Valgfrihedens tyranni...

Hej
Jeg er en pige på 23, der blev gift for 3,5 år siden med en mand der er 8 år ældre end mig selv. Vi har i alt været sammen i 6 år.
Jeg holder utrolig meget af ham, og synes han er en dejlig fyr med mange kvaliteter, som jeg værdsætter.
Jeg har dog alligevel været i tvivl om vores forhold gennem de seneste år (mest i perioder). Tilfældigvis kom vi en dag til at tale om de par der lever i et åbent forhold, og vi blev der enige om at vi ville prøve det, dette bl.a. fordi jeg var meget ung da vi mødtes og ikke havde gjort så mange erfaringer forinden.
Herefter mødte jeg en rigtig sød fyr, og der var en urtolig kemi mellem os. Vi var sammen en aften i byen, og efterfølgende begyndte vi at se mere til hinanden. Jeg følte virkelig lykke i denne periode, og blev så forelsket i ham. Verden fik nye farver, dufte og ny betydning.
Men jeg havde det samtidig ikke godt med situationen. En ting var det åbne forhold, men noget andet var, at mine følelser for den anden blev stærkere og stærkere. Han indeholdt noget som jeg savnede hos ham jeg er gift med, men som jeg efterhånden havde affundet mig med, bl.a. åbnede mere op for sig selv og sine følelser, hvilket medvirkede til en nærhed mellem os som jeg ikke har med min mand (der til tider har været til stor frustration for mig). Men min mand er simpelthen bare en anden type, der ikke ønsker denne kontakt, og er formentlig ikke i så tæt kontakt med sine følelser, på den måde i hvert fald.
Mødet med den "nye" fyr medførte en voldsom tvivl inde i mig der næsten ikke var til at bære. Jeg elsker jo min mand, og nu havde jeg samtidig en trang til at gøre det forbi,hvilket gjorde utrolig ondt, for skulle jeg nu miste ham? På den anden side var jeg følelsesmæssigt involveret i den nye fyr, hvilket ligeledes betød at det ville gøre ondt hvis det i så fald endte med at det var ham jeg måtte stoppe forholdet til (ja, ved det er langt ude!). Så situationen var på ingen måde holdbar for nogen part, hvorfor det måtte stoppe! Af denne grund fortalte jeg om det til min mand (efter to måneder). Jeg havde en forfærdelig dårlig samvittighed overfor begge mænd over hvad jeg gjorde!
Min mand blev meget ked af det, og helt knust. For ham var en ting at jeg havde følelser for en anden, men endnu værre at jeg ville gå fra ham. Manden som stort set aldrig har vist følelser, indeholdt følelser som jeg slet ikke kunne forestille mig ville være at finde his ham. Og endnu dette gjorde frygtelig ondt at være vidne til, og i dette øjeblik ønskede jeg at sige, at jeg ville blive... fordi det var hårdt at se hans smerte.
Lige nu er vi blevet enige om at flytte fra hinanden, og vi... eller jeg væver stadig rundt i om vi skal være gift eller skilt... eller bare bo hver for sig for at få klarhed over tingene. Jeg er simpelthen i tvivl om hvad der er det rigtige. Noget i mig vil gerne ud af forholdet, og noget andet i mig vil ikke give slip. Problemet er, at jeg har svært ved at få den anden fyr ud af mine tanker, og jeg har lyst til at opsøge ham igen, men holder igen, idet jeg jeg mener det er forkert, at stoppe et forhold pga. en anden. Vi har forsøgt at lave en masse sammen bl.a. for at finde gnisten og lysten til at være sammen, men det er svært når mine tanker er omkring en anden.
Hvordan finder man ud af om man er sammen med den rette? Og hvad skal mine følelser overfor den anden fyr betyde? Er det bare mig der tror at græsset er grønnere ovre på den anden sige?

Hilden den fortvivledce

Kære Anonym
Alt hvad vi tiltrækker i vores liv af situationer, som indeholder smerte, indeholder ligeledes en udviklingsgave til os. Sådan en gave ligger også hos dig lige nu[l]
Du spørger hvordan man ved, når man er sammen med den rette. Jeg vil sige det sådan, at kærlighed er noget man kan vælge. Hvis vi udelukkende lader følelserne råde, så skal vi samtidig være bevidste om, at følelser skabes af de ting vi har med i bagagen bl.a. gamle traumer, egoet mv.). Så jeg mener ikke, at det er så enkelt, at det bare er noget "man ved inden i sig selv" og så forvente, at det er den ultimative ledetråd.
Jeg ved godt, at diverse ugebladsnoveller og eventyrerne vi vokser op med kan give os det billed, men jeg tror ikke man bliver mere lykkelig af at "følge sit hjerte" end når vi vælger det bevidst. Og jeg vil tage udgangspunkt i din historie, for at gøre det mere håndgribeligt for dig hvad det er jeg mener.
Du mærker på et tidspunkt, at noget mangler i dit liv, og derfor vælger I at åbne forholdet. Jeg tror dette "noget" er dig selv. Du bandt dig tidligt og nu er der gået 6 år. Du er imellemtiden blevet voksen, og de ting der i sin tid var vigtige for dig, og årsagen til at du valgte din mand, er måske ikke længere de ting der fylder mest i dig nu. Det vil sige, at dine kritierier for hvad et godt forhold er, har ændret sig undervejs ligesom dine behov har.
Samtidig kan det være, at du har et issue med åbenhed. Dybest set kan du længes efter at lukke et andet menneske dybt ind i dit inderste. Du er måske typen som andre tror er et åbent menneske, men hvor du i virkeligheden aldrig lukker folk helt derind hvor usikkerheden og smerten ligger. De dybere ting deler du ikke med andre, selvom du længes efter det.
Det kan meget vel være årsagen til, at du er blevet tiltrukket af den nye mand. For hos ham lå ingen gamle sandheder om dig. Du var helt fri til at skabe et nyt billed af dig selv, som passer mere til den du er idag end den du var, da du mødte din mand i sin tid. Og her kom du i kontakt med din egen lægsel efter åbenhed, og ved ham kunne du praktisere den.
Det er nemlig sådan, at vi ofte bliver tiltrukket af mennesker som besidder et karaktertræk vi længes efter at udvikle i os selv. Så hvis du dybest set længes efter at slippe af med følelsen af ensomhed/tomhed dybt inde i dig, så giver det meget mening for mig, at du bliver tiltrukket af en åben type som den nye mand.
Jeg tror begge mænd kan være lige rigtige for dig, hvis det er "åbenhed" der har sendt dig din nuværende udfordring. Den nye mand vil kunne lære dig at få åbenhed integreret i dig ved, at du oplever ham praktisere det. Det vil gøre det nemt for dig. Faren er dog her, - så fremt du ikke er bevidst om hvad du vil med forholdet - at nissen flytter med. Det vil sige, at du vil få skabt situationer, hvor du igen vil ende med at føle tomhed i dit nye forhold også.
Jeg tror ligeledes på, at du kan skabe et godt forhold til din mand også, hvis det er det du ønsker. Jeg vil så foreslå jer at lukke forholdet og istedet koncentrere jer om at skabe en psykisk forbindelse mellem jer, f.eks. starte med at deltage i et hjerte-tantrakursus for par, hvor fokus netop ligger på at skabe en tæt, åben og kærlig forbindelse mellem jer, som I muligvis ikke tidligere har haft qua jeres manglende åbenhed.
Nu står du lige her, hvor begge forhold er på stand-by, og der kræver selvføgelig, at du skal træffe et valg med mindre du venter så længe, at andre træffer det for dig.
Jeg vil foreslå dig at se på hvor du gerne vil hen i dit liv. Hvad er det en mand skal berige dit liv med? Når det ligger klart for dig, så kig på de 2 mænd med åbne øjne og bevidsthed. Hvem af dem vil kunne føre dig derhen? Hvad er det præcist du ønsker at livet, og hvem vil kunne gøre det muligt at nå dertil? hvilken kvinde vil du gerne være? Hvilke karaktertræk vil du gerne eje? og lad så din intuition og følelser tale også.
Måske når du frem til, at det slet ikke skal være nogen af dem, men at det istedet handler om at møde dig selv på et dybere plan.
Du skal ikke være bange for at træffe valg. Der sker ikke noget ved at tage ansvar🙂 Tro på, at du kan mærke dig selv og ved hvad der er bedst for dig. Jeg tror på, at tingene sker lige som de skal for dig😉
De kærligste hilsner fra
Solveig Ellingsen