Hej. Vi har været på hjemmesiden med vandrehjem fra Sjælland. Det er dyrt - men måske også bedre end jeg kan huske vandrehjem som de var for 30 år siden? Et familieværelse kan vel sammenlignes med et hotelværelse?
Et familieværelse koster over 700 kr. i døgnet med morgenmad, og man må ikke medbringe mad eller drikkevarer?? - står der også på hjemmesiden. Det undrer mig.
Er der nogen der kan anbefale et godt og hyggeligt vandrehjem på Sjælland?[f]
tilføjet af Svend Nu
Jo du kan da prøve
Skelskør vandrehjem. Smukt beliggende og ikke særligt dyrt. Med hensyn til mad og drikke havde vi ikke nogen problemmer.
tilføjet af Elias
Live a little
Hvorfor skal alting altid være billigt og på budget i DK?
Jeg synes folk glemmer at være livsnydere.
tilføjet af Ufaglært m37
Ikke alle har råd
Efter faste udgifter har jeg 1300kr til mig selv om måneden. Ikke alle har fået del i kagen med boligboble og gode lønninger. Jeg synes da det er et helt fair spørgsmål.
Vandrehjem og hostels har jeg selv kun gode erfaringer med. Der kan man sagtens nyde livet. Hvis bare man kun har sin rygsæk med og tager den med ud fra morgenbuffeten når man skal ud, så er der jo ikke nogen, der kan stjæle noget imens. Sådan har jeg rejst meget billigt på sommerferie i mange år og haft mange fantastiske oplevelser ud af det.
PS: man kan også spare mange penge ved at rejse på tommelen, det kan jeg godt anbefale.
tilføjet af Lone Lyngborg
Kan ikke specielt anbefale
et vandrerhjem, men det undrer mig, at du skriver I ikke må medbringe mad og drikkevarer. Jeg har kommet på mange vandrerhjem, og alle har køkken så man selv kan tilberede mad og det har også været legalt at medbringe egne drikkevarer.
Det gælder i øvrigt både Sjælland, Fyn og Jylland.
Men du har ret, det er blevet ret pebret at overnatte på vandrehjem. Nogle gange har hoteller tilbud, som matcher prisen godt.
tilføjet af ghougaard
Dan hostel city
Prøv danhostel city i midten af København, lige ved amager bro. Her koster et familie værelse til 5 personer 480-580 kr. pr. døgn, og det er så dejligt dette sted, som iøvrigt er proppet med fine designermøbler. Ellers vil jeg stærkt anbefale vesterbros ungdomsgård's sleep in sted. her koster det 130 pr. person incl. morgenmad. Der er sovesale, men kommer man ikke lige i højsæsonen kan man være heldig at få et rum alene som familie, ellers må man finde sig i at der er andre. Stedet ligger 10 min. gang fra hovedbanegården, og har en skøn gårdhave, noget suverænt godt morgenmad og nogle meget søde ansatte.