan hjælpe dig selv på og finde de svar som du prøver at søge herinde...
pøj pøj og op med humøret ... :o)

så blevet af i alle dette her er du stadig på dybt vand eller er du ved
så småt at få tørret fødderene ) ?

Jo du er paa dybt vand. Helt klart. Tryghed i egteskabet, som du iovrigt ikke gider investere i og saa lige det ekstra pift du faar ved siden af, af ham gutten. Blaes og have mel i munden, du ender op med at vaere helt alene; og ikke uden egen skyld.
Traef en beslutning.

Godt brølt Gonzo 112

tag og smid det beskidte vand ud inden det rene kommes i, ellers bliver det hele plumret. Irene