4tilføjet af

Var Paulus gnostiker?

Gnostikerne i de første århundreder efter Jesus var mysterie religioner, som anså ånden for at være sjælen overlegen. For dem var livets formål at slippe af med kroppens mangler og leve et åndeligt liv fri for kroppen. Hos nogle gav dig sig udtryk i en streng asketisme: de ønskede at give kroppen så få glæder som muligt, medens andre gnostikere valgte den modsatte strategi, nemlig at give efter for kroppens lyster, da kroppen alligevel ikke var vigtig, så hvorfor kæmpe imod. Uanset, hvilket ekstrem den enkelte gnostiske gruppe valgte, var det måske mest kendetegnende karakteristika et dybfølt had til kroppen - ikke nogen græske idealer om en sund sjæl i et sundt legeme der...
Logisk nok valgte gnostikerne at se stort på legemlige beretninger i jødedom og kristendom, da legemet jo var så uendeligt dumt. De så på mere "traditionelle" kristne med foragt og kaldte dem psykiske kristne (de følger kroppens psyke), medens de kaldte sig selv for de pneumatiske udvalgte (de åndelige udvalgte). Alt, hvad gnostikerne sagde og tænkte handlede derfor en en højere åndelig virkelighed, eller en højere åndelig indsigt - på græsk gnosis/epignosis, hvilket er årsagen til at man i dag kalder dem gnostikere. Gnostikerne hævdede at livets formål var at få indsigt i det åndelige - et tema der går igen i Johannes Evangeliet i NT, som da også var en af gnostikernes favoritbøger. Faktisk mente forskerne i mange år, at Johannes Evangeliet var et gnostisk skrift forfattet ca år 300 - denne hypotese blev dog fuldstændigt ødelagt, da man fandt et kort uddrag af Johannes Evangeliet i det øvre Egypten, som med sikkerhed kunne dateres til perioden år 125-150.
To gnostiske hovedretninger valgte at tage udgangspunkt i de Paulinske breve. Den mest kendte af disse var Valentinerne, som hævdede at deres stifter (Valentinus) var oplært af Theudas, som valentinerne hævdede var en af Paulus elever/disciple. Valentinus havde af Theudas fået de fortolkningsnøgler som skulle bruges for at forstå den sande betydning af de paulinske breve.
Det sidste kan man godt smile af i dag - Paulus skrev vel, hvad han mente, så hvorfor i alverden skulle man dog omtolke det han skrev vha specielle tolkningsprincipper. Men valentinerne mente altså, at ideen med de paulinske breve slet ikke var det der stod i dem, men den hemmelige indsigt (gnosis) man fik adgang til når man omtolkede det der stod vha deres specielle tolkningsprincipper. http://jaar.oxfordjournals.org/cgi/pdf_extract/XLV/1/89
___________________________________________________
Det er værd at huske på dette faktum, når man møder folk der påstår Paulus (eller andre fra NT) i virkeligheden var gnostikere. Det bygger på, at tidlige gnostiske sekter påstod således. Men læg mærke til, at disse gnostiske sekter aldrig påstod, at det der stod i Pauli breve faktisk var gnostisk - det de påstod var, at den "virkelige" indsigt (gnosis) i brevene først dukkede op når de blev "omtolket" via deres specielle "tolkningsnøgler" (hermeneutik). Valentinerne påstod derfor også, at mere traditionelle kristne tolkede Paulus for primitivt, når de bare læste det der stod i teksterne.
Naturligvis var Paulus ikke gnostiker. Paulus lægger gentagne gange vægt på vigtigheden af kroppen, den konkrete fysiske virkelighed osv. Men som alle andre kristne skribenter er der også hos Paulus en dybere åndelig indsigt der kan hentes - eksempelvis, at kristendommen giver adgang til at kommunikere direkte med Gud. Men det er ikke noget der skal "omtolkes" til, at Paulus hadede kroppen - det Paulus hadede var synden, som havde bemægtiget sig kroppen, og fik kroppen til at gøre ting som ånden ikke brød sig om. Kroppen var iflg Paulus altså en kampskueplads, hvor synden kæmpede imod det gode Ånden ønsker. Det er ikke at fornedre kroppen, men at gøre kroppen til CENTRUM for den kamp mellem det gode og det onde der foregår i livet.
Hvis man gerne vil lære mere om de tidlige gnostiske kristne, kan jeg anbefale at man tager en tur på det lokale bibliotek og låner en af Elaine Pagels bøger (eksempelvis "Tabernes Evangelium"). Hun ved virkeligt hvad hun taler om og er god til at perspektivere teksterne hun tolker. Ethvert bare nogenlunde velassorteret Biliotek har bøger af hende stående på hylderne.
Forøvrigt findes der stadig en gnostisk trosretning, som kan føres helt tilbage til Jesu tid, nemlig mysterie religionen mandæerne. De er dog ikke kristne, men fører deres tro tilbage til Johannes Døberen. Man kan læse om mandæerne her: http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=644640
tilføjet af

på en måde, ja !

Hej again,
det er meget interessant det du her skriver. Som jeg læser det du formulere, er det temmelig selvmodsigende. Nu ved jeg godt, at det vil du aldrig acceptere, men jeg vil mene, at dit indlæg er et forsvar for dine personlige betragtninger.
Ingen ser på legemet som det vigtigste (i hvert fald ikke i den Kristne menighed) det skulle da lige være sekter, som Jehovas Vidner.
Du skriver:
”Gnostikerne i de første århundreder efter Jesus var mysterie religioner, som anså ånden for at være sjælen overlegen.
For dem var livets formål at slippe af med kroppens mangler og leve et åndeligt liv fri for kroppen”.
Citat slut.

Svar:
”gnostikerne”? kald det hvad du vil; én ting er ”gnosticisme en anden ting er ”læren om det virkelige legeme, det åndelige legeme”, som vel ”de der” gnostikere dannede deres filosofi omkring.
Altså, Paulus lære / Jesu lære, at det kødelige legeme er ikke det virkelige legeme ”for ever”, men det åndelige legeme, er det virkelige, det vi Kristne ser frem til; fri for kroppen, det fysiske kødelige legeme med mindre man er Jehovas Vidner eller tror, at det kødelige legeme opstår til liv i himmelen (hvor det så end måtte være) og at Jesus medbragte sig menneske i kød og blod til liv i himmelen, som menneske Gud.
-------------------------------------------
Du skriver:
”Alt, hvad gnostikerne sagde og tænkte handlede derfor en en højere åndelig virkelighed, eller en højere åndelig indsigt - på græsk gnosis/epignosis, hvilket er årsagen til at man i dag kalder dem gnostikere. Gnostikerne hævdede at livets formål var at få indsigt i det åndelige – ”
Citat slut.
Svar:
Kald det hvad du vil, hvad de vil, men den Kristne filosofi er, at søge at opnå en højere åndelig virkelighed, en højere åndelilg indsigt; nemlig livets formål er ”det åndelige”; kødet gavner intet.
Ren Paulus` undervisning.
---------------------------------------------
Du skriver:
” ……….. Paulus skrev vel, hvad han mente, så hvorfor i alverden skulle man dog omtolke det han skrev vha specielle tolkningsprincipper; valentinerne mente altså, at ideen med de paulinske breve slet ikke var det der stod i dem”.
Citat slut.
Svar:
Nå, ”hvorfor – skulle man omtolke det han skrev”? Ja, hvorfor, det mener jeg også, men hvad mener du selv?
Jeg er, Ven af Sandheden.
tilføjet af

Kødets opstandelse

Nu ved jeg af erfaring, at du ikke kender Bibelen godt nok, til at en bibelsk udledning betaler sig - du kender ganske enkelt ikke Bibelen godt nok til at kunne vurdere rigtigheden deraf.
I stedet vil jeg påpege, at vi i trosbekendelsen siger ja til, at vi tror på "kødets opstandelse" - nok den del af trosbekendelsen de fleste kristne har svært ved at sluge: http://www.religion.dk/artikel/199399:
Når Paulus siger, at i hans kød bor intet godt, skyldes det at i hans kød bor synden. Det er synden der er noget galt med - ikke legemet. Derfor siger Paulus også, at det kødelige legeme dør, men et åndeligt legeme opstår - altså et legeme, hvor ånden hersker i stedet for synden. Jeg kunne naturligvis garnere med en stabel bibelcitater, men jeg ved af erfaring at du ikke får noget ud af dem, så det vil jeg undlade.
tilføjet af

kødets opstandelse, i himmelen?

meget interessant tanke. Utroligt, at jeg ikke kunne se det.
Hej again,
Du skal endelig ikke tage fejl af mig. Når du vurdere min Bibel kendskab ( lad os sige det på denne måde) er det altså ikke fordi jeg ikke kender Bibelen og måske nøjagtig lige så godt som du, men jeg søger ”oplysninger”.
Dem giver du så mig.
Så jeg ”nyder” dine svar. De fortæller mig nøjagtig hvor du ”er henne”. Så jeg vil lige sige til dig; du blander begreberne sammen.
og på den måde konstruere du din egen Kristendom, som du tror er ”den virkelige Kristendom”. Det kaster så lys på alle dine personlige forklaringer af Bibelen.
Du skriver:
”Nu ved jeg af erfaring, at du ikke kender Bibelen godt nok, til at en bibelsk udledning betaler sig - du kender ganske enkelt ikke Bibelen godt nok til at kunne vurdere rigtigheden deraf”.
Citat af again slut.
Svar:
Det er korrekt, set ud fra dit perspektiv. Jeg har tit undret mig over dine fortolkninger, men det gør jeg så ikke mere. Du har opfundet ”den sande Kristendom”, altså udlægningen eller kombinationen af ”indholdet”.
Du skriver:
”I stedet vil jeg påpege, at vi i trosbekendelsen siger ja til, at vi tror på "kødets opstandelse" - nok den del af trosbekendelsen de fleste kristne har svært ved at sluge: http://www.religion.dk/artikel/199399:
”Når Paulus siger, at i hans kød bor intet godt, skyldes det at i hans kød bor synden. Det er synden der er noget galt med - ikke legemet. Derfor siger Paulus også, at det kødelige legeme dør, men et åndeligt legeme opstår - altså et legeme, hvor ånden hersker i stedet for synden. Jeg kunne naturligvis garnere med en stabel bibelcitater, men jeg ved af erfaring at du ikke får noget ud af dem, så det vil jeg undlade. ”
Citat slut.
Svar:
Ja, det er jeg sikke på du kunne. Den der med henholdsvis ”det kødelige legeme dør” og så ”det åndelige legeme opstår”, den er virkelig fin. Det er din helt egen konstruktion og det er klart i hele dit forløb af dine personlige fortolkninger af Bibelen.
Derfor siger du, at Paulus ikke var gnostiker og derfor tror du på ”kødets og derfor også blodets opstandelse til himmelsk liv”.
Derfor menneske Guden, Jesus i kød og blod i himmelen.
Venlig hilsen
Ven af Sandheden.
tilføjet af

Jamen dog

"Så jeg ”nyder” dine svar. De fortæller mig nøjagtig hvor du ”er henne”."
VAS - eftersom du altid fordrejer, hvad jeg skriver og ikke evner at fatte, at det jeg skriver ikke fører til de konklusioner du mener de nødvendigvis må føre til, fatter du bjælde af, hvor jeg "er henne". Derimod er det åbenbart, hvor du er henne, nemlig midt i en religionskamp - den ene dag er det med JV, den næste dag er det med islam, og så er der de dage, hvor det er mig du er i kamp med. Taler jeg om realiteten af kødets opstandelse inkluderer du også lige blodet og smider hele molevitten i himmelen. Der skal du så bare være klar over, at det er dine forvanskninger af det jeg skriver. Jeg glæder mig til dit liv bliver interessant nok til at du ikke behøver fordreje mine holdninger for at få lidt indhold i livet.
"Den der med henholdsvis ”det kødelige legeme dør” og så ”det åndelige legeme opstår”, den er virkelig fin. Det er din helt egen konstruktion og det er klart i hele dit forløb af dine personlige fortolkninger af Bibelen."
"Der bliver sået et sjæleligt legeme, der opstår et åndeligt legeme. Når der findes et sjæleligt legeme, findes der også et åndeligt legeme." 1 Kor 15:44
Det lyder somom Paulus havde samme tanker.....
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.