VÆK med den alvorlige sundhedstrussel

Kære alle i dette forum.
Er DU plaget af brænderøg?
og får du eller nogen i din familie evt. helbredsmæssige gener af den kræftfremkaldende røg, så skriv meget gerne, en kort mail, til Miljøminister Connie Hedegaard, på mim@mim.dk. det er meget vigtigt at du nævner dine evt. helbredsgener i din mail. DET tager de nemlig seriøst. Men skriv alligevel!!!
Jg har kendskab til flere, som har måttet sælge hus og hjem, og nærmest FLYGTE væk fra røgen. det KAN ikke være rigtigt. Der er en bekendtgørelse om brænderøg under udarbejdelse, men den er ikke helt god nok. Det bør HELT forbydes.
Jeg bor selv i et område, hvor det efterhånden er et helvede, hver vinter, pga. den modbydelige brænderøg. Der bliver flere og flere brændeovne.
SE evt. www.kemisund.dk her står også hvem du, udover Miljøminsteren kan klage til.
NÅr der fyres op i brændeovnene får jeg det SÅ dårligt i lunger og luftveje og voldsomme astma anfald, som medicinen ikke hjælper på.
Jeg har nu fået konstateret EMFYSEM /KOL, en lungesygdom (rygerlunger) som nedbryder lungerne. Som svar på mit spørgsmål til, hvad den sygdom kommer af, fik jeg svaret, RYGNING, men jeg har aldrig røget, det har min mand heller ikke! J
eg har været så heldig, altid at arbejde i et røgfrit milø.
Det kan vel kun være brænderøgen det er kommet af. Når der fyres med almindeligt træ, er det OGSÅ kræffremkaldende. Brændet udvikler kræftfremkaldende PAH tjærestoffer, dioxin mv. se førnævnte gode hjemmeside.
Vi er en gruppe mennesker som har startet en meget seriøs brænderøgsgruppe, vi har brug for DIN hjælp. Derfor skriv endelig til Miljøminsteren m.fl. hvis du har gener af røgen.
Hvad mener du om brænderøg og har du gener af den?
Vi glæder os, til at høre fra DIG.

SE her:
Dato: 19. december 2005
www.miljohorisont.dk/luft
Statsministeren skal gribe ind over for partikelforurening
Luft, vand og jord. Hvert år dør 3400 danskere af partikelforurening, som stammer fra lastbiler og brændeovne. Otte store miljø- og sundhedsorganisationer kræver handling af statsministeren.
Store dieseldrevne lastbiler og noget så tilsyneladende uskyldigt som brændeovne i private boliger er de store syndere, når det gælder partikelforurening.
Forureningen med partikler koster hvert år 3400 danskere livet - opgjort på en anden måde betyder det, at forureningen forkorter alle danskeres liv med i gennemsnit 9 måneder. Derudover forårsager de ultrafine - men også ultrafarlige - partikler flere tusinde tilfælde af lungekræft, luftvejslidelser og hjerte-kar-sygdomme hvert år.
Den uhyggelige statistik får nu en række organisationer fra Greenpeace til Kræftens Bekæmpelse til at gå sammen om en fælles appel til statsminister Anders Fogh Rasmussen om at gribe ind og effektivt bremse partikelforureningen.
Senere i dag afleverer organisationerne deres brev til statsministeren. Brevet er underskrevet af Det Økologiske Råd, Danmarks Naturfredningsforening, Hjerteforeningen, Astma-Allergi Forbundet, Greenpeace, Dansk Cyklist Forbund, Kræftens Bekæmpelse og Danmarks Lungeforening.
Brevet er ikke bare klagesang, men en række konkrete løsningsforslag til hvordan man får partikelforureningen ned. Foreningerne foreslår blandt andet, at man skal gøre det betydeligt billigere at købe og køre i dieselbiler og lastbiler med partikelfiltre end køretøjer uden. Foreningerne peger også på, at det på sigt kun burde være muligt at købe dieselkøretøjer med påmonterede partikelfiltre.
Hvad angår forureningen fra brændeovne, foreslår foreningerne at pålægge de mest forurenende brændeovne betydelige miljøafgifter.
Hovedformålet er, at hver enkelt dansker kan mærke det positivt på pengepungen, når man gør noget for at begrænse sin egen udledning af sundhedsskadelig luftforurening.
Flere af de otte organisationer har tidligere henvendt sig om problemet til miljøminister Connie Hedegaard uden held. Derfor kontakter de nu statsministeren direkte.

Sundhedsskadelig brænderøg
Brænderøg - en væsentlig forurening i boligområder
Oplæg på Miljø- og Planlægningsudvalgets eksperthøring om samspillet mellem
brænderøgsforurening og folkesundhed den 25. april 2007 på Christiansborg
ved Solveig Czeskleba-Dupont, Astma-Allergi Hovedstadens brænderøgsgruppe
Indledning
Tak for indbydelsen til ved denne lejlighed at fremlægge synspunkterne hos
patientforeningen Astma-Allergi i Hovedstaden.
Medlemmerne af netværket er stærkt generet af brænderøg i hverdagen, fordi
brændeovne i disse år er almindelige som primær opvarmnings-kilde i mange
boligkvarterer.
Vi mærker naboens røg i vore stuer, når den trænger ind i huset via vinduer og
ventilationssystemer. - Og vi kan ikke lufte ud i soverummene om aftenen eller i løbet af
natten uden at få rummene fyldt med røgluft.
Monsanto-undersøgelsen
Allerede i 1980 omtalte det amerikanske tidsskrift “Environmental Science and
Technology” en undersøgelse af luftforureningen fra brændeovne. Det var kemifirmaet
Monsanto, der stod bag denne undersøgelse.
Monsanto konstaterede dengang, at de målte emissioner ved korrekt fyrede brændeovne var meget store, både hvad angik fine partikler og kræftfremkaldende tjærestoffer. - Og
man var klar over, at træfyring til boligopvarmning var - og er - et tveægget sværd: På den ene side er træ en fornybar energiressource, der findes mange steder og er let at benytte.
- Men på den anden side medfører brændeovne en større luftforurening med tjærestoffer
og partikler end nogen anden form for forbrændingopvarmning og er samlet set nærmest
umulig at kontrollere.1
Da tiden på høringen er meget kort, kan jeg ikke begynde at forklare, hvorfor vi i dagens
Danmark - på trods af sådanne, tidlige advarsler som Monsantos - alligevel er havnet i
en uholdbar situation med væsentlig forurening fra brænderøg i boligområder over hele
landet.
I stedet for vil jeg kort forklare, hvorfor brænderøg skal kaldes en væsentlig forurening, og
hvordan vi i netværket mener, at Folketinget kan bidrage til løsning af
forureningsproblemerne.
Røggener
I år 2000 viste en spørgeskema-undersøgelse, som Statens Byggeforskningsinstitut og
Statens Institut for Folkesundhed i fællesskab gennemførte, at ca. 300.000 mennesker
indenfor de seneste 14 dage var blevet generet af brænderøg fra nabolaget.2
1
“Bioenergy: the lesson of wood burning” s. 769
2
“Miljøfaktorer i danskernes hverdag - med særligt fokus på boligmiljø”, s. 130 og s. 233.
Miljø- og Planlægningsudvalget
MPU alm. del - Bilag 398
Offentligt
2
På det tidspunkt blev antallet af brændeovne anslået til at være ca. 500.000. I dag er
antallet af ovne sandsynligvis 700.000 eller flere endnu og bliver brugt langt hyppigere
end i år 2000 pga. de høje energipriser!
For at få et indtryk af røggenernes art har vi spurgt vore medlemmer om, hvilke ubehag de hyppigst har fra brænderøg. De svarede
Svie og hævelser ved øjne og næse
Vejrtrækningsproblemer
Hoste
Hovedpine
Hjertebanken
Søvnbesvær.
Men vi har desværre også kendskab til, at brænderøgsramte har fået langt alvorligere
skader !
Professorerne Steffen Loft og Torben Sigsgaard understregede tidligere, at børn,
ældregruppen, folk med hjertesygdomme og med astma og andre åndedrætssygdomme
er særligt følsomme over for luftforurening.
Desuden er det kendt f.eks. fra den nye bog om tjærestoffer, som DMU udgav i efteråret,
at langtidsudsættelse for tjærestoffer kan give kræft, kan skade vore arveanlæg, og at
skaderne kan gives videre til næste generation.3
Og netop i boligområder er der tale om langtidspåvirkninger, fordi folk opholder sig her en stor del af deres liv.
Lige så alvorlig betragtes helbredseffekterne fra dioxin. At dioxin findes i brændeovnsrøg
er en opdagelse fra halvfemserne, som danske forskere stod i spidsen for.4 - Man har
siden erkendt, at dioxin i luftbåren form kan nå frem til hjernen via indånding5 .
Med andre ord er der en reel konflikt mellem billig opvarmning af boliger og
folkesundheden. Og problemerne er så store, at lovgiverne bliver nødt til at gribe ind.
Forurening uden fortynding
I følge miljøbeskyttelsesloven § 42, stk 1 kan tilsynsmyndigheden - altså kommunen -
give påbud om, at forurening fra private, faste anlæg til energiproduktion skal nedbringes,
herunder påbud om at gennemføre bestemte foranstaltninger, hvis produktionen medfører
væsentlig forurening. - Hvis ulemperne ikke kan afhjælpes, kan tilsynsmyndigheden
nedlægge forbud imod aktiviteten i følge § 42, stk 4.
Det kontroversielle spørgsmål i lokale brænderøgssager er derfor, om der er tale om
væsentlig forurening eller ikke. - Rigtig mange brænderøgsklager er blevet afvist af
kommunernes tekniske afdelinger og/eller kommunalpolitikerne med den begrundelse, at
forureningen ikke er væsentlig.
Men passer det?
3
Ulrich karlson (2006): Tjærestoffer , s. 37 - 49
4
Arbejdsrapport fra DMU nr. 235, s. 21
5
Fabig , Karl-Rainer (2000): TCDD-Schnellstrasse zum Gehirn
3
Luftvejledningens definition siger, at en forurening er væsentlig, hvis emissionerne består
af hovedgruppe 1-stoffer, og der ikke er gennemført emissionsbegrænsning.6
Hovedgruppe 1- stoffer er de kemiske stoffer, der er særligt farlige for sundheden og/eller
særligt skadelige for miljøet. Hertil hører dioxin og tjærestoffer i følge luftvejledningen7 .
I alle røgprøverne fra Gundsømagle-skorstenene blev der fundet skadelige stoffer som
dioxin, tjærestoffer og fine partikler!
Fri fortynding
Luftvejledningen kræver, at der ved forurening med tjærestoffer og dioxin, foretages
emissionsbegrænsning sådan, at der kan opnås fri fortynding.
Fri fortynding vil sige, at røgen uhindret kan bevæge sig bort fra skorstenen uden nogen
hvirveldannelse, som suger røgluften ned i bolighøjde.
I tæt bebyggede boligområder med almindelige brændeovnsskorstene er dette meget
svært at opnå.8 Dermed bliver konklusionen, at brænderøg uden emissionsbegrænsning
altid skal betragtes som en væsentlig forurening i tætbebyggede boligområder!
Forslag til indgrebsmuligheder
Vi skelner mellem tre forskellige former for røgluftgener, nemlig
- Gener fra naboens brændeovn, der fører til nabokonflikter
- Gener fra røglommer i tætbebyggede boligområder
- og den allesteds-nærværende, diffuse røgluftforurening, der findes i hele
landet og fører til forurening af jord og fødevarer med tjærestoffer og dioxin!
Svarende til løsning af de tre former for røgproblemer, vil jeg i det følgende udpege nogle
muligheder for indgreb fra lovgivningsmagtens side, nemlig
1. Løsning af nabokonflikter,
2. Fjernelse af røglommer og
3. En ny varmeplanlægning for hele landet.
1. Beredskab mod nabokonflikter
Vi foreslår, at der gennemføres en effektiv oplysningskampagne om den væsentlige
forurening fra brændeovne, som skader både mennesker og miljø. Det bedste vil være en
hustandsomdelt pjece til alle.
Den kommunale regulering af brændeovnsrøg skal være lige så kontant som reguleringen
over for virksomheders luftforurening. Derfor håber vi stærkt, at den kommende
brændeovnsbekendtgørelse bliver udformet, så den kan løse de utålelige nabokonflikter,
der er opstået mange steder, fordi kommunerne hidtil har manglet værktøjer i forhold til
sådanne klagesager.
Endvidere vil det være en god hjælp for kommunerne at have bedre måleudstyr og
beregningsværktøjer til rådighed, bl.a. til korrekt dimensionering og placering af
6
Luftvejledningen s. 22
7
Samme s. 33- 36
8
Torben Mikkelsen og Erik Lyck ( 1993): Røgfaner i turbulens s. 22 - 27 og
SBI-anvisning 189 (1999): Småhuse, s. 98,
4
skorstene. Det vil gøre behandlingen af klagesager rundt om i landet mere effektiv,
objektiv og ensartet.9
2. Fjernelse af røglommer
Ud over de tidligere nævnte skorstensmålinger i Gundsømagle er der her foretaget to
andre undersøgelser inden for de seneste år.
Den ene er den ofte citerede undersøgelse af luftforureningen med fine partikler. - Her
blev der gennemført målekampagner i 2002 og 2003/4.10 - Den gennemsnitlige hverdagsdøgnvariation
af koncentrationen med fine partikler i rækkehuskvarteret blev
sammenlignet med koncentrationen på den stærkt trafikkerede H.C. Andersens
Boulevard i København. De to koncentrationer viste sig overraskende nok at være lige
høje.
I forbindelse med den anden undersøgelse foretog Jørgen Vikelsøe m.fl. fra DMU
atmosfæriske dioxinmålinger i både Botanisk Have/ København, i en skov i Nordsjælland
og i Gundsømagle fra 2002 -2005. - Den tilhørende rapport konkluderede, at målingerne i
landsbyen viste højere dioxinværdier end samtlige målinger i Nordsjælland og København
pga. brændeovnene i landsbyen.11
Rækkehuskvarteret i Gundsømagle er med andre ord eksempel på det, som vi kalder en
røglomme. Og der findes mange af den slags røglommer rundt om i Danmark både i
forstadkvarterer som Hvidovre og Tåstrup og i mange landsbyer.
Sådanne røglommer bør udpeges ved hjælp af en GIS-kortlægning, ligesom Folketinget
har vedtaget det med “støj”områder12.
I de værste områder, dvs. områder med væsentlig forurening efter den tidligere nævnte
definition, bør der nedlægges forbud mod brug af brændeovne, og folk skal henvises til
kollektiv varmeforsyning, til centralvarme vhj. varmepumper eller til andre forureningsfrie
opvarmningsformer.
I mindre tæt bebyggede boligområder skal folk pålægges at mindske emissionerne ved
hjælp af filtre.
Endelig skal kommunernes teknik- og sundhedspersonale efteruddannes, så de kan klare
de nye opgaver med at beskytte folks helbred mod luftforurening.
3. Ny varmeplanlægning
Ud over de hidtil nævnte rapporter fra DMU udgiver denne institution årligt en rapport til
FN og EU om de samlede danske luftemissioner.
I årsrapporten for 2005 kan man læse, at ca. 90% af tjærestofferne fra danske kilder til
atmosfæren stammer fra træfyring i boliger13. Det samme gør ca. 50 % af de fine
partikler14 og ca. 40 % af den totale dioxinemission15
9
Brev fra kontorchef Claus Torp Miljøstyrelsen d. 27, marts 2007
10
F. Palmgren m.fl. (2005): s. 49 - 50
11
J. Vikelsøe, m.fl. (2005): s. 9
12
Støjvejledningen 2006 (Miljøstyrelsen)
13
NERI nr. 604, Annex 2A, s. 59 og 84
5
For at styre og regulere dette kaos med 6 - 700.000 rygende skorstene foreslår vi, at
myndighederne gennemfører en ny varmeplanlægning, der både skal begrænse
luftforureningen og øge energieffektiviteten ved boligopvarmning.
Som værktøjer anbefaler vi:
- at der oprettes kommunale rådgivningscentre, som arbejder ud fra et solidt kendskab til
sammenhængene mellem miljø-, energi- og sundhedsspørgsmål.
- at der sattes på brænderøgsfrie boligområder ved nybyggeri.
- at kraftvarme- herunder naturgasforsyningerne får ret og pligt til at levere varme til
områdets boliger, sådan som vi kender det fra drikkevandsområdet.
- og endelig at der i yderområderne gives økonomisk tilskud til erstatning af brændeovne
med varmepumper.
Konklusion
For at resumére:
Vi ser tre forskellige typer af brænderøgsproblemer, som kræver hver sin form for
indgreb. Nemlig
naborøgen
røglommerne i boligkvarterer
den landsdækkende diffuse forurening.
Konklusionen her og nu er, at brændeovne i tætbebyggede boligområder bør undgås,
fordi denne teknologi er alt for usikker og ukontrollabel.
Anvendt litteratur:
Bioenergy: the lesson of wood burning? (Environmental Science & Technology, Volume
14, number 7, July 1980)
Czeskleba-Dupont, Solveig (2006): Faktaark om brændeovnsrøg (CNAS)
Fabig, Karl-Rainer (2000): TCDD-Schnellstrasse zum Gehirn (Zeitschrift für
Umweltmedizin 8. Jg. Heft 2, s. 80 - 81)
Glasius, M. m.fl. (2007): Partikler og organiske forbindelser fra træfyring - nye
undersøgelser af udslip og koncentrationer (Arbejdsrapport fra DMU, nr. 235)
Grøn, Christian m.fl. (2002): Kilder til jordforurening med tjære herunder benzo(a)pyren i
Danmark (Miljøprojekt nr. 728, Miljøstyrelsen)
Henriksen, Thomas Capral m.fl. (2006): Dioxin Air Emission Inventory 1990 - 2004
(NERI Technical Report, nr. 602)
Illerup, Jytte Boll m.fl. (2006): Annual Danish Emission Inventory Report to UNECE
(NERI Technical Report, nr. 604)
14
Samme, Hovedtekst s. 33 og Annex 2A, s. 51
15
NERI nr. 602, s. 8
6
Karlson, Ulrich m.fl. (2006): Tjærestoffer (DMU & Hovedland)
Keiding, Lis (red.) (2003): Miljøfaktorer i danskernes hverdag - med særligt fokus på
boligmiljø (Statens Byggeforskningsinstitut og Statens Institut for Folkesundhed).
Luftvejledningen 2001 (Vejledning nr. 2, Miljøstyrelsen)
Luftovervågning i Hovedstadsregionen 1967 - 1986 udg. af Hovedstadsregionens
Luftovervågningsenhed 1990
Mikkelsen, T. og Lyck, Erik (1993): Røgfaner i turbulens (s. 22 - 27 i Nyhedsbrev nr. 7
fra det strategiske miljøforskningsprogram 1992 - 96)
Miljøministeriet: Miljøbeskyttelsesloven
Miljøministeriet (2006): National implementeringsplan. Stockholmkonventionen om
persistente organiske forurenende stoffer.
Palmgren, F. (2005): Luftforurening med partikler i Danmark (Miljøprojekt, nr. 1021,
Miljøministeriet)
SBI-anvisning 189 (1999): Småhuse (Statens Byggeforskningsinstitut)
Schleicher, Ole m.fl. (2001): Måling af dioxinemissionen fra udvalgte sekundære kilder
(Miljøprojekt nr. 649, Miljøstyrelsen)
Støjvejledningen 2006 (Miljøstyrelsen)
Tivenius, G. m.fl. (2005): Den store varmepumpebog (Danfoss)
Vikelsøe, J. m.fl. (2006): Dioxin in the Atmosphere of Denmark (Teknisk rapport, nr. 565
fra Danmarks Miljøundersøgelser)

ikke overskrider loven når du kopierer så direkte over i debatten????
Fint med dine problemer, men pas nu på du ikke får nogle større ved det her!

Kort og godt
Der er brugt mange tons papir på disse skriverier
Der er brugt tusindvis af timer og meget andet
MEN
HVEM HVED HVAD
man skriver regler og love
man tror og tænker
hvorfor står der altid med en vis usikkerhed
fordi der er ingen der kan sige sådan er det
hvor farlig er det at sniffe til flæskestegen
hvad sker der når vi griller
hvorfor er fodgænger overgangen der hvor alle biler stopper og starter
fortæl mig præcis hvad kommer der ud en brænderøg, der forlader en kedel ved en temperatur på 340 gr.. Der fyres med ren bøgetræ.
Ingen ved det, man tror.

Groft at hele ens tilværelse kan blive ødelagt af en "rygende" nabo. Vi får røgen ind af ventiler, vinduer og døre. Turen fra bilen til huset skal foregå hurtigt. Vi hundser med børnene, få nu lukket døren. Selv mærker han ikke røgen, så smart har han placeret sin skorsten. Det er uudholdeligt og krænkende. 🙁