Nogen skulle bare ikke ha´ lov til at få børn !

Gu er det da frustrerende når man er nybagt og har en bette en som skriger natten lang. Men at yde vold på dem, er vist den forkerte måde at handle på.
Det med at det slår klik. Ja, den har jeg selv været bange for med min førstfødte. Det var nu mere tvangstanker tror jeg. Jeg havde hende aldrig med ud på altanen, for jeg var bange for at det pludselig sku sige klik. Og ja, jeg så det ligefrem for mig. Så hun var 1½ år inden hun kom derud.
Nybagte går igennem en masse følesesmæssige ting, og oven i det er der måske en mindre/eller stor fødselsdepression. Grusomt. Har ik selv oplevet at det har været så slemt, men har frygtet det.
Men at gøre skade på sit barn, ka jeg simpelt hen ikke få til at passe ind nogen steder. Jeg kan forstå hvis man i en periode ikke har det store overskud til barnet. Pga frustrationer osv, og så må man bede folk om hjælp.
Så enkelt er det nok desværre bare ikke i mange tilfælde. God ide med den kmpagne. F.eks fødselsdepressioner har der ikke været alverdens snak om, det er lissom et lukket emne, så frem på banen med det. Og jeg tror i mange tilfælde hvor mødre yder vold på deres nyfødte, er det lige netop det der er problemet. Man ser det bare ikke før skaden er sket. Og kvinderne har vel heller ingen anelse om at det er det de går igennem...

Men at sige, at nogen bare ik sgu ha lov at have børn. Det er forkert i mine øjne.
Det kan sige klik for alle. Med eller uden børn. Folk får da ikke børn for at have nogen at slå på.
Det er forfærdeligt at det så sker alligevel, men ærligt tror jeg ikke de selv har kontrol over det. Men det var sgu ik det der var hensigten med det da de besluttede sig for at få et barn.
Eller, det håber jeg da ikke.

... at nogen ikke skulle have haft børn !
Mange af de situationer, hvor børnene blir´ ofre for vold m.m., er i familier med store sociale problemer i forvejen ...... narkomani, alkoholisme m.m. .....

Men ikke altid.
Og man kan altid være bagklog og sige at de ikke sku ha haft børn. Det hjælper ikke de små nusere som er blevet sat til verden.
Det er ikke den måde man skal tænke på. Fremad. De skal finde ud af hvd man kan gøre for de små stakler der allerede er sat til verden. Jeg tror ikke på man kan forhindre folk i at sætte børn til verden.
Gudskelov er det ik en ting man skal søge om tilladelse til. Så er jeg da ik sikker på at jeg havde haft mine to guldklumper.
(selvom jeg hverken har været narkoman, alkoholiker el. noget)

Jeg vil nu også sige at man kan ikke vide noget om hvordan man reager når man har et kolik barn før man har det.
Da min datter var helt lille skreg hun konstant og min mands arbejde gjorde at han ikke var meget hjemme, en aften blev det bare alt for meget for mig, hun skreg og skreg og jeg blev bange for mig selv bange for om jeg ville komme til at skade hende, så jeg lagde hende på vores seng og gik ud i gangen holdte mig for ørene og bare græd, efter noget tid kunne jeg samle mig og gå ind til hende igen og være der for hende, men det var vildt skræmmende at opleve at blive bange for en selv.

Jeg har da også om natten simpelt hen opgivet at gøre noget. Og det reulterede også i at jeg lige skulle have et par minutter for mig selv. Jeg har så den fejl, at noget skal gå i stykker når jeg er så langt ude, så jeg har lukket mig ude i køkkenet og smidt et glas ned i vasken eller lignende. Latterligt, men det hjalp altså mig.
Og hellere det, end at gå amok på den lille uskyldige. Jeg har nu været rimelig heldig at have en mor jeg ku ringe til midt om natten, og snakke og hyle hvis det var det jeg havde brug for, og det benyttede jeg mig meget af. Hun sov også ofte hos mig, og tog den lille om natten hvis der var noget. Hun kunne berolige hende bedre end jeg kunne. Hun havde tålmodighed. Og var rolig når jeg var hysterisk og frustreret.
Det sætter sgu gang i en masse når man får sådan en lille en. Især første gang. Man er simpelt hen på herrens mark. Og når den lille skriger en hel nat, er der ingen vagtlæger der er særlig hjælpsomme. så samtidig med at man ik ved hvad man skal stille op, tænker man jo om barnet mon fejler noget, og det gør ikke sagen bedre.

Ja, jeg giver dig helt ret. Nogle af de andre indlæg her beskriver hvordan det kan slå klik for nogle forældre fordi de ikke aner hvad de skal stille op. Men når jeg tager "vold" op til debat, så mener jeg de forældre der dagligt slår deres børn, de forældre der drikker og ikke er der for deres børn. Hvad med dem, er det også noget vi skal springe let og elegant henover. For DE skulle i hvert fald aldrig nogensinde ha haft børn!
Selvfølgelig er det også vold, når forældre bare ikke magter mere og derfor springer over hvor gærdet er lavest, men jeg tror ikke det var det der var ment med det her indlæg? Eller?